#699 Jeg holder rigtig meget af både bogen og filmen. Jeg læste den faktisk højt som godnatlæsning for min dreng for et års tid siden, og det var fantastisk at opdage, hvor opslugt han var over den. Den fanger stadig fantasien på en helt formidabel måde.
Filmen fungerer på en lidt anden måde, men jeg synes den fanger ånden fornemt og har den samme følelse af opdagelseslyst. Noget som vi egentlig ser utroligt sjældent i moderne sci-fi film, hvor figurer af en eller anden grund sjældent virker særligt begejstrede over deres opdagelser - og af samme årsag er vi det heller ikke. Det er på stående fod kun "Avatar", jeg kan komme i tanke om af nyere film, der har lidt af den samme følelse.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Jeg havde ikke ventet en Disney-produktion så langt oppe på din liste. ... Med hensyn til min egen mening om filmen husker jeg den som en 3/6-oplevelse, men for en opdateret vurdering er et gensyn med den nok nødvendigt.
Jeg kan kun varmt anbefale, at du giver filmen en chance til, da jeg som sagt synes, at det er en af de aller bedste film i sci-fi/fantasy genren. :)
Hvis du foretrækker at se den med dansk tekst, så er "20,000 Leagues Under The Sea" også udgivet til Region 2. Dog er der ikke noget ekstramateriale på denne udgivelse, selvom det står skrevet hos Laserdisken.
#699 Jeg holder rigtig meget af både bogen og filmen. Jeg læste den faktisk højt som godnatlæsning for min dreng for et års tid siden, og det var fantastisk at opdage, hvor opslugt han var over den. Den fanger stadig fantasien på en helt formidabel måde.
Helt enig! Og hvor er det fedt at høre, at Verne's eventyr stadig gør indtryk i dag, hvilket jo også siger alt om, hvor godt skrevet og medrivende hans historier er.
Det er dog meget lang tid siden, at jeg har læst bogen, så efter at jeg havde genset filmen til anmeldelsen, fik jeg lyst til at læse den og Jules Vernes andre klassiske historier igen, som skulle være lige på trapperne fra Amazon. Det er er denne udgave jeg har bestilt. :)
Filmen fungerer på en lidt anden måde, men jeg synes den fanger ånden fornemt, og har den samme følelse af opdagelseslyst. Noget som vi egentlig ser utroligt sjældent i moderne sci-fi film, hvor figurer af en eller anden grund sjældent virker særligt begejstrede over deres opdagelser - og af samme årsag er vi det heller ikke. Det er på stående fod kun "Avatar", jeg kan komme i tanke om af nyere film, der har lidt af den samme følelse.
Kan også kun være enig i det, som du skriver her. Man bliver virkelig grebet af stemningen og universet som Fleischer og Disney får skabt, hvilket også bliver hjulpet særdeles godt på vej af de fire medrivende skuespilpræstationer. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
"20,000 Leagues Under The Sea" har jeg desværre ikke set siden jeg var en ganske lille knægt. Jeg husker kun få detaljer fra filmen og at jeg havde Kirk Douglas som min store helt i et stykke tid, udelukkende pga. den film.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Og således mine damer og herrer lykkedes det efter en 2 år lang men altid super hyggelig rejse rundt i det filmhistoriske landskab, (som via en velsmurt lyrisk DeLorean har taget os frem og tilbage i tid, samt ind og ud af et hav af forskellige genrer), om sider at nå frem til top 200 listens forgyldte førsteplads, som indehaves af intet mindre end Ang Lees episke mesterværk og tredobbelte Oscar vinder, baseret på Annie Proulx novelle af samme navn, der ligeledes med sin overbevisende emotionelle og budskabsmæssige slagkraft indskrev sig i Queer Cinema historiebøgerne, som et af de største og mest betydningsfulde værker i genren.
”Tell you what... truth is, sometimes I miss you so bad I can hardly stand it…”
Året er 1963 og mens sommeren løber af stablen i Wyomings lettere trøstesløse landskab, ankommer den indelukkede og forsagte Ennis Del Mar, (Heath Ledger), til den mindre soveby Signal for at søge efter arbejde hos landmanden og fåreavleren Joe Aguirre, (Randy Quaid). Mens Ennis ganske tålmodigt venter ved hans kontor, får han op ad formiddagen pludselig selskab af den charmerende og udadvendte Jack Twist, (Jake Gyllenhaal), der ligeledes prøver lykken i håbet om at kunne få tjent nogle hårdt tiltrængte penge. Da Aguirre endelig dukker op lettere morgengnaven, bliver de to unge cowboys dog heldigvis hyret på stedet og efter en hurtigt gennemgang af de regler der følger med jobbet som opsynsmænd for Aguirres fåreflok, beslutter de sig for at snuppe en øl sammen på den lokale bar inden turen fortsætter videre til hans reservater ved Brokeback Mountain. Efter et par dage over stok og sten i det kuperede terræns storslåede og frodige naturs bjerglandskab, begynder de forskellige rutiner, indhyllet i det regntunge områdes kolde blæst gennem marv og ben, især at gå Jack på nerverne og kun udsigten til timerne i selskab med Ennis gør, at han holder humøret oppe. Senere næste dag, mens Jack er ude og vogte fårene, tager Ennis på den ugentlige tur ned til dalen for at mødes med Aguirres medhjælper og modtage friske forsyninger til lejren. På vej tilbage, mens et stormvejr er under opsejling i horisonten, løber Ennis dog pludselig ind i uventede problemer, da en bjørn kommer på tværs og sender muldyrene på flugt med alle forsyningerne. Da mørket for længst har sænket sig over bjergene, er Jack ved at være godt og grundigt irriteret over den manglende mad, da Ennis endelig, pænt fortumlet og forslået, dukker op igen og kan berette om hvad der er sket. Tvunget af omstændighederne må de to cowboys nu derfor selv forsøge at skaffe nok føde og efterhånden som deres velfungerende samarbejde skrider fremad og kammeratskabet imellem dem bliver stærkere, udvikler Jacks følelser for Ennis sig pludselig i en stormfuld forelskelse, hvilket Ennis dog modsat ikke lige umiddelbart aner hvordan han skal kapere, og da slet ikke efter de to mænd en af de efterfølgende nætter ender med at have en hed og passioneret affære.
Efter en pause væk fra lejren og i særdeleshed Jacks tilnærmelser, får Ennis dog styr på de mange nye og fremmede følelser, der alle viser sig at pege i retning af hans makkers hjerte og langsomt begynder Ennis nu at acceptere deres forhold. Oven på et par særdeles voldsomme storme bliver det barske vejr dog for meget for Aguirre som, (ud over også at have en stærk mistanke til de to mænds forbudte kærlighed, som han bestemt ikke bryder sig om), derfor vælger at afbryde deres kontrakt før tid, hvilket betyder at Jack og Ennis brat må afslutte deres affære og får frustrationerne til at bryde ud for fuld kraft med visheden om, at en fortsættelse af deres forhold i deres hjembyer er ren utopi og potentielt lig med enten fængselsstraf eller en dødsdom i så fald at nogen skulle opdage den seksuelle hemmelighed gemt bag deres hårde ydre. For Ennis er smerten i afskedens time næsten ikke til at bære og for at undgå et eksistentielt kollaps, søger han derfor efter at finde balance i tilværelsen igen ved at gifte sig med barndomskæresten Alma, (Michelle Williams), som han efterfølgende stifter familie sammen med i et lille landsbysamfund, hvilket han overbeviser sig selv om er det mest fornuftigste at gøre. Året efter, uden at have haft kontakt til hinanden, forsøger Jack atter lykken ved at søge arbejde på Brokeback, men render her kun ind i den mavesure Aguirre, der grundet sin mistanke om sine to tidligere ansattes homoseksualitet har intet andet end foragt til overs for Jack, som hurtigt smides på porten igen. Jack prøver efterfølgende flere gange at dulme den store skuffelse ved flere bar besøg, men får her intet ud af sine anstrengelser andet end at blive mindet om hvor farlig hans ageren i det heteroseksuelt dominerede mandemiljø egentlig er. Imens begynder den daglige trummerum hjemme hos Ennis at gå ham på nerverne og selv om han holder af sin kone og elsker sin to små børn, bliver tankerne om Jack på frustrerende vis ved med at florere, hvilket fører til en voldsom reaktion og et mindre slagsmål med et par rockere under fejringen af 4 juli, der skræmmer den uforstående Alma fra vid og sans. Samtidig andetsteds opgiver Jack så småt at forfølge sine drømme for fremtiden og finder i stedet sammen med rigmandsdatteren Lureen Newsome, (Anne Hatthaway), og lader sig herefter stille tilfreds med det forventelige. Selv om de to mænd, som tiden går, forsøger at glemme fortiden, er kærligheden imellem dem dog for stærk og intens til, at de kan ignorere deres sande følelser og de vælger derfor at forsætte deres intime forhold med store konsekvenser til følge...
”Bottom line is... we're around each other an'... this thing, it grabs hold of us again... at the wrong place... at the wrong time... and we're dead.”
Noget af det første der fanger opmærksomheden i “Brokeback Mountain”, efter den tunge og dystre titelsekvens intro overbevisende har formidlet en indikation af filmens gennemgående melankolske stemning, der lægger sig som et tyngende dyne over landskabet og dets karakterer, er hvorledes Ang Lee trods sin episke billedside og storladne kærlighedshistorie aldrig på noget tidspunkt mister overblikket i forhold til at fange og fremhæve de små usagte detaljer karaktererne imellem. Præcis som det også gør sig gældende i de forskellige karakterportrætter, er disse små nuancer og reaktioner af ekstrem vigtighed og betydning for styrken i handlingens samlede budskabsmæssige indtryk om kærlighedens naturlige, forunderlige og fortryllende væsen og dets, især i denne tidsperiode i USA, evige duel mod det etablerede samfunds fastlagte religiøst baserede normer og kerneværdier, man som menneske burde stræbe efter at lade sig være en del af, hvis man ville undgå at leve et utåleligt liv fuldstændig fremmedgjort og udstødt med risiko for flere års fængsel, eller i værste tilfælde med potentiel fare for at blive slået ihjel. Ud over at det generelt for de forskellige stater i det forjættede land USA først var i slutningen af 60’erne at lovgivningen blev ændret, så det ikke længere var strafbart at være homoseksuelt, gjorde staten Wyoming, hvor fortællingens ramme primært har sit fokus i filmen, det først fuld ud lovligt i 1977 og er desuden en af ganske få stater som aldrig har gjort det strafbart at dømme folk for de såkaldte hate-crimes, hvor der specifikt bliver udøvet vold og mord på baggrund af eks. ofrets religion, hudfarve eller seksualitet. På trods af at langtfra alle borgere er af samme gammeldags observans længere, (hvilket man bl.a. får et glimrende indblik i via dokumentarfilmene, “The Brandon Teena Story” og “The Laramie Project”, hvor sidstnævnte skildrer det brutale mord på den homoseksuelle Matthew Sheppard, der netop blev begået i en mindre by i Wyoming), er lovgivningen trods en massiv mediedækning af især sidstnævntes mord aldrig blevet ændret inden for statens grænser og er det stadig ikke den dag i dag.
Så når man sidder og ser “Brokeback Mountain” og yderligere betragtet ud fra en retrospektiv synsvinkel, har man derfor fuld forståelse for den sammenbidte og tilbageholdne Ennis Del Mar’s måde at agere på, (mesterligt portrætteret med stor smertelig indsigt af Heath Ledger), da Jack Twist første gang ser ham an, for her er i høj grad tale om et menneske, der på den mest brutale facon er gennemsyret af sit gammeldags macho miljø og medfølgende opvæksts negative indoktrinering af hvad det vil sige at være en såkaldt rigtig mand, som man da også får understreget senere hen i et flashback til Ennis’s barndom. Med Jack Twist derimod, (mindst ligeså fremagende spillet af Jake Gyllenhaal hvis længsel og passion gennemsyrer hele hans kropsprog på fænomenal vis), er det en helt anden sag. For selv om han er opvokset i Texas, der i bund og grund ikke er synderligt meget anderledes i sit syn på folk, der viger bare en lille smule uden for den traditionelle måde at leve på, fremstår han i første øjeblik han træder ud fra sin sorte pickup truck og lader blikket falde på Ennis langt mere udadvendt og med en aura af at være komfortabel med sin seksualitet som efterfølgende bekræftes, da han tjekker sin makker ud i sidespejlet i en igen skarpt observeret detalje fra Ang Lees side, som fornemt illustrer den hårfine balance mellem karakterens drifter og den påtvungne tilbageholdenhed, som tidsperioden og samfundet pålægger ham at indordne sig under. Samtidig med at Jack selvfølgelig også er påpasselig i sin ageren, da Ennis potentielt kunne reagere voldeligt på hans tilnærmelser. Deres korte samtale på den lokale bodega efterfølgende afslører dog, at der under den hårde facade gemmer sig en stort set identisk baggrund for de to mænd, som begge er to fortabte sjæle plaget af en frustrerende ensomhed og deprimerende rastløshed i forhold til deres plads i samfundet som mænd, integreret via deres opvækst præget af enten fraværende eller negligerende fædre af den barske gammeldags og følelseskolde skole. I denne korte ord udveksling ligger der så samtidig også en brændende længsel og ulmer i underbevidstheden efter et sammenhold, et fællesskab, og efter at blive elsket for de personer de er, hvilket de som sagt aldrig har haft eller er blevet tidligere i deres liv, men som de i sammenstødet med det paradislignende Brokeback Mountain nu endelig får muligheden for at opnå i kontekst med en stærk symbol ladet billedside, som er ovenud eminent og smukt indfanget af kinematografen Rodrigo Prieto.
En billedside som faktisk er så imponerende at betragte, at jeg som tilskuer hver eneste gang jeg ser filmen, befinder mig i en blanding ærefrygt og dyb fascination over den måde Ang Lee på mesterlig vis præsenterer det monumentalt overdådige maleriske landskab til tonerne af Gustavo Santaolallas sjælesøgende og sorgfulde underlægningsmusik, og lader det smelte sammen med de to cowboys ridt, som umiddelbart først agerer en del af flokken der strømlignet og ensrettet skyller hen over de grønne stepper, men som dernæst gradvist adskilles og danner deres eget fællesskab formet af de omkring sig liggende følelsesmæssigt kraftfulde metaforiske naturkræfter, der endegyldigt frigør de undertrykte drifter og kaster Jack og Ennis i armene på hinanden i en meget passende, omgivelserne taget i betragtning, stormfuld og voldsomt forløsning. Ang Lee skal desuden have stor ros for under opbygningen af de to mænds forelskelse at skildre forløbet med en så stor tålmodighed og dvælende sindsro der gør, at forholdet og skabelsen af det senere hen ubrydelige bånd imellem dem bliver så troværdig, intenst og ultimativt romantisk at overvære. Elegant udformet i en yderst gennemført kombination bestående af en hyldest til de allerstørste episke romantiske værker i filmhistorien, og en direkte udfordring af de traditionelt heteroseksuelt dominerede manderoller placeret i et igen traditionelt machopræget western miljø. I de to vidt forskellige sex-scener der opstår imellem Ennis og Jack under deres ophold på Brokeback, hvor den første er ophedet og aggressivt betonet, og den efterfølgende afdæmpet og lidenskabelig, sørger trioen Lee, Ledger og Gyllenhaal for meget simpelt og helt uden at være belærende og moralprædikenagtige, at nedbryde barrieren og distancen mellem sine homoseksuelle karakterer og sit publikum, ved blot at lade naturen gå sin gang og langsomt opløse den hårde macho facade ind i et følelsesmæssigt stadie, der er universelt for en hvert menneske, hvilket er en af filmens største og vigtigste pointer, som den formår at levere med stor overbevisning. Modstandere af filmen, primært fra det fundamentalistiske kristne miljø, har til gengæld ikke brudt sig om denne vellykkede signalværdi og har derimod forsøgt at pådutte forholdet en udelukkende negativ klang baseret på skam med sadomasochistiske undertoner, grundet den opståede voldelig scene da Brokeback eventyret i første omgang er forbi.
Men volden/slagsmålet der opstår imellem de to mænd har absolut intet med skyldfølelse at gøre, men tværtimod det stik modsatte nemlig, at Ennis pludselig må indse realiteterne om at hans chance for et liv der gør ham lykkelig er umulig at opnå, sådan som samfundet er indrettet på og det miljø han færdes i til daglig, samt pga. barndomstraumet der bliver ved med at pine og plage hans tanker omkring sin nyfundne seksualitet, og som han derfor er panisk angst for bliver opdaget. Præcis samme reaktion, baseret på alle disse indebrændte frustrationer, ses i øvrigt ligeledes skildret med stor indsigt af Ang Lee i et af filmens billedkompositionsmæssige højdepunkter, da Ennis senere er blevet komfortabelt gift med Alma, hvor han mister besindelsen til et 4 juli arrangement, emotionelt slagkraftigt indfanget med Ennis stående forkrampet i forgrunden, Alma og børnene fanget i midten, og frustrationerne eksploderende på nattehimlen bag dem som symbol på savnet af Jack, hvad Alma på dette tidspunkt intet kender til. Det kommer hun dog til senere i en scene, der ligeledes har været udsat for kritik som værende en hån overfor hendes karakter, da de to mænd efter 4 års adskillelse genforenes i et passioneret kys, hvilket hun tilfældigvis overværer. Men hvad der er vigtig at lægge mærke til her, (ud over at kysset maner alle spekulationer i jorden ang. om forholdet blot er baseret på ren lyst frem for ægte kærlighed), er at scenen desuden er en yderst vigtig brik i den samlede beskrivelse af Alma, hvem Ang Lee bestemt ikke er ligeglad med, men hvis sorg han sørger for at skildre ganske detaljeret uden at forsøge at underminere at Alma, (og ligeså Jacks kone Lureen i en meget rørende scene til sidst i filmen, hvor hun for første gang taler med Ennis), ligesom de to mænd, alle er ofre for tidsperioden, samfundets dikterede normer og forventningspresset om at leve op til disse, der indirekte har forceret dem ind i et par ægteskaber ingen af parterne i bund og grund er bedst tjent med. Men dermed ikke sagt, at de to mænd ikke er følelsesmæssigt engageret i deres familier og rent faktisk bekymrer sig om dem, hvilket illustreres perfekt via skilsmissen til Alma, Ennis efterfølgende faste kontakt til sine døtre, (skildret meget rørende især i forhold til den ældste datter Alma Jr. fremragende sensibelt underspillet af Kate Mara), samt Jacks forsvar af sin familie via et opgør med sin diktatoriske, stinkende arrogante og kontrolhungrende svigerfar, der desuden betragter sig selv som værende et pragteksemplar på en rigtig mand.
Undervejs de cirka 20 år der går fra man i 60’erne bliver introduceret for de fire centrale karakterer, hvilket bliver håndteret på en måde der hverken virker fragmenteret eller urytmisk, er det ud over at være dybt fascinerende at følge de nuancerede skuespilpræstationer i deres svære følelsesmæssige modningsproces, ligeledes interessant at følge den skiftende dynamik i de to ægteskaber, hvor Alma og Lureen udvikler sig med modsat fortegn, hvilket udstiller flere lighedspunkter hos karaktererne, som dermed alle viser, at de bliver påvirket af omstændighedernes gang. Således træder Alma, (i en scene hvor Michelle Williams virkelig brænder igennem), på et tidspunkt ud af sin forsagte skygge og bliver mere og mere harm, indtil hendes viden om hendes mands affære ikke længere kan kontrolleres og bryder ud for fuld styrke i et sandt raserianfald, der er mindst ligeså ubetænksomt som kysset mellem Jack og Ennis tidligere, situationen taget i betragtning, hvilket blot viser hvor svært det er som menneske generelt, at skulle forholde sig rationelt når der er så store og stærke følelser på spil, som det er tilfældet her. Anne Hatthaways rolle er modsat mindst ligeså interessant i sin forvandling fra at være en kvindelig udgave af Jack Twist, fyld med charme og seksuel power, til en følelsesmæssig fastlåst kold og køligt kalkulerende karrierekvinde, der har accepteret at lade sit ægteskab blive en del af forretningen, men som under overfladen, (og det som er så fornemt ved Hatthaways skuespil afsløret i hendes sidste scene med Ennis), lider under at være et offer for det samfund hun lever i præcis ligesom Ennis, Jack og Alma. “Brokeback Mountain” er og bliver for mit vedkommende en helt igennem enestående film, som qua sin detaljerede miljøbeskrivelse, nuancerede og multilagrede karakterportrætter, og ikke mindst medrivende og hjerteskærende skuespilpræstationer i poetisk symbiose med en hhv. underskøn og barsk billedside, kreerer en episk sammensmeltning af den helt store romantiske fortælling og helt store tragedie, der for tid og evighed vil have en helt særlig plads i mit filmelskende hjerte.
Ud over selve filmen og dens meget smukke soundtrack, kan jeg også anbefale at få fat på Annie Proulx novelle, som bliver ekstra interessant at læse kombineret med forfatter Gary Needhams bog, der ser nærmere på historiens budskaber og dets kulturelle betydning inde og uden for queer miljøet.
Og med disse afsluttende ord er det blevet tid for mig til at tage afsked med top 200 listen, stige op på hesten, lette på cowboyhatten og ride mod solnedgangen i den fjerne horisont, på jagt efter nye eventyr og en masse nye fantastiske filmoplevelser. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Så kan jeg kun på det varmeste anbefale dig at give den en chance. :)
Jeg lægger i øvrigt listen op i sin helhed i morgen, så kig endelig forbi tråden igen, hvis du lige vil se om der evt. skulle være et par film mere, som du kunne tænke dig at få købt hjem til samlingen. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#701 Benway 12 år siden
Filmen fungerer på en lidt anden måde, men jeg synes den fanger ånden fornemt og har den samme følelse af opdagelseslyst. Noget som vi egentlig ser utroligt sjældent i moderne sci-fi film, hvor figurer af en eller anden grund sjældent virker særligt begejstrede over deres opdagelser - og af samme årsag er vi det heller ikke. Det er på stående fod kun "Avatar", jeg kan komme i tanke om af nyere film, der har lidt af den samme følelse.
#702 NightHawk 12 år siden
Jeg kan kun varmt anbefale, at du giver filmen en chance til, da jeg som sagt synes, at det er en af de aller bedste film i sci-fi/fantasy genren. :)
Hvis du foretrækker at se den med dansk tekst, så er "20,000 Leagues Under The Sea" også udgivet til Region 2. Dog er der ikke noget ekstramateriale på denne udgivelse, selvom det står skrevet hos Laserdisken.
http://www.laserdisken.dk/html/visvare.dna?DO=vis&...
Helt enig! Og hvor er det fedt at høre, at Verne's eventyr stadig gør indtryk i dag, hvilket jo også siger alt om, hvor godt skrevet og medrivende hans historier er.
Det er dog meget lang tid siden, at jeg har læst bogen, så efter at jeg havde genset filmen til anmeldelsen, fik jeg lyst til at læse den og Jules Vernes andre klassiske historier igen, som skulle være lige på trapperne fra Amazon. Det er er denne udgave jeg har bestilt. :)
http://www.amazon.co.uk/Jules-Verne-Novels-Leather...
Kan også kun være enig i det, som du skriver her. Man bliver virkelig grebet af stemningen og universet som Fleischer og Disney får skabt, hvilket også bliver hjulpet særdeles godt på vej af de fire medrivende skuespilpræstationer. :)
#703 Collateral 12 år siden
#704 Lord Beef Jerky 12 år siden
#705 Åkepool 12 år siden
#706 NightHawk 12 år siden
http://www.amazon.co.uk/Brokeback-Mountain-Blu-ray...
http://www.amazon.co.uk/Brokeback-Mountain-Soundtr...
Og således mine damer og herrer lykkedes det efter en 2 år lang men altid super hyggelig rejse rundt i det filmhistoriske landskab, (som via en velsmurt lyrisk DeLorean har taget os frem og tilbage i tid, samt ind og ud af et hav af forskellige genrer), om sider at nå frem til top 200 listens forgyldte førsteplads, som indehaves af intet mindre end Ang Lees episke mesterværk og tredobbelte Oscar vinder, baseret på Annie Proulx novelle af samme navn, der ligeledes med sin overbevisende emotionelle og budskabsmæssige slagkraft indskrev sig i Queer Cinema historiebøgerne, som et af de største og mest betydningsfulde værker i genren.
”Tell you what... truth is, sometimes I miss you so bad I can hardly stand it…”
Året er 1963 og mens sommeren løber af stablen i Wyomings lettere trøstesløse landskab, ankommer den indelukkede og forsagte Ennis Del Mar, (Heath Ledger), til den mindre soveby Signal for at søge efter arbejde hos landmanden og fåreavleren Joe Aguirre, (Randy Quaid). Mens Ennis ganske tålmodigt venter ved hans kontor, får han op ad formiddagen pludselig selskab af den charmerende og udadvendte Jack Twist, (Jake Gyllenhaal), der ligeledes prøver lykken i håbet om at kunne få tjent nogle hårdt tiltrængte penge. Da Aguirre endelig dukker op lettere morgengnaven, bliver de to unge cowboys dog heldigvis hyret på stedet og efter en hurtigt gennemgang af de regler der følger med jobbet som opsynsmænd for Aguirres fåreflok, beslutter de sig for at snuppe en øl sammen på den lokale bar inden turen fortsætter videre til hans reservater ved Brokeback Mountain. Efter et par dage over stok og sten i det kuperede terræns storslåede og frodige naturs bjerglandskab, begynder de forskellige rutiner, indhyllet i det regntunge områdes kolde blæst gennem marv og ben, især at gå Jack på nerverne og kun udsigten til timerne i selskab med Ennis gør, at han holder humøret oppe. Senere næste dag, mens Jack er ude og vogte fårene, tager Ennis på den ugentlige tur ned til dalen for at mødes med Aguirres medhjælper og modtage friske forsyninger til lejren. På vej tilbage, mens et stormvejr er under opsejling i horisonten, løber Ennis dog pludselig ind i uventede problemer, da en bjørn kommer på tværs og sender muldyrene på flugt med alle forsyningerne. Da mørket for længst har sænket sig over bjergene, er Jack ved at være godt og grundigt irriteret over den manglende mad, da Ennis endelig, pænt fortumlet og forslået, dukker op igen og kan berette om hvad der er sket. Tvunget af omstændighederne må de to cowboys nu derfor selv forsøge at skaffe nok føde og efterhånden som deres velfungerende samarbejde skrider fremad og kammeratskabet imellem dem bliver stærkere, udvikler Jacks følelser for Ennis sig pludselig i en stormfuld forelskelse, hvilket Ennis dog modsat ikke lige umiddelbart aner hvordan han skal kapere, og da slet ikke efter de to mænd en af de efterfølgende nætter ender med at have en hed og passioneret affære.
Efter en pause væk fra lejren og i særdeleshed Jacks tilnærmelser, får Ennis dog styr på de mange nye og fremmede følelser, der alle viser sig at pege i retning af hans makkers hjerte og langsomt begynder Ennis nu at acceptere deres forhold. Oven på et par særdeles voldsomme storme bliver det barske vejr dog for meget for Aguirre som, (ud over også at have en stærk mistanke til de to mænds forbudte kærlighed, som han bestemt ikke bryder sig om), derfor vælger at afbryde deres kontrakt før tid, hvilket betyder at Jack og Ennis brat må afslutte deres affære og får frustrationerne til at bryde ud for fuld kraft med visheden om, at en fortsættelse af deres forhold i deres hjembyer er ren utopi og potentielt lig med enten fængselsstraf eller en dødsdom i så fald at nogen skulle opdage den seksuelle hemmelighed gemt bag deres hårde ydre. For Ennis er smerten i afskedens time næsten ikke til at bære og for at undgå et eksistentielt kollaps, søger han derfor efter at finde balance i tilværelsen igen ved at gifte sig med barndomskæresten Alma, (Michelle Williams), som han efterfølgende stifter familie sammen med i et lille landsbysamfund, hvilket han overbeviser sig selv om er det mest fornuftigste at gøre. Året efter, uden at have haft kontakt til hinanden, forsøger Jack atter lykken ved at søge arbejde på Brokeback, men render her kun ind i den mavesure Aguirre, der grundet sin mistanke om sine to tidligere ansattes homoseksualitet har intet andet end foragt til overs for Jack, som hurtigt smides på porten igen. Jack prøver efterfølgende flere gange at dulme den store skuffelse ved flere bar besøg, men får her intet ud af sine anstrengelser andet end at blive mindet om hvor farlig hans ageren i det heteroseksuelt dominerede mandemiljø egentlig er. Imens begynder den daglige trummerum hjemme hos Ennis at gå ham på nerverne og selv om han holder af sin kone og elsker sin to små børn, bliver tankerne om Jack på frustrerende vis ved med at florere, hvilket fører til en voldsom reaktion og et mindre slagsmål med et par rockere under fejringen af 4 juli, der skræmmer den uforstående Alma fra vid og sans. Samtidig andetsteds opgiver Jack så småt at forfølge sine drømme for fremtiden og finder i stedet sammen med rigmandsdatteren Lureen Newsome, (Anne Hatthaway), og lader sig herefter stille tilfreds med det forventelige. Selv om de to mænd, som tiden går, forsøger at glemme fortiden, er kærligheden imellem dem dog for stærk og intens til, at de kan ignorere deres sande følelser og de vælger derfor at forsætte deres intime forhold med store konsekvenser til følge...
”Bottom line is... we're around each other an'... this thing, it grabs hold of us again... at the wrong place... at the wrong time... and we're dead.”
Noget af det første der fanger opmærksomheden i “Brokeback Mountain”, efter den tunge og dystre titelsekvens intro overbevisende har formidlet en indikation af filmens gennemgående melankolske stemning, der lægger sig som et tyngende dyne over landskabet og dets karakterer, er hvorledes Ang Lee trods sin episke billedside og storladne kærlighedshistorie aldrig på noget tidspunkt mister overblikket i forhold til at fange og fremhæve de små usagte detaljer karaktererne imellem. Præcis som det også gør sig gældende i de forskellige karakterportrætter, er disse små nuancer og reaktioner af ekstrem vigtighed og betydning for styrken i handlingens samlede budskabsmæssige indtryk om kærlighedens naturlige, forunderlige og fortryllende væsen og dets, især i denne tidsperiode i USA, evige duel mod det etablerede samfunds fastlagte religiøst baserede normer og kerneværdier, man som menneske burde stræbe efter at lade sig være en del af, hvis man ville undgå at leve et utåleligt liv fuldstændig fremmedgjort og udstødt med risiko for flere års fængsel, eller i værste tilfælde med potentiel fare for at blive slået ihjel. Ud over at det generelt for de forskellige stater i det forjættede land USA først var i slutningen af 60’erne at lovgivningen blev ændret, så det ikke længere var strafbart at være homoseksuelt, gjorde staten Wyoming, hvor fortællingens ramme primært har sit fokus i filmen, det først fuld ud lovligt i 1977 og er desuden en af ganske få stater som aldrig har gjort det strafbart at dømme folk for de såkaldte hate-crimes, hvor der specifikt bliver udøvet vold og mord på baggrund af eks. ofrets religion, hudfarve eller seksualitet. På trods af at langtfra alle borgere er af samme gammeldags observans længere, (hvilket man bl.a. får et glimrende indblik i via dokumentarfilmene, “The Brandon Teena Story” og “The Laramie Project”, hvor sidstnævnte skildrer det brutale mord på den homoseksuelle Matthew Sheppard, der netop blev begået i en mindre by i Wyoming), er lovgivningen trods en massiv mediedækning af især sidstnævntes mord aldrig blevet ændret inden for statens grænser og er det stadig ikke den dag i dag.
Så når man sidder og ser “Brokeback Mountain” og yderligere betragtet ud fra en retrospektiv synsvinkel, har man derfor fuld forståelse for den sammenbidte og tilbageholdne Ennis Del Mar’s måde at agere på, (mesterligt portrætteret med stor smertelig indsigt af Heath Ledger), da Jack Twist første gang ser ham an, for her er i høj grad tale om et menneske, der på den mest brutale facon er gennemsyret af sit gammeldags macho miljø og medfølgende opvæksts negative indoktrinering af hvad det vil sige at være en såkaldt rigtig mand, som man da også får understreget senere hen i et flashback til Ennis’s barndom. Med Jack Twist derimod, (mindst ligeså fremagende spillet af Jake Gyllenhaal hvis længsel og passion gennemsyrer hele hans kropsprog på fænomenal vis), er det en helt anden sag. For selv om han er opvokset i Texas, der i bund og grund ikke er synderligt meget anderledes i sit syn på folk, der viger bare en lille smule uden for den traditionelle måde at leve på, fremstår han i første øjeblik han træder ud fra sin sorte pickup truck og lader blikket falde på Ennis langt mere udadvendt og med en aura af at være komfortabel med sin seksualitet som efterfølgende bekræftes, da han tjekker sin makker ud i sidespejlet i en igen skarpt observeret detalje fra Ang Lees side, som fornemt illustrer den hårfine balance mellem karakterens drifter og den påtvungne tilbageholdenhed, som tidsperioden og samfundet pålægger ham at indordne sig under. Samtidig med at Jack selvfølgelig også er påpasselig i sin ageren, da Ennis potentielt kunne reagere voldeligt på hans tilnærmelser. Deres korte samtale på den lokale bodega efterfølgende afslører dog, at der under den hårde facade gemmer sig en stort set identisk baggrund for de to mænd, som begge er to fortabte sjæle plaget af en frustrerende ensomhed og deprimerende rastløshed i forhold til deres plads i samfundet som mænd, integreret via deres opvækst præget af enten fraværende eller negligerende fædre af den barske gammeldags og følelseskolde skole. I denne korte ord udveksling ligger der så samtidig også en brændende længsel og ulmer i underbevidstheden efter et sammenhold, et fællesskab, og efter at blive elsket for de personer de er, hvilket de som sagt aldrig har haft eller er blevet tidligere i deres liv, men som de i sammenstødet med det paradislignende Brokeback Mountain nu endelig får muligheden for at opnå i kontekst med en stærk symbol ladet billedside, som er ovenud eminent og smukt indfanget af kinematografen Rodrigo Prieto.
En billedside som faktisk er så imponerende at betragte, at jeg som tilskuer hver eneste gang jeg ser filmen, befinder mig i en blanding ærefrygt og dyb fascination over den måde Ang Lee på mesterlig vis præsenterer det monumentalt overdådige maleriske landskab til tonerne af Gustavo Santaolallas sjælesøgende og sorgfulde underlægningsmusik, og lader det smelte sammen med de to cowboys ridt, som umiddelbart først agerer en del af flokken der strømlignet og ensrettet skyller hen over de grønne stepper, men som dernæst gradvist adskilles og danner deres eget fællesskab formet af de omkring sig liggende følelsesmæssigt kraftfulde metaforiske naturkræfter, der endegyldigt frigør de undertrykte drifter og kaster Jack og Ennis i armene på hinanden i en meget passende, omgivelserne taget i betragtning, stormfuld og voldsomt forløsning. Ang Lee skal desuden have stor ros for under opbygningen af de to mænds forelskelse at skildre forløbet med en så stor tålmodighed og dvælende sindsro der gør, at forholdet og skabelsen af det senere hen ubrydelige bånd imellem dem bliver så troværdig, intenst og ultimativt romantisk at overvære. Elegant udformet i en yderst gennemført kombination bestående af en hyldest til de allerstørste episke romantiske værker i filmhistorien, og en direkte udfordring af de traditionelt heteroseksuelt dominerede manderoller placeret i et igen traditionelt machopræget western miljø. I de to vidt forskellige sex-scener der opstår imellem Ennis og Jack under deres ophold på Brokeback, hvor den første er ophedet og aggressivt betonet, og den efterfølgende afdæmpet og lidenskabelig, sørger trioen Lee, Ledger og Gyllenhaal for meget simpelt og helt uden at være belærende og moralprædikenagtige, at nedbryde barrieren og distancen mellem sine homoseksuelle karakterer og sit publikum, ved blot at lade naturen gå sin gang og langsomt opløse den hårde macho facade ind i et følelsesmæssigt stadie, der er universelt for en hvert menneske, hvilket er en af filmens største og vigtigste pointer, som den formår at levere med stor overbevisning. Modstandere af filmen, primært fra det fundamentalistiske kristne miljø, har til gengæld ikke brudt sig om denne vellykkede signalværdi og har derimod forsøgt at pådutte forholdet en udelukkende negativ klang baseret på skam med sadomasochistiske undertoner, grundet den opståede voldelig scene da Brokeback eventyret i første omgang er forbi.
Men volden/slagsmålet der opstår imellem de to mænd har absolut intet med skyldfølelse at gøre, men tværtimod det stik modsatte nemlig, at Ennis pludselig må indse realiteterne om at hans chance for et liv der gør ham lykkelig er umulig at opnå, sådan som samfundet er indrettet på og det miljø han færdes i til daglig, samt pga. barndomstraumet der bliver ved med at pine og plage hans tanker omkring sin nyfundne seksualitet, og som han derfor er panisk angst for bliver opdaget. Præcis samme reaktion, baseret på alle disse indebrændte frustrationer, ses i øvrigt ligeledes skildret med stor indsigt af Ang Lee i et af filmens billedkompositionsmæssige højdepunkter, da Ennis senere er blevet komfortabelt gift med Alma, hvor han mister besindelsen til et 4 juli arrangement, emotionelt slagkraftigt indfanget med Ennis stående forkrampet i forgrunden, Alma og børnene fanget i midten, og frustrationerne eksploderende på nattehimlen bag dem som symbol på savnet af Jack, hvad Alma på dette tidspunkt intet kender til. Det kommer hun dog til senere i en scene, der ligeledes har været udsat for kritik som værende en hån overfor hendes karakter, da de to mænd efter 4 års adskillelse genforenes i et passioneret kys, hvilket hun tilfældigvis overværer. Men hvad der er vigtig at lægge mærke til her, (ud over at kysset maner alle spekulationer i jorden ang. om forholdet blot er baseret på ren lyst frem for ægte kærlighed), er at scenen desuden er en yderst vigtig brik i den samlede beskrivelse af Alma, hvem Ang Lee bestemt ikke er ligeglad med, men hvis sorg han sørger for at skildre ganske detaljeret uden at forsøge at underminere at Alma, (og ligeså Jacks kone Lureen i en meget rørende scene til sidst i filmen, hvor hun for første gang taler med Ennis), ligesom de to mænd, alle er ofre for tidsperioden, samfundets dikterede normer og forventningspresset om at leve op til disse, der indirekte har forceret dem ind i et par ægteskaber ingen af parterne i bund og grund er bedst tjent med. Men dermed ikke sagt, at de to mænd ikke er følelsesmæssigt engageret i deres familier og rent faktisk bekymrer sig om dem, hvilket illustreres perfekt via skilsmissen til Alma, Ennis efterfølgende faste kontakt til sine døtre, (skildret meget rørende især i forhold til den ældste datter Alma Jr. fremragende sensibelt underspillet af Kate Mara), samt Jacks forsvar af sin familie via et opgør med sin diktatoriske, stinkende arrogante og kontrolhungrende svigerfar, der desuden betragter sig selv som værende et pragteksemplar på en rigtig mand.
Undervejs de cirka 20 år der går fra man i 60’erne bliver introduceret for de fire centrale karakterer, hvilket bliver håndteret på en måde der hverken virker fragmenteret eller urytmisk, er det ud over at være dybt fascinerende at følge de nuancerede skuespilpræstationer i deres svære følelsesmæssige modningsproces, ligeledes interessant at følge den skiftende dynamik i de to ægteskaber, hvor Alma og Lureen udvikler sig med modsat fortegn, hvilket udstiller flere lighedspunkter hos karaktererne, som dermed alle viser, at de bliver påvirket af omstændighedernes gang. Således træder Alma, (i en scene hvor Michelle Williams virkelig brænder igennem), på et tidspunkt ud af sin forsagte skygge og bliver mere og mere harm, indtil hendes viden om hendes mands affære ikke længere kan kontrolleres og bryder ud for fuld styrke i et sandt raserianfald, der er mindst ligeså ubetænksomt som kysset mellem Jack og Ennis tidligere, situationen taget i betragtning, hvilket blot viser hvor svært det er som menneske generelt, at skulle forholde sig rationelt når der er så store og stærke følelser på spil, som det er tilfældet her. Anne Hatthaways rolle er modsat mindst ligeså interessant i sin forvandling fra at være en kvindelig udgave af Jack Twist, fyld med charme og seksuel power, til en følelsesmæssig fastlåst kold og køligt kalkulerende karrierekvinde, der har accepteret at lade sit ægteskab blive en del af forretningen, men som under overfladen, (og det som er så fornemt ved Hatthaways skuespil afsløret i hendes sidste scene med Ennis), lider under at være et offer for det samfund hun lever i præcis ligesom Ennis, Jack og Alma. “Brokeback Mountain” er og bliver for mit vedkommende en helt igennem enestående film, som qua sin detaljerede miljøbeskrivelse, nuancerede og multilagrede karakterportrætter, og ikke mindst medrivende og hjerteskærende skuespilpræstationer i poetisk symbiose med en hhv. underskøn og barsk billedside, kreerer en episk sammensmeltning af den helt store romantiske fortælling og helt store tragedie, der for tid og evighed vil have en helt særlig plads i mit filmelskende hjerte.
Ud over selve filmen og dens meget smukke soundtrack, kan jeg også anbefale at få fat på Annie Proulx novelle, som bliver ekstra interessant at læse kombineret med forfatter Gary Needhams bog, der ser nærmere på historiens budskaber og dets kulturelle betydning inde og uden for queer miljøet.
http://www.amazon.co.uk/Brokeback-Mountain-Annie-P...
http://www.amazon.co.uk/Brokeback-Mountain-America...
Og med disse afsluttende ord er det blevet tid for mig til at tage afsked med top 200 listen, stige op på hesten, lette på cowboyhatten og ride mod solnedgangen i den fjerne horisont, på jagt efter nye eventyr og en masse nye fantastiske filmoplevelser. :)
#707 MMB 12 år siden
#708 NightHawk 12 år siden
Så kan jeg kun på det varmeste anbefale dig at give den en chance. :)
Jeg lægger i øvrigt listen op i sin helhed i morgen, så kig endelig forbi tråden igen, hvis du lige vil se om der evt. skulle være et par film mere, som du kunne tænke dig at få købt hjem til samlingen. :)
#709 Kiksmann 12 år siden
Jeg ser frem til at du poster hele din liste.
#710 Lord Beef Jerky 12 år siden