Ja der var kun 2 amerikanere, deraf een formand og man skal nok ikke underdrive hans indflydelse i en Cannes festival, som havde desperat brug for at genoplive sig selv efter en nærmest katastrofal festival året før. Han fik nærmest carte blanche, hvilket udvalget af film jo også indikerer. Det var ikke det typiske Cannes udvalg, men et mere publikumsvenligt eet.
Der er vist en lille misforståelse her. Juryen har intet at gøre med, hvilke film, der bliver inviteret eller vist i konkurrencerne. De skal alene bedømme de inviterede film. Filmene selv udvælges af festivalens faste bestyrelse, som også sørger for at udpege juryen. QT har altså ikke den store indflydelse på andet end, hvem han - i fællesskab med resten af juryen - ønsker at tildele priserne.
Mht. 'Oldboy', så nævnte jeg den, fordi det er den film, der typisk hives frem af hatten som en mere oplagt vinder. Nu vandt den så også andenpræmien, så helt overset blev den da ikke. Men jeg har bestemt læst kritik af den. Hvis du fx læser med i "Den officielle film fra Asien-tråd" på dahf.dk (omkring side 24-25), så er der flere, der mener, at den er alt for forudsigelig - specielt sammenholdt med samme instruktørs 'Sympathy for Mr. Vengeance'. Med andre ord er bedømmelsen, som du selv skriver, fuldstændigt subjektiv. Derfor er det, i mine øjne, også lidt noget pjat at gå ud over teoretisere om skjulte motiver på så tyndt et grundlag. Hvis det nu havde været en ren fransk jury derimod... ;-)
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#31 Ville heller ikke insinuere, at Quentin var den som udvalgte filmene. Folkene bag Cannes festivalen valgte selv et såkaldt mere publikumsventlig repertoire ifht. det katastrofale 2003 år og det kombineret med Quentin som juryformand, i et amerikansk valgår, med en præsident i krig i Irak, upopulær i hele Europa, ikke mindst Frankrig, og i kunstnerkredse især, krydrer valget betydeligt. I mine øjne ihvertfald.
Mht. den officielle Asientråd, så synes jeg nu ikke to brugeres mening i et dansk forum, udgører det jeg vil kalde, et underbygget statistisk grundlag for at kunne konkludere eller dementere noget som helst :o)
Jeg kan da også sagtens finde anmeldelser fra ansete reviewsites som mener Oldboy er fantastisk:
Der vil jeg selv tage udgangspunkt i nogle af de mest benyttede reviewsites overhovedet:
Jeg kan finde mange andre tråde, hvori mange mener Fahrenheit 9/11 er underholdende, men slet ikke journalistisk skarp nok. Filmen er en dokumentar og tager nærmest udgangspunkt i karikaturtegning og lader ikke modparten komme til orde, med mindre det er på en måde som underbygger det Moore vil vise. Det er manipulation, det er sjovt, det virker, men filmen er, efter min ydmyge mening, bare ikke i nærheden af være i klasse med de to film jeg har nævnt. Det var Bowling for Columbine tilgengæld, men dengang ville et "bedste film" valg ikke have det samme impact.
I Oscar-sammenhæng er det sådan set underordnet, om Fahrenheit (eller The Passion, for den sags skyld) er årets film eller ej. Folk, der vælger at stemme på den som Best Picture of the Year, stemmer på den, fordi de var/er imod Bush eller bare for at give den credit for at have gjort dokumentarfilm til et hit og for at åbne dørene til det store publikum for den slags film. Oscar er sjældent om bedste præstationer - det handler om at have karakter, have god marketing i ryggen og at få masser af omtale. Og Michael Moore har mere end rigeligt af det hele!
Var Oscar-uddelingen NU, ville han 100% procent blive nomineret til både instruktør og bedste film - det eneste, der taler imod, at han kan åbne det samme i januar, er tiden. Vil emnet være lige så hot til den tid, uanset om Bush ryger af eller ej, eller vil den i det hele taget bare være glemt imellem film som Alexander, Sideways, Motorcycle Diaries, A Very Long Engagement, Proof, Closer, Phantom of the Opera, Spanglish, Sea Within, Kinsey, Being Julia, Finding Neverland og ALLE, ALLE de andre storfilm fra fremragende filmhold, som STADIG mangler at se dagens lys?
Det samme gælder The Passion - trods meget anti-jøde-debat handler det om at have lavet en "art"-movie, der er blandet verdens næststørste film i år. Et visuelt mesterværk uden historie. Den har al sin debat, omtale og for/imod-snak i ryggen, hvilket kun kan få flere mennesker til at stemme på den. Det er et statement at sige "nej, Gibson var IKKE ude på at få jøderne ned" og "JO, hvor var vi onde med Jesus" etc. etc. Det hele er politik. Men det har dog aldrig været SÅ politisk til Oscar-uddelingen, som det vil være at stemme på disse to værker - de er mere end film. De skabte samfundsdebat som ingen andre film i mands minde! Og det er der mange, der vil ære dem for... Og glem ikke, at Fahrenheit har Weinstein-holdet bag sig, Hollywoods største (og værste) Oscar-markedsførings-hajer. Det lykkedes dem via reklame og perfekt markedsføring at få nomineret CHOCOLAT(!!!) til årets bedste film for nogle år siden hen over hovedet på ALLE disse mere værdige værker: Almost Famous, You Can Count on Me, Billy Elliot, O Brother, Where Art Though? og Castaway!!
Det hele er reklame. Hvis folk forventer, at de bedste vinder, vil de forevigt hade Oscars. Derfor må man se dem fra et markedsførings-synspunkt for at synes, at det er fedt. Skal man regne ud, hvem der vinder, er det ikke, hvem der er bedst, men hvem de "skylder" det, hvem der har haft mest omtale, hvem der har vundet flest kritikerpriser i løbet af årsskiftet, hvem der er in, og hvem der er "safe bets". For skal man se på det fra et RIGTIGT synspunkt om at kåre de mest værdige, vil man ryste evigt på hovedet - vi snakker jo om den gruppe af 6000 komité-medlemmer, der stemte A BEAUTIFUL MIND ind som årets bedste filmbedrift! Den vandt over disse fantastiske film, der alle udkom det samme år: Ringenes Herre 1, Moulin Rouge!, In the Bedroom, Gosford Park, Amélie, The Man Who Wasn't There, Black Hawk Down, Mulholland Drive, A.I.: Artificial Intelligence, Ghost World, Memento og The Royal Tenenbaums. Katastrofalt, ikke sandt... Men dét resultat er Oscar i en nøddeskal. De er til grin - men dødinteressante at analysere! Fra nu til og med februar står snakken ikke på ANDET i alle filmselskaberne derovre. Det hele handler om releasedates, publicity og markedsføring. Det eneste, der kan knække en film derovre er, hvis den VIRKELIG er elendig. Er den bare "god", kan den rette sum reklamepenge få dig nomineret...
#34 Kan kun gi' dig ret et godt stykke af vejen. Bedste eksempel er Shakespeare In Love som vandt Oscar foran Saving Private Ryan i 1998. Behøver man at nævne Miramax?
Men at en festival som Cannes åbenbart også sælger ud, og kårer på populisme og tidens trend fremfor hardcore kvalitet, det er beskæmmende i mine øjne. Ja Fahrenheit har sine kvaliteter, men på et plan af rendyrket underholdning, som isoleret set kunne godt være nok til at en film fik De Gyldne Palmen, hvis altså ikke lige der var tale om en dokumentarfilm.
Der skal åbenbart ikke, men der BURDE skulle mere til!
PS: Iøvrigt synes jeg Chocolat er bedre end Castaway ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#32 - Ville heller ikke insinuere, at Quentin var den som udvalgte filmene
Okay. Ja, så forstår jeg altså ikke, hvad sætningen "Han fik nærmest carte blanche, hvilket udvalget af film jo også indikerer" skal betyde?
Mht. den officielle Asientråd, så synes jeg nu ikke to brugeres mening i et dansk forum, udgører det jeg vil kalde, et underbygget statistisk grundlag for at kunne konkludere eller dementere noget som helst
Du overser nok, at den ene af de to brugere er, hvad man nok må kalde en af landets mest prominente Asian Cinema-kendere - hvis ikke ligefrem DEN mest prominente?
Men herudover er jeg da enig. Min pointe var også kun, at det ikke er givet, at 'Oldboy' nødvendigvis opfattes som et mesterværk. Derfor kan man heller ikke forvente, at juryen i Cannes skal gøre det.
Jeg kan da også sagtens finde anmeldelser fra ansete reviewsites som mener Oldboy er fantastisk
[SNIP]
Jeg kan finde mange andre tråde, hvori mange mener Fahrenheit 9/11 er underholdende, men slet ikke journalistisk skarp nok
... og dermed understreger du IGEN min (og i øvrigt din egen) pointe om, at al bedømmelse er fuldstændig subjektiv. Derfor er det også noget pjat, at skubbe juryen alle mulige og umulige skjulte motiver i skoen, blot fordi man ikke selv er enig i deres bedømmelse.
Filmen er en dokumentar og tager nærmest udgangspunkt i karikaturtegning og lader ikke modparten komme til orde, med mindre det er på en måde som underbygger det Moore vil vise
... og det er dårligt, fordi...?
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#35 - Kan kun gi' dig ret et godt stykke af vejen. Bedste eksempel er Shakespeare In Love som vandt Oscar foran Saving Private Ryan i 1998. Behøver man at nævne Miramax?
Balladen om Miramax startede først for alvor året efter, men der er da ingen tvivl om, at alle selskaberne gør sit for at påvirke akademiets medlemmer. Det er den største ulempe ved at have en prisuddeling, hvor udfaldet bestemmes af 6000 forskellige mennesker i stedet for en lille håndfuld. Man kan på ingen måde sikre sig, at alle rent faktisk har set alt, som de stemmer om - eller sikre sig mod udvendig påvirkning.
I det aktuelle eksempel var det dog klart den bedste film, der vandt. 'Shaving Meg Ryan' er kun en "moderne klassiker" i kraft af to fantastiske sekvenser. Som samlet film betragtet, så er den for ujævn, grænsende til det skizofrene i sit udtryk.
Men at en festival som Cannes åbenbart også sælger ud, og kårer på populisme og tidens trend fremfor hardcore kvalitet, det er beskæmmende i mine øjne. Ja Fahrenheit har sine kvaliteter, men på et plan af rendyrket underholdning, som isoleret set kunne godt være nok til at en film fik De Gyldne Palmen, hvis altså ikke lige der var tale om en dokumentarfilm.
Det er din subjektive holdning, og det er naturligvis helt i orden. Men da der ikke findes nogen fastlagt målestok for filmbedømmelse, så kan du ikke a) ikke påbekalde dig nogen som helst form for universal gyldighed for din mening, og b) derfor heller ikke forvente, endsige tro på, at andre nødvendigvis deler den.
Jeg synes fx, at 'Fahrenheit 9/11' er godt struktureret og bygger sin sag overbevisende - uanset den bevidste ensidighed, der er en fast ingrediens i den gren af dokumentarismen. Den er jo barn af traditionen for forargede, politiske film, som man finder den i fx 'Hearts and Minds'. Dog med den forskel, at 'Fahrenheit 9/11' er grænsebrydende og dermed filmhistorisk mere væsentlig. Der er aldrig før lavet en amerikansk spillefilm, der udelukkende har til formål at kritisere en siddende præsident. Den er klippet effektivt, især i montagerne af nyhedsmateriale. Lydarbejdet er noget af det bedste, jeg har hørt i år - hvilket er meget overraskende for en film, man ville forvente primært fokuserede på tale. Læg bl.a. mærke til, hvor enkelt og elegant, 11. september introduceres i filmen.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Man havde udvalgt et filmprogram, klart mere publikumsvenligt end tidligere, især året før. Et filmprogram som dette og oveni hatten Quentin Tarantion som juryformand og en situation som den jeg beskrev ovenfor....udfra dette skal "carte blanche" forstås.
Det er muligt een af brugerne er en prominent Asian Cinema kender, men i min verden er Ole Michelsens 5 hatte til Breaking The Waves ikke bedre end mine 3 hatte, uanset om han har interviewet instruktøren, kender mere til hans tidligere film eller andet. Hvad der er vigtigt er ens personlige oplevelser af en film, som netop er dannet udfra vores forskellige opvækst og differentierende holdninger og meninger. En mand som Jim, som bestyrer Jimsdvdsite og anmelder næsten alt, hvad der kommer fra "asien kanten", er i mine øjne ligeså prominent. Men at man har set flere film fra asien og kender instruktører etc. gør ikke eens oplevelser af en film, til en bedre kvalitetskontrol.
Og ja...AL bedømmelse er subjektiv, men dette udelukker ikke min holdning, som også er subjektiv, at Fahrenheit overhovedet ikke har kvalitet nok til at vinde "De Gyldne Palmer", ikke som film og især ikke som dokumentarfilm. Denne film indeholder intet unikt, men spiller bevidst på at manipulere så meget som overhovedet muligt med folks følelser og vise de værst tænkelige situationer for en modpart, uden at lade denne komme til orde, uanset hvor meget enig man kan være i hans mål.
Om mine forsøg på at skyde motiver i skoene på juryen er pjat eller ej, er også...ja subjektivt, men det er ikke desto mindre min holdning og derfor jeg lufter dem her i et forum til debat :)
Din "... og der er dårligt, fordi?" kommentar...synes ikke det er dårligt, det er i mine øjne, blot langt langt fra, hvad man kunne forvente af en sand vinderfilm. I mine subjektive øjne, er det ren sleskeri for masserne, fordi det er hipt, trendy og har en virkning lige her og nu, ikke på grund af filmisk kvalitet, storartet skuespil eller lignende.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#37 Ja, Saving Private Ryan er nok ikke en vinderfilm kun pga. slagsekvenserne, men stadig... og det er selvfølgelig kun min mening :), Livet er smukt og Thin Red Line, var væsentligt bedre film end Shakespeare :)
Hvis du læser mine indlæg, så påberåber jeg mig ikke nogen universal gyldighed for min mening, men det er absolut min ret at fremlægge den til debat, hvilket vi jo glimrende gør her :) Og jeg forventer ikke, jeg kan få alle til at dele min tro, men derfor vil jeg ikke undlade at ha' den og stå ved den.
I mine øjne var "Bowling for Columbine" en væsentlig bedre dokumentarfilm. Her var Moore hård, men man vidste heller ikke hvor begivenhederne bragte ham eller hvilken drejning historien tog, selvom den da også var ensidig. Fahrenheit forfølger propagandistisk sit mål skånselsløst og det er da også værd at løfte på hatten af. Men det er ensidigt og uanset de øvrige kvaliteter, så virker en dokumentarfilm for mig meget bedre, hvis man tør tage en ligeværdig konfrontation, bare engang imellem, fremfor en unilateral udstilling af modstanderens svagheder. Lidt for meget "Triumph of the will" over dette her.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#38 - Man havde udvalgt et filmprogram, klart mere publikumsvenligt end tidligere, især året før. Et filmprogram som dette og oveni hatten Quentin Tarantion som juryformand og en situation som den jeg beskrev ovenfor....udfra dette skal "carte blanche" forstås.
Det var bare ikke det, du skrev. Du koblede direkte Tarantinos "Carte blanche" med udvalget af film.
En mand som Jim, som bestyrer Jimsdvdsite og anmelder næsten alt, hvad der kommer fra "asien kanten", er i mine øjne ligeså prominent.
Du ved ikke engang, hvem det var, jeg hentød til, vel?
Men at man har set flere film fra asien og kender instruktører etc. gør ikke eens oplevelser af en film, til en bedre kvalitetskontrol.
Det tror du jo ikke engang selv på. Ellers ville du ikke have fremhævet Jim.
Det er heller ikke rigtigt. For smag er direkte proportionel med erfaring. Det er temmeligt indlysende, at en person, der har set meget indenfor en given genre, har en bedre forståelse for genrens institutionaliserede kompleks af motiver, konventioner og stereotyper, og dermed en bedre mulighed for at bedømme, hvorvidt filmen er vellykket eller ej, i forhold til det, den prøver at være.
I samme dur har en person, der har set meget, indenfor mange forskellige genrer, en bedre forståelse, fordi en bred erfaring giver en mulighed for at genkende motiver, konventioner og stereotyper, der lånes ind fra andre genrer, i stedet for blot at afskrive indlånet som mislykket. Med andre ord, en person, der er opvokset på mad fra McDonalds har heller ikke det store grundlag for at udtale sig om nuancerne i det finere, franske køkken. Hans bedømmelse vil være begrænset til konkrete faktorer.
Denne film indeholder intet unikt, men spiller bevidst på at manipulere så meget som overhovedet muligt med folks følelser og vise de værst tænkelige situationer for en modpart, uden at lade denne komme til orde, uanset hvor meget enig man kan være i hans mål.
Så er vi jo tilbage ved det udslidte "Fahrenheit 9/11 er slet ikke en dokumentarfilm"-argumentet. Du anerkender den åbenbart som dokumentarisme, men du anvender jo de samme argumenter mod den - tilsyneladende ud fra en idé om, hvordan sådan en film burde være eller rettere ikke burde være?
Jeg ved ikke... jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at beskylde den for at manipulere med folks følelser - for er det ikke, hvad al film forsøger på, fiktion såvel som nonfiktion?
Og det med ikke at lade modparten komme til orde, ja, men nu er det altså ikke journalistik. Det er dokumentarisme. Der er intet forløjet krav om objektivit. Dokumentarfilmen er lige så personlig en genre som fiktionsfilmen og har kun til formål at udtrykke tilrettelæggerens verdensopfattelse. Sådan har det faktisk være lige siden Robert Flaherty lavede 'Nanook of the North' i 1928. Jeg kan varmt anbefale dig at læse kapitlet om dokumentarfilmen i Nielse Jensens gamle 'Filmkunst'. Der kan du bl.a. læse, at de krav, du tilsyneladende stiller til genren, ALDRIG har været en del af den.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
#31 filmz-Le Samouraï 21 år siden
Der er vist en lille misforståelse her. Juryen har intet at gøre med, hvilke film, der bliver inviteret eller vist i konkurrencerne. De skal alene bedømme de inviterede film. Filmene selv udvælges af festivalens faste bestyrelse, som også sørger for at udpege juryen. QT har altså ikke den store indflydelse på andet end, hvem han - i fællesskab med resten af juryen - ønsker at tildele priserne.
Mht. 'Oldboy', så nævnte jeg den, fordi det er den film, der typisk hives frem af hatten som en mere oplagt vinder. Nu vandt den så også andenpræmien, så helt overset blev den da ikke. Men jeg har bestemt læst kritik af den. Hvis du fx læser med i "Den officielle film fra Asien-tråd" på dahf.dk (omkring side 24-25), så er der flere, der mener, at den er alt for forudsigelig - specielt sammenholdt med samme instruktørs 'Sympathy for Mr. Vengeance'. Med andre ord er bedømmelsen, som du selv skriver, fuldstændigt subjektiv. Derfor er det, i mine øjne, også lidt noget pjat at gå ud over teoretisere om skjulte motiver på så tyndt et grundlag. Hvis det nu havde været en ren fransk jury derimod... ;-)
#32 21 år siden
Mht. den officielle Asientråd, så synes jeg nu ikke to brugeres mening i et dansk forum, udgører det jeg vil kalde, et underbygget statistisk grundlag for at kunne konkludere eller dementere noget som helst :o)
Jeg kan da også sagtens finde anmeldelser fra ansete reviewsites som mener Oldboy er fantastisk:
Der vil jeg selv tage udgangspunkt i nogle af de mest benyttede reviewsites overhovedet:
DVDTherapy
Joblo
Ain't it cool news
DVDTalk
Opuszine
Jeg kan finde mange andre tråde, hvori mange mener Fahrenheit 9/11 er underholdende, men slet ikke journalistisk skarp nok. Filmen er en dokumentar og tager nærmest udgangspunkt i karikaturtegning og lader ikke modparten komme til orde, med mindre det er på en måde som underbygger det Moore vil vise. Det er manipulation, det er sjovt, det virker, men filmen er, efter min ydmyge mening, bare ikke i nærheden af være i klasse med de to film jeg har nævnt. Det var Bowling for Columbine tilgengæld, men dengang ville et "bedste film" valg ikke have det samme impact.
#33 21 år siden
#34 filmz-irréversible 21 år siden
Var Oscar-uddelingen NU, ville han 100% procent blive nomineret til både instruktør og bedste film - det eneste, der taler imod, at han kan åbne det samme i januar, er tiden. Vil emnet være lige så hot til den tid, uanset om Bush ryger af eller ej, eller vil den i det hele taget bare være glemt imellem film som Alexander, Sideways, Motorcycle Diaries, A Very Long Engagement, Proof, Closer, Phantom of the Opera, Spanglish, Sea Within, Kinsey, Being Julia, Finding Neverland og ALLE, ALLE de andre storfilm fra fremragende filmhold, som STADIG mangler at se dagens lys?
Det samme gælder The Passion - trods meget anti-jøde-debat handler det om at have lavet en "art"-movie, der er blandet verdens næststørste film i år. Et visuelt mesterværk uden historie. Den har al sin debat, omtale og for/imod-snak i ryggen, hvilket kun kan få flere mennesker til at stemme på den. Det er et statement at sige "nej, Gibson var IKKE ude på at få jøderne ned" og "JO, hvor var vi onde med Jesus" etc. etc. Det hele er politik. Men det har dog aldrig været SÅ politisk til Oscar-uddelingen, som det vil være at stemme på disse to værker - de er mere end film. De skabte samfundsdebat som ingen andre film i mands minde! Og det er der mange, der vil ære dem for... Og glem ikke, at Fahrenheit har Weinstein-holdet bag sig, Hollywoods største (og værste) Oscar-markedsførings-hajer. Det lykkedes dem via reklame og perfekt markedsføring at få nomineret CHOCOLAT(!!!) til årets bedste film for nogle år siden hen over hovedet på ALLE disse mere værdige værker: Almost Famous, You Can Count on Me, Billy Elliot, O Brother, Where Art Though? og Castaway!!
Det hele er reklame. Hvis folk forventer, at de bedste vinder, vil de forevigt hade Oscars. Derfor må man se dem fra et markedsførings-synspunkt for at synes, at det er fedt. Skal man regne ud, hvem der vinder, er det ikke, hvem der er bedst, men hvem de "skylder" det, hvem der har haft mest omtale, hvem der har vundet flest kritikerpriser i løbet af årsskiftet, hvem der er in, og hvem der er "safe bets". For skal man se på det fra et RIGTIGT synspunkt om at kåre de mest værdige, vil man ryste evigt på hovedet - vi snakker jo om den gruppe af 6000 komité-medlemmer, der stemte A BEAUTIFUL MIND ind som årets bedste filmbedrift! Den vandt over disse fantastiske film, der alle udkom det samme år: Ringenes Herre 1, Moulin Rouge!, In the Bedroom, Gosford Park, Amélie, The Man Who Wasn't There, Black Hawk Down, Mulholland Drive, A.I.: Artificial Intelligence, Ghost World, Memento og The Royal Tenenbaums.
Katastrofalt, ikke sandt... Men dét resultat er Oscar i en nøddeskal. De er til grin - men dødinteressante at analysere! Fra nu til og med februar står snakken ikke på ANDET i alle filmselskaberne derovre. Det hele handler om releasedates, publicity og markedsføring. Det eneste, der kan knække en film derovre er, hvis den VIRKELIG er elendig. Er den bare "god", kan den rette sum reklamepenge få dig nomineret...
#35 filmz-Bruce 21 år siden
Men at en festival som Cannes åbenbart også sælger ud, og kårer på populisme og tidens trend fremfor hardcore kvalitet, det er beskæmmende i mine øjne. Ja Fahrenheit har sine kvaliteter, men på et plan af rendyrket underholdning, som isoleret set kunne godt være nok til at en film fik De Gyldne Palmen, hvis altså ikke lige der var tale om en dokumentarfilm.
Der skal åbenbart ikke, men der BURDE skulle mere til!
PS: Iøvrigt synes jeg Chocolat er bedre end Castaway ;)
#36 filmz-Le Samouraï 21 år siden
Okay. Ja, så forstår jeg altså ikke, hvad sætningen "Han fik nærmest carte blanche, hvilket udvalget af film jo også indikerer" skal betyde?
Mht. den officielle Asientråd, så synes jeg nu ikke to brugeres mening i et dansk forum, udgører det jeg vil kalde, et underbygget statistisk grundlag for at kunne konkludere eller dementere noget som helst
Du overser nok, at den ene af de to brugere er, hvad man nok må kalde en af landets mest prominente Asian Cinema-kendere - hvis ikke ligefrem DEN mest prominente?
Men herudover er jeg da enig. Min pointe var også kun, at det ikke er givet, at 'Oldboy' nødvendigvis opfattes som et mesterværk. Derfor kan man heller ikke forvente, at juryen i Cannes skal gøre det.
Jeg kan da også sagtens finde anmeldelser fra ansete reviewsites som mener Oldboy er fantastisk
[SNIP]
Jeg kan finde mange andre tråde, hvori mange mener Fahrenheit 9/11 er underholdende, men slet ikke journalistisk skarp nok
... og dermed understreger du IGEN min (og i øvrigt din egen) pointe om, at al bedømmelse er fuldstændig subjektiv. Derfor er det også noget pjat, at skubbe juryen alle mulige og umulige skjulte motiver i skoen, blot fordi man ikke selv er enig i deres bedømmelse.
Filmen er en dokumentar og tager nærmest udgangspunkt i karikaturtegning og lader ikke modparten komme til orde, med mindre det er på en måde som underbygger det Moore vil vise
... og det er dårligt, fordi...?
#37 filmz-Le Samouraï 21 år siden
Balladen om Miramax startede først for alvor året efter, men der er da ingen tvivl om, at alle selskaberne gør sit for at påvirke akademiets medlemmer. Det er den største ulempe ved at have en prisuddeling, hvor udfaldet bestemmes af 6000 forskellige mennesker i stedet for en lille håndfuld. Man kan på ingen måde sikre sig, at alle rent faktisk har set alt, som de stemmer om - eller sikre sig mod udvendig påvirkning.
I det aktuelle eksempel var det dog klart den bedste film, der vandt. 'Shaving Meg Ryan' er kun en "moderne klassiker" i kraft af to fantastiske sekvenser. Som samlet film betragtet, så er den for ujævn, grænsende til det skizofrene i sit udtryk.
Men at en festival som Cannes åbenbart også sælger ud, og kårer på populisme og tidens trend fremfor hardcore kvalitet, det er beskæmmende i mine øjne. Ja Fahrenheit har sine kvaliteter, men på et plan af rendyrket underholdning, som isoleret set kunne godt være nok til at en film fik De Gyldne Palmen, hvis altså ikke lige der var tale om en dokumentarfilm.
Det er din subjektive holdning, og det er naturligvis helt i orden. Men da der ikke findes nogen fastlagt målestok for filmbedømmelse, så kan du ikke a) ikke påbekalde dig nogen som helst form for universal gyldighed for din mening, og b) derfor heller ikke forvente, endsige tro på, at andre nødvendigvis deler den.
Jeg synes fx, at 'Fahrenheit 9/11' er godt struktureret og bygger sin sag overbevisende - uanset den bevidste ensidighed, der er en fast ingrediens i den gren af dokumentarismen. Den er jo barn af traditionen for forargede, politiske film, som man finder den i fx 'Hearts and Minds'. Dog med den forskel, at 'Fahrenheit 9/11' er grænsebrydende og dermed filmhistorisk mere væsentlig. Der er aldrig før lavet en amerikansk spillefilm, der udelukkende har til formål at kritisere en siddende præsident. Den er klippet effektivt, især i montagerne af nyhedsmateriale. Lydarbejdet er noget af det bedste, jeg har hørt i år - hvilket er meget overraskende for en film, man ville forvente primært fokuserede på tale. Læg bl.a. mærke til, hvor enkelt og elegant, 11. september introduceres i filmen.
#38 filmz-Bruce 21 år siden
Man havde udvalgt et filmprogram, klart mere publikumsvenligt end tidligere, især året før. Et filmprogram som dette og oveni hatten Quentin Tarantion som juryformand og en situation som den jeg beskrev ovenfor....udfra dette skal "carte blanche" forstås.
Det er muligt een af brugerne er en prominent Asian Cinema kender, men i min verden er Ole Michelsens 5 hatte til Breaking The Waves ikke bedre end mine 3 hatte, uanset om han har interviewet instruktøren, kender mere til hans tidligere film eller andet. Hvad der er vigtigt er ens personlige oplevelser af en film, som netop er dannet udfra vores forskellige opvækst og differentierende holdninger og meninger. En mand som Jim, som bestyrer Jimsdvdsite og anmelder næsten alt, hvad der kommer fra "asien kanten", er i mine øjne ligeså prominent. Men at man har set flere film fra asien og kender instruktører etc. gør ikke eens oplevelser af en film, til en bedre kvalitetskontrol.
Og ja...AL bedømmelse er subjektiv, men dette udelukker ikke min holdning, som også er subjektiv, at Fahrenheit overhovedet ikke har kvalitet nok til at vinde "De Gyldne Palmer", ikke som film og især ikke som dokumentarfilm. Denne film indeholder intet unikt, men spiller bevidst på at manipulere så meget som overhovedet muligt med folks følelser og vise de værst tænkelige situationer for en modpart, uden at lade denne komme til orde, uanset hvor meget enig man kan være i hans mål.
Om mine forsøg på at skyde motiver i skoene på juryen er pjat eller ej, er også...ja subjektivt, men det er ikke desto mindre min holdning og derfor jeg lufter dem her i et forum til debat :)
Din "... og der er dårligt, fordi?" kommentar...synes ikke det er dårligt, det er i mine øjne, blot langt langt fra, hvad man kunne forvente af en sand vinderfilm. I mine subjektive øjne, er det ren sleskeri for masserne, fordi det er hipt, trendy og har en virkning lige her og nu, ikke på grund af filmisk kvalitet, storartet skuespil eller lignende.
#39 filmz-Bruce 21 år siden
Hvis du læser mine indlæg, så påberåber jeg mig ikke nogen universal gyldighed for min mening, men det er absolut min ret at fremlægge den til debat, hvilket vi jo glimrende gør her :) Og jeg forventer ikke, jeg kan få alle til at dele min tro, men derfor vil jeg ikke undlade at ha' den og stå ved den.
I mine øjne var "Bowling for Columbine" en væsentlig bedre dokumentarfilm. Her var Moore hård, men man vidste heller ikke hvor begivenhederne bragte ham eller hvilken drejning historien tog, selvom den da også var ensidig. Fahrenheit forfølger propagandistisk sit mål skånselsløst og det er da også værd at løfte på hatten af. Men det er ensidigt og uanset de øvrige kvaliteter, så virker en dokumentarfilm for mig meget bedre, hvis man tør tage en ligeværdig konfrontation, bare engang imellem, fremfor en unilateral udstilling af modstanderens svagheder. Lidt for meget "Triumph of the will" over dette her.
#40 filmz-Le Samouraï 21 år siden
Det var bare ikke det, du skrev. Du koblede direkte Tarantinos "Carte blanche" med udvalget af film.
En mand som Jim, som bestyrer Jimsdvdsite og anmelder næsten alt, hvad der kommer fra "asien kanten", er i mine øjne ligeså prominent.
Du ved ikke engang, hvem det var, jeg hentød til, vel?
Men at man har set flere film fra asien og kender instruktører etc. gør ikke eens oplevelser af en film, til en bedre kvalitetskontrol.
Det tror du jo ikke engang selv på. Ellers ville du ikke have fremhævet Jim.
Det er heller ikke rigtigt. For smag er direkte proportionel med erfaring. Det er temmeligt indlysende, at en person, der har set meget indenfor en given genre, har en bedre forståelse for genrens institutionaliserede kompleks af motiver, konventioner og stereotyper, og dermed en bedre mulighed for at bedømme, hvorvidt filmen er vellykket eller ej, i forhold til det, den prøver at være.
I samme dur har en person, der har set meget, indenfor mange forskellige genrer, en bedre forståelse, fordi en bred erfaring giver en mulighed for at genkende motiver, konventioner og stereotyper, der lånes ind fra andre genrer, i stedet for blot at afskrive indlånet som mislykket. Med andre ord, en person, der er opvokset på mad fra McDonalds har heller ikke det store grundlag for at udtale sig om nuancerne i det finere, franske køkken. Hans bedømmelse vil være begrænset til konkrete faktorer.
Denne film indeholder intet unikt, men spiller bevidst på at manipulere så meget som overhovedet muligt med folks følelser og vise de værst tænkelige situationer for en modpart, uden at lade denne komme til orde, uanset hvor meget enig man kan være i hans mål.
Så er vi jo tilbage ved det udslidte "Fahrenheit 9/11 er slet ikke en dokumentarfilm"-argumentet. Du anerkender den åbenbart som dokumentarisme, men du anvender jo de samme argumenter mod den - tilsyneladende ud fra en idé om, hvordan sådan en film burde være eller rettere ikke burde være?
Jeg ved ikke... jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at beskylde den for at manipulere med folks følelser - for er det ikke, hvad al film forsøger på, fiktion såvel som nonfiktion?
Og det med ikke at lade modparten komme til orde, ja, men nu er det altså ikke journalistik. Det er dokumentarisme. Der er intet forløjet krav om objektivit. Dokumentarfilmen er lige så personlig en genre som fiktionsfilmen og har kun til formål at udtrykke tilrettelæggerens verdensopfattelse. Sådan har det faktisk være lige siden Robert Flaherty lavede 'Nanook of the North' i 1928. Jeg kan varmt anbefale dig at læse kapitlet om dokumentarfilmen i Nielse Jensens gamle 'Filmkunst'. Der kan du bl.a. læse, at de krav, du tilsyneladende stiller til genren, ALDRIG har været en del af den.