kan man nå at sige at det var et sarkastisk indlæg ?? :) (nåh ikke) :\ Jeg må vidst tvinge mig selv til at se Pearl Harbor igen for jeg mente ellers at det var sådan den begyndte??
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#105 Du må vidst hellere øve dig lidt på din sarkasme. :) Og nej, det er ikke sådan Pearl Habor begynder. I det hele taget, så er det ikke Ben Affleck, der har instrueret Pearl Habor, men Michael Bay.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Onsdag den 8. december og I venter alle sammen på den næste film, så her kommer den, and no joke this time. ;)
21. Ghost in the Shell Efter Akira var brudt igennem som en af de første store, seriøse og dystre animationsfilm, fulgte Ghost in the Shell, der er en dyster og filosofisk fremtidsfortælling. Vi befinder os i Japan anno 2029 og da en hacker ved navn Dukke Mesteren begynder at hærge Tokyo, sættes Sektion 9 på sagen, deriblandt cyborgen Motoko. Under opklaringen af sagen, finder Motoko og de andre ud af, Dukke Mesteren hackcer mennesker og implanterer falske minder i dem. Dette får Motoko til at stille spørgsmålstegn ved hendes egen eksistens, spørgsmål som Dukke Mesteren har svar på. Der er heller ikke meget mere at hente i handlingen, og selvom den er simpel, er udførslen eminent. Tonen er dyster, historien kører i sit eget tempo, der oftest er stille og roligt, men aldrig kedeligt. Så snart der bliver skruet op for noget action i nogle sekvenser, går det ikke stille for sig uden det bliver overdrevet. Ghost in the Shell er ikke en særlig lang film (82 minutter), men den er meget fokuseret og stramt fortalt. Ingen scener er overflødige men man står heller ikke og decideret mangler nogle scener. På sin vis, minder den meget om Blade Runner med hensyn til temaet om eksistens og dens filosofiske tilgang til sine karakterer og verden, samt begge film omhandler en enkelt persons jagt efter illegal kunstig intelligens. Man kan let tro, det er svært at forholde sig til en cyborg som hovedperson, men det er langt fra tilfældet her, da Motoko først og fremmest ser ud som et menneske, og så har hun en tvivl på sig selv og sin eksistens, som mange af os mennesker også har det. Den visuelle side er virkelig også værd at nævne, trods nogle forældede CGI animationer i særlige scener. Disse spænder dog ganske fint overens med resten af filmen og accepteres let. Filmen er jo trods alt fra 1995. Det er lang tid siden jeg har set filmen og har ikke haft tid til et gensyn det sidste stykke tid, så det er mig svært at skrive om den. Dog er jeg sikker og fast i min beslutning om, at den fuldt ud fortjener en plads på denne liste.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
#101 Kruse 14 år siden
HAHAHAHA, så har du satme ikke læst den særligt grundigt igennem. Prøv at læs igen...langsomt, og se om du ikke kan se hvad der er galt ;)
#102 filmz-Myrepip 14 år siden
#103 neran 14 år siden
#104 filmz-Myrepip 14 år siden
#105 MOVIE1000 14 år siden
#106 neran 14 år siden
#107 MOVIE1000 14 år siden
#108 neran 14 år siden
#109 BN 14 år siden
JA! :-)
#110 neran 14 år siden
21. Ghost in the Shell
Efter Akira var brudt igennem som en af de første store, seriøse og dystre animationsfilm, fulgte Ghost in the Shell, der er en dyster og filosofisk fremtidsfortælling. Vi befinder os i Japan anno 2029 og da en hacker ved navn Dukke Mesteren begynder at hærge Tokyo, sættes Sektion 9 på sagen, deriblandt cyborgen Motoko. Under opklaringen af sagen, finder Motoko og de andre ud af, Dukke Mesteren hackcer mennesker og implanterer falske minder i dem. Dette får Motoko til at stille spørgsmålstegn ved hendes egen eksistens, spørgsmål som Dukke Mesteren har svar på.
Der er heller ikke meget mere at hente i handlingen, og selvom den er simpel, er udførslen eminent. Tonen er dyster, historien kører i sit eget tempo, der oftest er stille og roligt, men aldrig kedeligt. Så snart der bliver skruet op for noget action i nogle sekvenser, går det ikke stille for sig uden det bliver overdrevet. Ghost in the Shell er ikke en særlig lang film (82 minutter), men den er meget fokuseret og stramt fortalt. Ingen scener er overflødige men man står heller ikke og decideret mangler nogle scener. På sin vis, minder den meget om Blade Runner med hensyn til temaet om eksistens og dens filosofiske tilgang til sine karakterer og verden, samt begge film omhandler en enkelt persons jagt efter illegal kunstig intelligens. Man kan let tro, det er svært at forholde sig til en cyborg som hovedperson, men det er langt fra tilfældet her, da Motoko først og fremmest ser ud som et menneske, og så har hun en tvivl på sig selv og sin eksistens, som mange af os mennesker også har det. Den visuelle side er virkelig også værd at nævne, trods nogle forældede CGI animationer i særlige scener. Disse spænder dog ganske fint overens med resten af filmen og accepteres let. Filmen er jo trods alt fra 1995. Det er lang tid siden jeg har set filmen og har ikke haft tid til et gensyn det sidste stykke tid, så det er mig svært at skrive om den. Dog er jeg sikker og fast i min beslutning om, at den fuldt ud fortjener en plads på denne liste.