Gravatar

#101 Highland Park 15 år siden

Lord Beef Jerky (100) skrev:
#99 Ændringerne er heller ikke store, det er også derfor jeg siger den kun er et lille hak bedre end den internationale version.

Jeg er hvert fald spændt på at se dette:
A tableau in which skeletons are sitting at a table with a champagne bottle and glasses.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Kubrick kan gøre med sådan et billede.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#102 Skeloboy 15 år siden

Spirited Away, 6/6
Princess Mononoke, 5/6
My Neighbor Totoro, 5/6
Porco Rosso, 4/6
Howl's Moving Castle, 4/6
Nausicaa Of Valley Of The Wind, 4/6
Laputa: Castle In The Sky, 4/6
Kiki's Delivering Service, 4/6

Sådan vil jeg nok rate dem:)
Gravatar

#103 Lord Beef Jerky 15 år siden

For at efterligne mr. Skeloboy, er der så nogen der tør komme med nogle bud på, hvad der kunne være på min top 10? I kender mig jo stadig ikke, men det kan være min liste kan spore jer lidt derhen af... jeg smækker de sidste 10 op i aften.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#104 Highland Park 15 år siden

Hmm... et par hurtige skud fra hoften:
"Blade Runner"
"Hellraiser"
"Eraserhead"
Og så har jeg på fornemmelsen, at der dukker endnu en Miike-film op, f.eks.:
"Ôdishon" ("Audition") eller "Bijitâ Q" ("Visitor Q")

Tilføjelse:
Nu har jeg været inde på din profil og set de film, du giver topkarakterer. Der er flere af dem, som jeg burde have gættet på. Pokkers også.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#105 Lord Beef Jerky 15 år siden

#104 Heh, har også selv lige kigget min profil igennem, og der er et pat stykker jeg senere reducerer til 5/6, og måske nogle andre der får 6/6. Den er vist lavet på et sært tidspunkt i mit liv. Men du er ikke helt af vejen med min smag, dog har du kun ret mht. 1 af filmene. Nåh, jeg vil se mig en film. Jeg skriver top 10'en senere =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#106 MOVIE1000 15 år siden

jeg kan ikke huske om den har været der LOTR. eventyret om ringen og Borat gætter jeg på.

Du er den første herinde som jeg ser putte en indiana Jones film ind, ret mig hvis jeg tager fejl.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#107 Lord Beef Jerky 15 år siden

Her kommer de:

10. Watership Down
Absolut den bedste animerede film jeg endnu har set (læste bogen efterfølgende som også er gået hen og blevet en favorit). Alene startsekvenserne sprudler af kreativitet og originalitet, og efter det begynder en simpel historie sat i en en kompleks verden. Måske ikke for de yngste, men det er da rart at kaniner ligner kaniner og blod ligner blod for en forandrings skyld.

9. Bom Yeoreum Gaeul Gyeoul Geurigo Bom
Dejlig sort humor, tyk af symbolik og metaforer samt filosofisk og eftertænksom hele vejen igennem. Kim-Ki Duk har her sammensat en forunderlig smuk film, der udover de nævnter kvaliteter, også formår at underholde godt på trods af et langsomt tempo og en ofte konstant fravær af dialog.

8. The Lord Of The Rings - The Fellowship Of The Ring
Her menes den lange version, og jeg troede aldrig jeg skulle bruge vendningen "sentimental på den fede måde" om en film, men det passer perfekt til denne. Tolkiens eventyr bliver respekteret af Jackson, og de helt rigtige ting er blevet fokuseret på. De to andre kapitler er ligeså habile, men kommer aldrig i nærheden af den følelse af fællesskab, som denne film giver.

7. Rear Window
Selvfølgelig skulle der være plads til en film af mesteren. Rear Window er så teknisk sublim, at hver scene og øjeblik hev mig ind i filmens historie. Hitchcock bygger spænding op som ingen anden, men sjovt nok er dette stadig den eneste film af hans, jeg finder virkelig genial.

6. Magnolia
P.T. Anderson samler tråden op hvor Altman slap den, og skaber med Magnolia et fantastisk sammensat persongalleri, og væver en historie der handler om stort set alt i livet sammen. Han får det til at virke så nemt, når han lige lader en kameratur suse ind og ud af elevatorerne imens den følger flere historier, men vigtigst af alt, kan denne film ses på en hvilken som helst måde, der vil afspejle dit nuværende humør. Jeg har været flad af grin næsten hele vejen igennem under en visning, og grædt stort set hele vejen igennem under en anden.

5. Casablanca
Bogart emmer af coolness, og giver alt hvad han har i sig i Casablanca. Fyldt med fed dialog i kraft af vittige, cool og seje one-liners vil Casablanca aldrig blive glemt. Sært at selv så mange år efter, synes jeg det er en af de film der føles allerkortest.

4. Apocalypse Now
Jeg diskuterer stadig med mig selv om hvilken version jeg foretrækker, men hælder mest til den gamle biografversion. Apocalypse Now er en noget anderledes krigsfilm, der i den grad kører på sort humor og livsfilosofier hele vejen igennem. Blandet med episke billeder og Sheen samt Brando i topform, kan man ikke bruge ord til at beskrive dens genialitet.

3. Blade Runner
Selvom "The Final Cut" lyder grimt, er det vel præcis det cut jeg foretrækker. Med voice-overen væk kommer eftertænksomheden frem, og filmens konstante depressive følelse med spørgsmålet om hvad liv i det hele taget er, gør dette til en klar favorit af mine. Slutscenen med Hauer får altid tårer frem i mine øjne, og startscenen får mig stadig til at klø mig i hovedbunden. Ligegyldig hvad er dette en eminent film ulig nogen anden.

2. A Clockwork Orange
Mere Kubrick! Hans bedste film kan beskrives med ord jeg allerede har brugt flere gange på min top 10, for det gik lige op for mig, at jeg elsker sort humor og filosofi blandet sammen... så længe det er så subtilt og perfekt udført i en film som denne. Jeg synes stadig at filmens budskab er aktuelt, og det er sjældent at en film overgår bogen, men det virker på mig som om at Kubrick klarer det fint flere gange.

1. Star Wars Episode V - The Empire Strikes Back
Jeg sagde jo jeg var Star Wars freak =) The Empire Strikes Back overgår den første film i serien med mere episke slag, introduktion af fascinerende karakterer som Yoda og Lando og så er den jo lige en grad mere dyster, hvilket klæder filmen rigtigt godt. Jeg har altid påstået at Empire er en cocktail af alt det bedste fra alle de bedste film i filmhistorien, og sådan har jeg det sgu stadig. Action, romantik, humor, dybde... den har det hele.

Film der kom tæt på min liste: The Big Lebowski, Alien, Akira, Adaptation, Fight Club, Halloween, No Retreat No Surrender, The Wrestler, Pulp Fiction, Visitor Q, There Will Be Blood, 12 Angry Men og Total Recall.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#108 Wangsgaard 15 år siden

Din top 10 kan jeg rigtig godt lide, kunne meget ligne min top 10- 20
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#109 MOVIE1000 15 år siden

JUUHUU JEG HAVDE RET MED LOTR og den er jeg fuldstændig enig med dig i hvert et ord.
jeg er ikke enig med Star wars V, jeg synes det var den svagest i den trilogi (IV-VI) ellers forveksler jeg den med VI kan ikke huske, jeg brød mig ihvertfald ikke om starten
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#110 Lord Beef Jerky 15 år siden

#108 Haha fedt, så har du lige set 10 (endnu bedre) film jeg ikke har set =)

#109 Jep, du fik en og Highland Park fik en =) Men jeg anbefaler at se trilogen igen hvis du er i tvivl. Starten er helt eminent i Empire... Hoth, Wampa, kampen på Echo Base... uh, jeg får altid lyst til at se den film, når jeg snakker om den.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: