Gravatar

#131 Kruse 15 år siden

#129: Uden at kende dine evner til at instruere, vil jeg vove at påstå at folk nok vil være mere tilbøjelige til at dø af grin af din udgave af Ondskabens Hotel end af Stanley Kubricks. Det kan godt være at du har en god tanke i hovedet, men det kræver en mester som Kubrick at føre dem perfekt ud i livet. Men du må da hjertens gerne prøve! Find et videokamera at film den scene som du havde forestillet dig den :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#132 Nicki52 15 år siden

Kiksmann (130) skrev:
LOL

Den her tråd bør næsten indstilles til en eller form for award.
Aldrig har jeg set en person optræde så dårligt formuleret, Nicki58 (jeg håber fandme ikke det er din IQ) du opfører dig som min datter som snart er 2.

Bogen er bedst færdig slut og jeg har ret.

Jeg er bare ikke så god til formulere mig. Og bogen er bedst!
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#133 Nicki52 15 år siden

Nicki52 (129) skrev:
Jeg vil nok kunne gøre den uhyggelig, ikke til at dø af grin over. Altså f.eks. scenen i balsalen vil jeg gøre mere sofistikeret, istedet for butleren eller hvad han er der siger hans familie er ond eller sådan noget (kan ikke husk helt hvad han sagde, det var noget i den retning). Og så vil jeg tage drengens usynlige ven med, som man self ikke kan se, kun med drengens øjne.

Så også faren vil jeg følge for normal til sindsyg, istedet for han bare begynder at flippe ud på hans kone fordi han ikke kan skrive.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#134 Kiksmann 15 år siden

Nicki52 (132 [/quote skrev:

Jeg er bare ikke så god til formulere mig. Og bogen er bedst!


Nå det havde jeg nu ikke regnet ud.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#135 Nicki52 15 år siden

Kiksmann (134) skrev:
Nicki52 (132

Jeg er bare ikke så god til formulere mig. Og bogen er bedst! [/quote skrev:


Nå det havde jeg nu ikke regnet ud.
Jeg tror det noget jeg er født med. Jeg er født med dårlig balance og dårlig til at forklare.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#136 Bony 15 år siden

Nicki52 (135) skrev:
Jeg tror det noget jeg er født med. Jeg er født med dårlig balance og dårlig til at forklare.


Men din selvtillid fejler ingenting. ;)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#137 evermind 15 år siden

Så, lad os nu lige først se Nicki52's version af "Ondskabens hotel", så kan det være, det er os, der bliver klogere! ;)

Nå, spøg til side. Tråden her får mig lidt til at tænke på en af de mange smukke scener i Gran Torino, hvor Walt hiver Tao med ind til sin frisør for at lære ham at tale som en mand. Tao overværer en veritabel tilsvinings-pingpong mellem de to, bliver derefter sendt ud af forretningen og træder øjeblikket efter ind og overdænger frisøren med skældsord. Modtagelsen bliver ikke helt den, han havde håbet. Som Walt efterfølgende forklarer knægten, der bare antog, han kunne kopiere, hvad de to andre gjorde: Du kan ikke bare gå ind til en mand, du ikke kender og begynde at svine ham til.

Jeg tænker, det kan være svært for måske især yngre, nye brugere at komme ind på Filmz og skulle sortere i de indtryk, de får, og hvordan de anvender dem. Var jeg selv 16 år med hang til labre piger, eksplosioner og kæmpe robotter og syntes, Michael Bay og McG var de fedeste instruktører, ville det sgu også stikke i mig, som han og hans film blev omtalt her på sitet. Og jeg ville måske også antage, at det vel var i orden for mig at være lige så hudløst ærlig i mine vurderinger af film og instruktører. Men dér kan man godt komme galt afsted: Den yngre bruger er måske ikke så velformuleret, realistisk (jf. "dét kan jeg lave bedre!"-retorikken), vidende og smagsmæssigt forfinet etc. som den ældre, men derfor skal vedkommende da ikke vente med at snuse og forholde sig - heller ikke til Kubrick.

At forvente, at nogen venter med f.eks. Kubrick, til de har "opnået det niveau", ville vel næsten modsvare, at andre skulle lade Transformers og Charlie's Angels ligge, fordi de har passeret niveauet. Film var anderledes, da vi var yngre, og der er sikkert langt flere musikvideo- og reklamefilmsinstruktører derude med for mange penge mellem hænderne og for store selskaber i ryggen. Men vi skal ikke glemme, at der er mennesker, som er et sted i deres liv, hvor dette er indbegrebet af film, for hvem disse film er det helt store - og her træder de så ind til tonen af, hvilke lortefilm, det åbenbart er, og hvilke talentløse lorteinstruktører, der står bag. Det er ofte, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Ikke dermed sagt, at det skal stoppe, men det er da oplagt, at de for deres del ser sig berettigede til en lige så, hm, fri tone, når der er noget, de alt andet end værdsætter.

Som nye brugere får de sjældent lige så meget snor, som folk der har været her nogen tid og bedre kan tåle at jokke i spinaten i deres måde at tilgå en diskussion. Filmz-brugere har det med at vokse i vores opfattelse, når de har tilbragt nogen tid på siden; at blive en del af rammerne, uanset hvad vi ellers mener om dem. Der er selvfølgelig de uheldige eksemplarer, det aldrig sker for, men de forsvinder også lige så stille igen. Sådan er det nu engang. Nicki52 har sikkert hverken udtalt sig værre end noget, der betyder en masse for flere af os andre, end vi har om noget, der betyder en masse for ham. Så kan det godt være, at han ser anderledes på tingene om to, fem eller ti år (eller måske ikke), men det her er nu. Forhåbentlig giver han ”Ondskabens hotel” eller den gamle havenisse Kubrick en chance til. Ikke ”forhåbentlig” pga. titlen eller instruktøren, men fordi jeg generelt mener, det er en vigtig evne at kunne åbne sin horisont og revurdere.

I denne henseende er eksempelvis Michael Bays film måske ikke de mest oplagte at bringe op. Transformers er ikke ligefrem ”more than meets the eye”, men den bekommer nu til gengæld øjet så vel. Jeg tror, Michael Bay engang var et af de børn, der sad i børnehaven og byggede – set i målestoksforholdene – episke klodsemonumenter, blot for efterfølgende at vælte og smide med det hele, mens han spruttede våde eksplosionslyde ned over hagen. En af de unger, der nynnende kunne lave en flot tegning med masser af soldater, køretøjer, huse, amerikanske flag osv. for øjeblikket efter at overmale det hele med orange mundingsflammer og eksplosioner. På sin vis gør han det stadig, nu tjener han så bare kassen på det. Godt for ham. Og godt for mig, at der engang imellem kommer nogle af disse film med masser af effekter og eksplosioner, som genkalder minderne om mine egne voldsomme drengefabuleringer.

Jeg nød at blive et barn igen et par timer og lade Transformers (1’eren, 2’eren har jeg nemlig endnu til gode) tæske løs på sanserne, og det var da klart, at jeg måtte have den specielle indpakning, der kunne laves om til Optimus Prime. Når alt kommer til alt, er en vis del af mig bare en stakkels pre-teenager fanget i et 32-årigt hylster, der langsomt visner bort. Træder jeg et skridt tilbage og ser f.eks. Transformers med kritiske briller er det en actionfyldt og teknisk vellavet sag, men meget ujævn sag. Det kan godt være, jeg ”vokser fra” den, men jeg håber det ikke. Jeg vælger at se sådan på det, at jeg til stadighed gerne skulle få flere tangenter at spille på, snarere end at flytte mig længere hen ad flyglet.

Der er ingen tvivl om, Stanley Kubrick var dygtig og en filmkunstner af format. Han efterlod sig et uudsletteligt indtryk, som eksempelvis Michael Bay sikkert kun ville kunne gøre efter, hvis han rent faktisk besluttede sig for at sprænge hele Hollywood i luften i virkeligheden. Med den megen mere dybde har Kubricks film naturligvis heller ikke den samme tilgængelighedsfaktor. Nogle af dem kræver måske flere gennemsyn for et ordentligt udbytte (jeg ville ikke bruge udtrykket ”det fulde udbytte”, for det er sådan en ejendommelig antagelse), og ikke alle har tålmodigheden til at vende tilbage. Jeg kan godt lide ”Ondskabens hotel”, ”A Clockwork Orange”, ”Full Metal Jacket” og ”Dr. Strangelove”, men som tidligere udtrykt i andre tråde, deler jeg ikke manges store følelser for ”2001”. Sådan har jeg også haft det med andre film, uden at det med tiden har forhindret mig i at ændre indstilling efter et gensyn. Ligesom der er film, der taber ved gensyn, når jeg tager dem frem flere år efter.

På nuværende tidspunkt synes jeg bare ikke, ”2001” er en videre spændende film, og eftersom jeg har set den, forbeholder jeg mig retten til den holdning. Jeg blev ikke fanget og kedede mig bravt undervejs. Men altså, sådan havde jeg det også, da jeg så ”Blade Runner” og ”The Unforgiven” første gang. ”Blade Runner” har jeg senere med fordel genset, og jeg overvejer også at re-investere i ”The Unforgiven”, da jeg faktisk har en fornemmelse af, at jeg bedre ville kunne lide den i dag, hvor min smag har udviklet sig. Men det er da klart, at jeg forbeholder mig retten til at ytre min holdning til en film ud fra mit aktuelle kendskab/oplevelse. Jeg vil ikke træde på listefødder omkring min knap så fantastiske oplevelse af ”2001”, fordi jeg endnu ikke har set det lys, andre heldigvis for dem har set. Der bør ikke være grund til det; der bare ikke være grund til at lægge fingre imellem, hvis andre heller ikke gør det. Hvis jeg pga. min smag bliver talt ned til og oplever mig afskrevet som blot en hjernedød action- og sexfixeret teenage-amøbe uden reel filmsans, så vil det da også være oplagt for mig at tage til genmæle med skældsord mod en såkaldt lattedrikkende kultur-elite, som det vil være oplagt at anse dem som, siden de føler sig kvalificerede til at værdisætte min smag.

For at opsummere: Nicki52 har tilsyneladende ramt dybt med sin udtalelse om Kubrick, den gamle havenisse, men han har utvivlsomt ikke lagt mere i det end så mange andre gør, når de bruger skældsord om andre instruktører, der laver noget, som sikkert giver mening for Nicki52. Hvis han eksempelvis godt kan lide Michael Bay-film går der ikke mange dage, uden han oplever denne og dennes film undertiden groft tilsvinet på Filmz. Sådan er dét, men vi kan ikke tillade os at forvente, at han eller andre bare bøjer hovedet og ikke har en mening også. Og når de udtrykker dén, enten for at forsvare sig eller måske gennem kritik af noget ”dybere”, som ikke er faldet i deres smag, så får de selv hak som værende dumme og kulturforladte. Og ud fra deres tilgang til film, får de et billede af oppositionen som latte-drikkende kultursnobber, der jo slet ikke kan lide underholdningsfilm, og så får de igen hak for at udtrykke sig om dét. Jeg ved, det er firkantet stillet op; at det bestemt ikke er sådan hver gang; at mange burde tænke lidt mere eller bare overhovedet, før de taler, men jeg mener, situationen optræder.

Jeg synes, denne tråd er blevet meget lang – mit indlæg gør den ikke kortere, jeg ved det – og måske lidt tung i forhold til, hvad en ny, 16-årig bruger kan klare. Han udtrykte sig lidt hårdt og måske knap så underbygget, og maler sig nu mere og mere op i et hjørne i sine forsøg på at holde mod-indlæggene fra livet. Men hans udfald var ikke mod nogen bestemte personer herinde, og jeg synes ikke, han skylder nogen undskyldninger for sin holdning, hvor himmelråbende uenig, jeg ellers er med ham. Jeg forventer i øvrigt heller ingen undskyldninger fra folk, der af vanvare ikke kan lide eller decideret tilsviner Eli Roth eller Zack Snyder, selv om jeg ved, der er en del af jer svin derude. ;)

Nicki52 – jeg er som sagt uenig med dig, men det er din holdning. Du har nogle andre forudsætninger i dit liv for din oplevelse af ”Ondskabens hotel”, end jeg har. Jeg håber, du vil være åben over for at give den eller andre film en chance mere. ”A Clockwork Orange” kan i øvrigt godt anbefales, nu du spurgte i en anden tråd, men med alt det, der efterhånden er set på film nu om dage, skal du ikke forvente den store chokeffekt. Filmen har dog så meget andet. Held og lykke/god fornøjelse. Og hvis du beslutter dig for, at du aldrig mere behøver at bruge tid på Kubricks, den gamle nisse, kan det være, du snyder dig selv for nogle store oplevelser. Men det kan også sagtens tænkes, du faktisk kan leve et godt og fyldestgørende liv helt uden.

bruce – den dag, du serverer latte og smider ”2001” på lærredet i din kælder, vil jeg være åben over for det. Det er ikke sikkert, jeg vil kunne lide den, men jeg forsøger altid at være åben. Næsten. Der findes film som ”Speed Racer” og ”Flintstones: Viva Rock Vegas”, jeg slet ikke har lyst til at danne mig en mening om. Men første gang, pilgrim (sagt the John Wayne-way), der hedder det ”Coraline”! :)

Jeg giver en virtuel cola eller virtuel latte til alle, der er nået hertil i indlægget. God ferie, folkens, og lad os så tage en dyb indånding og lime skinken! ;)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#138 Kruse 15 år siden

#137: Why did you have to go all serious on us? ;)

Godt og fornuftigt indlæg! Og tak for den virtuelle latte :P
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#139 MOVIE1000 15 år siden

#137 dejligt:) kan godt lide at du ikke nævner mig
men jeg er lidt træt af at bare fordi jeg er 16 år så mener nogle herinde at man ikke kan bedømme film jeg vil bare gerne have at alle forstår hvor meget jeg elsker film og det er alle film men jeg kan ikke forklare det jeg har 900 dvd men stadig kan jeg ikke forklare det fordi for mig ser jeg hvad instruktøren ser og det elsker jeg at komme ind i en anden verden
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#140 dolphinfriendly 15 år siden

#139

Du gør det bare ikke nemmere for dig selv, når du ikke sætter komma og punktum, det har ikke nødvendigvis noget at gøre med din alder.
Med al respekt, så er dine indlæg nærmest umulige at forstå.

Skriv ny kommentar: