Annabel har måske en ganske god pointe her. Det er muligt at størstedelen af det man ser på f.eks. Voice TV og lign. er noget bras, men det er jo langtfra alt hvad der kommer indenfor moderne musik og genrene hip-hop/rap og techno (som i dette tilfælde sikkert dækker over elektronisk musik, vil jeg gå ud fra).
At komme med en et skråsikkert tal som 98% af alt der udgives er noget bras, er jo noget vrøvl og det ved folk sikkert også, da det der netop kører på de pop-kanalerne, spilles i radion o.s.v. jo kun er toppen af isbjerget når det kommer til musikudgivelser.
Og ja, der er blevet udgivet rigtigt meget crap før i tiden, om det så er mere eller mindre end i dag, skal jeg ikke kunne sige, men jeg husker f.eks. 80'erne som et frygteligt årti når det kommer til musikken, selvom nogle af mine favoritgenrer opstod i det årti, men det er jo igen også fordi at den populære musik ikke nødvendigvis er lig med den musik der kvalitetsmæssigt er den bedste - det er måske bare den musik med det mest fængende omkvæd, den der er bedste at danse til lige for tiden eller med en stjerne der ser godt ud. Vi kan jo nok blive enige om at Robbie Williams jo ikke KUN sælger på fængende omkvæd og showmanship, selvom manden har en ok sangstemme, ligesom vi kan blive enige om at Samantha Fox og Sabrina helt sikkert ikke solgte plader p.g.a. deres musikalske talenter. ;)
#31 Hvis du mener at "moderne musik" dækker alt det musik som der bliver udgivet nu, så taler vi om noget forskelligt. Jeg kan også bruge et andet begreb "popmusik", hvor jeg er af den mening som nævner i #30. Det er klart at det ikke er alt musik nu til dags der er dårligt. Jeg lytter da selv til meget af det der bliver lavet nu, bare ikke "pop musik" som Robbie W osv.
Jeg søger det lidt mere alternative såsom Wolf Parade, The National, Band of Brothers etc. Og disse bands er der nok ikke engang ret mange der kender til, men de er efter min mening et bud på nogle kunstnere indenfor "moderne musik", som indeholder den slags musik jeg godt kan lide. Det er både musik og tekst mæssigt.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Men er tiden i virkeligheden en kvalitetsmåling man kan bruge til noget? :)
Jeg ved f.eks. at du er meget glad for "The Boss" og at han har været i omløb i en del år efterhånden, men blot fordi han har været derude i en del år, har en stor fanbase og har haft nogle hits undervejs, hvor det sidste store hit vel har 12-13 år på bagen, så gør det da f.eks. ikke hans musik bedre i mine ører. Jeg finder det stadig frygteligt kedeligt.
Edit: Bortset fra det, så er jeg da ikke i tvivl om at når støvet har lagt sig, så vil bands som Pearl Jam og Nirvana stå højt på listen over dem man stadig hører om 10-15 år. Samtidig er jeg heller ikke i tvivl om at de mennesker der var med til at skabe gangsterrap, NWA, altså Ice Cube, Dr. Dre og andre rappere fra start 90'erne, helt sikkert vil være noget man stadig spiller, fordi de var med til at skabe/synliggøre en ny genre indenfor rap, ligesom Pearl Jam og Nirvana var med til at skabe/synliggøre en ny genre indenfor den hårde rock.
#31: Nja - jeg mener vel alt det elektroniske musik, der udgives i dag. Det virker som om, det er det, som #1 har set sig gal på (som #32 også er inde på).
En af mine yndlingsaversioner er folk, der mener at "ægte"/"autentisk"/"dybfølt"/[indsæt selv flere synonymer] musik ikke kan være lavet ved en computer.
#34: Det er jeg ikke helt enig i. Meget godt bliver også glemt.
Hvordan kan det være, at ingen har nævnt R.E.M. endnu? De skrev og indspillede rigtig meget god musik i 80'erne og 90'erne. Der har godt nok været et par mindre heldige albums, men deres seneste Around the Sun album er ganske godt. Jeg ved dog ikke helt hvordan det vil ældes, men jeg nyder det stadig.
Jeg var forøvrigt i Horsens sidste år, da de gav en fantastisk koncert. Wow en oplevelse, det er fantastisk når de fyrer en klassiker som Loosing My Religion af. Så står der 25.000 mennesker og synger fællessang, imponerende. Jeg har efterhånden fået købt de fleste af deres cd'er (13-14 stykker) og jeg finder stadig nyt og lækkert musik, når jeg lytter det igennem. Jeg kan forøvrigt anbefale deres special editions, hvor man får en dvd-a med i købet. Der er musikken mixet til 5.1 lyd, så er det ligesom at stå i studiet mellem Michael Stipe, Mike Mills og Peter Buck. :)
"hehe, you got no code, no porn and you're ugly. Let's dance!"
#35 Uanset om du finder det kedeligt eller ej, eller jeg finder Beatles kedeligt, så spilles musikken den dag i dag, hvilket må betyde, at der er noget langtidsholdbart over det. Det er i mine øjne en fin kvalitetsmåling. Og iøvrigt så er hans store hardcore fanbase rimelig ligeglad med hans største mainstream hits. Det er den musik han lavede fra 1972-1982, som er hans absolut bedste og den er offentligheden, for at sige det mildt, ret uinformeret om.
Jeg tror det er nøjagtig ligesom film. For hver der ser Pink Panther med Steve Martin i 2026, er der tusind, som ser Godfather. Mozart er stadig the big enchilada i klassisk musik. Kvalitetsstemplet er, at hans musik købes i alle afskygninger indspillet med 1000 forskellige symfoniorkestre.
#36 Nej der er vi så ikke enige :) Hvis noget er godt, god kvalitet, hvad enten det er musik eller film, så vil det blive husket af mange. Hvis der er 100 som synes det er godt, så ja, så vil det ikke blive husket, selvom de 100 synes det er godt og god kvalitet og lyder godt i deres ører. Men sådan er det nu engang. Det er ren IMDB for musik. Jo flere der giver musikken god rating, desto større chance for at folk kender det om 20 år og det stadig spilles i radioen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Det er jo netop det, der er humlen ved det. For at film eller musik (eller litteratur - for den sags skyld) skal blive husket, så skal det enten have været meget bredt kendt i samtiden eller have en historisk særlig "interessanthed" (for eksempel være igangsætter af en genre eller måske et rigtig godt eksempel på en genre). Groft sagt altså...
Jeg er mere velbevandret i litteraturhistorie end i filmhistorie, og her er det velkendt, at historien ofte fortælles meget i kasser. Først havde vi det moderne gennembrud med deres realistiske genrer, så kom symbolismen osv, osv. De ting, der bliver husket indenfor litteraturen, er typisk de, som er gode repræsentanter for kasserne (Bang, Pontoppidan for det moderne gennembrud, Much-Pedersen for surrealismen, Branner for social-realismen osv.) Dette sker blandt andet fordi, det er den nemmerste måde at skabe kontinuitet og mening i historien når den skal formidles i sammenhæng (blandt andet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne).
Nogen gange opstår der enere, der er så interessante, at de bliver husket selvom de egentlig ikke repræsenterer deres egen tid specielt godt. I Danmark oplagt Karen Blixen, som i virkeligheden er en total anakronisme - men en fantastisk én af slagsen. Men det er mere almindeligt, at disse enere bliver glemt - selv om de måske laver kunst af lige så høj kvalitet som de andre.
Det, jeg vil frem til er, at det ikke kun er kvalitet, der gør at ting bliver husket. Sensation, iscenesættelse og "formidlbarhed" er mindst lige så vigtige elementer.
#31 filmz-Annabel 19 år siden
Der blev også udgivet meget crap inden 1980, men det er (naturligvis) bare ikke det, man husker i dag.
#32 filmz-Kadann 19 år siden
At komme med en et skråsikkert tal som 98% af alt der udgives er noget bras, er jo noget vrøvl og det ved folk sikkert også, da det der netop kører på de pop-kanalerne, spilles i radion o.s.v. jo kun er toppen af isbjerget når det kommer til musikudgivelser.
Og ja, der er blevet udgivet rigtigt meget crap før i tiden, om det så er mere eller mindre end i dag, skal jeg ikke kunne sige, men jeg husker f.eks. 80'erne som et frygteligt årti når det kommer til musikken, selvom nogle af mine favoritgenrer opstod i det årti, men det er jo igen også fordi at den populære musik ikke nødvendigvis er lig med den musik der kvalitetsmæssigt er den bedste - det er måske bare den musik med det mest fængende omkvæd, den der er bedste at danse til lige for tiden eller med en stjerne der ser godt ud. Vi kan jo nok blive enige om at Robbie Williams jo ikke KUN sælger på fængende omkvæd og showmanship, selvom manden har en ok sangstemme, ligesom vi kan blive enige om at Samantha Fox og Sabrina helt sikkert ikke solgte plader p.g.a. deres musikalske talenter. ;)
#33 filmz-jonasgr 19 år siden
Jeg søger det lidt mere alternative såsom Wolf Parade, The National, Band of Brothers etc. Og disse bands er der nok ikke engang ret mange der kender til, men de er efter min mening et bud på nogle kunstnere indenfor "moderne musik", som indeholder den slags musik jeg godt kan lide. Det er både musik og tekst mæssigt.
'Cause I'm evil"
#34 filmz-Bruce 19 år siden
Lad os snakkes ved i 2026, omkring hvilket musik fra 90'erne og 00'erne der stadig høres :)
#35 filmz-Kadann 19 år siden
Men er tiden i virkeligheden en kvalitetsmåling man kan bruge til noget? :)
Jeg ved f.eks. at du er meget glad for "The Boss" og at han har været i omløb i en del år efterhånden, men blot fordi han har været derude i en del år, har en stor fanbase og har haft nogle hits undervejs, hvor det sidste store hit vel har 12-13 år på bagen, så gør det da f.eks. ikke hans musik bedre i mine ører. Jeg finder det stadig frygteligt kedeligt.
Edit: Bortset fra det, så er jeg da ikke i tvivl om at når støvet har lagt sig, så vil bands som Pearl Jam og Nirvana stå højt på listen over dem man stadig hører om 10-15 år. Samtidig er jeg heller ikke i tvivl om at de mennesker der var med til at skabe gangsterrap, NWA, altså Ice Cube, Dr. Dre og andre rappere fra start 90'erne, helt sikkert vil være noget man stadig spiller, fordi de var med til at skabe/synliggøre en ny genre indenfor rap, ligesom Pearl Jam og Nirvana var med til at skabe/synliggøre en ny genre indenfor den hårde rock.
#36 filmz-Annabel 19 år siden
En af mine yndlingsaversioner er folk, der mener at "ægte"/"autentisk"/"dybfølt"/[indsæt selv flere synonymer] musik ikke kan være lavet ved en computer.
#34: Det er jeg ikke helt enig i. Meget godt bliver også glemt.
#37 Razzia 19 år siden
Jeg var forøvrigt i Horsens sidste år, da de gav en fantastisk koncert. Wow en oplevelse, det er fantastisk når de fyrer en klassiker som Loosing My Religion af. Så står der 25.000 mennesker og synger fællessang, imponerende. Jeg har efterhånden fået købt de fleste af deres cd'er (13-14 stykker) og jeg finder stadig nyt og lækkert musik, når jeg lytter det igennem. Jeg kan forøvrigt anbefale deres special editions, hvor man får en dvd-a med i købet. Der er musikken mixet til 5.1 lyd, så er det ligesom at stå i studiet mellem Michael Stipe, Mike Mills og Peter Buck. :)
#38 filmz-Bruce 19 år siden
Jeg tror det er nøjagtig ligesom film. For hver der ser Pink Panther med Steve Martin i 2026, er der tusind, som ser Godfather. Mozart er stadig the big enchilada i klassisk musik. Kvalitetsstemplet er, at hans musik købes i alle afskygninger indspillet med 1000 forskellige symfoniorkestre.
#36 Nej der er vi så ikke enige :) Hvis noget er godt, god kvalitet, hvad enten det er musik eller film, så vil det blive husket af mange. Hvis der er 100 som synes det er godt, så ja, så vil det ikke blive husket, selvom de 100 synes det er godt og god kvalitet og lyder godt i deres ører. Men sådan er det nu engang. Det er ren IMDB for musik. Jo flere der giver musikken god rating, desto større chance for at folk kender det om 20 år og det stadig spilles i radioen.
#39 filmz-Kadann 19 år siden
Det vil altså sige, at kvalitet i dine øjne mht. musik er en popularitetskonkurrence? :)
Så hvis eksempelvis Sussi og Leo stadig bliver spillet om 20 år, så vil de altså ligge i samme liga som Gasolin'?
#40 filmz-Annabel 19 år siden
Det er jo netop det, der er humlen ved det. For at film eller musik (eller litteratur - for den sags skyld) skal blive husket, så skal det enten have været meget bredt kendt i samtiden eller have en historisk særlig "interessanthed" (for eksempel være igangsætter af en genre eller måske et rigtig godt eksempel på en genre). Groft sagt altså...
Jeg er mere velbevandret i litteraturhistorie end i filmhistorie, og her er det velkendt, at historien ofte fortælles meget i kasser. Først havde vi det moderne gennembrud med deres realistiske genrer, så kom symbolismen osv, osv. De ting, der bliver husket indenfor litteraturen, er typisk de, som er gode repræsentanter for kasserne (Bang, Pontoppidan for det moderne gennembrud, Much-Pedersen for surrealismen, Branner for social-realismen osv.) Dette sker blandt andet fordi, det er den nemmerste måde at skabe kontinuitet og mening i historien når den skal formidles i sammenhæng (blandt andet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne).
Nogen gange opstår der enere, der er så interessante, at de bliver husket selvom de egentlig ikke repræsenterer deres egen tid specielt godt. I Danmark oplagt Karen Blixen, som i virkeligheden er en total anakronisme - men en fantastisk én af slagsen. Men det er mere almindeligt, at disse enere bliver glemt - selv om de måske laver kunst af lige så høj kvalitet som de andre.
Det, jeg vil frem til er, at det ikke kun er kvalitet, der gør at ting bliver husket. Sensation, iscenesættelse og "formidlbarhed" er mindst lige så vigtige elementer.