Både Offret og Spejlet er mesterværker i min bog, og Solaris ligger lige under. Nostalghia havde nogle fantastiske scener, men ramte mig ikke i samme grad som de andre. Resten af hans film har jeg til gode, men de står klar på hylden
Hvilken kunstart ville du mene passede bedre til det, du fornemmer, han gerne vil udtrykke
Måske malerkunst eller digter? Men det vil jeg ikke kloge for meget i, da manden er anerkendt for hans filmsprog. Det var blot en tanke der slog mig - i særdeleshed under filmen Spejlet. Måden han bruger sproget/dialogen, brud på konventionerne, stor vægt på poesi, og det faktum, at han aldrig anså film som decideret underholdning, men netop som større kunst. Så vidt jeg også kunne læse mig frem til, studerede han musik og maleri og blev født i familien af en digter.
Muldgraver (19) skrev:
tænkt over din indvending mod dialogerne
Det er ikke sikkert du/andre anser det som noget problem. Hans film er selvreflekterende med masser af filosofisk/religiøst stof, tanker og ambitioner, som jeg indimellem føler bliver udmattende at lytte til og se på - samtidig med at man skal holde fokus på billedsiden og lydsiden igennem ekstremt lange "long-takes". Da jeg gik i gang med Tarkovsky, havde jeg indtrykket af at han var med lig med Kubrick i sci-fi genren. Altså manden af få ord :0
Muldgraver (19) skrev:
bedst, eller rettere mest positivt, når man ser film, der er lidt syrede eller besynderlige. Jeg kunne forestille mig eks. Naked Lunch ; Fear and Loathing in Las Vegas ; The Blood of a Poet eller Cremaster 3 ville være ret gode til formålet
Det tror jeg gerne. Min kommentar var lidt komisk. Jeg havde en lidt lign. oplevelse da jeg genså Mulholland Drive for nylig. Den film fungerer bedst når den ses i vågen tilstand og man efterfølgende "sover på det" og lader tanker og følelser florerer på én. Jeg kunne i hvert fald ikke slippe den ud af tankerne.
Måske malerkunst eller digter? Men det vil jeg ikke kloge for meget i, da manden er anerkendt for hans filmsprog. Det var blot en tanke der slog mig - i særdeleshed under filmen Spejlet. Måden han bruger sproget/dialogen, brud på konventionerne, stor vægt på poesi, og det faktum, at han aldrig anså film som decideret underholdning, men netop som større kunst. Så vidt jeg også kunne læse mig frem til, studerede han musik og maleri og blev født i familien af en digter.
Jeg ser ham nok som en meget dygtig komponist af alle elementer, hvorfor hans film for mig føles så komplette. Spejlet synes jeg især excellerer i brugen af billeder, og at han netop med billederne formår at skabe en meget rammende gengivelse af drøm og erindring, som de fremstår for både den sovende, vågne og granskende.
Ispep (23) skrev:
Det er ikke sikkert du/andre anser det som noget problem. Hans film er selvreflekterende med masser af filosofisk/religiøst stof, tanker og ambitioner, som jeg indimellem føler bliver udmattende at lytte til og se på - samtidig med at man skal holde fokus på billedsiden og lydsiden igennem ekstremt lange "long-takes". Da jeg gik i gang med Tarkovsky, havde jeg indtrykket af at han var med lig med Kubrick i sci-fi genren. Altså manden af få ord :0
Kanske. Har du så fornemmelsen af, at du bliver bedre til at se film som han laver, jo mere erfaring du får med film og kunst i det hele taget? Som vi talte om på et tidspunkt, er du jo ved at blive gammel og kedelig, og jeg bilder mig ind, du ofte anfægter den nutidigt Hollywood-konventionelle fortælleform, fordi den (for dig) ikke (længere) har helt det filmiske pondus du efterlyser? I så fald må der være en evnemæssig progression, der kræver mere kompleksitet og nuancering for at tilfredsstille dig. Og du kan dermed værdsætte et "større" filmsprog.
For mit vedkommende har det at se og forstå film, som med al anden kultur, været en læringsproces, og jeg bilder mig ind, jeg bliver bedre til at forstå, hvad der repræsenterer en mere kompleks virkelighed. Der er også elementer og emner, som ikke jeg ikke kan forestille mig, jeg vil kunne fatte, fordi jeg ikke har anlægget, men jeg forholder mig alligevel optimistisk i forhold til på et tidspunkt at kunne forstå, fordi jeg både erfarer og gennem læsning og drøftelse erhverver mig bedre muligheder for at forstå, hvad jeg før ikke havde mulighed for at forstå, om end man kan ane en kvalitet. Jeg vil påstå, jeg forstår desto mere af Malick, efter jeg er begyndt at læse filosofi. Og ofte under læsning af filosofiske tektser, har jeg tænkt på Malicks film og de problemstillinger der udtrykkes i dem.
Har du det også sådan?
Ispep (23) skrev:
Det tror jeg gerne. Min kommentar var lidt komisk. Jeg havde en lidt lign. oplevelse da jeg genså Mulholland Drive for nylig. Den film fungerer bedst når den ses i vågen tilstand og man efterfølgende "sover på det" og lader tanker og følelser florerer på én. Jeg kunne i hvert fald ikke slippe den ud af tankerne.
Åhh, jeg må se den film igen. Det er en dejlig følelse og proces du beskriver, det indtryk som ekspanderer én :)
#25 Ja, og Amerika er et vidunderligt værk. Jeg synes simpelthen at Foran loven er en meget enkel lille fortælling, der dog siger noget meget grundlæggende komplekst om menneskets relation til samfundet og sig selv. Individet kommer aldrig til at forstå sin egen lovmæssighed, som samfund, som væsen. Det er naturligvis lidt trist, at Kafka skildrer det så uforløst, men når det gælder kultur, er jeg nok lidt pessimistisk anlagt :)
Jeg har desværre ikke læst Lys, og det er muligt, det værk ville erstatte Sommerfugledalen på min liste. Værket er i en stadig dekonstruktion af sig selv, og som en sommerfuglecyklus metamorfoser troperne og sprænger sprogets rammer ved sin skiftende form og betydning. Dertil den paradoksale sonetkrans-form. Enkelthed og opløsende transcendental sammenhængskraft.
Vil du på trods af min begejstring ikke uddybe, hvorfor du anser de to værker som begrænsede? Jeg kunne godt bruge belæring.
#27 Joh, det burde den måske :) På den anden side, kunne jeg godt tænke mig at have en film med, så jeg ville nok gå på kompromis.
I øvrigt er min liste lidt af et kompromis i forvejen. Jeg har lidt vanskeligt ved at lave sådan en liste, for der er ikke nok litteratur med, og jeg har ikke læst nok, og der mangler noget arkitektur og filosofi, sikkert et maleri eller fem, og så videre...
Ps: Jeg kan godt lide, du nævner Death. Symbolic er et fantastisk album. Første gang jeg lyttede til det, var jeg helt paf over hvor besynderligt og flot det var.
#28 - det er jo altid svært med lister og begræsning - men alligevel lidt sjovt at prøve at koge det ned til 7 stk uden at gå på kompromis. Det kan jeg ikke selv - listen vil dog no også kun bestå af film og musik, for det er her min interesse er. Litteratur og andre kunstformer siger mig ikke så meget. Eller sagt på en anden måde: er ikke interesseret i kunst, er interesseret i musik og film :)
Og jeg har hørt Death - Symbolic utrolig, utrolig meget siden 1996, da jeg hørte den første gang.
#29 Det er også lidt vanskeligt, og vel ikke nær så sjovt, ikke at lade sin interesse afspejle i en sådan liste.
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre dit interesse-syn, og påstå det ikke handler så meget om, hvad man er interesseret i, som hvordan man er interesseret i tingen. Jeg vil også godt kunne sige, jeg er interesseret i film og musik, og kan nyde dem selvstændigt, uden teori. Men jeg finder også stor fornøjelse i at forstå tingene teoretisk.
Angående kunst er jeg nok mest interesseret i kunst som begreb, og hvad det gør ved vores måde at forstå ting på, og hvilke muligheder begrebet giver os for at forstå os selv og verden.
#21 Skeloboy 11 år siden
Mirror, 9/10
Offret, 9/10
Solaris, 9/10
Andrei Rublev, 8/10
Stalker, 8/10
Ivan's Childhood, 6/10
Nostalghia, 4/10
Det er min rækkefølge :)
#22 Páramo 11 år siden
#23 Ispep 11 år siden
Måske malerkunst eller digter? Men det vil jeg ikke kloge for meget i, da manden er anerkendt for hans filmsprog. Det var blot en tanke der slog mig - i særdeleshed under filmen Spejlet. Måden han bruger sproget/dialogen, brud på konventionerne, stor vægt på poesi, og det faktum, at han aldrig anså film som decideret underholdning, men netop som større kunst. Så vidt jeg også kunne læse mig frem til, studerede han musik og maleri og blev født i familien af en digter.
Det er ikke sikkert du/andre anser det som noget problem. Hans film er selvreflekterende med masser af filosofisk/religiøst stof, tanker og ambitioner, som jeg indimellem føler bliver udmattende at lytte til og se på - samtidig med at man skal holde fokus på billedsiden og lydsiden igennem ekstremt lange "long-takes". Da jeg gik i gang med Tarkovsky, havde jeg indtrykket af at han var med lig med Kubrick i sci-fi genren. Altså manden af få ord :0
Det tror jeg gerne. Min kommentar var lidt komisk. Jeg havde en lidt lign. oplevelse da jeg genså Mulholland Drive for nylig. Den film fungerer bedst når den ses i vågen tilstand og man efterfølgende "sover på det" og lader tanker og følelser florerer på én. Jeg kunne i hvert fald ikke slippe den ud af tankerne.
#24 Muldgraver 11 år siden
Jeg ser ham nok som en meget dygtig komponist af alle elementer, hvorfor hans film for mig føles så komplette. Spejlet synes jeg især excellerer i brugen af billeder, og at han netop med billederne formår at skabe en meget rammende gengivelse af drøm og erindring, som de fremstår for både den sovende, vågne og granskende.
Kanske. Har du så fornemmelsen af, at du bliver bedre til at se film som han laver, jo mere erfaring du får med film og kunst i det hele taget? Som vi talte om på et tidspunkt, er du jo ved at blive gammel og kedelig, og jeg bilder mig ind, du ofte anfægter den nutidigt Hollywood-konventionelle fortælleform, fordi den (for dig) ikke (længere) har helt det filmiske pondus du efterlyser? I så fald må der være en evnemæssig progression, der kræver mere kompleksitet og nuancering for at tilfredsstille dig. Og du kan dermed værdsætte et "større" filmsprog.
For mit vedkommende har det at se og forstå film, som med al anden kultur, været en læringsproces, og jeg bilder mig ind, jeg bliver bedre til at forstå, hvad der repræsenterer en mere kompleks virkelighed. Der er også elementer og emner, som ikke jeg ikke kan forestille mig, jeg vil kunne fatte, fordi jeg ikke har anlægget, men jeg forholder mig alligevel optimistisk i forhold til på et tidspunkt at kunne forstå, fordi jeg både erfarer og gennem læsning og drøftelse erhverver mig bedre muligheder for at forstå, hvad jeg før ikke havde mulighed for at forstå, om end man kan ane en kvalitet. Jeg vil påstå, jeg forstår desto mere af Malick, efter jeg er begyndt at læse filosofi. Og ofte under læsning af filosofiske tektser, har jeg tænkt på Malicks film og de problemstillinger der udtrykkes i dem.
Har du det også sådan?
Åhh, jeg må se den film igen. Det er en dejlig følelse og proces du beskriver, det indtryk som ekspanderer én :)
#25 Pécuchet 11 år siden
Den forstår jeg ikke. Har du læst Amerika?
Den forstår jeg slet ikke, men jeg er også en af de mærkelige mennesker, der mener, at Lys er hendes mesterværk.
#26 Muldgraver 11 år siden
Ja, og Amerika er et vidunderligt værk. Jeg synes simpelthen at Foran loven er en meget enkel lille fortælling, der dog siger noget meget grundlæggende komplekst om menneskets relation til samfundet og sig selv. Individet kommer aldrig til at forstå sin egen lovmæssighed, som samfund, som væsen. Det er naturligvis lidt trist, at Kafka skildrer det så uforløst, men når det gælder kultur, er jeg nok lidt pessimistisk anlagt :)
Jeg har desværre ikke læst Lys, og det er muligt, det værk ville erstatte Sommerfugledalen på min liste. Værket er i en stadig dekonstruktion af sig selv, og som en sommerfuglecyklus metamorfoser troperne og sprænger sprogets rammer ved sin skiftende form og betydning. Dertil den paradoksale sonetkrans-form. Enkelthed og opløsende transcendental sammenhængskraft.
Vil du på trods af min begejstring ikke uddybe, hvorfor du anser de to værker som begrænsede? Jeg kunne godt bruge belæring.
#27 Skeloboy 11 år siden
Hvis du finder Lys bedre end Sommerfugledalen, burde den så bare ikke komme højere op listen og skubbe Offret ud? :)
#28 Muldgraver 11 år siden
Joh, det burde den måske :) På den anden side, kunne jeg godt tænke mig at have en film med, så jeg ville nok gå på kompromis.
I øvrigt er min liste lidt af et kompromis i forvejen. Jeg har lidt vanskeligt ved at lave sådan en liste, for der er ikke nok litteratur med, og jeg har ikke læst nok, og der mangler noget arkitektur og filosofi, sikkert et maleri eller fem, og så videre...
Ps: Jeg kan godt lide, du nævner Death. Symbolic er et fantastisk album. Første gang jeg lyttede til det, var jeg helt paf over hvor besynderligt og flot det var.
#29 Skeloboy 11 år siden
Og jeg har hørt Death - Symbolic utrolig, utrolig meget siden 1996, da jeg hørte den første gang.
#30 Muldgraver 11 år siden
Det er også lidt vanskeligt, og vel ikke nær så sjovt, ikke at lade sin interesse afspejle i en sådan liste.
Jeg kunne godt tænke mig at udfordre dit interesse-syn, og påstå det ikke handler så meget om, hvad man er interesseret i, som hvordan man er interesseret i tingen. Jeg vil også godt kunne sige, jeg er interesseret i film og musik, og kan nyde dem selvstændigt, uden teori. Men jeg finder også stor fornøjelse i at forstå tingene teoretisk.
Angående kunst er jeg nok mest interesseret i kunst som begreb, og hvad det gør ved vores måde at forstå ting på, og hvilke muligheder begrebet giver os for at forstå os selv og verden.
\m/