Og hvorfor sætte grænsen ved religion? Forældres overbevisning hvad enten det gælder religion, politik, moral etc. vil altid i en vis grad "farve" deres børns egne overbevisninger. Det kan i ekstreme tilfælde blive til decideret indoktrinering, men alternativet, hvor forældre ikke må indpode egne (tåbelige) værdier, hvad enten de er religiøse eller ej, er i mine øjne langt værre.
Hvorfor en grænse ved religion? Hvis man er rigtig religiøs - altså virkelig tror på sin religion - så adskiller religion sig alle andre ting ved at være endegyldigt og ufejlbarligt. Det at du overhoved kan stille det spørgsmål er at religion for dig (og de fleste andre Danskere) er blevet til et kuturelt fænomen, på linje med netop politik. Modsat religion vil man gennem livet ofte blive konfronteret med sine politiske holdninger, og skulle forsvare dem. Religion har et urimeligt helle, ligesom det har en urimelig plads i vores samfund. Hvorfor skal vi høre præster udtale sig om dette og hint? Hvad laver de i etisk råd? (retoriske spørgsmål).
Det korte og det lange er at religion arbejder i et andet sted i den menneskelige psyke end politik almindeligvis gør. Religion giver folk et irrationelt helle hvor man fritages fra at skulle tage stilling i samme grad som man skal med alle andre holdninger. Af den grund er det mere problematisk at lære børn fordi det næsten er umuligt at ryste af sig. Igen taler jeg ikke om hygge-kristendom som 90% af Danskere bedriver, men altså ægte religiøsitet.
For mig er det ganske åbenlyst, at religion er et fænomen mennesker har opfundet fordi de er bange for døden. Det er en naturlig, og selvudslettende, bivirkning af vores natur. Det faktum at der er ting vi ikke forstår skræmmer os, og derfor opfinder vi overnaturlige forklaringer der kan lappe hullerne.
Det sagt så har jeg altid haft en afslappet holdning til religion. Folk skal have lov at tro på hvad de vil. Jeg er dog på det seneste begyndt at blive lidt mere skeptisk, fordi jeg ser flere og flere alvorlige konsekvenser, for andre mennesker, så snart folk begynder at dyrke en religion. Folk ignorerer gladeligt den voldelige og fuldstændig inhumane historie som kirken (ALLE slags kirker) har. Sindsygt modbydelige forbrydelser er blevet begået af "guds mænd" i guds navn gennem tusindvis af år, og alligevel stoler folk blindt på kirkens budskab. Det er i mine øjne lidt ligesom at se Fox News. Det ene øjeblik sidder du og griner fordi de snakker om et emne du forstår, og du kan se hvor latterligt det er. Men udsendelsen efter snakker de om noget du ikke forstår, og DER vælger du at æde det råt. Men hvis de har løjet én gang, kan man principielt aldrig stole på dem derefter.
Basically: At tro på et højere væsens eksistens er en naturlig og personlig sag. Men at tro på kirken (igen alle organiserede kirker) er i mine øjne bare naivt.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Til gengæld viser de fleste undersøgelser også, at religiøse menneser generelt er mindre intelligente end ateiser. Man kan ikke danne et ordentligt grundlag ud fra disse undersøgelser, så det beviser egentligt ikke noget.
Tjoo... det siger noget om at ateister generelt er klogere end religiøse, men at religiøse generelt er gladere - der måske en sammenhæng? :)
Men det fortæller mig at det er vigtigt at vi formår at skabe den glæde gennem undervisning, oplevelser, viden og verden som det rent faktisk er.
Der er intet ufornugtigt i at være religiøs, selvom den enkelte religion selvfølgelig er yderst ufornuftig. Med det mener jeg at religion, eller rettere kapaciteten til religiøsitet, har (havde?) oplagt overlevelses værdi. Hvis ikke dette var tilfældet ville vores hjerne ikke være som skabt til religiøsitet men istedet ville religion forlængst være uddød. Religion er som en virus der kan sætte sig på hjernen, og udnytte hjernes opbygning. Vores fantastiske hjerne har en masse nyttige egenskaber der giver os helt unikke evner - desærre har religion fulgt med som bi-produkt.
For dig er jeg ateist; for Gud er jeg hans loyale opposition :)
Jeg tror ikke på noget som helst, men respektere da at folk tror på noget, så længe at de respektere at jeg ikke gør. Min mor og jeg laver dog tit sjov med at ville melde os ind i ase-troen, da det med at drikke mjød i valhalla er en indbydne tanke ;)
#28 Nope. Til tider gør Filmz sådan, at man ser sit netop postede indlæg som et dobbelt- eller trippelindlæg, selvom det ikke er det. Et tryk på F5 løser problemet.
Jeg er agnostiker. Mange i de andre både kalder det for den lette løsning, men efter min mening er det den sværeste, fordi den er baseret på tvivl.
Jeg dyrker ingen religion, og jeg mener, det er for let og naivt at lede efter alle livets sandheder i een hellig skrift.
Til gengæld er jeg imod den absolutte ateisme. Jeg mener, det også er naivt at tro, at der kun eksisterer det, som vi som mennesker kan sanse. Enhver videnskabsmand ved, hvor lidt videnskaben i dag og de næste mange år kan forklare.
Sandheden er, at vi ikke aner noget som helst om de store eksistentielle spørgsmål, og det er svært for mennesket at erkende. Jeg er for tvivl og imod absolutte løsninger som religion og absolut ateisme.
#21 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#22 Thomsen 16 år siden
#23 Patriarch 16 år siden
Hvorfor en grænse ved religion? Hvis man er rigtig religiøs - altså virkelig tror på sin religion - så adskiller religion sig alle andre ting ved at være endegyldigt og ufejlbarligt. Det at du overhoved kan stille det spørgsmål er at religion for dig (og de fleste andre Danskere) er blevet til et kuturelt fænomen, på linje med netop politik. Modsat religion vil man gennem livet ofte blive konfronteret med sine politiske holdninger, og skulle forsvare dem. Religion har et urimeligt helle, ligesom det har en urimelig plads i vores samfund. Hvorfor skal vi høre præster udtale sig om dette og hint? Hvad laver de i etisk råd? (retoriske spørgsmål).
Det korte og det lange er at religion arbejder i et andet sted i den menneskelige psyke end politik almindeligvis gør. Religion giver folk et irrationelt helle hvor man fritages fra at skulle tage stilling i samme grad som man skal med alle andre holdninger. Af den grund er det mere problematisk at lære børn fordi det næsten er umuligt at ryste af sig. Igen taler jeg ikke om hygge-kristendom som 90% af Danskere bedriver, men altså ægte religiøsitet.
#24 gi-jones 16 år siden
Det sagt så har jeg altid haft en afslappet holdning til religion. Folk skal have lov at tro på hvad de vil. Jeg er dog på det seneste begyndt at blive lidt mere skeptisk, fordi jeg ser flere og flere alvorlige konsekvenser, for andre mennesker, så snart folk begynder at dyrke en religion. Folk ignorerer gladeligt den voldelige og fuldstændig inhumane historie som kirken (ALLE slags kirker) har. Sindsygt modbydelige forbrydelser er blevet begået af "guds mænd" i guds navn gennem tusindvis af år, og alligevel stoler folk blindt på kirkens budskab. Det er i mine øjne lidt ligesom at se Fox News. Det ene øjeblik sidder du og griner fordi de snakker om et emne du forstår, og du kan se hvor latterligt det er. Men udsendelsen efter snakker de om noget du ikke forstår, og DER vælger du at æde det råt. Men hvis de har løjet én gang, kan man principielt aldrig stole på dem derefter.
Basically: At tro på et højere væsens eksistens er en naturlig og personlig sag. Men at tro på kirken (igen alle organiserede kirker) er i mine øjne bare naivt.
#25 Patriarch 16 år siden
Tjoo... det siger noget om at ateister generelt er klogere end religiøse, men at religiøse generelt er gladere - der måske en sammenhæng? :)
Men det fortæller mig at det er vigtigt at vi formår at skabe den glæde gennem undervisning, oplevelser, viden og verden som det rent faktisk er.
Der er intet ufornugtigt i at være religiøs, selvom den enkelte religion selvfølgelig er yderst ufornuftig. Med det mener jeg at religion, eller rettere kapaciteten til religiøsitet, har (havde?) oplagt overlevelses værdi. Hvis ikke dette var tilfældet ville vores hjerne ikke være som skabt til religiøsitet men istedet ville religion forlængst være uddød. Religion er som en virus der kan sætte sig på hjernen, og udnytte hjernes opbygning. Vores fantastiske hjerne har en masse nyttige egenskaber der giver os helt unikke evner - desærre har religion fulgt med som bi-produkt.
#26 tiany 16 år siden
Jeg tror ikke på noget som helst, men respektere da at folk tror på noget, så længe at de respektere at jeg ikke gør.
Min mor og jeg laver dog tit sjov med at ville melde os ind i ase-troen, da det med at drikke mjød i valhalla er en indbydne tanke ;)
#27 loki 16 år siden
Yup, er ganske enig.
#28 mr gaijin 16 år siden
#29 Slettet Bruger [2012834255] 16 år siden
#30 mr gaijin 16 år siden
Jeg er agnostiker. Mange i de andre både kalder det for den lette løsning, men efter min mening er det den sværeste, fordi den er baseret på tvivl.
Jeg dyrker ingen religion, og jeg mener, det er for let og naivt at lede efter alle livets sandheder i een hellig skrift.
Til gengæld er jeg imod den absolutte ateisme. Jeg mener, det også er naivt at tro, at der kun eksisterer det, som vi som mennesker kan sanse. Enhver videnskabsmand ved, hvor lidt videnskaben i dag og de næste mange år kan forklare.
Sandheden er, at vi ikke aner noget som helst om de store eksistentielle spørgsmål, og det er svært for mennesket at erkende. Jeg er for tvivl og imod absolutte løsninger som religion og absolut ateisme.