Det kan også, synes jeg, være svært med ratings i den forstand at der kan være film man har rated lavere end andre og stadig ved gensyn ville rate ens, men som trækker mere i en, end film man indimellem har rated højere. Eller sådan kan jeg have det.
Jean-Claude Van Damme har en søn og en datter. Enhver der har fulgt lidt med i mandens karriere ved dette, for han er ikke bleg for at bruge dem i sine film. Hans søn Kristopher Van Varenberg bruger han mest (bare rolig - jeg skal nok bruge masser af tid på at skrive om hans datter længere oppe på listen), men Derailed markerer hans første "rigtige" rolle idet hans spiller Van Dammes søn i filmen. Og det er netop en "red familien" film vi har med at gøre. På et tog. Med en dødsensfarlig virus og en håndfuld terrorister om bord. Klicheerne står på en lang række i filmen, men det er skam ikke det, der er problemet, for dem er der også masser af i mandens velfungerende film. Problemet er troværdigheden. Effekterne er elendige, plottet tager konstant usandsynligt drejninger og vigtigst af alt - filmen fokuserer mere på spænding end action! Når det er skrevet så dårligt som det er, og instrueret ad helvedes til, er dette på alle måder det helt forkerte valg. Actionscenerne er oveni hatten vanvittigt dovne. At Van Damme har sagt ja til at medvirke i dette bras, må være fordi han kunne få sin søn med, og i dag virker det efterhånden som et krav han altid stiller. Desuden - har vi ikke allerede set Seagal i stort set den samme film? Under Siege 2 var sateme også noget bras, dog mere underholdende end det her pis.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#35 Nogengange inkluderer man også Miniserier på listerne. Foreksempel er Dekalog at finde på lister som TSPDT, "Roger Ebert: the great movies" og Jay Schneider's 1001 Movies.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Jeg ser frem til listen. Det er altid godt med lidt inspiraton. Jeg længe ville genopfriske nogle bardomsminder med en Van Damme-kavalkade, men jeg vil lige vente lidt til jeg har set din top 10.
Rob Schneider ødelagde fuldstændigt Judge Dredd, men Knock Off havde ærlig talt ikke været en meget bedre film uden ham. Selvfølgelig er han som altid en latterlig klovn, men det går fint i hånd med filmens tone, for selvom han fungerer som et comic sidekick, så er Hong Kongs underverdenen godt nok heller ikke særlig farlig i Hark Tsuis øjne. Ja, du læste rigtigt. Manden der gav os Once Upon A Time In China står bag dette makværk. Faktisk var det nærmest kutyme dengang, at Hong Kong instruktørers første film i USA skulle være en Van Damme film. John Woo gjorde det, Ringo Lam gjorde det og Hark Tsui gjorde det. Dog var Tsuis første Van Damme film Double Team (filmen hvor Van Damme sparker en tiger i hovedet UDEN at få en Oscar *nudge nudge* Gladiator *nudge*), men den var nu heller ikke meget bedre. Tilbage til filmen - forestil dig Ang Lees krydsklipning fra Hulk uden at det giver mening, og Rob Schneiders mangel på komisk timing og du har en god ide om hvilket uheldigt fejltrin denne film var for Van Damme. Ligesom med de to førstnævnte på listen, kan denne film dog til nød ses blot for at ryste lidt på hovedet - imorgen tager jeg hul på de to sidste. To film jeg end ikke ville udsætte selv min værste fjende for.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
John Hyams reddede Universal Soldier franchisen, men han er åbenbart ikke særlig konsistent, for Dragon Eyes er røvhamrende kedelig. Van Dammes rolle i denne film er lille, og fungerer som træner for en fyr i et fængsel. Man aner ikke hvorfor han ud af det blå hjælper hovedrollen, og træning består mest af, at Van Damme sparker på ham, og han lærer at få nogle tæv. Når træningen så er færdig, er han blevet en uovervindelig kampmaskine, som af sine egne årsager tager til en meget kriminel by, og tæver løs på alle. Det kunne sagtens være underholdende, men det er det ikke. Filmen klipper væk hver gang noget action fungerer, plottet bliver kastet rundt i tid og sted på mest usammenhængende vis, og i det hele taget gentager filmen konstant sig selv. Det er synd, for selvom hovedrollen Cung Li er ekstremt anonym i sit skuespil, så virker han dygtig til kampsport. Man får det bare sjældent at se, fordi det meste action foregår udenfor kameraet. Noget andet er, at filmen her er glemt på ingen ting. Jeg blev f.eks. nødt til at se et par klip og læse et resume af filmen, for overhovedet at huske noget fra den. Det eneste jeg kunne huske var, at det var noget kedeligt lort.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#31 T. Nielsen 9 år siden
#32 Lord Beef Jerky 9 år siden
Jean-Claude Van Damme har en søn og en datter. Enhver der har fulgt lidt med i mandens karriere ved dette, for han er ikke bleg for at bruge dem i sine film. Hans søn Kristopher Van Varenberg bruger han mest (bare rolig - jeg skal nok bruge masser af tid på at skrive om hans datter længere oppe på listen), men Derailed markerer hans første "rigtige" rolle idet hans spiller Van Dammes søn i filmen. Og det er netop en "red familien" film vi har med at gøre. På et tog. Med en dødsensfarlig virus og en håndfuld terrorister om bord. Klicheerne står på en lang række i filmen, men det er skam ikke det, der er problemet, for dem er der også masser af i mandens velfungerende film. Problemet er troværdigheden. Effekterne er elendige, plottet tager konstant usandsynligt drejninger og vigtigst af alt - filmen fokuserer mere på spænding end action! Når det er skrevet så dårligt som det er, og instrueret ad helvedes til, er dette på alle måder det helt forkerte valg. Actionscenerne er oveni hatten vanvittigt dovne. At Van Damme har sagt ja til at medvirke i dette bras, må være fordi han kunne få sin søn med, og i dag virker det efterhånden som et krav han altid stiller. Desuden - har vi ikke allerede set Seagal i stort set den samme film? Under Siege 2 var sateme også noget bras, dog mere underholdende end det her pis.
#33 Lord Beef Jerky 9 år siden
#34 Kyllingebenet 9 år siden
#35 Lord Beef Jerky 9 år siden
#36 Kisbye 9 år siden
Nogengange inkluderer man også Miniserier på listerne.
Foreksempel er Dekalog at finde på lister som TSPDT, "Roger Ebert: the great movies" og Jay Schneider's 1001 Movies.
#37 Lord Beef Jerky 9 år siden
#38 fubar 9 år siden
#39 Lord Beef Jerky 9 år siden
Rob Schneider ødelagde fuldstændigt Judge Dredd, men Knock Off havde ærlig talt ikke været en meget bedre film uden ham. Selvfølgelig er han som altid en latterlig klovn, men det går fint i hånd med filmens tone, for selvom han fungerer som et comic sidekick, så er Hong Kongs underverdenen godt nok heller ikke særlig farlig i Hark Tsuis øjne. Ja, du læste rigtigt. Manden der gav os Once Upon A Time In China står bag dette makværk. Faktisk var det nærmest kutyme dengang, at Hong Kong instruktørers første film i USA skulle være en Van Damme film. John Woo gjorde det, Ringo Lam gjorde det og Hark Tsui gjorde det. Dog var Tsuis første Van Damme film Double Team (filmen hvor Van Damme sparker en tiger i hovedet UDEN at få en Oscar *nudge nudge* Gladiator *nudge*), men den var nu heller ikke meget bedre. Tilbage til filmen - forestil dig Ang Lees krydsklipning fra Hulk uden at det giver mening, og Rob Schneiders mangel på komisk timing og du har en god ide om hvilket uheldigt fejltrin denne film var for Van Damme. Ligesom med de to førstnævnte på listen, kan denne film dog til nød ses blot for at ryste lidt på hovedet - imorgen tager jeg hul på de to sidste. To film jeg end ikke ville udsætte selv min værste fjende for.
#40 Lord Beef Jerky 9 år siden
John Hyams reddede Universal Soldier franchisen, men han er åbenbart ikke særlig konsistent, for Dragon Eyes er røvhamrende kedelig. Van Dammes rolle i denne film er lille, og fungerer som træner for en fyr i et fængsel. Man aner ikke hvorfor han ud af det blå hjælper hovedrollen, og træning består mest af, at Van Damme sparker på ham, og han lærer at få nogle tæv. Når træningen så er færdig, er han blevet en uovervindelig kampmaskine, som af sine egne årsager tager til en meget kriminel by, og tæver løs på alle. Det kunne sagtens være underholdende, men det er det ikke. Filmen klipper væk hver gang noget action fungerer, plottet bliver kastet rundt i tid og sted på mest usammenhængende vis, og i det hele taget gentager filmen konstant sig selv. Det er synd, for selvom hovedrollen Cung Li er ekstremt anonym i sit skuespil, så virker han dygtig til kampsport. Man får det bare sjældent at se, fordi det meste action foregår udenfor kameraet. Noget andet er, at filmen her er glemt på ingen ting. Jeg blev f.eks. nødt til at se et par klip og læse et resume af filmen, for overhovedet at huske noget fra den. Det eneste jeg kunne huske var, at det var noget kedeligt lort.