Ateist og skeptiker. Jeg tror ikke på nogen form for overnaturlige fænomener. Jeg bifalder dog forskning i disse ting, og skulle man engang dokumentere eller sandsynliggøre ting vi idag kalder overnaturlige, så lader jeg mig gerne overbevise (hvorefter de dog ikke længere er 'overnaturlige'.) For mig er religion af samme skuffe som auralæsning, astrologi og lign. overtro og er helt åbenlyst menneskeskabt.
Man kan dog hurtigt vække en antiteist i mig når religiøse tager videnskab som gidsel eller påfører andre mennesker (herunder egne børn) for mental and fysisk mishandling og indoktrinering.
Jeg ønsker en verden fri for den slags overtro. En verden hvor man i stedet søger svar og mening i videnskaberne, filosofien og evt. indre spirituelle (ikke metafysiske) oplevelser. Jeg erkender dog at det er en meget svær opgave da vores hjerner har udviklet sig til at være meget påvirkelig overfor religioner. Omvendt er vores hjerner også meget modtagelige overfor andre primitive impulser som vi gennem vores diskurs, og uddannelse har lært at undertrykke til et tåleligt niveau. Så er der er håb, og jeg vil gøre hvad jeg kan :)
#12 Tror du har meget ret i det du skriver. Især det med, at vores hjerner er meget sårbare over for religioner. Vi har et instinkt der siger os, at der findes noget større end os. Altså en gud eller skaber. For mig er et mere interessant spørgsmål, hvad der kommer til at ske efter livet. For tanken om, at man kun lever en gang er altså lidt trist på en eller anden måde.
Lad os så antage at der ikke findes nogen gud, og at der ikke sker noget efter døden. Så vil de flere mia. mennesker, der tilhører en eller anden form for religion, have brugt deres ene korte liv på at tilbede noget, der faktisk ikke fandtes. Det er også en meget deprimerende tanke. Problemet er bare, at intet er sikkert. Endnu.
# 13 De fleste undersøgelser viser vist, at religiøse mennesker generelt er mere lykkelige - måske fordi de netop ikke bekymrer sig sig så meget over døden osv. - så det er vel ikke at have spildt et liv, hvis man har været lykkelig og ubekymret, mens man levede?
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
#14 Det kan du have ret i. Men lad os se på en religion som islam. Der er en masse ting som er mennesket forbudt. Heriblandt svinekød, alkohol, sex før ægteskab osv. Muslimerne går jo glip af livets goder, for at tilfredstille deres gud. Der kan man tale om et spildt liv, hvis det viser sig, at gud ikke eksisterer :)
Jeg er ateist, og jeg afviser fuldstændig eksistensen af Gud og andre overnaturlige kræfter.
Tillægsspørgsmål: Hvordan skal forældre opdrage deres børn mht. religion? Hvorfor skal børn tillæres en religion, når de trods alt kommer til verden som ateister? Mange børn forkaster alligevel den tro, de er blevet påført under opvæksten, så hvorfor filtrere deres liv med disse tåbeligheder?
Til gengæld viser de fleste undersøgelser også, at religiøse menneser generelt er mindre intelligente end ateiser. Man kan ikke danne et ordentligt grundlag ud fra disse undersøgelser, så det beviser egentligt ikke noget.
#16 Hvem skulle ellers opdrage dem mht. religion? Er forældrene ikke netop det logiske valg?
Og hvorfor sætte grænsen ved religion? Forældres overbevisning hvad enten det gælder religion, politik, moral etc. vil altid i en vis grad "farve" deres børns egne overbevisninger. Det kan i ekstreme tilfælde blive til decideret indoktrinering, men alternativet, hvor forældre ikke må indpode egne (tåbelige) værdier, hvad enten de er religiøse eller ej, er i mine øjne langt værre.
Hvilket belæg er der i øvrigt for at sige, at børn kommer til verden som ateister? Børn har som udgangspunkt intet koncept om hverken religion eller ateisme. De anerkender eller fornægter ikke automatisk Guds/guddomligheder eksistens.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
#13,15 Ja det kan du have ret i, men det gør det vel stadig ikke mere fornuftigt at være religiøs, uanset hvilken religiøs skikkelse man tilbeder :)
Det der generelt irriterer mig ved debatten omkring religion i dag, er at man altid får påbudt at man skal respektere folks religion. Kan man så nogensinde seriøst diskutere/debattere religion i et offentligt forum...
Jeg er et eller andet sted mellem at være agnostiker eller atheist. Jeg vil gerne tro på der er en gud, men alle rationelle tanker og følelser jeg har siger mig at der ikke findes en gud.
Jeg troede på Gud da jeg var 13 - 14 år, men jeg tænkte efterfølgende meget over det og jeg kom frem til at den eneste grund til at jeg troede på gud var fordi jeg var bange for at dø. Jeg var så bange for tanken af at der ikke ville være noget efter jeg døde så jeg begyndte at tro på gud - men da jeg fandt frem til at det var grunden var til at jeg egentlig begyndte at tro så tænkte jeg at det egentlig kunne være ligegydligt. For jeg troede egentlig kun på det fordi jeg gerne ville. Det var ikke baseret på noget konkret eller håndgribeligt. Så derfor blev jeg atheist. Men som sagt så vil jeg da ikke afvise at der findes mere mellem himmel og jord - derfor er jeg ikke 100% ateist, men et sted mellem at være agnostiker eller atheist.
Jeg kan ikke se gud, derfor kan jeg ikke tro på gud. Så vil jeg hellere tilbede den samme religion som Elwood promovere i #2. For jeg kan se den almægtige Jakob Stegelmann - jeg har aldrig set Jehova, Thor, Allah eller Zeus. Så det hjælper gevaldigt på den almægtige Jakob Stegelmanns troværdighed som Gud, modsat Odin eller Ganez.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
#11 Morbid 16 år siden
#12 Patriarch 16 år siden
Man kan dog hurtigt vække en antiteist i mig når religiøse tager videnskab som gidsel eller påfører andre mennesker (herunder egne børn) for mental and fysisk mishandling og indoktrinering.
Jeg ønsker en verden fri for den slags overtro. En verden hvor man i stedet søger svar og mening i videnskaberne, filosofien og evt. indre spirituelle (ikke metafysiske) oplevelser. Jeg erkender dog at det er en meget svær opgave da vores hjerner har udviklet sig til at være meget påvirkelig overfor religioner. Omvendt er vores hjerner også meget modtagelige overfor andre primitive impulser som vi gennem vores diskurs, og uddannelse har lært at undertrykke til et tåleligt niveau. Så er der er håb, og jeg vil gøre hvad jeg kan :)
#13 database 16 år siden
Tror du har meget ret i det du skriver. Især det med, at vores hjerner er meget sårbare over for religioner. Vi har et instinkt der siger os, at der findes noget større end os. Altså en gud eller skaber. For mig er et mere interessant spørgsmål, hvad der kommer til at ske efter livet. For tanken om, at man kun lever en gang er altså lidt trist på en eller anden måde.
Lad os så antage at der ikke findes nogen gud, og at der ikke sker noget efter døden. Så vil de flere mia. mennesker, der tilhører en eller anden form for religion, have brugt deres ene korte liv på at tilbede noget, der faktisk ikke fandtes. Det er også en meget deprimerende tanke. Problemet er bare, at intet er sikkert. Endnu.
#14 chandler75 16 år siden
#15 database 16 år siden
#16 Antlion 16 år siden
Tillægsspørgsmål: Hvordan skal forældre opdrage deres børn mht. religion? Hvorfor skal børn tillæres en religion, når de trods alt kommer til verden som ateister? Mange børn forkaster alligevel den tro, de er blevet påført under opvæksten, så hvorfor filtrere deres liv med disse tåbeligheder?
#14:
Til gengæld viser de fleste undersøgelser også, at religiøse menneser generelt er mindre intelligente end ateiser. Man kan ikke danne et ordentligt grundlag ud fra disse undersøgelser, så det beviser egentligt ikke noget.
#17 rockysds 16 år siden
Og hvorfor sætte grænsen ved religion? Forældres overbevisning hvad enten det gælder religion, politik, moral etc. vil altid i en vis grad "farve" deres børns egne overbevisninger. Det kan i ekstreme tilfælde blive til decideret indoktrinering, men alternativet, hvor forældre ikke må indpode egne (tåbelige) værdier, hvad enten de er religiøse eller ej, er i mine øjne langt værre.
Hvilket belæg er der i øvrigt for at sige, at børn kommer til verden som ateister? Børn har som udgangspunkt intet koncept om hverken religion eller ateisme. De anerkender eller fornægter ikke automatisk Guds/guddomligheder eksistens.
#18 mvejen 16 år siden
Ja det kan du have ret i, men det gør det vel stadig ikke mere fornuftigt at være religiøs, uanset hvilken religiøs skikkelse man tilbeder :)
Det der generelt irriterer mig ved debatten omkring religion i dag, er at man altid får påbudt at man skal respektere folks religion. Kan man så nogensinde seriøst diskutere/debattere religion i et offentligt forum...
#19 Æsop9000 16 år siden
Jeg troede på Gud da jeg var 13 - 14 år, men jeg tænkte efterfølgende meget over det og jeg kom frem til at den eneste grund til at jeg troede på gud var fordi jeg var bange for at dø. Jeg var så bange for tanken af at der ikke ville være noget efter jeg døde så jeg begyndte at tro på gud - men da jeg fandt frem til at det var grunden var til at jeg egentlig begyndte at tro så tænkte jeg at det egentlig kunne være ligegydligt. For jeg troede egentlig kun på det fordi jeg gerne ville. Det var ikke baseret på noget konkret eller håndgribeligt. Så derfor blev jeg atheist. Men som sagt så vil jeg da ikke afvise at der findes mere mellem himmel og jord - derfor er jeg ikke 100% ateist, men et sted mellem at være agnostiker eller atheist.
Jeg kan ikke se gud, derfor kan jeg ikke tro på gud. Så vil jeg hellere tilbede den samme religion som Elwood promovere i #2. For jeg kan se den almægtige Jakob Stegelmann - jeg har aldrig set Jehova, Thor, Allah eller Zeus. Så det hjælper gevaldigt på den almægtige Jakob Stegelmanns troværdighed som Gud, modsat Odin eller Ganez.
#20 Spanner 16 år siden
LIES!
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem