Sidder netop og ser Den 11. Time hvor er det 3 damer inde der kalder sig "Ingen Frygt" og de er i færd med at leve udelukkende af penge pengesedler i 3 uger (allerede der ringer den første alarm klokke, for det kan da umuligt lade sig gøre?!)
Jeg kunne godt forestille mig det hele var pis, men syntes ikke jeg kunne opfange sarkasmen og desuden spiser de live en pengeseddel hver.
Jeg er egentlig ligeglad med hvad de spiser, men så spørger Mikael Berthelsen pludselig om hvorfra de for alle de penge som de lever af, hvortil de svarer at de havde lidt på kiste bunden og havde desuden søgt om støtte fra statens kunstfond og fået tildelt 100.000kr hver til... og hold nu fast...SPISE!
Det jeg egentlig er ude efter er en der please vil fortælle mig at det hele var en joke :D For i så fald nægter jeg at betale skat mere! Der er da en sindsyg måde at bruge penge på :D
Jeg ER stået af det ræs for længe siden. Det er forlængst kørt af sporet, bl.a. fordi ovenstående ikke nødvendigvis er en joke mere. Folk finder på hjerneforvredne sager for at få den opmærksomhed i medierne, deres intellekt og talent alene ikke kan give dem. Hvis noget virkeligt er overraskende idag, så er det, hvis man faktisk finder en professionel aktør, blandt de tusinder af amatører vi skal prakkes på.
Det er jo det samme med Joan Ørtings klumme i EB. Hvis man følger den, så vil man jo vide, at man nærmest har bøsseangst, hvis man ikke kunne tænke sig at få en påspændingsdildo i anus af en kvinde og man er ihvertfald unormal, hvis man tænder på en nøgen kvinde, uden tilhørende artifakter og effekter, som kunne få Siegfried og Roys Las Vegas show til at ligne at Marcel Marceau pantomimeshow.
Vi lever i amatørernes tidsalder, hvor ekstremerne skal gøre det ud for talent og hvor gårsdagens scoop er morgendagens gabende kedelige gimmick; men folk VIL snøres og hopper gerne på limpinden, fordi de forguder drømmen om, at de også selv kan gøre sig i karaoke kulturen.
Ok, jeg hoppede vist ud af en tangent, men pyt med det! Lad dem spise deres penge. I det mindste bliver de ikke hvidvaskede!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Tværtimod, de kommer "sorte" ud i den anden ende...
Meget apropos, så havde de Andrew Keen inde for ikke så længe siden, og der snakkede de netop om at dilletanter efterhånden har overtaget nettet, og underholdningsindustrien/kulturen.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Uden at kommentere pengespisningen, så ved jeg ikke, om man ligefrem kan kalde dem "amatører". Hvis jeg husker rigtigt, så har de tre pigerlavet en del internationale musikvideoer og visuals for musikere, bl.a. for Trentemøller, Moi Caprice og Nephew. De har også stået for visuals til et af MTV's Award Shows, og så laver de også nogle ret fede kollager.
Men selvfølgelig, "amatører" og "hippie lort" er da også en slags reaktion, når man møder noget, man ikke forstår.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt projektet er en joke eller ej, så konsultér "Danmark-reglen" §1, der lyder:
"Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det offentlige afholder en bestemt udgift eller ej... så afholder det offentlige udgiften."
Der er selvfølgelig nogle forhold, der taler imod, at det skulle være sandt:
a) Der er vist noget med, at man ikke må destruere dronningens mønt, og den regel burde en offentlig instans ikke medvirke til at bryde,
b) At det lyder fuldstændigt horribelt.
Omvendt: Undervurdér ikke Danmark-reglen - denne fejl har mange begået!
Fra min dunkle (og heldigvis fjerne) fortid som offentlig embedsmand i indenrigsministeriet kan jeg huske nogle få sager, som jeg endnu ikke har lykkeligt fortrængt:
1) En gøjner-familie søger asyl ved egen henvendelse i Sandholm-lejren. Stort set lige udenfor asylcentret har de fundet en herreløs kattekilling, som de har taget til sig. De benægter ikke, at de netop har taget den til sig, omvendt vil de ikke give afkald på den. Man må ikke have kæledyr i centret. Den tanke, at man ikke beder familien opgive et kæledyr (medbragt eller fundet), når de er kommet her til landet, fordi de (påstår at de) rent faktisk risikerer døden i deres hjemland, gav ikke anledning til en betragtning om, at der består en voldsom proportionsforvrængning. Hvad gør man? Jo, Danmark-reglen giver straks løsningen: Man indlogerer promte dyret på en dyrepension på gøjner-familiens vegne. Pris kr. 200 pr. døgn. Efter to år i Sanholm-lejren og diverse anke-sager får familien deres endelige afslag på asyl. Pris på internering af kat: Ca. 150.000 kr. – afholdt af udlændingestyrelsen.
(Og tog de så katten med sig, da de rejste ud af landet, vil den opmærksomme læser nok spørge? Svaret på dette står OGSÅ i Danmark-reglen: Nej, for de rejste aldrig! Det fremgår nemlig også af Danmark-reglen, at ingen der får afslag på asyl, nogensinde forlader landet igen i praksis, med mindre det sker ad frivillighedens vej.)
2) En asylsøgende familie var utilpasset på centret, og på lægens anvisning fil de tildelt ophold i en dyr villa. Efter et par år undrede man sig over en el-regning på 200.000. Det viste sig, at familien, der kom fra et varmt land og ikke var velbevandret i fyringsprincipper, havde kørt med fuldt blus på alle det store hus’ elradiatorer i to år – også om sommeren. Når det blev for varmt, så lavede man bare gennemtræk. Samme familie stod endvidere for en gartner-regning på et femcifret beløb: Familien havde tilbudt selv at passe haven og grunden, men da man ikke må arbejde, når man søger asyl, blev der fast tilknyttet en gartner, der så gik og trimmede løvet og ordnede bede, mens beboerene nysgerrigt så til.
3) Der var politisk smæk for skillingen i at konstruere en flytbar barak-by, der først kunne anvendes som supplerende asyl-belægning på midtsjælland, og senere kunne pakkes ned og genopføres i et nu krigsramt land (Bosnien). Denne øvelse kostede godt nok fem gange så meget, som hvis man havde opført stenbygninger i fem gange bedre kvalitet både i Danmark og i Bosnien, men hva’ fa’en: Det var godt at blive citeret i Politiken for, at man gik ind for genbrug. (Den opmærksomme læser vil så nok spørge, om man så blev glad for de dyre, halvdårlige barakker, da de fandt deres endelige plads i Bosnien? Nej, for i praksis blev de da aldrig flyttet – de blev arkiveret på glemslens holdeplads.)
Damn, jeg håber at jeg en dag glemmer de sager, ligesom jeg har glemt så mange andre.
---
#5: "Men selvfølgelig, "amatører" og "hippie lort" er da også en slags reaktion, når man møder noget, man ikke forstår."
Nej, jeg forstår ikke, hvis det virkelig er sandt, at jeg skal være med til at betale til nogle pengeædende kællinger. Hvis du forstår det, så ser du og jeg ikke samme kanal her i livet, dét er helt sikkert.
Korrekt! Det er da forkasteligt, at den slags kan forekomme, men det er formuleret så underholdende, at jeg ikke kunne lade være med at grine. Håber den kat var alle pengene værd, og gør en ældre dame lykkelig! Den har været dyr nok!!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#1 Wrangque 17 år siden
Jeg kunne godt forestille mig det hele var pis, men syntes ikke jeg kunne opfange sarkasmen og desuden spiser de live en pengeseddel hver.
Jeg er egentlig ligeglad med hvad de spiser, men så spørger Mikael Berthelsen pludselig om hvorfra de for alle de penge som de lever af, hvortil de svarer at de havde lidt på kiste bunden og havde desuden søgt om støtte fra statens kunstfond og fået tildelt 100.000kr hver til... og hold nu fast...SPISE!
Det jeg egentlig er ude efter er en der please vil fortælle mig at det hele var en joke :D For i så fald nægter jeg at betale skat mere! Der er da en sindsyg måde at bruge penge på :D
#2 filmz-Bruce 17 år siden
Det er jo det samme med Joan Ørtings klumme i EB. Hvis man følger den, så vil man jo vide, at man nærmest har bøsseangst, hvis man ikke kunne tænke sig at få en påspændingsdildo i anus af en kvinde og man er ihvertfald unormal, hvis man tænder på en nøgen kvinde, uden tilhørende artifakter og effekter, som kunne få Siegfried og Roys Las Vegas show til at ligne at Marcel Marceau pantomimeshow.
Vi lever i amatørernes tidsalder, hvor ekstremerne skal gøre det ud for talent og hvor gårsdagens scoop er morgendagens gabende kedelige gimmick; men folk VIL snøres og hopper gerne på limpinden, fordi de forguder drømmen om, at de også selv kan gøre sig i karaoke kulturen.
Ok, jeg hoppede vist ud af en tangent, men pyt med det! Lad dem spise deres penge. I det mindste bliver de ikke hvidvaskede!
#3 filmz-vassago 17 år siden
Meget apropos, så havde de Andrew Keen inde for ikke så længe siden, og der snakkede de netop om at dilletanter efterhånden har overtaget nettet, og underholdningsindustrien/kulturen.
#4 Bates 17 år siden
Sådan en gang ultra hippie lort.
#5 filmz-Le Samouraï 17 år siden
Men selvfølgelig, "amatører" og "hippie lort" er da også en slags reaktion, når man møder noget, man ikke forstår.
#6 filmz-DocDoom 17 år siden
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt projektet er en joke eller ej, så konsultér "Danmark-reglen" §1, der lyder:
"Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det offentlige afholder en bestemt udgift eller ej... så afholder det offentlige udgiften."
Der er selvfølgelig nogle forhold, der taler imod, at det skulle være sandt:
a) Der er vist noget med, at man ikke må destruere dronningens mønt, og den regel burde en offentlig instans ikke medvirke til at bryde,
b) At det lyder fuldstændigt horribelt.
Omvendt: Undervurdér ikke Danmark-reglen - denne fejl har mange begået!
Fra min dunkle (og heldigvis fjerne) fortid som offentlig embedsmand i indenrigsministeriet kan jeg huske nogle få sager, som jeg endnu ikke har lykkeligt fortrængt:
1) En gøjner-familie søger asyl ved egen henvendelse i Sandholm-lejren. Stort set lige udenfor asylcentret har de fundet en herreløs kattekilling, som de har taget til sig. De benægter ikke, at de netop har taget den til sig, omvendt vil de ikke give afkald på den. Man må ikke have kæledyr i centret. Den tanke, at man ikke beder familien opgive et kæledyr (medbragt eller fundet), når de er kommet her til landet, fordi de (påstår at de) rent faktisk risikerer døden i deres hjemland, gav ikke anledning til en betragtning om, at der består en voldsom proportionsforvrængning. Hvad gør man? Jo, Danmark-reglen giver straks løsningen: Man indlogerer promte dyret på en dyrepension på gøjner-familiens vegne. Pris kr. 200 pr. døgn. Efter to år i Sanholm-lejren og diverse anke-sager får familien deres endelige afslag på asyl. Pris på internering af kat: Ca. 150.000 kr. – afholdt af udlændingestyrelsen.
(Og tog de så katten med sig, da de rejste ud af landet, vil den opmærksomme læser nok spørge? Svaret på dette står OGSÅ i Danmark-reglen: Nej, for de rejste aldrig! Det fremgår nemlig også af Danmark-reglen, at ingen der får afslag på asyl, nogensinde forlader landet igen i praksis, med mindre det sker ad frivillighedens vej.)
2) En asylsøgende familie var utilpasset på centret, og på lægens anvisning fil de tildelt ophold i en dyr villa. Efter et par år undrede man sig over en el-regning på 200.000. Det viste sig, at familien, der kom fra et varmt land og ikke var velbevandret i fyringsprincipper, havde kørt med fuldt blus på alle det store hus’ elradiatorer i to år – også om sommeren. Når det blev for varmt, så lavede man bare gennemtræk. Samme familie stod endvidere for en gartner-regning på et femcifret beløb: Familien havde tilbudt selv at passe haven og grunden, men da man ikke må arbejde, når man søger asyl, blev der fast tilknyttet en gartner, der så gik og trimmede løvet og ordnede bede, mens beboerene nysgerrigt så til.
3) Der var politisk smæk for skillingen i at konstruere en flytbar barak-by, der først kunne anvendes som supplerende asyl-belægning på midtsjælland, og senere kunne pakkes ned og genopføres i et nu krigsramt land (Bosnien). Denne øvelse kostede godt nok fem gange så meget, som hvis man havde opført stenbygninger i fem gange bedre kvalitet både i Danmark og i Bosnien, men hva’ fa’en: Det var godt at blive citeret i Politiken for, at man gik ind for genbrug. (Den opmærksomme læser vil så nok spørge, om man så blev glad for de dyre, halvdårlige barakker, da de fandt deres endelige plads i Bosnien? Nej, for i praksis blev de da aldrig flyttet – de blev arkiveret på glemslens holdeplads.)
Damn, jeg håber at jeg en dag glemmer de sager, ligesom jeg har glemt så mange andre.
---
#5: "Men selvfølgelig, "amatører" og "hippie lort" er da også en slags reaktion, når man møder noget, man ikke forstår."
Nej, jeg forstår ikke, hvis det virkelig er sandt, at jeg skal være med til at betale til nogle pengeædende kællinger. Hvis du forstår det, så ser du og jeg ikke samme kanal her i livet, dét er helt sikkert.
#7 davenport 17 år siden
#8 filmz-DocDoom 17 år siden
#9 filmz-Le Samouraï 17 år siden
#10 davenport 17 år siden
Det er da forkasteligt, at den slags kan forekomme, men det er formuleret så underholdende, at jeg ikke kunne lade være med at grine.
Håber den kat var alle pengene værd, og gør en ældre dame lykkelig! Den har været dyr nok!!