Gravatar

#1 filmz-Angel Eyes 18 år siden

I forlængelse af tråden om "mest uhyggelige film ever" så kom jeg til at tænke på det meget nærliggende: Hvilke film er mon de mest modbydelige man har set? For mit vedkommende, der er film efterhånden holdt op med at skræmme mig på det uhyggelige plan, men der hvor en film stadig kan ramme mig er via uroen og det modbydelige - altså med andre ord, film som man får brækfornemmelser af, som giver én lyst til at slukke for dvd'en / forlade biografen, fordi det simpelthen er så modbydeligt at man ikke kan rumme det!

Min egen umiddelbare liste ser sådan ud:
1. Irreversible
2. Funny Games
3. Wolf Creek
4. Sympathy for Mr. Vengeance
5. Oldboy (primært scenen med tungen)
6. Hundetage
7. Et hul i mit hjerte
8. Passion of the Crist
9. Hostel
10. Dogville
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#2 Bohemian 18 år siden

Pan's Labyrinth

Irreversible

Nogle Rocco film

Free in serenity.
Gravatar

#3 Zabriskie 18 år siden

Irreversible. Uden sammenligning.
Le temps détruit tout
Gravatar

#4 Confused101 18 år siden

Gøgereden (pga. menneskesynet)

The Isle (Seom) (Koreansk såvidt jeg husker...i en scene ser man op i en fyr rektum, imens han tømmer tarmene. Eller også hvor de skærer et stykke af en levende fisk og slipper den løs igen). Helt klart den værste film jeg har set...følte nærmest fysisk væmmelse efter at have set den. Og den er kaldes drama.

In The Realm Of The senses. Nogle kalder det en pornofilm, og der er en del pornografisk deri. Men efter kvinden har kvalt manden og skærer hans penis af og går rundt med den. Lige DER krydser jeg mine ben.

Hellraiser II (udelukkende scenen, hvor en fyr får et barberblad og begynder at snitte i sig selv).
Gravatar

#5 mr gaijin 18 år siden

Pasolinis Salo. Den films formål er nemlig modbydelighed. Her er et plot summary til de, der ikke har set den:
Four fascist libertines round up 9 teenages boys and girls and subject them to 120 days of physical, mental and sexual torture.


Specielt bryllupsscenen hvor de alle spiser lort er umådeligt modbydelig. Men det er intet i forhold til de sidste minutters rene og klamme tortur.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#6 Benway 18 år siden

Jeg tror også "The Isle" bliver mit valg. Ikke at det er ment kritisk, jeg synes det er en fremragende film, men den fik jeg det også temmelig dårligt over. Ikke mindst fordi den formår at vække ens sympati for hovedpersonerne så effektivt, hvilket blot gør den værre at komme igennem.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#7 pulse83 18 år siden

Irreversible, helt klart og delvist Requiem for a Dream.

The Isle fandt jeg ikke vanvittigt modbydelig. Faktisk fandt jeg den gabende kedelig, og scenerne med fiskekrogene syntes jeg ikke var vanvittigt grafiske eller ulækre. Scenen med manden der skider i vandet er heller ikke så slem som sit rygte, men naturligvis ulækker, da det jo er, ja, en mand der skider i vandet. Jeg syntes ellers rigtigt godt om "Forår, Sommer..." af samme instruktør.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#8 filmz-ataris 18 år siden

De modbydeligste film er for mit velkommende dem, der får mig til at føle afmagt.

- Sympathy for Mr. Vengeance er som en græsk tragedie, hvor ethvert forsøg på at afværge katastrofen kun virker forstærkende. Den grusomme vold virker kun forstærkende.
- Dogville
- Lilja 4-ever
- Oasis

Har Irreversible og Et hul i mit hjerte til at stå på hylden. Skal lige have taget mig sammen til at se dem.

#5 - Den og så Ichi the Killer er nok de to film jeg frygter mest at se.

#7 - Enig mht The Isle. Synes lidt det er en pseudo-kunstfilm. Måske har jeg ikke rigtigt forstået den, siden den åbenlyst har påvirket andre ret meget.
still cuckoo for cocoa puffs
Gravatar

#9 filmz-Narniabæver 18 år siden

1. Pusher III
2. The Tin Drum
3. Tilbage Til Cold Mountain
4. Waking Life
5. Skildpadder Kan Flyve
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#10 inflector 18 år siden

Ichi The Killer var en hæslig og modbydelig omgang, både fordi det var kvalmende det der foregik på skærmen og fordi filmen var pisse elendig.

Seven kan stadigvæk give mig den grumme nedtur på - især når man lige tænker lidt over hvad det egentligt er John Doe har haft gang i.

Requim for a dream gjorde mig også utilpas ,og er klart den bedste advarsel mod stoffer jeg har set.
selfimprovement is masturbation

Skriv ny kommentar: