Jeg kan knap nok kende forskel på de 3 film, selvom jeg nok også husker 2'eren som en anelse svagere end de andre... Tror de ligger ca. således her: 1'eren - 5/6 2'eren - 4/6 3'eren - 4,5/6 (slutningen trækker en anelse ned)
Generelt underholdene og flotte film, men de tabte lidt ved gensyn hos mig...og så trækker de evigt flæbende hobitter altså lidt ned i karakteren også ;) Men som sagt; ganske fede film på trods...
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Nu er det blevet den 23. december og vi skal have næst sidste film på listen.
2. The assassination of Jesse James by the coward Robert Ford Næst sidste film, næst bedste film. Jeg faldt over filmen, da filmz.dk postede denne nyhed: se her. Jeg påbegyndte noget research om filmen, da folk talte godt om den i forbindelse med den pågældende nyhed. Da den omsider kom med hjem og blev smidt i afspilleren sent om aftenen, hvor jeg i forvejen var meget træt, forventede jeg en film, jeg i første omgang ville falde i søvn til, og skulle give en chance til den næste dag. Men nej, sådan gik det mig ikke og jeg lå under dynen med en konstant fascination og det var mig umuligt at falde i søvn på grund af den fantastiske intensitet hele filmen igennem.
Skønt titlen mere eller mindre afslører slutningen, bliver filmen på ingen måde ødelagt af det. Tværtimod, det har den stik modsatte effekt. I kraft af, vi ved Jesse James bliver myrdet, styrkes intensiteten mellem filmens to hovedrolleindehavere desto så meget mere. Disse to bliver spillet formidabelt af henholdsvis Brad Pitt og Casey Affleck som Jesse James og Robert Ford. Nej, ikke blot formidabelt. De spiller endnu bedre. Pitt er i en af sine livs bedste roller, men må se sig slået af Affleck i hver eneste scene de begge er med i. Casey Affleck har så fantastisk en retorik og mimik, og han er forsvundet så langt ind i sin rolle, det er helt uhyggeligt. Kun engang har jeg set så ubeskrivelig fantastisk en præstation, og det er Daniel Day-Lewis i rollen som Daniel Plainview i There will be blood. Om Affleck er bedre, vil jeg nu ikke påstå, men han er en nanometer fra at være lige så god. Vi har helt klart med et af Hollywoods største nulevende talenter at gøre og det er en ære, at se en så kraftig og nuanceret præstation i lige præcis en film som denne. For mig at se, er det nærmest en skandale, han ikke vandt Oscar for bedste mandlige birolle det år. Men ikke nok med Affleck og Pitt, er der i de mindre roller også eminente skuespillere i form af Jeremy Renner og Sam Rockwell. Sidstnævnte spiller Robert Fords storebror Charlie Ford. Desuden har Zooey Dechanel en mindre rolle i filmens sidste slutning. Et fantastisk cast, der leverer noget af det mest memorable skuespil jeg har set.
Men der er meget mere at snakke om end blot skuespillet i filmen. Billedsiden er desuden også en af de bedste nogen sinde. Hver evig eneste lille scene er sat op og filmet med en sand kunstners kreative hænder. Traileren alene er bevis nok for dette. Og det gælder ikke blot for enkelte scener filmen igennem. Næ nej. Det er en cinematografi jeg aldrig har set magen til og giver hele filmen et dybt poetisk præg. Fra filmens visuelle udtryk springer musikken frem, som var det fra en lille spilledåse, placeret lige nøjagtig ude af vores åsyn. Nick Cave og Warren Ellis har her leveret et af de mest unikke scores til en film, og jeg har hørt det til ukendelighed lige siden jeg fandt filmens soundtrack i TP Musik Marked. Det er noget musik, der virkelig griber filmens ånd, stemning, sælsomhed og intensitet hele vejen igennem. Alt det forbundet, giver en lang og langsom film, hvor der ingen som helst action er at finde. Så forventer du en western med skydegale cowboys og dueller på en tom gade, så kan du godt tro om igen. Filmen er lige så lang som dens titel og filmens tempo er ligeså langsomt som filmen er lang. Og jeg elsker den for det. Det er så rørende og smukt, at få mulighed for at kunne dvæle ved musikken og Roger Deakins poetiske cinematografi i mere end 2½ time. Rent faktisk, i skrivende stund, overvejer stærkt om den egentlig har fortjent en førsteplads, som den rent faktisk også havde, lige indtil jeg, i slutningen af november købte en ny film. Men nej, jeg skal jo tage en beslutning og det er mere eller mindre ligegyldigt, om jeg skifter om på dem, da de er vægtet lige højt ved mig.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
En film jeg glæder mig meget til at se...jeg har den på bluray og jeg skammer mig over at indrømme at jeg endnu ikke har fået smidt den på - på trods af at jeg har haft den liggende i 3 måneder :-O
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
"The assassination of Jesse James by the coward Robert Ford" er en fantastisk film, og det er dejligt at se den så højt oppe på din liste. Det er helt sikkert en film jeg skal gense snart, da den er dybt fascinerende og jeg elsker den langsomme tempo, som den eksekverer på fremragende vis.
5/6
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#221 Åkepool 14 år siden
The Two Towers - 3.5/6
The Return Of The King - 5/6
#222 wimmie 14 år siden
Tror de ligger ca. således her:
1'eren - 5/6
2'eren - 4/6
3'eren - 4,5/6 (slutningen trækker en anelse ned)
Generelt underholdene og flotte film, men de tabte lidt ved gensyn hos mig...og så trækker de evigt flæbende hobitter altså lidt ned i karakteren også ;)
Men som sagt; ganske fede film på trods...
#223 Antlion 14 år siden
The Two Towers - 3/6
The Return of the King - 3/6
Jeg skal dog have genset hele trilogien, så karaktererne ændrer sig muligvis.
#224 MOVIE1000 14 år siden
De to tårne 4/6
Kongen vender tilbage 3/6
#225 neran 14 år siden
2. The assassination of Jesse James by the coward Robert Ford
Næst sidste film, næst bedste film. Jeg faldt over filmen, da filmz.dk postede denne nyhed: se her. Jeg påbegyndte noget research om filmen, da folk talte godt om den i forbindelse med den pågældende nyhed. Da den omsider kom med hjem og blev smidt i afspilleren sent om aftenen, hvor jeg i forvejen var meget træt, forventede jeg en film, jeg i første omgang ville falde i søvn til, og skulle give en chance til den næste dag. Men nej, sådan gik det mig ikke og jeg lå under dynen med en konstant fascination og det var mig umuligt at falde i søvn på grund af den fantastiske intensitet hele filmen igennem.
Skønt titlen mere eller mindre afslører slutningen, bliver filmen på ingen måde ødelagt af det. Tværtimod, det har den stik modsatte effekt. I kraft af, vi ved Jesse James bliver myrdet, styrkes intensiteten mellem filmens to hovedrolleindehavere desto så meget mere. Disse to bliver spillet formidabelt af henholdsvis Brad Pitt og Casey Affleck som Jesse James og Robert Ford. Nej, ikke blot formidabelt. De spiller endnu bedre. Pitt er i en af sine livs bedste roller, men må se sig slået af Affleck i hver eneste scene de begge er med i. Casey Affleck har så fantastisk en retorik og mimik, og han er forsvundet så langt ind i sin rolle, det er helt uhyggeligt. Kun engang har jeg set så ubeskrivelig fantastisk en præstation, og det er Daniel Day-Lewis i rollen som Daniel Plainview i There will be blood. Om Affleck er bedre, vil jeg nu ikke påstå, men han er en nanometer fra at være lige så god. Vi har helt klart med et af Hollywoods største nulevende talenter at gøre og det er en ære, at se en så kraftig og nuanceret præstation i lige præcis en film som denne. For mig at se, er det nærmest en skandale, han ikke vandt Oscar for bedste mandlige birolle det år. Men ikke nok med Affleck og Pitt, er der i de mindre roller også eminente skuespillere i form af Jeremy Renner og Sam Rockwell. Sidstnævnte spiller Robert Fords storebror Charlie Ford. Desuden har Zooey Dechanel en mindre rolle i filmens sidste slutning. Et fantastisk cast, der leverer noget af det mest memorable skuespil jeg har set.
Men der er meget mere at snakke om end blot skuespillet i filmen. Billedsiden er desuden også en af de bedste nogen sinde. Hver evig eneste lille scene er sat op og filmet med en sand kunstners kreative hænder. Traileren alene er bevis nok for dette. Og det gælder ikke blot for enkelte scener filmen igennem. Næ nej. Det er en cinematografi jeg aldrig har set magen til og giver hele filmen et dybt poetisk præg. Fra filmens visuelle udtryk springer musikken frem, som var det fra en lille spilledåse, placeret lige nøjagtig ude af vores åsyn. Nick Cave og Warren Ellis har her leveret et af de mest unikke scores til en film, og jeg har hørt det til ukendelighed lige siden jeg fandt filmens soundtrack i TP Musik Marked. Det er noget musik, der virkelig griber filmens ånd, stemning, sælsomhed og intensitet hele vejen igennem.
Alt det forbundet, giver en lang og langsom film, hvor der ingen som helst action er at finde. Så forventer du en western med skydegale cowboys og dueller på en tom gade, så kan du godt tro om igen. Filmen er lige så lang som dens titel og filmens tempo er ligeså langsomt som filmen er lang. Og jeg elsker den for det. Det er så rørende og smukt, at få mulighed for at kunne dvæle ved musikken og Roger Deakins poetiske cinematografi i mere end 2½ time. Rent faktisk, i skrivende stund, overvejer stærkt om den egentlig har fortjent en førsteplads, som den rent faktisk også havde, lige indtil jeg, i slutningen af november købte en ny film. Men nej, jeg skal jo tage en beslutning og det er mere eller mindre ligegyldigt, om jeg skifter om på dem, da de er vægtet lige højt ved mig.
#226 wimmie 14 år siden
En film jeg glæder mig meget til at se...jeg har den på bluray og jeg skammer mig over at indrømme at jeg endnu ikke har fået smidt den på - på trods af at jeg har haft den liggende i 3 måneder :-O
#227 Lord Beef Jerky 14 år siden
#228 Kruse 14 år siden
5/6
#229 neran 14 år siden
#230 wimmie 14 år siden
I know ;)
Mon ikke det bliver én af de film der skal hygges med her i juledagene?