Nej det kan jeg ikke have gjort Myre"Bruce"Pip, jeg købte en lejet version af den i blockbuster til 20 kr, og på disken stod der på dansk "Lad den rette komme ind", og det stod der også på coveret, og på min bon, så nej det var den, men selve beskrivlesen synes jeg ikke var særlig god bag på coveret.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#52 det var også bare et dybt alvorligt indlæg jeg lavede lige før ;), og jeg kan virkelig ikke se det så smukke/gode ved denne film, jeg sad virkelig og ventede på at der skete noget uforudsigeligt.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
My bad then. Må have været så opslugt af den film jeg så for flere timer siden, at jeg ikke fik opfanget din sarkasme. :) Jeg vil nu mene der sker nogle uforudsigelige ting. Men det er nu heller ikke så meget selve handlingen, der er filmens force. Den har en fantastisk stemning og så måden den spinder det socialrealistiske sammen med vampyrelementet.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Min sarkasme kan nogle gange være utrolig svære at læse i mine indlæg, men også når jeg taler med folk, må jeg åbenbart sige de sarkastiske ting på en ret overbevisende måde, så folk virkelig tror på at jeg er den slags type, elelr har den slags holdninger, men det er da godt at jeg selv kan se det sarkastiske ellers vile jeg undgå mig selv:)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Fra den svenske kolde vinter, skal vi nu et smut til den spanske borgerkrig på den 4. december. I give you
27. Pans Labyrint Vi fortsætter i den realistiske genre tilsat en spiseske fantastiske elementer, fordi Guillermo Del Toro rammer lige så meget plet som Thomas Alfredson gjorde med Lad den rette komme ind. Der er her tale om Pans Labyrint, der enten kan klassificeres som realistisk psykologisk drama, som en spektakulær fantasyfilm eller simpelthen begge dele. Ofelias far er død og hendes højgravide mor har giftet sig med general Vidal. Vi er i 1930’ernes Spanien, og borgerkrigen er sprunget ud i fuldt flor. Vidal er en tyrannisk herre med en status, han ikke er bange for at udnytte. Hans verdensbillede og perspektiv er smalt og han finder sig ikke i afvigelser. Allerede fra starten, kommer han og den fantaserende Ofelia ikke godt ud af det med hinanden. Allerede den første dag i hendes nye hjem, følger Ofelia efter et stort flyvende insekt ind i skoven, og bliver ledt hen til en stor labyrint. I midten af denne labyrint møder hun faunen Pan. Ifølge Pan, er Ofelia prinsessen af underverdenens kongerige reinkarneret i menneskekrop og som følge deraf, må hun udføre tre opgaver inden fuldmåne. Vi drages ind i en forunderlig magisk verden, der virker lige så horribel som den borgerkrig, der finder sted omkring filmens personer. Også her, blandes det fantastiske med det realistiske på lige så mesterlig vis, som i gårsdagens Lad den rette komme ind. Med sin visuelle stil formår Guillermo Del Toro at skabe en tung og dyster stemning, som kun bliver mere dyster af Sergio López’ præstation som den onde general Vidal, der nærmest på manisk vis, altid indstiller sit ur, hver evig eneste aften, for at det er helt præcist. Ivana Baquero gør det også ganske glimrende som Ofelia og man tror både på hendes problemer i den reelle verden, samt den fantasiverden hun af og til besøger. Men filmens sande force ligger i, instruktøren leger med vores opfattelse af den. Skal vi opfatte den som rendyrket fantasyfilm? Er det et realistisk drama, der viser et barns psykologiske flugt fra en grum, ond og nærmest uvirkelig verden? Eller er det simpelt hen begge dele?
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
#51 MOVIE1000 14 år siden
#52 neran 14 år siden
Han lavede bare sjov. :) Men hvis din filmsmag engang begynder at ændre sig, så se den igen, og jeg tror du vil få en lidt anden oplevelse af den. :)
#53 MOVIE1000 14 år siden
#54 neran 14 år siden
My bad then. Må have været så opslugt af den film jeg så for flere timer siden, at jeg ikke fik opfanget din sarkasme. :) Jeg vil nu mene der sker nogle uforudsigelige ting. Men det er nu heller ikke så meget selve handlingen, der er filmens force. Den har en fantastisk stemning og så måden den spinder det socialrealistiske sammen med vampyrelementet.
#55 Michael Andersen 14 år siden
I hate it when that happens.
#56 neran 14 år siden
#57 MOVIE1000 14 år siden
#58 neran 14 år siden
#59 neran 14 år siden
27. Pans Labyrint
Vi fortsætter i den realistiske genre tilsat en spiseske fantastiske elementer, fordi Guillermo Del Toro rammer lige så meget plet som Thomas Alfredson gjorde med Lad den rette komme ind. Der er her tale om Pans Labyrint, der enten kan klassificeres som realistisk psykologisk drama, som en spektakulær fantasyfilm eller simpelthen begge dele. Ofelias far er død og hendes højgravide mor har giftet sig med general Vidal. Vi er i 1930’ernes Spanien, og borgerkrigen er sprunget ud i fuldt flor. Vidal er en tyrannisk herre med en status, han ikke er bange for at udnytte. Hans verdensbillede og perspektiv er smalt og han finder sig ikke i afvigelser. Allerede fra starten, kommer han og den fantaserende Ofelia ikke godt ud af det med hinanden. Allerede den første dag i hendes nye hjem, følger Ofelia efter et stort flyvende insekt ind i skoven, og bliver ledt hen til en stor labyrint. I midten af denne labyrint møder hun faunen Pan. Ifølge Pan, er Ofelia prinsessen af underverdenens kongerige reinkarneret i menneskekrop og som følge deraf, må hun udføre tre opgaver inden fuldmåne.
Vi drages ind i en forunderlig magisk verden, der virker lige så horribel som den borgerkrig, der finder sted omkring filmens personer. Også her, blandes det fantastiske med det realistiske på lige så mesterlig vis, som i gårsdagens Lad den rette komme ind. Med sin visuelle stil formår Guillermo Del Toro at skabe en tung og dyster stemning, som kun bliver mere dyster af Sergio López’ præstation som den onde general Vidal, der nærmest på manisk vis, altid indstiller sit ur, hver evig eneste aften, for at det er helt præcist. Ivana Baquero gør det også ganske glimrende som Ofelia og man tror både på hendes problemer i den reelle verden, samt den fantasiverden hun af og til besøger. Men filmens sande force ligger i, instruktøren leger med vores opfattelse af den. Skal vi opfatte den som rendyrket fantasyfilm? Er det et realistisk drama, der viser et barns psykologiske flugt fra en grum, ond og nærmest uvirkelig verden? Eller er det simpelt hen begge dele?
#60 BN 14 år siden
Så er den lille smutter rettet. :-)