hej jeg skrev det her for 2 år siden og har siden skrevet videre på historiene. Håber at i kan lide fordi jeg drømmer nogle gange at det blev til film. Bedøm og vis mindst 10 kan lide det sender jeg anden del :)





Den sorte Glaskugle









Erlingur Hafdal
Landet Surina del 1





Indgang:
Kapitel 1

I landet Surina for 30.000 år siden var der en magisk magtfuld glaskugle. Den var magtfuld fordi inde i den gemmer der sig en mørk ånd. Hvis ånden slipper ud vil den belønne dens befrælser og lægge alt i mørke og død. En ondskabsfuld fyrste ved navnet Morock, havde stor lyst til at få fat i glaskuglen. Han havde et brænende ønske om at mørklægge Surina og visdte at han kunne opfylde sit ønske sammen med den mørke ånd som gemte sig i glaskuglen. Heldigvis for Surinas væsner havde den lyse ånd, broder til den mørke ånd i glaskuglen, gemt den et sted hvor ingen ville lede. Ovenikøbet havde han skapt den prægtige Rolan, som skulle vogte glaskuglen for altid.



Kapitel 2

Mange år senere

Alger var en dreng på 15 år. Han var stor med brunt hår og grønne øjne. Han så sig omkring, han så grønne æbler, frodige træer, fugle der sang og grønt græs så langt som øjet rækkede. Han drømte om at se mere af det smukke Surina. Pludselig hørte han en stemme ”Alger, vågn op din dag drømmer.” En gammel kentaur stod og råbte til Alger. Hans navn var Kronek. I sin ungere dage havde han været general i Surinas hær og kæmped mod Morock og hans hær. Efterhånden som Kronek var fyldt de 259 år var han stoppet med at kæmpe. Alger kom til Kronek for 13 år siden, efter at hans forældre blev dræbt af Morocks soldater. Kronek reddede Algers liv i sidste øjeblik og adopterede ham.
Kronek bad Alger om at komme og spise aftensmad og tage sit kæledyr med. Alger rejste sig op og råbte ”Tyfus kom nu”. Et loddent dyr kom løbende ud af en busk. Tyfus havde et horn på hovedet og tænder ud af munden. Tyfus hoppede på Alger, derefter kom Kronek med et stort luns kød og kastede den til Tyfus. Tyfus åd den i en mundfuld. Kronek sagde ”Kom så Alger, jeg har lavet din livret”.
Kapitel 3

Næste moregen gik Alger på jagt med Tyfus, til at skaffe aftensmad. Da, de kom længere ind i skoven Algor, hørte de pludselig noget rasle i buskene. Tyfus gik beskyttende op, foran Alger og knurrede. Pludselig kom et brøl ud af busken Alger blev forskækket med et brag. Det var en kæmpe brun trold med horn på hoved og lange tænder og han havde en hammer. Den hoppede ud af busken og ville andgribe Alger. Tyfus vil ikke lade det ske. Tyfus sprang på trolden, bed den i armen og krassede trolden i ansigtet. Trolden brølede og svingede Tyfus væk. Trolden løb hen mod Alger, brølede og råbte med en stærk klodset stemme ”Hvor er glaskuglen. Hvor?!”. Trolden skulle lige til at slå Alger ned med kæmpe hammern. Trolden var lige ved at ramme, men en pil landede lige i troldens mund. Trolden stod, så dum ud og faldt død om. En elver kom ud af busken. Han havde lange spidse øre og sort hår. Han holdt på en bue, nogle pile og en lille sabel i hans bælte. Han sagde til Alger ”Er du okey min ven?” Alger var stadig bange, men begyndte lige så stille at huske igen. ”Tyfus!” råbte Alger. Han løb hen til Tyfus. Den havde såret det ene ben. Det store dyr lå og slikede benet. Elveren sagde ”Han skal nok klare sig, vi må hen til din hytte, i en fart. Alger vidste ikke om han kunne stole på ham, men valgte at tage risikoen. Elveren havde trods alt reddet hans liv.
Kapitel 3

Da de kom hen til Kroneks hytte, hørte de trolde brøle. Alger og elvern løb hen til skovens udkant og gemte sig bag en sten. De så at Kronek kæmpede mod trolende. Kronek fik en efter en dræbt. Pludselig mistede Kronek sit sværd. Et væsen med sort rustning, en sort kappe, lange gule kløer og store arme men tynde lange sorte ben, havde slået sværdet ud af hans hænder. Alger vidste at det var Ratas, en af Morocks tjenere. Ratas hvæsede til Kronek ”Hvor er drengen?”. Kronek sagde stille og håndeligt ”Glem det Ratas, det fortæller jeg ikke” Ratas så vred ud og så sagde han ”Det må du selv om”. Ratas tog sin blodrøde sabel og stak det i Kroneks hjerte. Alger var lige ved at råbe, men elveren lagde sin ene hånd over hans mund i sidste øjeblik. Ratas kiggede ned på liget af Kronek med rædselsfulde uhygglige øjne, inden han kiggede på troldene. De kiggede væk af frygt for ham. Han fortalte dem at de skulle bringe ham drengen uanset hvad det kostede.
Kapitel 4

Nu var Alger på flugt med elveren. Han red på Tyfus og elveren red på en stor ulv. Tyfus haltede stadig en smule,men ikke særlig meget. Alger spurgte ”Hvad hedder du?”. ”Jeg hedder Rindun”. svarede elvern. Alger tænkte ”Besynderligt navn”. Han så på elveren igen og spurgte ”Hvorfor reddede du mig fra trolden?”. Fordi du må ikke blive fanget af Morock, jeg ved ikke hvorfor”. Det var ved at blive mørkt. Alger og Rindun fandt et sted hvor de slog lejer. Rindun holdt vagt, han turde ikke at tage nogle changer. Alger han faldt udmattet i søvn ved siden af sin elskede ven Tyfus, det var trygt og varmt at ligge ved siden af ham.
Kapitel 5

Længere væk, i de forladte, forbandede steder i Surina var Ratas på vej til at fortælle Morock at han havde fejlet. Ratas sagde højt ”Åbn porten”. En sort port blev åbnet af tre trolde, de var blevet pisket af tre små gobliner. Det var åbenlyst at at goblinerne nød at piske dem. Ratas gik ind i et grufuldt slot med mørke tårne. Der var intet lys, kun rød og grøn ild i faklerne. Der var mørke og tåge. Ratas ansigt var fuldt af rædsel. Han havde fejlet over for Morock. Han gik længre ind i det mørke slot, indtil han hørte en knurren i mørket. Han stoppede og kiggede ind i mørket. Ratas så to blodrøde øjne. Et væsen kom ud af mørket med et sort dragehoved, horn oven på næsen og sylespspidse tænder. Den 3 meter høje skabning gik på to ben. Han havede en kæmpe økse gemt bag sin ryg. Det var Morock den grufulde fyrste. Surinas værste væsen. Morock var rassende, raseriet lyste ud af hans øjne. Morock sagde med en grufuld stemme ”Hvorfor kommer du med ingenting, ingen glaskugle!?”. Han tog fat i Ratas og løftede ham op på væggen med den ene arm. Morock fortsatte ”Sig mig en ting, hvorfor skal jeg ikke slå dig ihjel”. Ratas svarede ”Jeg har fået et anonymt tip. Jeg ved hvor drengen skal hen”. Morock sænkede Ratas ned ”Hvis du fejler igen, falder døden over dig” sagde han. Morock forsvandt ind i mørket igen.

Kapitel 6
Alger og elvern Rindun vågnede med et sæt. De hørte et skrig, ikke så langt væk. De løb til en bakke med klipper og sten, og så en pige på alder med Alger, blive plyndret af trolde. Rindun handlede hurtigt, han skød en pil i en af troldene. Rinduns ulv gik til andgreb sammen med Tyfus. Efter et stykke tid tog Alger sin beslutnig og drog sin store dagger op. Rindun gav Alger sin sabel. Alger takkede og gik til andgreb på troldene. Elvern stod oppe på bakken og skød pile på troldene.
Alger tog en sten og fik ramt en af troldende. Trolden vendte sig vredt og kiggede på Alger. Trolden tog sin økse, brølede og løbt hen mod ham. Heldigvis andgreb Tyfus den bumsede trold. Alger råbte jublende ”Sådan Tyfus på dem”. Pigen skreg igen og Alger løb hen til pigen. En lille goblin var ved at andgribe hende. Pigen slog den grønne slimede goblin. goblinen grinede en hæs klunset latter. Den var lige ved at andgribe pigen igen med sine kløer, men Alger kastede sin dagger efter trolden. Alger løb over til pigen til at se om hun var uskadt. Pigen var stadig bange, hun pegede bag Alger.
Kapitel 7

Alger kiggede bag sig og så at Ratas havde fanget Tyfus og ulven i et net. De kunne ikke komme fri. Ratas sagde ”Du er godt nok dumdristig dreng, den horretøs er min slave eller måske en helt anden person”. Ratas grinnede en ond latter. Alger sagde ”Du er ikke færdig med mig, bare vent”. Ratas grinede en kort latter og sagde ”Du er blind, jeg har dine bæster, sig mig hvorfor har du de to bæster, er du bange for jeg tager dig”. Ratas kiggede på Alger hånligt. Pludseligt landede der en pil i Ratases brystkasse og kort tid efter en anden i hans hjerte. Oppe på bakken råbte Rindum ”Ulven er min og nej han er ikke bange for et bæst som dig”. Ratas faldt død om på jorden.

Kapitel 8
Elveren kom ned af bakken, men pludselig faldt han og ramte med hovedet ind i en stor sten og besvimede. Pigen grinte ondsindet . Hun havde brugt magi til at få Rindun til at falde. Alger kiggede på pigen imens hun blev forvandlet til et væsen med røde øjne, horn på hovdet og en hale. Til sidst fattede han at hun var den onde fyrste, Morock. Det hele havde været en fælde, de var blevet narret. Morock gloede ondt på Alger ”Du er en modig dreng, men vær nu klog i stedet for dumdristig, Sammen kan vi regere over Surina”. Alger så på Morock og tænkte ”Sammen kan vi få dine forældre tilbage” fortsatte Morock. Alger tænkte ”Nej han vil bare narre mig og få mig til det”. Han råbte”nej aldrig, aldrig du lyver!”. Morock var rasende ”Så må jeg ende alt det her, her og nu. Jeg vil regere over verden selv” sagde Morock. Han drog en kæmpe økse som var forhekset og den var lavet af ild.

Kapitlel 9

inden Morock huggede kom der et stærkt lys. Morock blev skuppet ind i en klippe. Først kunne Alger ikke se noget, men efter et stykke tid så han en grif med et løve hoved. Tyfus og ulven gøede og brølede i en hyldest. Grifen havede to vinger, dens pels var rød og orange. Det var den mægtige vogter Rolan. Rolan sagde med en prægtig stor stemme ”Barn skjul dig nu, vent der med dine dyr”. Morock brølede et kæmpe brøl. Rolan var helt rolig. Det var som om han ikke var bange for det onde bæst. Morock gik til andgreb mod Rolan. De slog efter hinanden og når de ramte fljø de i luften. De kom hurtigt op på benene igen. På et tidspunkt var Morock hurtigst. Han tog Rolan, svingede ham langt væk ind i en stor klippe ved den anden side af bakken. Han vendte sig om og så på Alger, Morock grinede en kort latter og sagde ”Ikke engang den magtfulde Rolan, kan vinde over mig nu. vil dine dyr angribe mig nu?”. Tyfus og ulven gik til andgreb på Morock. Morock slog dem væk med et slag hver.
Kapitel 10


Den skuffede Morock sagde ”Nå hvad vil den store Alger gøre nu?” Alger vidste at han ikke kunne stoppe Morock. Morock drog sin økse og huggede efter Alger. Alger troede han var død, men nej han var ikke død, Tyfus havede ofret sig for ham. Alger råbte ”Tyfus nej nej neeeeeej”. Tyfus var død. Alger var rasende. Han tog Rinduns sabel fra jorden og gik til andgreb. Det lykkedes Alger at kaste sablen tæt på Morocks hjertet: Morock svingede sin arm i vejen for sabelen og redede sit liv i sidste øjeblik Han rørte ikke engang klingen, han var beskyttet med sort magi. Morock grinede og sagde ”Ingen kan dræbe mig med stål eller andre menneskelige våben”. Rolan kom nu pludselig flyvende ind i Morock. De faldt på jorden med et brag. Rolan skar en dyb flænge i Morock. Morock så det røde blod på hånden og sagde ”Du vinder denne gang Rolan, men næste gang gør jeg”. Morock forsvandt. Rolan kiggede på Alger og sagde”mit barn kom frem, det er sikkert nu”. Alger sagde ” Hvad med Tyfus, han er død”. Tårene løb ned af hans kinder, han havde mistet sin bedste ven. Rolan kiggede på Tyfus og på Alger igen. ”Han døde med en glæde . Han var glad for at kunne rede til liv.
Kapitel 11
Men nu mit barn, giv mig glaskuglen”.sagde Rolan. Alger svarede forvirret ”Jeg har ikke glaskuglen”. Rindun vågnede pludselig op og gik hen til Alger. Rolan sagde ”Kig på dine hænder mit barn”. Alger mærkede et eller andet i sine næver og åbnede dem. Han kiggede ned på sine hænder og så, til sin undren, en lille sort glaskugle. Inde i kuglen fik han øje på to røde øjne og en sort hvirvel vind. Alger og Rindun blev bange. Fra kuglen kom der en dyster, hæs stemme ”Befri mig, så bølønner jeg jer med hvad i ønsker. Befri mig”. Pludeslig brølede Rolan, så stærkt og højt at glaskuglen eksploderde. Rolan sagde ”Det var den mørke ånd, hvis han blev befriet, vil han ødlægge alt godt og lægge alt i mørke, det er bedst at glaskuglen bliver ødelagt. Men du Alger, du har reddet Surina Gå nu med fred, må du leve længe og må fred være med dig”. Alger og Rindun blev blindet af et stærkt lys.
Kapitel 12

Når lyset forsvandt var de kommet tilbage hen til Kroneks hytte, de var hjemme igen. De kiggede omkring sig og kunne ikke se noget som mindede om de kampe som havde været der noget før. Døren til hytten blev åbnet, Tyfus løb hen til Alger og slikkede ham i hovedet og bag ved ham kom Kronek. Han ville vide hvorfor de ikke skyndte sig. Aftensmaden var klar. Alger var lykkelig, hans drøm om at se mere af Surina var gået i opfyldelse Og hans to bedste venner var i live igen, ved magi.

Arrg kan bedere lide at skrive ikke spille d og d, men tak af ligevel mangler kun 9 og så kommer næste ,#2 læste du det ikke få at være hastig men vis du andmeldte det hvad vil du så gi historien og det hele:).

ja men vil bare vise det til andre som kan lide film, jeg drømmer om at det bliver set af en god instruktør eller en manuskript forfatter, håber ikke det er owe boll ern quntin tarrinto.


Men ved ikke så meget om computer og grjer jeg kan skrive og gå på internetet

Du har min fulde støtte *thumbs up*

Men måske du skal få en til at læse korrektur? Rette stavefejl og sådan... ?

Jeg tilslutter mig koret af folk, der siger: bare fortsæt. Men som #8 siger, så skal du variere sproget. Jeg har dog en ting: skal alle overleve til sidst?