Og jeg kan ikke forstå, hvorfor en nøgle skulle være nødvendig for at kunne sætte pris på værket.
Da jeg så Mulholland Drive første gang der var det en delvis god oplevelse, men også utilfredsstillende, for jeg kunne overhovedet ikke få hoved og hale på filmens sidste 40 minutter. Personligt kunne jeg altså ikke sætte pris på filmen ... fandt jeg ihvertfald ud af senere og jeg er ikke typen, som sætter pris på noget, uden at vide HVAD der skal sættes pris på :)
Jeg satte stor pris på Code 46 af Michael Winterbottom, som var et studie i stemning og ikke en film med fokus på at drive en handling fra A til B. Det er ikke det, som er min pointe med at have en nøgle eller en facitliste. Men der i min optik nogle basis elementer, man SKAL have styr på, for overhovedet at kunne påstå, at man har fået det optimale ud af en film. Jeg kunne sagtens påstå, at Mulholland Drive havde været en positiv følelsesmæssig oplevelse. Endnu et Lynch mind fuck. Men det ville ikke bortforklare, at forståelsen af to sekunder i introsekvensen, ville få de sidste 40 minutter til at falde på plads i min fortolkning, ikke nødvendigvis den endegyldige fortolkning. Derfor synes jeg absolut det er på sin plads at gå på opdagelse mht. andres erfaringer omkring en film, man mener vil kunne hjælpe på ens egen forståelse af filmen, fremfor at stille sig tilfreds med første synets indtryk, uanset forståelsesproblemer.
Mht. Mulholland Drive, skulle jeg blot bruge ét clue, ud af listen i linket, for at ændre en filmoplevelse fra en 6/10 til en 10/10.
Personligt fandt jeg f.eks. caché "for bred", for at tage gaijins definition. Jeg synes det var en interessant eksekvering af en film, men jeg fandt netop også, at filmen var for ... "hvad synes du selv?"
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg skulle lige til at sige at Caché netop er et perfekt eksempel på en film hvor rammerne er opstillet således at seeren godt opfatter hvad der sker på skærmen, hvor der bliver stillet nogle spørgsmål som seeren skal tage stilling til og hvor man kan fortolke den på mange måder, vel at mærke indenfor de rammer der er givet. Selv om den godt nok blev meget misfortolket. På nogle områder ligner Lynch og Haneke hinanden (prøv at tænk på et samarbejde mellem de to), hvis man tænker på måden de fortæller en historie på og deres måde at manipulere på. Haneke har dog for det meste begge ben plantet på jorden hvorimod Lynch godt kan svæve højt en gang i mellem.
Nå så kom det vist også ud på et sidespor :)
Men jeg ved ikke om jeg vil kade det at læse noget om filmen (Mulholland Dr.) og læse andre folks perspektiver omkring den bagefter for en "facitliste eller nøgle". Det er da meget normalt at læse andre folks betragtninger om film og dermed måske blive klogere på filmen eller få forstærket sine egne betragtninger. Der er jo ingen der siger at man behøver at være enig, men folk er ikke altvidende og det kan jo være at nogle har set noget man ikke selv har set. Jeg gjorde også som Bruce efter jeg havde set den. Jeg syntes godt om den, men der var nogle ting som jeg gerne ville have udforsket mere og noget som for mig ikke gav mening og derfor læste jeg andre folks holdninger og betragtninger og holde dem op over for hinanden og dermed også finde ud af om jeg er enig eller ej med nogle af dem udfra dette.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Tak for alle de positive kommentarer såvel som de negative (eller var der kun en? ah well, nevermind).
Mht. film og deres mening. Hvis det er gjort korrekt, har jeg intet problem med, at jeg ikke kan finde rundt i filmen og dens mening. Jeg kan måske forstå dele af Lost Highway og Inland Empire, men jeg har intet problem med, hvis de skulle være "hvad man vil have dem til at være", for de fungerer på så mange forskellige niveauer, at det for mig er fuldkomment ligegyldigt. Mulholland Drive synes jeg at kunne finde ud af anden gang jeg så den
det er en drøm, ikke? Synes at startsekvensen siger det hele
og netop fordi jeg "regnede" den ud (hvem ved om det overhovedet er rigtigt?), synes jeg at jeg forstod lidt mere af både Lost Highway og Inland Empire da jeg så dem efterfølgende.
Mht. Scarface. Jeg troede egentlig man skulle være en dårlig amerikansk rapper med bling-bling og guldtænder for virkelig at kunne værdsætte den film. De Palma er bare ikke mig, har jeg fundet ud af, og jeg kan kun støtte op omkring udtalelserne i #30.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
39. Ichi The Killer Jeg elsker den måde Miike tager sin tid på, og alligevel bliver hans film aldrig kedelige. De fleste er jo også så ekstreme, og historien om en wanna-be superhelt der onanerer til kvinder der får tæv, appellerer bestemt ikke til alle. Historien har dog nogle gode pointer undervejs, og jeg har aldrig set Asano så grum før eller siden - hvilket siger en hel del.
38. The Dark Crystal Den cheesy dialog ødelægger ikke det univers der er bygget op her. Sjove væsener lavet på den old-school måde af Jim Henson og hans stab af genier, og så er filmen tilmed ganske dyster. Nostalgien hiver den måske op på en højere plads end den fortjener, men jeg nægter at lyve overfor mig selv, jeg elsker stadig denne film meget højt.
37. The Exorcist En dejlig lang opbygning der eksploderer i galskab. Uhyggelig, ulækker og virkelig intens. Filmens atmosfære er så tyk, at man kunne skære med en kniv igennem den, og når den endelig giver slip i et fint antiklimaks (noget som jeg er stor sucker for), slipper stemning stadig ikke en.
36. The Great Dictator Hele Hitler-leger-med-Jordkloden sekvensen er genial, og de nosser Chaplin må have haft da han lavede denne film, må have været lavet af det mest massive materiale på hele Jorden. Fed humor og filmteknisk helt fantastisk.
35. The Nightmare Before Christmas Igen et skide kreativt univers og spækket med fantastisk stemmeskuespil og brilliante sange. Jeg ser den stadig hvert år ved Jul, og kan ikke forestille mig, at det nogensinde stopper.
34. The Shawshank Redemption Alle de The Dark Knight fans der på sin vis var skyld i, at denne film blev nr. 1 på imdb, bør skydes i hovedet. Stadig er det fedt at lave en feel-good fængselsfilm, og jeg var revet med fra start til slut første gang jeg så den.
33. Fear & Loathing In Las Vegas Blandt de mest anarkistiske film jeg nogensinde har set, og er det bare mig, eller siger filmen, at det er fedt at tage stoffer? Ligegyldig hvad er jeg flad af grin hele vejen igennem denne film, og det var bestemt her Johnny Depp skulle have haft sin Oscar. Hans præstation var jo spot on!
32. The Texas Chainsaw Massacre Bare idéen om at ham der spillede Leatherface rent faktisk kom så langt ud, at han tænkte "jeg slår dem kraftedeme ihjel!" da kameraet rullede, og de andre ligeså troede de skulle dø, siger vel lidt om troværdigheden i denne film. Sjældent har jeg været så chokeret da jeg så en film.
31. Monty Python & The Holy Grail Monty Python er geniale, og var langt før deres tid... sådan er det bare. Se f.eks. Casper & Mandrilaftalen med de her gutter i baghovedet. The Holy Grail er for mig deres allerbedste idéer samlet i en film, og hver gang jeg ser den, kan jeg stadig finde nye ting at grine af.
30. Le Fabuleux Destin D'Amélie Poulain Feel-good filmen over alle feel-good film. Fantastisk instrueret, fantastisk humor, fantastisk skuespil og ja... bare fantastisk. Man bliver helt glad i ægget hver gang man ser den film.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#41 Kruse 15 år siden
Der er kun en ting at gøre!
SAY HELLO TO MY LITTLE FRIEND!!! (Og så er alle Scarface-haters døde ;) )
#42 Åkepool 15 år siden
#43 filmz-Bruce 15 år siden
Da jeg så Mulholland Drive første gang der var det en delvis god oplevelse, men også utilfredsstillende, for jeg kunne overhovedet ikke få hoved og hale på filmens sidste 40 minutter. Personligt kunne jeg altså ikke sætte pris på filmen ... fandt jeg ihvertfald ud af senere og jeg er ikke typen, som sætter pris på noget, uden at vide HVAD der skal sættes pris på :)
Jeg satte stor pris på Code 46 af Michael Winterbottom, som var et studie i stemning og ikke en film med fokus på at drive en handling fra A til B. Det er ikke det, som er min pointe med at have en nøgle eller en facitliste. Men der i min optik nogle basis elementer, man SKAL have styr på, for overhovedet at kunne påstå, at man har fået det optimale ud af en film. Jeg kunne sagtens påstå, at Mulholland Drive havde været en positiv følelsesmæssig oplevelse. Endnu et Lynch mind fuck. Men det ville ikke bortforklare, at forståelsen af to sekunder i introsekvensen, ville få de sidste 40 minutter til at falde på plads i min fortolkning, ikke nødvendigvis den endegyldige fortolkning. Derfor synes jeg absolut det er på sin plads at gå på opdagelse mht. andres erfaringer omkring en film, man mener vil kunne hjælpe på ens egen forståelse af filmen, fremfor at stille sig tilfreds med første synets indtryk, uanset forståelsesproblemer.
Mht. Mulholland Drive, skulle jeg blot bruge ét clue, ud af listen i linket, for at ændre en filmoplevelse fra en 6/10 til en 10/10.
Personligt fandt jeg f.eks. caché "for bred", for at tage gaijins definition. Jeg synes det var en interessant eksekvering af en film, men jeg fandt netop også, at filmen var for ... "hvad synes du selv?"
#44 filmz-jonasgr 15 år siden
Nå så kom det vist også ud på et sidespor :)
Men jeg ved ikke om jeg vil kade det at læse noget om filmen (Mulholland Dr.) og læse andre folks perspektiver omkring den bagefter for en "facitliste eller nøgle". Det er da meget normalt at læse andre folks betragtninger om film og dermed måske blive klogere på filmen eller få forstærket sine egne betragtninger. Der er jo ingen der siger at man behøver at være enig, men folk er ikke altvidende og det kan jo være at nogle har set noget man ikke selv har set. Jeg gjorde også som Bruce efter jeg havde set den. Jeg syntes godt om den, men der var nogle ting som jeg gerne ville have udforsket mere og noget som for mig ikke gav mening og derfor læste jeg andre folks holdninger og betragtninger og holde dem op over for hinanden og dermed også finde ud af om jeg er enig eller ej med nogle af dem udfra dette.
'Cause I'm evil"
#45 Lord Beef Jerky 15 år siden
Mht. film og deres mening. Hvis det er gjort korrekt, har jeg intet problem med, at jeg ikke kan finde rundt i filmen og dens mening. Jeg kan måske forstå dele af Lost Highway og Inland Empire, men jeg har intet problem med, hvis de skulle være "hvad man vil have dem til at være", for de fungerer på så mange forskellige niveauer, at det for mig er fuldkomment ligegyldigt. Mulholland Drive synes jeg at kunne finde ud af anden gang jeg så den
Mht. Scarface. Jeg troede egentlig man skulle være en dårlig amerikansk rapper med bling-bling og guldtænder for virkelig at kunne værdsætte den film. De Palma er bare ikke mig, har jeg fundet ud af, og jeg kan kun støtte op omkring udtalelserne i #30.
#46 Åkepool 15 år siden
Jeg er bare udstyret med overordentlig god smag ;)
Og så er Mary Elizabeth Mastrantonio suveræn i den, som hun jo også er i "The Abyss".
#47 Buzz 15 år siden
#48 Lord Beef Jerky 15 år siden
#47 Rolig nu mester, jeg har ikke sagt farvel og tak.
#49 Lord Beef Jerky 15 år siden
Jeg elsker den måde Miike tager sin tid på, og alligevel bliver hans film aldrig kedelige. De fleste er jo også så ekstreme, og historien om en wanna-be superhelt der onanerer til kvinder der får tæv, appellerer bestemt ikke til alle. Historien har dog nogle gode pointer undervejs, og jeg har aldrig set Asano så grum før eller siden - hvilket siger en hel del.
38. The Dark Crystal
Den cheesy dialog ødelægger ikke det univers der er bygget op her. Sjove væsener lavet på den old-school måde af Jim Henson og hans stab af genier, og så er filmen tilmed ganske dyster. Nostalgien hiver den måske op på en højere plads end den fortjener, men jeg nægter at lyve overfor mig selv, jeg elsker stadig denne film meget højt.
37. The Exorcist
En dejlig lang opbygning der eksploderer i galskab. Uhyggelig, ulækker og virkelig intens. Filmens atmosfære er så tyk, at man kunne skære med en kniv igennem den, og når den endelig giver slip i et fint antiklimaks (noget som jeg er stor sucker for), slipper stemning stadig ikke en.
36. The Great Dictator
Hele Hitler-leger-med-Jordkloden sekvensen er genial, og de nosser Chaplin må have haft da han lavede denne film, må have været lavet af det mest massive materiale på hele Jorden. Fed humor og filmteknisk helt fantastisk.
35. The Nightmare Before Christmas
Igen et skide kreativt univers og spækket med fantastisk stemmeskuespil og brilliante sange. Jeg ser den stadig hvert år ved Jul, og kan ikke forestille mig, at det nogensinde stopper.
34. The Shawshank Redemption
Alle de The Dark Knight fans der på sin vis var skyld i, at denne film blev nr. 1 på imdb, bør skydes i hovedet. Stadig er det fedt at lave en feel-good fængselsfilm, og jeg var revet med fra start til slut første gang jeg så den.
33. Fear & Loathing In Las Vegas
Blandt de mest anarkistiske film jeg nogensinde har set, og er det bare mig, eller siger filmen, at det er fedt at tage stoffer? Ligegyldig hvad er jeg flad af grin hele vejen igennem denne film, og det var bestemt her Johnny Depp skulle have haft sin Oscar. Hans præstation var jo spot on!
32. The Texas Chainsaw Massacre
Bare idéen om at ham der spillede Leatherface rent faktisk kom så langt ud, at han tænkte "jeg slår dem kraftedeme ihjel!" da kameraet rullede, og de andre ligeså troede de skulle dø, siger vel lidt om troværdigheden i denne film. Sjældent har jeg været så chokeret da jeg så en film.
31. Monty Python & The Holy Grail
Monty Python er geniale, og var langt før deres tid... sådan er det bare. Se f.eks. Casper & Mandrilaftalen med de her gutter i baghovedet. The Holy Grail er for mig deres allerbedste idéer samlet i en film, og hver gang jeg ser den, kan jeg stadig finde nye ting at grine af.
30. Le Fabuleux Destin D'Amélie Poulain
Feel-good filmen over alle feel-good film. Fantastisk instrueret, fantastisk humor, fantastisk skuespil og ja... bare fantastisk. Man bliver helt glad i ægget hver gang man ser den film.
#50 filmz-Bruce 15 år siden