#19 Var oplysningstiden kommet uden kristendommen, kan jeg så spørge? Og nej, der er ikke noget endegyldigt svar. Der er ingen tvivl om, at der er forårsaget megen vold og ødelæggelse i kristendommens navn, især i skyggen af den sorte katolicismes middelalder. Men den Lutherske reformation gjorde i den grad op med mange af daværende dogmer i en totalitær religion og lagde fundamentet for et helt andet menneskesyn, som i den grad også er en del af demokratisk tankegang.
Spørgsmålet er, om en ren ateisme på samme måde, ville kunne have etableret et regelsæt, som så mange ville følge dagligt, som ville udmønte sig i en høj moral og etik for et givent samfund? Næ! Den rene ateisme ville istedet have slået sig på alskens andre ideologier, MINDST ligeså totalitære i deres udformning som kristendommen, da denne var på sit lavpunkt. Det har vi set med nazismen, kommunismen og fascismen. Ideologier som intet har til overs for kristendommen.
At tro andet, er at tiltro ateister et højere moralsæt end religiøse og DEN tror jeg ikke på, tværtimod. Historien taler altid sit klare sprog. Folk finder blot noget andet at tro på, politisk tro, ideologier som kan være fornuftsbetonede eller opfundet af umådeligt intelligente herskaber som Marx eller Mao, hvis teorier får forfærdelige konsekvenser for menneskeheden, hvis de følges. I den sammenligning er tro på en julemand, guder eller en hellig ko ofte langt mere "fornuftigt".
Jeg ser nu mere fornuft i en prædikende præst omkring Guds ord, end missionerende ateister, som til stadighed kredser om kristendommens dogmer, der er blevet gået i rette med i den vestlige verden forlængst og som prædiker ligeså dommedagsagtigt omkring ateismens overlegenhed, som de ortodokse kristne de selv afskyer. Lad folk selv vælge deres tro, blot troen altid er privat og altid er underlagt demokratiets forhold.
Jeg er absolut på linie med Kai Sørlander og hans teser i bogen Forsvar for rationaliteten, som udover at være uhyre aktuel er overmåde interessant.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#21 Hehe, trist menneskesyn. Vi har simpelthen valget mellem religiøs forblindelse og gudløs (gys) fascisme? Det tror du seriøst på? Selv tror jeg ærlig talt ikke på, at du vil finde særlig mange ateister, der holder ateisme i sig selv højere end religiøsitet. Det er jo et tomt begreb, eller rettere sagt et uendeligt vidtfavnende begreb, sådan en negation.
Det, du derimod vil finde fornuftige fortalere for, er den videnskabelige metode; en tilgang til forståelse af livet, universet og alting (as it were), der rent faktisk er baseret på progressiv bevisførelse og som følgeligt ikke er forligelig med overnaturlige ideologier, såsom dem udsprunget af jødedommen.
Hvor du finder brændstof til din noget indebrændte hetz mod såkaldte ateister, det forstår jeg intet af. En lille minoritet af verdenssamfundet er åbenhjertigt antiteister, og majoriteten af disse ønsker ikke at fravriste nogen deres private overtro, hvor meget de end misbilliger den, men kæmper dog for sekularisering, dvs. fx saglighed i politik hinsides al religiøs argumentation.
Det er langt fra en udspillet sag, når emner som evolution, fri abort og stamcelleforskning endnu er aktualiteter i USA, og når vi i Danmark, i vores tidsalder, stadig hænger på en religiøs grundlov. At påpege og kritisere disse tilstande er ikke et tegn på moralsk erosion, men slet og ret progressivitet. Jeg tror på, at du på mange måder er en fornuftig person, men ateismen er ikke nogen trussel; uvidenhed, hvorend den finder grobund, er derimod.
Vi lever selvfølgelig i en fri verden, eller sådan burde det i al fald være, og folk skal have lov til at fantasere efter eget behov. Deres personlige neuroser skal bare - som du godt nok også selv synes at mene - forblive private og ikke have samfundsmæssige konsekvenser. Og så må religiøse som areligiøse lære at forstå at vor såkaldte moral ikke er forbeholdt eller kan tilskrives den ene eller den part, men at det er et almenmenneskeligt evolutionært produkt.
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
#21Vi har simpelthen valget mellem religiøs forblindelse og gudløs (gys) fascisme? Det tror du seriøst på?
Jeg siger ikke, at ALLE ateister vælger totalitære ideologier, ligesom alle kristne ikke er ortodokse fanatikere. Jeg tror på historien og den viser, at ideologi udsprunget af ateisme forårsager MINDST ligeså meget lort, som religion. Det at være ateist og i egne øjne udvise rationel fornuft, betyder ikke, at man er ligeså fornuftig ved valg af en anden ideologi.
Selv tror jeg ærlig talt ikke på, at du vil finde særlig mange ateister, der holder ateisme i sig selv højere end religiøsitet. Det er jo et tomt begreb, eller rettere sagt et uendeligt vidtfavnende begreb, sådan en negation.
Ikke desto mindre er der en del, som prædiker ateismens overlegenhed i en grad, så det ligeså godt kunne være en religiøs prædikant.
Det, du derimod vil finde fornuftige fortalere for, er den videnskabelige metode; en tilgang til forståelse af livet, universet og alting (as it were), der rent faktisk er baseret på progressiv bevisførelse og som følgeligt ikke er forligelig med overnaturlige ideologier, såsom dem udsprunget af jødedommen.
Personligt forsager jeg på ingen måde videnskabens resultater, men jeg er på den anden side også overbevist om, at der er masser af forhold, som ikke kan forklares af videnskaben, på det stade vi befinder os idag. Om man så vil vinkle "det uforståelige" iht. fornuften og det rationelle istedet for en "overnaturlig" tilgang, det må man bare konstatere, at der ikke er nogen facitliste for. Om folk mener det ene eller det andet, er i mine øjne hip-som-hap. Det vigtige er, at mennesker opfører sig ordentligt mod hinanden og overholder de spilleregler der er i et demokratisk samfund. Til hver en tid, vil jeg forsvare personfrihederne, før jeg vil kritisere folks ret til at tro på det overnaturlige, sålænge det ikke kompromitterer mine egne friheder på nogen måde.
Hvor du finder brændstof til din noget indebrændte hetz mod såkaldte ateister, det forstår jeg intet af.
Jeg har ingen hetz mod ateister. Jeg forstår udmærket deres stilling. De burde blot betragte den som deres ret, ligesom andre har ret til at tro noget andet. Min "hetz" går på de ateister, som hetzer dem, som vælger en religiøs tro.
En lille minoritet af verdenssamfundet er åbenhjertigt antiteister, og majoriteten af disse ønsker ikke at fravriste nogen deres private overtro, hvor meget de end misbilliger den, men kæmper dog for sekularisering, dvs. fx saglighed i politik hinsides al religiøs argumentation.
Sekularisering er en selvfølge i et demokratisk samfund og religion eksisterer indenfor rammerne af demokratiets regler. Det kan overhovedet ikke diskuteres. Det gør kristendommen også, dogmerne i den retning er forlængst pillet af. Det udtrykkes også klart i sætningen "giv kejseren hvad kejserens er". Noget andet med Islam, som til stadighed forsøger at presse demokratiet og knægte flere af personfrihederne, hvorfor Islam NETOP skal kritiseres og gåes i rette med, indtil dogmerne også er pillet af den.
Det er langt fra en udspillet sag, når emner som evolution, fri abort og stamcelleforskning endnu er aktualiteter i USA, og når vi i Danmark, i vores tidsalder, stadig hænger på en religiøs grundlov. At påpege og kritisere disse tilstande er ikke et tegn på moralsk erosion, men slet og ret progressivitet. Jeg tror på, at du på mange måder er en fornuftig person, men ateismen er ikke nogen trussel; uvidenhed, hvorend den finder grobund, er derimod.
Jeg behøver på ingen måde at være religiøs, for at indtage standpunkter som går imod det du kalder progressivitet. Jeg kalder det sund fornuft, at man godt kan være kritisk til både fri abort og stamcelleforskning. JEG er kritisk til disse, men ikke af religiøse grunde. Jeg er kritisk til abort, hvis der er tale om et sundt og rask barn, man er blevet gravid "hovsa" agtigt og den gravide iøvrigt er over 18 år. Der ER situationer, hvor abort burde være tilladt, men som forælder, så sætter jeg livet på den "lille" i kvindens mave, langt over min egen situation. I mine øjne er et liv et liv. Stamcelleforskning synes jeg er kanon, men jeg er da bange for, om lægevidenskaben kan skabe noget, som kommer ud af kontrol og som kompromitterer menneskers ve og vel. Man kan grine af I'm Legends præmisser, men det er muligt, at det er videnskaben, som til sidst fucker "det hele op" og introducerer "ting", som er langt værre end ebola og lignende, måske fordi man gerne ville have et lægemiddel på markedet lidt for hurtigt, pga. børskurser. Så det i mine øjne ikke et spørgsmål om uvidenhed kontra progressivitet. Jeg tror mange ateister har så skide travlt med deres "progressivitet", at de glemmer den rationelle kritiske tilgang til emnerne.
Vi lever selvfølgelig i en fri verden, eller sådan burde det i al fald være, og folk skal have lov til at fantasere efter eget behov. Deres personlige neuroser skal bare - som du godt nok også selv synes at mene - forblive private og ikke have samfundsmæssige konsekvenser. Og så må religiøse som areligiøse lære at forstå at vor såkaldte moral ikke er forbeholdt eller kan tilskrives den ene eller den part, men at det er et almenmenneskeligt evolutionært produkt.
Enig, men det er uomtvisteligt, at milliarder NETOP lever udfra et moralsk og etisk regelsæt baeret på religion og har gjort det i et til tre årtusinder, før demokratiet blev en tanke og fundamentet for demokratiet i vesten er i allerhøjeste grad gennemsyret af det kristne syn.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Deres personlige neuroser skal bare - som du godt nok også selv synes at mene - forblive private og ikke have samfundsmæssige konsekvenser.
"Deres personlige neuroser" - Sikken dejlig, respektfuld måde at omtale andre menneskers overbevisning og livsform på! ..... Troende mennesker kan faktisk have rigtig mange gode og fornuftige grunde til at have deres tro. Det har intet med "neuroser" at gøre.
Efter min mening skal troende kristne (såfremt de da ellers tager deres bibel bare en smule alvorlig) ikke blande sig i politik. De kan - om nødvendigt - kæmpe for deres rettigheder og tros- og ytringsfrihed, men de bør ikke søge at pådutte det danske samfund kristne leveregler og dogmer, sådan som f.eks. Kristendemokraterne gør. Religion skal ikke blandes ind i politik.
Og så må religiøse som areligiøse lære at forstå at vor såkaldte moral ikke er forbeholdt eller kan tilskrives den ene eller den part, men at det er et almenmenneskeligt evolutionært produkt.
Jeg kan aldeles ikke lære at forstå, at "moral ...... er et almenmenneskeligt evolutionært produkt", eftersom jeg ved, at evolutionsteorien er alletiders største røverhistorie og intet har med sand, grundfæstet videnskab at gøre.
Det er selvfølgelig ikke kun kristne eller religiøse mennesker der ejer moral, endsige god moral. Men fordelen ved kristendommen og Bibelen er, at moralen ikke overlades til tilfældigheder såsom den enkeltes forgodtbefindende eller folkeafstemninger. Hvis moral skal overlades til enkeltpersoner, bliver resultatet i værste fald mord, røveri, løgn og bedrag m.m. For hvis alle gør hvad der passer dem, vil der altid være nogen for hvem det passer at gøre ondt mod deres medmennesker.
Og at moral overlades til folkeafstemninger, er heller ikke nødvendigvis af det gode, eftersom et hurtigt blik på verdenshistorien viser, at folkeafstemninger ofte har ført til diskriminerende, undertrykkende eller uretfærdige love, der ramte politiske, etniske eller religiøse minoriteter eller bestemte dele af befolkningen, f.eks. de fattige eller mellemklassen.
Uden en overordnet, alment respekteret autoritet, vil moral være en flygtig, foranderlig størrelse, der formes af folks forgodtbefindende, og enhver der ikke regner med noget universelt gyldigt regelsæt, kan jo til enhver tid betvivle andre menneskers moral med spørgsmål som: 'Hvorfor skulle DIN moral lige være den bedste? Hvorfor skal du (og din nation) bestemme over mig?'
Jamen, kan vi ikke bare ad politisk vej blive enige om hvad der er rigtigt og forkert, nedfælde det på skrift (sådan á la FN's Menneskeretttighedserklæring o.lign.) og så kalde dét god moral og en rettesnor for alle?'
Øh jo, det kunne man jo prøvet .... bortset fra at det jo altså ER blevet prøvet! Der er nemlig masser af mennesker, ja, store nationer verden over, der ikke mener, at andre skal diktere dem, hvad der rigtigt og forkert. F.eks. KINA og visse afrikanske og arabiske diktaturstater, hvor graden af ytringsfriheden er en ren joke, og hvor henrettelser af regeringsmodstandere og anderledestænkende er en daglig forteelse.
God moral kommer indefra, fra det enkelte menneskes hjerte, og kan ikke dikteres eller påduttes via en folkeafstemning eller tvang. Og her er Bibelens force - den appellerer til mennesker om at opføre sig ordentligt. Den dikterer ikke. Man kan nemlig ikke lovgive sig til en bedre verden - man kan kun appellere til menneskers gode hjerte (og håbe, at de har et).
Efter min mening skal troende kristne (såfremt de da ellers tager deres bibel bare en smule alvorlig) ikke blande sig i politik. De kan - om nødvendigt - kæmpe for deres rettigheder og tros- og ytringsfrihed, men de bør ikke søge at pådutte det danske samfund kristne leveregler og dogmer, sådan som f.eks. Kristendemokraterne gør. Religion skal ikke blandes ind i politik.
Et uskyldigt, og reelt spørgsmål inden jeg måske bliver for grov til din smag: Lad os sige at JV fik overbevist alle til at blive JV. Og at alle dermed delte jeres holdning omkring ikke at tage del i politik. Hvem ville så betsemmme? Hvordan skulle man straffe folk som brød reglerne (f.eks. begik et mord i jalousi eller andet). Hvad skulle straffen være? Hvem skulle udmåle den? Hvem skulle udføre den?
Et spændende filosofisk/religiøst spørgsmål synes jeg.
Jo det er klart. Men i praksis... Jeg mener selv i et samfund med kun JV ville nogen selv sagt falde igennem og begår handlinger som de ikke måtte. I så fald ville i vel ikke vente på han fik et hjertestop, eller et træ i hoved? :)
Eller hvad med et samfund med 99% JV. Hvordan ville man håndtere de 1% hvis de gjorde ting de ikke måtte.
Uden at have tænkt det 100% igennem forestiller jeg mig at man ville blive nød til at lave et eller andet form for styre - evt. teokratisk.
Fair nok. Det er til at forstå, han også fint underbygges med biblen.
Men hvad med voldtægt (hvis hun ikke skriger - så skal man bare love at gifte sig med hende?).. Eller hvad med at vandære gud, eller sin biologiske fader.
Men ok... lad os sige der er enioghed om strafumålingen. Hvem ville så udføre straffen? Ville det være sådan en slags fælles ting eller hvordan? En stening ved byporten f.eks.
#21 filmz-Bruce 16 år siden
Spørgsmålet er, om en ren ateisme på samme måde, ville kunne have etableret et regelsæt, som så mange ville følge dagligt, som ville udmønte sig i en høj moral og etik for et givent samfund? Næ! Den rene ateisme ville istedet have slået sig på alskens andre ideologier, MINDST ligeså totalitære i deres udformning som kristendommen, da denne var på sit lavpunkt. Det har vi set med nazismen, kommunismen og fascismen. Ideologier som intet har til overs for kristendommen.
At tro andet, er at tiltro ateister et højere moralsæt end religiøse og DEN tror jeg ikke på, tværtimod. Historien taler altid sit klare sprog. Folk finder blot noget andet at tro på, politisk tro, ideologier som kan være fornuftsbetonede eller opfundet af umådeligt intelligente herskaber som Marx eller Mao, hvis teorier får forfærdelige konsekvenser for menneskeheden, hvis de følges. I den sammenligning er tro på en julemand, guder eller en hellig ko ofte langt mere "fornuftigt".
Jeg ser nu mere fornuft i en prædikende præst omkring Guds ord, end missionerende ateister, som til stadighed kredser om kristendommens dogmer, der er blevet gået i rette med i den vestlige verden forlængst og som prædiker ligeså dommedagsagtigt omkring ateismens overlegenhed, som de ortodokse kristne de selv afskyer. Lad folk selv vælge deres tro, blot troen altid er privat og altid er underlagt demokratiets forhold.
Jeg er absolut på linie med Kai Sørlander og hans teser i bogen Forsvar for rationaliteten, som udover at være uhyre aktuel er overmåde interessant.
#22 dyg 16 år siden
#23 nakalay 16 år siden
Det, du derimod vil finde fornuftige fortalere for, er den videnskabelige metode; en tilgang til forståelse af livet, universet og alting (as it were), der rent faktisk er baseret på progressiv bevisførelse og som følgeligt ikke er forligelig med overnaturlige ideologier, såsom dem udsprunget af jødedommen.
Hvor du finder brændstof til din noget indebrændte hetz mod såkaldte ateister, det forstår jeg intet af. En lille minoritet af verdenssamfundet er åbenhjertigt antiteister, og majoriteten af disse ønsker ikke at fravriste nogen deres private overtro, hvor meget de end misbilliger den, men kæmper dog for sekularisering, dvs. fx saglighed i politik hinsides al religiøs argumentation.
Det er langt fra en udspillet sag, når emner som evolution, fri abort og stamcelleforskning endnu er aktualiteter i USA, og når vi i Danmark, i vores tidsalder, stadig hænger på en religiøs grundlov. At påpege og kritisere disse tilstande er ikke et tegn på moralsk erosion, men slet og ret progressivitet. Jeg tror på, at du på mange måder er en fornuftig person, men ateismen er ikke nogen trussel; uvidenhed, hvorend den finder grobund, er derimod.
Vi lever selvfølgelig i en fri verden, eller sådan burde det i al fald være, og folk skal have lov til at fantasere efter eget behov. Deres personlige neuroser skal bare - som du godt nok også selv synes at mene - forblive private og ikke have samfundsmæssige konsekvenser. Og så må religiøse som areligiøse lære at forstå at vor såkaldte moral ikke er forbeholdt eller kan tilskrives den ene eller den part, men at det er et almenmenneskeligt evolutionært produkt.
#24 filmz-Bruce 16 år siden
Jeg siger ikke, at ALLE ateister vælger totalitære ideologier, ligesom alle kristne ikke er ortodokse fanatikere. Jeg tror på historien og den viser, at ideologi udsprunget af ateisme forårsager MINDST ligeså meget lort, som religion. Det at være ateist og i egne øjne udvise rationel fornuft, betyder ikke, at man er ligeså fornuftig ved valg af en anden ideologi.
Selv tror jeg ærlig talt ikke på, at du vil finde særlig mange ateister, der holder ateisme i sig selv højere end religiøsitet. Det er jo et tomt begreb, eller rettere sagt et uendeligt vidtfavnende begreb, sådan en negation.
Ikke desto mindre er der en del, som prædiker ateismens overlegenhed i en grad, så det ligeså godt kunne være en religiøs prædikant.
Det, du derimod vil finde fornuftige fortalere for, er den videnskabelige metode; en tilgang til forståelse af livet, universet og alting (as it were), der rent faktisk er baseret på progressiv bevisførelse og som følgeligt ikke er forligelig med overnaturlige ideologier, såsom dem udsprunget af jødedommen.
Personligt forsager jeg på ingen måde videnskabens resultater, men jeg er på den anden side også overbevist om, at der er masser af forhold, som ikke kan forklares af videnskaben, på det stade vi befinder os idag. Om man så vil vinkle "det uforståelige" iht. fornuften og det rationelle istedet for en "overnaturlig" tilgang, det må man bare konstatere, at der ikke er nogen facitliste for. Om folk mener det ene eller det andet, er i mine øjne hip-som-hap. Det vigtige er, at mennesker opfører sig ordentligt mod hinanden og overholder de spilleregler der er i et demokratisk samfund. Til hver en tid, vil jeg forsvare personfrihederne, før jeg vil kritisere folks ret til at tro på det overnaturlige, sålænge det ikke kompromitterer mine egne friheder på nogen måde.
Hvor du finder brændstof til din noget indebrændte hetz mod såkaldte ateister, det forstår jeg intet af.
Jeg har ingen hetz mod ateister. Jeg forstår udmærket deres stilling. De burde blot betragte den som deres ret, ligesom andre har ret til at tro noget andet. Min "hetz" går på de ateister, som hetzer dem, som vælger en religiøs tro.
En lille minoritet af verdenssamfundet er åbenhjertigt antiteister, og majoriteten af disse ønsker ikke at fravriste nogen deres private overtro, hvor meget de end misbilliger den, men kæmper dog for sekularisering, dvs. fx saglighed i politik hinsides al religiøs argumentation.
Sekularisering er en selvfølge i et demokratisk samfund og religion eksisterer indenfor rammerne af demokratiets regler. Det kan overhovedet ikke diskuteres. Det gør kristendommen også, dogmerne i den retning er forlængst pillet af. Det udtrykkes også klart i sætningen "giv kejseren hvad kejserens er". Noget andet med Islam, som til stadighed forsøger at presse demokratiet og knægte flere af personfrihederne, hvorfor Islam NETOP skal kritiseres og gåes i rette med, indtil dogmerne også er pillet af den.
Det er langt fra en udspillet sag, når emner som evolution, fri abort og stamcelleforskning endnu er aktualiteter i USA, og når vi i Danmark, i vores tidsalder, stadig hænger på en religiøs grundlov. At påpege og kritisere disse tilstande er ikke et tegn på moralsk erosion, men slet og ret progressivitet. Jeg tror på, at du på mange måder er en fornuftig person, men ateismen er ikke nogen trussel; uvidenhed, hvorend den finder grobund, er derimod.
Jeg behøver på ingen måde at være religiøs, for at indtage standpunkter som går imod det du kalder progressivitet. Jeg kalder det sund fornuft, at man godt kan være kritisk til både fri abort og stamcelleforskning. JEG er kritisk til disse, men ikke af religiøse grunde. Jeg er kritisk til abort, hvis der er tale om et sundt og rask barn, man er blevet gravid "hovsa" agtigt og den gravide iøvrigt er over 18 år. Der ER situationer, hvor abort burde være tilladt, men som forælder, så sætter jeg livet på den "lille" i kvindens mave, langt over min egen situation. I mine øjne er et liv et liv. Stamcelleforskning synes jeg er kanon, men jeg er da bange for, om lægevidenskaben kan skabe noget, som kommer ud af kontrol og som kompromitterer menneskers ve og vel. Man kan grine af I'm Legends præmisser, men det er muligt, at det er videnskaben, som til sidst fucker "det hele op" og introducerer "ting", som er langt værre end ebola og lignende, måske fordi man gerne ville have et lægemiddel på markedet lidt for hurtigt, pga. børskurser. Så det i mine øjne ikke et spørgsmål om uvidenhed kontra progressivitet. Jeg tror mange ateister har så skide travlt med deres "progressivitet", at de glemmer den rationelle kritiske tilgang til emnerne.
Vi lever selvfølgelig i en fri verden, eller sådan burde det i al fald være, og folk skal have lov til at fantasere efter eget behov. Deres personlige neuroser skal bare - som du godt nok også selv synes at mene - forblive private og ikke have samfundsmæssige konsekvenser. Og så må religiøse som areligiøse lære at forstå at vor såkaldte moral ikke er forbeholdt eller kan tilskrives den ene eller den part, men at det er et almenmenneskeligt evolutionært produkt.
Enig, men det er uomtvisteligt, at milliarder NETOP lever udfra et moralsk og etisk regelsæt baeret på religion og har gjort det i et til tre årtusinder, før demokratiet blev en tanke og fundamentet for demokratiet i vesten er i allerhøjeste grad gennemsyret af det kristne syn.
#25 BN 16 år siden
"Deres personlige neuroser" - Sikken dejlig, respektfuld måde at omtale andre menneskers overbevisning og livsform på! ..... Troende mennesker kan faktisk have rigtig mange gode og fornuftige grunde til at have deres tro. Det har intet med "neuroser" at gøre.
Efter min mening skal troende kristne (såfremt de da ellers tager deres bibel bare en smule alvorlig) ikke blande sig i politik. De kan - om nødvendigt - kæmpe for deres rettigheder og tros- og ytringsfrihed, men de bør ikke søge at pådutte det danske samfund kristne leveregler og dogmer, sådan som f.eks. Kristendemokraterne gør. Religion skal ikke blandes ind i politik.
Jeg kan aldeles ikke lære at forstå, at "moral ...... er et almenmenneskeligt evolutionært produkt", eftersom jeg ved, at evolutionsteorien er alletiders største røverhistorie og intet har med sand, grundfæstet videnskab at gøre.
Det er selvfølgelig ikke kun kristne eller religiøse mennesker der ejer moral, endsige god moral. Men fordelen ved kristendommen og Bibelen er, at moralen ikke overlades til tilfældigheder såsom den enkeltes forgodtbefindende eller folkeafstemninger. Hvis moral skal overlades til enkeltpersoner, bliver resultatet i værste fald mord, røveri, løgn og bedrag m.m. For hvis alle gør hvad der passer dem, vil der altid være nogen for hvem det passer at gøre ondt mod deres medmennesker.
Og at moral overlades til folkeafstemninger, er heller ikke nødvendigvis af det gode, eftersom et hurtigt blik på verdenshistorien viser, at folkeafstemninger ofte har ført til diskriminerende, undertrykkende eller uretfærdige love, der ramte politiske, etniske eller religiøse minoriteter eller bestemte dele af befolkningen, f.eks. de fattige eller mellemklassen.
Uden en overordnet, alment respekteret autoritet, vil moral være en flygtig, foranderlig størrelse, der formes af folks forgodtbefindende, og enhver der ikke regner med noget universelt gyldigt regelsæt, kan jo til enhver tid betvivle andre menneskers moral med spørgsmål som: 'Hvorfor skulle DIN moral lige være den bedste? Hvorfor skal du (og din nation) bestemme over mig?'
Jamen, kan vi ikke bare ad politisk vej blive enige om hvad der er rigtigt og forkert, nedfælde det på skrift (sådan á la FN's Menneskeretttighedserklæring o.lign.) og så kalde dét god moral og en rettesnor for alle?'
Øh jo, det kunne man jo prøvet .... bortset fra at det jo altså ER blevet prøvet! Der er nemlig masser af mennesker, ja, store nationer verden over, der ikke mener, at andre skal diktere dem, hvad der rigtigt og forkert. F.eks. KINA og visse afrikanske og arabiske diktaturstater, hvor graden af ytringsfriheden er en ren joke, og hvor henrettelser af regeringsmodstandere og anderledestænkende er en daglig forteelse.
God moral kommer indefra, fra det enkelte menneskes hjerte, og kan ikke dikteres eller påduttes via en folkeafstemning eller tvang. Og her er Bibelens force - den appellerer til mennesker om at opføre sig ordentligt. Den dikterer ikke. Man kan nemlig ikke lovgive sig til en bedre verden - man kan kun appellere til menneskers gode hjerte (og håbe, at de har et).
#26 Patriarch 16 år siden
Et uskyldigt, og reelt spørgsmål inden jeg måske bliver for grov til din smag: Lad os sige at JV fik overbevist alle til at blive JV. Og at alle dermed delte jeres holdning omkring ikke at tage del i politik. Hvem ville så betsemmme? Hvordan skulle man straffe folk som brød reglerne (f.eks. begik et mord i jalousi eller andet). Hvad skulle straffen være? Hvem skulle udmåle den? Hvem skulle udføre den?
Et spændende filosofisk/religiøst spørgsmål synes jeg.
#27 BN 16 år siden
Gud og Jesus Kristus.
#28 BN 16 år siden
Og straffen for mord?
Døden. Har man ingen respekt for livet (endsige det evige liv), fortjener man heller ikke selv at nyde godt af det.
#29 Patriarch 16 år siden
Eller hvad med et samfund med 99% JV. Hvordan ville man håndtere de 1% hvis de gjorde ting de ikke måtte.
Uden at have tænkt det 100% igennem forestiller jeg mig at man ville blive nød til at lave et eller andet form for styre - evt. teokratisk.
#30 Patriarch 16 år siden
Fair nok. Det er til at forstå, han også fint underbygges med biblen.
Men hvad med voldtægt (hvis hun ikke skriger - så skal man bare love at gifte sig med hende?).. Eller hvad med at vandære gud, eller sin biologiske fader.
Men ok... lad os sige der er enioghed om strafumålingen. Hvem ville så udføre straffen? Ville det være sådan en slags fælles ting eller hvordan? En stening ved byporten f.eks.