Blot en joke på der er så meget tekst uden opdeling, så jeg ser det som et "billede" og ikke tekst 8-)

8-)

Den er lige udkommet i DK under navnet Prinsesse Mononoke. Jeg bruger bare den japanske titel i daglig tale.

Og så er der åbnet op for top 3, her den 22. december.

3. Ringenes Herre trilogien
Tolkiens univers folder sig ud i Peter Jacksons mastodontiske værk af en trilogi. Ringenes Herre trilogien har jeg længe anset værende min yndlingsfilm, og ja, jeg anser hele trilogien for en lang film, i stedet for tre dele. Dette gør det også lettere at anmelde og have serien med på listen. Hobitten Bilbo får fat på en særlig ring, men på sin 111 års fødselsdag, overdrager han den til sin nevø Frodo, da Bilbo rejser fra Herredet. Sammen med troldmanden Gandalf, finder Frodo ud af, ringen er smedet af den onde fyrste Sauron. Frodo får følgeskab af en dværg, en elver, mennesker og hobitter, og sammen drager de ud for at tilintetgøre ringen, da det er den, der kan give Sauron hans fulde styrke tilbage. Historien kender I jo, så hvorfor bruge mere tid på det.

I en del år, anså jeg Ringenes Herre for at være det definitive største værk i filmhistorien og de ultimativt bedste film nogensinde. Jeg var ung og naiv den gang, og som I kan se, har det ændret sig. Dog er Ringenes Herre filmene stadig nogle af de bedste jeg har set, både i biografversion og i den forlængede udgave. De film har simpelthen det hele. Fantastisk og spændingsfyldt action, fantastisk skuespil fra alle parter, dengang banebrydende CGI effekter, dybtfølt drama og fantastiske landskaber og scener. For mig at se, har Jackson virkelig formået at fange ånden og stemningen i Tolkiens univers og ført det over på det store lærred. Gang på gang, når jeg ser filmene, kan jeg ikke undgå at få følelsen af, Midgård virkelig er kommet til live og ikke blot er rammerne for nogle fantastiske film. Dette lykkes i særdeleshed også på grund af et af de bedste filmscores jeg nogensinde har hørt, komponeret af Howard Shore. Med den musik, kommer et helt univers til live, samtidig med det akkompagnerer dramaet perfekt.

Ringenes Herre har mange bærende roller og store biroller. Først er der hele ringens broderskab, men derudover er der diverse elvere, konger, soldater og skurke. Et hav af roller, der kan være en labyrint at finde rundt i, har man ikke set filmene. Men her formår Jackson med sikker hånd, at føre os igennem alle disse personer og introducere dem på gode måder og ingen af dem virker overflødige for historien. Billedsiden er lige så fantastisk som soundtracket og det er ikke engang kun CGI-effekterne. Kulisserne og alt der hører til, er udført ned til mindste detalje, så man aldrig bliver i tvivl om, det virkelig ER Midgård vi befinder os i. Fantastisk!

Men ikke nok med det. Filmene har andet end action og teknisk lir på banen. Romancen mellem Aragorn og Arwen holdes ofte i baggrunden og mere i front har vi et tema, ved navn venskab. Dette ses tydeligst i handlingstråden omhandlende de to hobitter Frodo og Sam, der må gå så meget igennem, man næsten ønsker at tage deres plads, så de kan slippe og vende tilbage til Herredet. De to skuespiller, Elijah Wood og Sean Astin gør det så godt i deres respektive roller, at slutningen rammer mig lige hårdt hver gang. Viggo Mortensen er også perfekt castet som den i starten, usikre Aragorn, men til sidst er han klar til at leve op til sine forfædre. Jeg har set både de forlængede udgaver og dem der blev vidst i biografen, og jeg må sige, jeg til enhver tid foretrækker de forlængede. Dog ejer jeg kun selv den sidste i forlænget udgave. Forskellen er til tider så stor, der nærmest er tale om nogle helt andre film. Dog er begge versioner så fantastisk gode, at uanset hvilken jeg havde taget, havde den fortjent en 3. plads.

The Fellowship Of The Ring - 6/6
The Two Towers - 3.5/6
The Return Of The King - 5.5/6

Fed trilogi selvom midterdelen halter en hel del.