Det er vel stadig et spørgsmål om smag og personlig tolkning.
Jeg finder filmen ganske underholdende, og oplysende, hvis man selv kan frasortere lidt. Ligesom med nyheder, dokumentarprogrammer og andre former for oplysning, skal man jo netop se på det med lidt kritiske øjne, da disse ting bliver fortalt ud fra en anden persons synspunkt.
Jeg synes netop ikke at han skyder skylden på nogen overhovedet, men blot viser at det er tåbeligt at skyde skylden på f.eks. Marilyn Manson eller bowling, i stedet for at grave efter det virkelige problem.
Men, faktum er, som du selv siger, at han fik gang i en debat. Hvis den debat så fører noget positivt med sig, kan tiden jo kun vise.
"alt er dog ikke tilladt... at lyve, og fordreje er ikke god dokumentarisme..."
Det er helt forkert! Hvis du dykker lidt ned i genren, så støder du hurtigt på citater af John Grierson og Robert Flaherty, der går i den fuldstændigt modsatte retning. Grierson var som bekendt den første, der overhovedet anvendte termen "dokumentar" i sin moderne form. Han kaldte genren for "a creative treatment of reality". Prædikatet blev smækket på Robert J. Flahertys film, og Flaherty selv sagde bl.a.: "Det kan være nødvendigt at lyve. Til tider må man forvrænge tingene for at fange deres sande ånd".
Du kan som et eksempel tage Flahertys Nanook of the North, der normalt regnes som genrekonstituerende. Nanook er en troværdig beskrivelse af en canadisk eskimos livsbetingelser, men det er ikke nogen specielt "sandfærdig" præsentation af hans hverdag, som den virkeligt har taget sig ud i samtiden. Der manipuleres med selv de mindste ting i filmen for at skabe den rette effekt af primitiv kultur på civilisationens forpost: De "autentiske" klædedragter havde ikke været anvendt af eskimoerne i årtier, men blev syet på instruktørens bestilling i Amerika. De skildrede fangstmetoder var ligeledes forlængst forældede, og selv boligen, en iglo, var et levn fra fortiden. Alligevel lod Flaherty den eponyme eskimo opføre en til sin familie, endda i "oversize" for at skaffe plads til at filme. Altsammen naturligvis for skabe et billede af eskimoernes verden, som instruktøren så den. Flaherty løj med andre ord så vandet drev for at få sine stik hjem.
Det kan forvirre, at genren ofte anvender journalistiske former, såsom interviewet. Men det betyder *ikke*, at dokumentaren overtager journalismens sandhedskrav. Det gør den, med Flahertys ord i baghovedet, lige netop ikke, fordi dokumentarismen i lige så høj grad er udtryk for en skabende, kunstnerisk bevidsthed, som den rene fiktionsfilm.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Kender masser til dokumentarisme.. har blandt andet studeret det, og kender alle de eksembler du tager op, og flere til. Men det ændre dog ikke ved "grænserne trækkes typisk der hvor du med journalistisk form præsentere forkert fakta"
#50 Det er måske fordi der ikke er nogle i Canada der opfordrer folk til at have våben i deres hjem for at beskytte dem, og dermed gøre dem bange ?
Det er sandt Canada også har våben, men de har netop ikke NRA, som jeg sagtens kan forestille mig står for en del af den frygt der er indgydt i det amerikanske folk.
Michael Moore opnår ihvertfald at oplyse en del af de problemer der er med våben i USA. Det er lykkedes, og problemet er der, uanset om MM har fordrejet en detalje eller to i sin film.
At nogle så vælger at se helt bort fra problemet pga de fordrejninger eller fejl, må være deres eget problem, dem har jeg ihvertfald svært ved at tage seriøst.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
#51 filmz-Kadann 22 år siden
Det er vel stadig et spørgsmål om smag og personlig tolkning.
Jeg finder filmen ganske underholdende, og oplysende, hvis man selv kan frasortere lidt. Ligesom med nyheder, dokumentarprogrammer og andre former for oplysning, skal man jo netop se på det med lidt kritiske øjne, da disse ting bliver fortalt ud fra en anden persons synspunkt.
Jeg synes netop ikke at han skyder skylden på nogen overhovedet, men blot viser at det er tåbeligt at skyde skylden på f.eks. Marilyn Manson eller bowling, i stedet for at grave efter det virkelige problem.
Men, faktum er, som du selv siger, at han fik gang i en debat. Hvis den debat så fører noget positivt med sig, kan tiden jo kun vise.
#52 filmz-Le Samouraï 22 år siden
Det er helt forkert! Hvis du dykker lidt ned i genren, så støder du hurtigt på citater af John Grierson og Robert Flaherty, der går i den fuldstændigt modsatte retning. Grierson var som bekendt den første, der overhovedet anvendte termen "dokumentar" i sin moderne form. Han kaldte genren for "a creative treatment of reality". Prædikatet blev smækket på Robert J. Flahertys film, og Flaherty selv sagde bl.a.: "Det kan være nødvendigt at lyve. Til tider må man forvrænge tingene for at fange deres sande ånd".
Du kan som et eksempel tage Flahertys Nanook of the North, der normalt regnes som genrekonstituerende. Nanook er en troværdig beskrivelse af en canadisk eskimos livsbetingelser, men det er ikke nogen specielt "sandfærdig" præsentation af hans hverdag, som den virkeligt har taget sig ud i samtiden. Der manipuleres med selv de mindste ting i filmen for at skabe den rette effekt af primitiv kultur på civilisationens forpost: De "autentiske" klædedragter havde ikke været anvendt af eskimoerne i årtier, men blev syet på instruktørens bestilling i Amerika. De skildrede fangstmetoder var ligeledes forlængst forældede, og selv boligen, en iglo, var et levn fra fortiden. Alligevel lod Flaherty den eponyme eskimo opføre en til sin familie, endda i "oversize" for at skaffe plads til at filme. Altsammen naturligvis for skabe et billede af eskimoernes verden, som instruktøren så den. Flaherty løj med andre ord så vandet drev for at få sine stik hjem.
Det kan forvirre, at genren ofte anvender journalistiske former, såsom interviewet. Men det betyder *ikke*, at dokumentaren overtager journalismens sandhedskrav. Det gør den, med Flahertys ord i baghovedet, lige netop ikke, fordi dokumentarismen i lige så høj grad er udtryk for en skabende, kunstnerisk bevidsthed, som den rene fiktionsfilm.
#53 Patriarch 22 år siden
#54 El vez 22 år siden
Det er sandt Canada også har våben, men de har netop ikke NRA, som jeg sagtens kan forestille mig står for en del af den frygt der er indgydt i det amerikanske folk.
Michael Moore opnår ihvertfald at oplyse en del af de problemer der er med våben i USA. Det er lykkedes, og problemet er der, uanset om MM har fordrejet en detalje eller to i sin film.
At nogle så vælger at se helt bort fra problemet pga de fordrejninger eller fejl, må være deres eget problem, dem har jeg ihvertfald svært ved at tage seriøst.
#55 Guts 22 år siden
!!!!Det er jeg da ked af!!!!!
!!!!Det skal da ikke ske igen!!!!!
ELLER!!!!!
Skal nok lade vaer hvis det saadan et stort problem.