Det er så rigtigt nok, men jeg tror stadig den tvetydighed, som jeg så godt kan lide ved den, ville være forsvundet. Men det havde helt klart også været interessant, med større fokus på hendes fantasiverden, ingen tvivl om det. :)
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Neran, for satan da! Pans Labyrint er total favorit her...muligvis nok min all-time favoritfilm. Så selvfølgelig mener jeg, den er placeret alt for lavt :)
Og Lad Den Rette Komme Ind er absolut fan-fucking-tanstisk også. Har ikke set Find Nemo eller Moon, men indtil videre har du jo kun en fadæse...Bourne-kameramanden-har-Parkinson-trilogien :)
Hvis jeg følger den retning, min filmsmag er ved at udvikle sig i nu, vil både Lad den rette komme ind og Pans Labyrint ligge meget længere oppe af listen om et år eller mindre. Men jeg vil da lige advare om, at jeg på et tidspunkt, bevæger mig over i lidt mainstream med en række film, for til sidst at slutte af, med noget jeg tror vil overraske. :)
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
I dag er det den 5. december, hvilket betyder det er 2. søndag i advent og vi skal have hele tre film på banen i dag. Vi skal et smut til et land i østen, fyldt med mystik og sælsomhed. Vi skal ud i en turbulent rutschebanetur i kærlighedens navn, og så skal vi på endnu et besøg ved Studio Ghibli. God fornøjelse.
26. Tiger på spring drage i skjul Efter et todages ophold med superbe europæiske perler, er det tid til at tage øst på igen. Denne gang til Kina. Ang Lee har med Tiger på spring drage i skjul, skabt en subgenre af kunstneriske kinesiske kampsportsfilm. Filmen omhandler en krigermunks forsøg på at lægge sværdet bag sig. Dette går dog i vasken, da hans sværd Grønne Skæbne, bliver stjålet. Og allerede her, er vi vidner til den første af en række kampscener, der nærmest er kunstnerisk smukt at se på. Grønne Skæbne er ikke et helt almindeligt sværd, og derfor må munken Li Mu Bai i skikkelse af Chow Yun Fat sætte alle sine kræfter ind, på at få det tilbage. En dybere historie er sat i gang spækket med yderst spektakulære sekvenser der er en blanding af action, dans og kunst, en smuk kærlighedshistorie og nok kinesisk filosofi til at man sidder flere øjeblikke stum efter filmens rulletekster er kørt over skærmen. Ang Lee er fornuftig nok til ikke at lade det hele drukne i de yderst spektakulære kampscener. Vi får derimod god mulighed for at udforske de tre hovedpersoner meget grundigt, hvor kampscenerne faktisk er med til at underbygge personernes karakterstik. Egentlig har filmen nogle gange et roligt tempo, men så snart vi nærmer os klimaks, skrues der op for tempoet og kreative kampscener, så man helt glemmer at trække vejret (nævneværdig er især scenen i trækronerne). Musikken er skabt af Tan Dun og akkompagnerer smukt filmen med dybtfølte melodier i filmens stil. Musikken og filmen tilsammen giver en nærmest svævende oplevelse, og man føler virkelig man er med hovedpersonen i slutscenen ned af bjerget. Nu er det lang tid siden jeg har set den, men indtrykket af min første oplevelse med den, sidder stadig dybt forankret i mig, at den med det samme blev en film jeg holder meget af. Dog kan den føles lidt tung, og derfor går der oftest lang tid mellem gensynene. Det er også for, ikke at ødelægge filmen for mig selv.
25. (500) Days of Summer Oprindeligt havde jeg planlagt 24 film og 7 runners up, men en dag havde jeg været i Stereo Studio og kom hjem med (500) Days of Summer og tre andre film. De andre havde jeg set før i TV og biografen, men denne her, den var helt ny og lidt af et sats. Normalt er jeg ikke til kærlighedshistorier, men denne gang blev tæppet trukket væk under mig og jeg var solgt. Så selvfølgelig skulle den med på listen. Den stille og charmerende fyr, Tom Hansen arbejder på en lejlighedskortsproducent, og i fritiden går han og drømmer om den eneste ene og romantisk kærlighed. Ganske lig mig selv. Da chefens nye assistent Summer Finn bliver ansat, er Tom fortabt til hende og der er intet, absolut intet, der kan slå hende ud af hovedet på ham. Men Summer er stik modsat Tom på kærlighedsfronten. Hun er ikke interesseret i noget forhold, og vil bare have lidt sjov og ballade så længe det varer. Det kan Tom godt gå med til og de indgår i et forhold med hinanden, der for begge parter, vil ændre deres opfattelse af livet. Men uanset hvor godt forholdet er, bliver Tom mere og mere usikker på, hvor han har Summer. Er han blot tidsfordriv eller er de i et reelt parforhold? Marc Webb har med sin debutfilm, (500) Days of Summer, vist han er en interessant instruktør, der absolut er værd at holde øje med i fremtiden, og det kan kun blive spændende at se, hvad han får ud af Spiderman. Fortællerstilen er heller ikke meget lig med, hvad man før har set i denne genre. Filmen strækker sig, spøjst nok, over 500 dage. I disse dage følger vi Toms og Summers forhold udvikle sig. Der springes meget i tiden, nogen gange frem og tilbage, andre gange i mere kronologisk rækkefølge. Dialogen er til tider pokkers autentisk, som man sjældent ser det på film, skuespillet er lige i skabet. Dette gælder især Joseph Gordon Levitt og Zooey Dechanel i rollerne som Tom og Summer. Og fordi vi ser det hele igennem den sympatiske Tom, opstår der en sælsom mystik omkring Summers karakter, og dette får hende til at fremstå endnu mere karismatisk og charmerende. Soundtracket er sammensat af en række sange fra forskellige musikere og det passer intet mindre end perfekt ind. Generelt, så passer det hele perfekt ind, og i en yderst mindeværdig scene, hvor vi via splitscreen ser Toms forventninger til en fest samtidig med, hvad der virkelig sker. Her går det hele op i en højere enhed, både med skuespil, dialog, fortællestil og musikken. ”This is not a lovestory. This is a story about love.”
24. Min nabo Totoro Så er vi igen tilbage i det japanske Studio Ghibli, denne gang med filmen, som gav dem deres logo; Min nabo Totoro. Filmen handler om to unge søstre, der flytter ind i et nyt, gammelt hus med deres far. Huset viser sig at være fyldt med skovånder og de to piger møder snart skovens herre, Totoro, en stor bamseagtig skabning, der er lige til at give et stort kram. Men alt er ikke fryd og gammen, for de to pigers mor er indlagt på hospitalet og får indimellem tilbagefald. Faren arbejder rigtig meget, så pigerne har ikke meget andet at tage sig til end at have det sjovt med Totoro. Men en dag er den yngste, Mei, forsvundet og hele nabolaget begiver sig til at søge efter hende. Hayao Miyazaki inviterer os med Min nabo Totoro, tilbage i barndommens forunderlige verden af nostalgi og magiske væsner. Det er svært at sige, der er en decideret handling, for vi følger mere eller mindre bare vores hovedpersoner i deres dagligdag og i nogle af filmens sekvenser, ser vi blot disse personer udfører deres daglige gøremål. Det er i disse øjeblikke tempoet falder og vi har tid til at dvæle ved filmen og dens personer. Men så snart Totoro kommer på barnen, er der mere fart over feltet end i noget Formel 1 Grand Prix. Min nabo Tororo er sød, charmerende og en herlig tegnefilm, der kan ses af alle aldre. Den er lidt i samme klasse som Ponyo, men grundet morens sygdom, føles denne også en anelse mere alvorlig i tonen.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
#71 MOVIE1000 14 år siden
#72 neran 14 år siden
#73 Skeloboy 14 år siden
Og Lad Den Rette Komme Ind er absolut fan-fucking-tanstisk også. Har ikke set Find Nemo eller Moon, men indtil videre har du jo kun en fadæse...Bourne-kameramanden-har-Parkinson-trilogien :)
#74 BN 14 år siden
*kaster et hastigt fabrikeret, tungt og godt tilspidset spyd efter Skeloboys ryg*
#75 neran 14 år siden
Hvis jeg følger den retning, min filmsmag er ved at udvikle sig i nu, vil både Lad den rette komme ind og Pans Labyrint ligge meget længere oppe af listen om et år eller mindre. Men jeg vil da lige advare om, at jeg på et tidspunkt, bevæger mig over i lidt mainstream med en række film, for til sidst at slutte af, med noget jeg tror vil overraske. :)
#76 filmz-Myrepip 14 år siden
#77 neran 14 år siden
#78 neran 14 år siden
26. Tiger på spring drage i skjul
Efter et todages ophold med superbe europæiske perler, er det tid til at tage øst på igen. Denne gang til Kina. Ang Lee har med Tiger på spring drage i skjul, skabt en subgenre af kunstneriske kinesiske kampsportsfilm. Filmen omhandler en krigermunks forsøg på at lægge sværdet bag sig. Dette går dog i vasken, da hans sværd Grønne Skæbne, bliver stjålet. Og allerede her, er vi vidner til den første af en række kampscener, der nærmest er kunstnerisk smukt at se på. Grønne Skæbne er ikke et helt almindeligt sværd, og derfor må munken Li Mu Bai i skikkelse af Chow Yun Fat sætte alle sine kræfter ind, på at få det tilbage. En dybere historie er sat i gang spækket med yderst spektakulære sekvenser der er en blanding af action, dans og kunst, en smuk kærlighedshistorie og nok kinesisk filosofi til at man sidder flere øjeblikke stum efter filmens rulletekster er kørt over skærmen.
Ang Lee er fornuftig nok til ikke at lade det hele drukne i de yderst spektakulære kampscener. Vi får derimod god mulighed for at udforske de tre hovedpersoner meget grundigt, hvor kampscenerne faktisk er med til at underbygge personernes karakterstik. Egentlig har filmen nogle gange et roligt tempo, men så snart vi nærmer os klimaks, skrues der op for tempoet og kreative kampscener, så man helt glemmer at trække vejret (nævneværdig er især scenen i trækronerne). Musikken er skabt af Tan Dun og akkompagnerer smukt filmen med dybtfølte melodier i filmens stil. Musikken og filmen tilsammen giver en nærmest svævende oplevelse, og man føler virkelig man er med hovedpersonen i slutscenen ned af bjerget. Nu er det lang tid siden jeg har set den, men indtrykket af min første oplevelse med den, sidder stadig dybt forankret i mig, at den med det samme blev en film jeg holder meget af. Dog kan den føles lidt tung, og derfor går der oftest lang tid mellem gensynene. Det er også for, ikke at ødelægge filmen for mig selv.
25. (500) Days of Summer
Oprindeligt havde jeg planlagt 24 film og 7 runners up, men en dag havde jeg været i Stereo Studio og kom hjem med (500) Days of Summer og tre andre film. De andre havde jeg set før i TV og biografen, men denne her, den var helt ny og lidt af et sats. Normalt er jeg ikke til kærlighedshistorier, men denne gang blev tæppet trukket væk under mig og jeg var solgt. Så selvfølgelig skulle den med på listen. Den stille og charmerende fyr, Tom Hansen arbejder på en lejlighedskortsproducent, og i fritiden går han og drømmer om den eneste ene og romantisk kærlighed. Ganske lig mig selv. Da chefens nye assistent Summer Finn bliver ansat, er Tom fortabt til hende og der er intet, absolut intet, der kan slå hende ud af hovedet på ham. Men Summer er stik modsat Tom på kærlighedsfronten. Hun er ikke interesseret i noget forhold, og vil bare have lidt sjov og ballade så længe det varer. Det kan Tom godt gå med til og de indgår i et forhold med hinanden, der for begge parter, vil ændre deres opfattelse af livet. Men uanset hvor godt forholdet er, bliver Tom mere og mere usikker på, hvor han har Summer. Er han blot tidsfordriv eller er de i et reelt parforhold?
Marc Webb har med sin debutfilm, (500) Days of Summer, vist han er en interessant instruktør, der absolut er værd at holde øje med i fremtiden, og det kan kun blive spændende at se, hvad han får ud af Spiderman. Fortællerstilen er heller ikke meget lig med, hvad man før har set i denne genre. Filmen strækker sig, spøjst nok, over 500 dage. I disse dage følger vi Toms og Summers forhold udvikle sig. Der springes meget i tiden, nogen gange frem og tilbage, andre gange i mere kronologisk rækkefølge. Dialogen er til tider pokkers autentisk, som man sjældent ser det på film, skuespillet er lige i skabet. Dette gælder især Joseph Gordon Levitt og Zooey Dechanel i rollerne som Tom og Summer. Og fordi vi ser det hele igennem den sympatiske Tom, opstår der en sælsom mystik omkring Summers karakter, og dette får hende til at fremstå endnu mere karismatisk og charmerende. Soundtracket er sammensat af en række sange fra forskellige musikere og det passer intet mindre end perfekt ind. Generelt, så passer det hele perfekt ind, og i en yderst mindeværdig scene, hvor vi via splitscreen ser Toms forventninger til en fest samtidig med, hvad der virkelig sker. Her går det hele op i en højere enhed, både med skuespil, dialog, fortællestil og musikken. ”This is not a lovestory. This is a story about love.”
24. Min nabo Totoro
Så er vi igen tilbage i det japanske Studio Ghibli, denne gang med filmen, som gav dem deres logo; Min nabo Totoro. Filmen handler om to unge søstre, der flytter ind i et nyt, gammelt hus med deres far. Huset viser sig at være fyldt med skovånder og de to piger møder snart skovens herre, Totoro, en stor bamseagtig skabning, der er lige til at give et stort kram. Men alt er ikke fryd og gammen, for de to pigers mor er indlagt på hospitalet og får indimellem tilbagefald. Faren arbejder rigtig meget, så pigerne har ikke meget andet at tage sig til end at have det sjovt med Totoro. Men en dag er den yngste, Mei, forsvundet og hele nabolaget begiver sig til at søge efter hende.
Hayao Miyazaki inviterer os med Min nabo Totoro, tilbage i barndommens forunderlige verden af nostalgi og magiske væsner. Det er svært at sige, der er en decideret handling, for vi følger mere eller mindre bare vores hovedpersoner i deres dagligdag og i nogle af filmens sekvenser, ser vi blot disse personer udfører deres daglige gøremål. Det er i disse øjeblikke tempoet falder og vi har tid til at dvæle ved filmen og dens personer. Men så snart Totoro kommer på barnen, er der mere fart over feltet end i noget Formel 1 Grand Prix. Min nabo Tororo er sød, charmerende og en herlig tegnefilm, der kan ses af alle aldre. Den er lidt i samme klasse som Ponyo, men grundet morens sygdom, føles denne også en anelse mere alvorlig i tonen.
#79 MOVIE1000 14 år siden
Min nabo totoro kunne jeg huske helt fra da jeg var lille, jeg genså den så her for et par måneder siden og blev skuffet.
#80 Lord Beef Jerky 14 år siden
Sommer - 6/6
Totoro - 6/6
Neran og hans julekalender - 6/6