#38 Det er jeg ikke så sikker på. Det står jo i Biblen. Vi taler altså om hårdt gennemresearchet fakta. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg tror da lige jeg giver den ekstra gas på byturen d. 21. Bare for at være på den sikre side.
hehe jeg mente nu at Riqon er i 'good standing' hos den almægtige fader i himmelen - så uanset hvad der sker, så skal Riqon nok klare den.
Det er jo så også spørgsmålet om jeg er i "good standing" hos Gud ifølge disse mennesker. Når folk er nået dertil, hvor de mener at kunne fastsætte en dato for dommedag, så plejer deres kriterier for adgang typisk også at være højere end troen og Guds nåde. Man skal gerne have en helt speciel indstilling, der passer lige ind i deres boks.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Lige et lille interessant spørgsmål der lige faldt mig ind. Når du ligger for døden som 107 årig, ville du så undre dig over at dommedag ikke var kommet endnu, eller har du slet ingen forventninger og formodninger på det punkt?
I øvrigt: Sagde Jesus ikke at han ville vende tilbage i deres (sine tilhængeres) levetid? I så fald hvad er den gængse teologiske forklaring på han har ladet vente på sig?
Og et mere - beklager emnet interesserer mig gevaldigt :)
Hvis jorden rent faktisk "går under" ved en eller anden katastrofe, menneskeskabt eller naturskabt, og du og dine trosfæller (og andre meget religiøse du fik kendskab til) levede i det samme "The Road" helvede som os andre. Ville du så betvivle guds eksistens, mene at det endnu ikke var dommedag, eller ville du se dig selv efterladt tilbage fordi du havde "en mission"? (eller noget helt 4).
Jeg har ikke set "The Road" endnu (vil frygtelig gerne, da jeg har hørt, den er fantastisk), så jeg skal ikke kunne sige, hvor meget eller hvor lidt den stemmer med mine forventninger. Jeg kan sige, at jeg havde en lidt sjov smag i munden, da jeg så "The Book of Eli", fordi den på den ene side virkelig favnede en form for kristen tro, men på den anden side ville det være en mærkelig verden at være kristen i, fordi denne fremtid ikke rigtig svarede til forventningerne i bibelen, og man skulle i givet fald gøre sig nogle kraftige overvejelser omkring, hvordan den så skulle læses.
Jeg er skam åben for at enden ikke kommer til at finde sted i min levetid, selv hvis jeg skulle gå hen og blive 107 år gammel. Jeg tror, det sker, men min tro afhænger ikke af det. Evangelierne er fyldt med opmuntringer til at være parate. Det er pointen i flere af hans lignelser, at man skal være beredte på hans komme, og det giver ganske god mening af flere grunde. Der er den åbenlyse grund, at du ikke ved, hvilket øjeblik der bliver dit sidste, så hvis du udsætter dit hjertes omvendelse, så løber du en stor risici. Men derudover er der naturligvis det, bibelen siger om, at Jesus vil komme "som en tyv om natten", og de kommer jo altid, når man mindst venter det. Jesus siger: "Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen." Men Jesus siger også, at der skal ske visse ting, før enden kommer.
Mattæus 24,4-14 skrev:
»Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.
Jordskælv og naturkatastrofer tager til i intensitet (ligesom krigene gør), og det har de som bekendt gjort de sidste 100 år, men som Jesus siger, så er dette ikke nødvendigvis enden, men begyndelsen på veerne. Fødslen er ikke endnu. Inden denne kommer på tale er hans evangelium om Guds Rige blevet prædiket for alle folkeslag. En anden ting, der karakteriserer tiden op til enden, er de mange falske Kristus'er og falske profeter, der vildleder folk, og samtidig vil vi se en stigende grad af lovløshed. (Paulus snakker senere om, at Lovløshedens Søn arbejder i det skjulte, men til sidst vil blive åbenbaret, og man kunne godt få indtryk af, at han snakker om en menneskelig magt.) Flere af disse billeder beskrives mere grundigt i Åbenbaringens Bog, som er fortalt i billeder fra Det Gamle Testamente. Jesus kommer ikke igen d. 22. maj, fordi der stadig er en masse ting, der skal ske i verden. Men derfor skal man alligevel være parate, for til sidst vil det gå stærkt, og vi ved aldrig, hvornår vores individuelle afslutning vil finde sted.
Til spørgsmålet om hvorvidt Jesus troede, han ville komme igen i det første århundrede, så er der lidt delte holdninger blandt teologer. Jeg udelukker ikke, at han regnede med det, men det har i så fald været et fejlskøn fra hans side. I Markusevangeliet siger han nemlig på et tidspunkt: "Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ikke forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen." Med andre ord vidste han ikke hvornår (på det tidspunkt). Menneskers forudsætninger er endnu dårligere, og derfor må man også bare trække på skuldrene, når en lille gruppe af og til står frem og mener at have fastslået datoen.
Flere af apostlene lader til at tro, det sker indenfor deres levetid, når man kigger på deres breve i Det Nye Testamente, men denne overbevisning synes at stilne lidt af, efterhånden som det åbenbares for dem, hvad der siden skal ske. Paulus advarer f.eks. menigheden i Thessalonika: "Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer." Det tyder altså på, at nogen forsøgte at bilde Thessalonikerne ind, at enden var lige om hjørnet, og at de tilmed udgav sig for at være Paulus for at narre dem.
Som sådan udgør det ikke en trussel for min egen tro, hvis det skulle vise sig, apostlene troede, det ville ske i deres egen levetid. Jeg kan i givet fald bare konstatere, vi alle blev lidt klogere på dette punkt, som altid har været omgærdet af lidt mystik. Spørgsmålet "hvornår" er for så vidt et bispørgsmål. Men at dagen kommer, det er jeg sikker på. Alle kommer til at se det ske, og alle vil til den tid vide, hvad det betyder.
Håber det her var informativt på en eller anden måde. :p
The only way to beat a troll is to not play their game.
#41 DoctorDoom 13 år siden
#42 Patriarch 13 år siden
hehe jeg mente nu at Riqon er i 'good standing' hos den almægtige fader i himmelen - så uanset hvad der sker, så skal Riqon nok klare den.
#43 Thomsen 13 år siden
LOL!!!
#44 Riqon 13 år siden
Det er jo så også spørgsmålet om jeg er i "good standing" hos Gud ifølge disse mennesker. Når folk er nået dertil, hvor de mener at kunne fastsætte en dato for dommedag, så plejer deres kriterier for adgang typisk også at være højere end troen og Guds nåde. Man skal gerne have en helt speciel indstilling, der passer lige ind i deres boks.
#45 Patriarch 13 år siden
Lige et lille interessant spørgsmål der lige faldt mig ind. Når du ligger for døden som 107 årig, ville du så undre dig over at dommedag ikke var kommet endnu, eller har du slet ingen forventninger og formodninger på det punkt?
I øvrigt: Sagde Jesus ikke at han ville vende tilbage i deres (sine tilhængeres) levetid? I så fald hvad er den gængse teologiske forklaring på han har ladet vente på sig?
#46 Patriarch 13 år siden
Hvis jorden rent faktisk "går under" ved en eller anden katastrofe, menneskeskabt eller naturskabt, og du og dine trosfæller (og andre meget religiøse du fik kendskab til) levede i det samme "The Road" helvede som os andre. Ville du så betvivle guds eksistens, mene at det endnu ikke var dommedag, eller ville du se dig selv efterladt tilbage fordi du havde "en mission"? (eller noget helt 4).
#47 Bruce 13 år siden
Herrens veje er uransagelige ... med mindre man har et kort :)
#48 Riqon 13 år siden
Jeg har ikke set "The Road" endnu (vil frygtelig gerne, da jeg har hørt, den er fantastisk), så jeg skal ikke kunne sige, hvor meget eller hvor lidt den stemmer med mine forventninger. Jeg kan sige, at jeg havde en lidt sjov smag i munden, da jeg så "The Book of Eli", fordi den på den ene side virkelig favnede en form for kristen tro, men på den anden side ville det være en mærkelig verden at være kristen i, fordi denne fremtid ikke rigtig svarede til forventningerne i bibelen, og man skulle i givet fald gøre sig nogle kraftige overvejelser omkring, hvordan den så skulle læses.
Jeg er skam åben for at enden ikke kommer til at finde sted i min levetid, selv hvis jeg skulle gå hen og blive 107 år gammel. Jeg tror, det sker, men min tro afhænger ikke af det. Evangelierne er fyldt med opmuntringer til at være parate. Det er pointen i flere af hans lignelser, at man skal være beredte på hans komme, og det giver ganske god mening af flere grunde. Der er den åbenlyse grund, at du ikke ved, hvilket øjeblik der bliver dit sidste, så hvis du udsætter dit hjertes omvendelse, så løber du en stor risici. Men derudover er der naturligvis det, bibelen siger om, at Jesus vil komme "som en tyv om natten", og de kommer jo altid, når man mindst venter det. Jesus siger: "Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen." Men Jesus siger også, at der skal ske visse ting, før enden kommer.
Jordskælv og naturkatastrofer tager til i intensitet (ligesom krigene gør), og det har de som bekendt gjort de sidste 100 år, men som Jesus siger, så er dette ikke nødvendigvis enden, men begyndelsen på veerne. Fødslen er ikke endnu. Inden denne kommer på tale er hans evangelium om Guds Rige blevet prædiket for alle folkeslag. En anden ting, der karakteriserer tiden op til enden, er de mange falske Kristus'er og falske profeter, der vildleder folk, og samtidig vil vi se en stigende grad af lovløshed. (Paulus snakker senere om, at Lovløshedens Søn arbejder i det skjulte, men til sidst vil blive åbenbaret, og man kunne godt få indtryk af, at han snakker om en menneskelig magt.) Flere af disse billeder beskrives mere grundigt i Åbenbaringens Bog, som er fortalt i billeder fra Det Gamle Testamente. Jesus kommer ikke igen d. 22. maj, fordi der stadig er en masse ting, der skal ske i verden. Men derfor skal man alligevel være parate, for til sidst vil det gå stærkt, og vi ved aldrig, hvornår vores individuelle afslutning vil finde sted.
Til spørgsmålet om hvorvidt Jesus troede, han ville komme igen i det første århundrede, så er der lidt delte holdninger blandt teologer. Jeg udelukker ikke, at han regnede med det, men det har i så fald været et fejlskøn fra hans side. I Markusevangeliet siger han nemlig på et tidspunkt: "Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ikke forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen." Med andre ord vidste han ikke hvornår (på det tidspunkt). Menneskers forudsætninger er endnu dårligere, og derfor må man også bare trække på skuldrene, når en lille gruppe af og til står frem og mener at have fastslået datoen.
Flere af apostlene lader til at tro, det sker indenfor deres levetid, når man kigger på deres breve i Det Nye Testamente, men denne overbevisning synes at stilne lidt af, efterhånden som det åbenbares for dem, hvad der siden skal ske. Paulus advarer f.eks. menigheden i Thessalonika: "Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer." Det tyder altså på, at nogen forsøgte at bilde Thessalonikerne ind, at enden var lige om hjørnet, og at de tilmed udgav sig for at være Paulus for at narre dem.
Som sådan udgør det ikke en trussel for min egen tro, hvis det skulle vise sig, apostlene troede, det ville ske i deres egen levetid. Jeg kan i givet fald bare konstatere, vi alle blev lidt klogere på dette punkt, som altid har været omgærdet af lidt mystik. Spørgsmålet "hvornår" er for så vidt et bispørgsmål. Men at dagen kommer, det er jeg sikker på. Alle kommer til at se det ske, og alle vil til den tid vide, hvad det betyder.
Håber det her var informativt på en eller anden måde. :p
#49 Riqon 13 år siden
#50 Highland Park 13 år siden