Der har nok været nogle stykker af disse tråde, hvor man skal poste et link til en klip fra en film, men mener er mesterligt! Altså klippet! Længden afhænger helt og holdent af sekvensens sammenhæng.
Gerne med en lille kommentar, hvorfor man finder klippet mesterligt!
Dette er fra filmen Sweet Smell of Success fra 1957. En film jeg af umiskendelige grunde først fik set for nogle måneder siden og som kan leve op til mesterværks prædikatet.
Tony Curtis måtte slås for rollen som presseagenten Sidney Falco, som tåler alverdens ydmygelser, blot han kan spise krummer ved de stores bord. Burt Lancaster er New Yorks førende tabloid skribent, som har fingeren på pulsen og som udnytter Falco som var han en skødehund.
Dette klip viser med al tydelighed deres "forhold". Dialogen er så bidende ond og afleveres med sådan en udstråling af Lancaster, at formentlig selv Bill O'Reilly fra Fox, ville krybe væk med halen mellem benene!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Sjældent har jeg set et klip, hvor alt går op i en så høj enhed, som det er tilfældet i kirkegårdsscenen i The Good, The Bad and The Ugly. Ecstasy of Gold, som måske er det bedste stykke musik komponeret til en film, formår sammen med Leones mesterlige instruktion at kreere en helt unik stemning, som bygger op til det endelige opgør efterfølgende. Legendarisk!
Jeg vælger en scene fra en film, jeg så for nylig.
Nok en af de bedste scener i filmen. Det er øjeblikket hvor vores to protagonister mødes for første gang. Der er ikke særlig meget dialog eller 'overnaturlige ting', men to skuespillere der har indlevet sig intens i deres rolle. Det er vha. deres blik og mimik, vi tror på deres venskab og loyalitet overfor hinanden. Det øjeblik hvor Corey tilbyder Vogel et spøg, klipningen mellem dem, og Eric Dermasans formidable score, er med til at gøre denne scene mesterlig.
Dette er en sekevens på 12 minutter som hvis man ikke har set filmen sandsynligvis vil give et andet indtryk end hvis man ser hele filmen - hvor sympatien ligger. Længden er også essentiel for forhold til spænding og ikke et chock (TROMME)Musik af Moricone. Næsten uden ord forvandles muslimen til franskmand og terrorist/frihedskæmper - en fantastisk scene med fantatiske billeder.
Det er en af mine favoritfilm og den skal selvfølgelig ses.
#8 "Battle of Algiers" er en mesterlig film og desværre er den den dag i dag, stadigvæk højaktuel.
Følgende sekvens er taget fra en af mine yndlingsfilm "Lawrence of Arabia." Som det gælder for de fleste scener, står den stærkest hvis man i forvejen har set filmen. Jeg vil heller ikke spoiler for meget, for dem der nu ikke har set filmen. Scenen viser dog i høj grad essensen i det hele.
Dels viser de en personlig side af Lawrence som påvirkede ham under hele hans virke. Den viser samtidig hvilke problemer fejden med sin egen nation og hvorledes han står midt i det hele mellem briterne og araberne. Og alene i hans ansigtsudtryk, måden han går på, måden han taler på og dialogen han udtrykker, at det er en mand som har været ting igennem som ingen andre vil kunne forstå.
Selvom at jeg ikke var fuldstændigt vild med Fellini's 8½ første gang jeg så den, så er det svært ikke at være imponeret over drømmesekvensen som åbner filmen.
[url= fra Fellini's 8½[/url]
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#1 Bruce 13 år siden
Gerne med en lille kommentar, hvorfor man finder klippet mesterligt!
Dette er fra filmen Sweet Smell of Success fra 1957. En film jeg af umiskendelige grunde først fik set for nogle måneder siden og som kan leve op til mesterværks prædikatet.
Tony Curtis måtte slås for rollen som presseagenten Sidney Falco, som tåler alverdens ydmygelser, blot han kan spise krummer ved de stores bord. Burt Lancaster er New Yorks førende tabloid skribent, som har fingeren på pulsen og som udnytter Falco som var han en skødehund.
Dette klip viser med al tydelighed deres "forhold". Dialogen er så bidende ond og afleveres med sådan en udstråling af Lancaster, at formentlig selv Bill O'Reilly fra Fox, ville krybe væk med halen mellem benene!
#2 MMB 13 år siden
#3 Bruce 13 år siden
#4 MMB 13 år siden
Ja, det er noget juks, at de ikke kan lave en ordentlig udgivelse til sådan en vigtig film.
#5 Spanner 13 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#6 IK 13 år siden
Nok en af de bedste scener i filmen. Det er øjeblikket hvor vores to protagonister mødes for første gang. Der er ikke særlig meget dialog eller 'overnaturlige ting', men to skuespillere der har indlevet sig intens i deres rolle. Det er vha. deres blik og mimik, vi tror på deres venskab og loyalitet overfor hinanden. Det øjeblik hvor Corey tilbyder Vogel et spøg, klipningen mellem dem, og Eric Dermasans formidable score, er med til at gøre denne scene mesterlig.
#7 Skeloboy 13 år siden
Jeg synes, det ville være fedt, hvis man lige forklarede, hvorfor scene skal fremhæves
#8 jessup 13 år siden
Det er en af mine favoritfilm og den skal selvfølgelig ses.
#9 Slettet Bruger [1636009841] 13 år siden
Følgende sekvens er taget fra en af mine yndlingsfilm "Lawrence of Arabia." Som det gælder for de fleste scener, står den stærkest hvis man i forvejen har set filmen. Jeg vil heller ikke spoiler for meget, for dem der nu ikke har set filmen. Scenen viser dog i høj grad essensen i det hele.
Dels viser de en personlig side af Lawrence som påvirkede ham under hele hans virke. Den viser samtidig hvilke problemer fejden med sin egen nation og hvorledes han står midt i det hele mellem briterne og araberne. Og alene i hans ansigtsudtryk, måden han går på, måden han taler på og dialogen han udtrykker, at det er en mand som har været ting igennem som ingen andre vil kunne forstå.
#10 Kruse 13 år siden
[url= fra Fellini's 8½[/url]