#22 Er det ikke sådan i politik generelt? Den ene fløj tegner et skræmmebillede af den ene som en økonomisk uansvarlig, nærmest kommunistisk politisk fløj, hvor en ustoppelig vækst i den offentlige sektor vil kvæle os alle. Den anden fløj tegner et billede af deres politiske modstandere som et socialt uansvarlig regering, der lader de fattige rådne og deres rige finansfyrstevenner tjene flere gysser til deres dekadente forbrug. Sandheden er selvfølgelig, at begge fløje ligger et sted imellem. Men Venstre og deres støtter er ikke ideologisk set "et mere effektivt socialdemokrati", og efterhånden er de liberalistiske tendenser i de borgerlige partier blevet mere og mere synlige.
Det store problem i denne omgang, sådan som jeg ser det, er, at en hel del ikke-liberalister har troet på, at Venstre kunne effektivisere velfærdssystemerne og opnå de samme resultater som en mulig venstrefløjsregering ville have fået med effektivisering plus en proportionelt større vækst i den offentlige sektor.
Min pointe er, at det ikke betyder så meget, hvordan de forskellige politikere og folk overbevist om en politisk ideologi benytter eller afviser sagen i deres indbyrdes kamp om magten. Det væsentlige er, at folk har fået øjnene op for de gamle skillelinjer igen.
Jeg vil sige jeg mildt sagt er uenig, men det er vel ingen hemmelighed :)
Jeg er enig mht. at politikere generelt agerer, som du siger. Uanset handlinger, vil en regering og opposition altid fokusere på det negative i modpartens handlinger. Er der ikke noget negativt, vil man alligevel føle trang til at trække linierne op.
Min uenighed angår "folket".
Jeg vil kalde det mildt beskæmmende for det danske demokrati, hvis vi skal tilbage til en tid, hvor organisationer med politiske og tildels partipolitiske interesser, nærmest havde monopol på sine medlemmers meninger.
I dag, hvor en stor majoritet af befolkningen har videregående uddannelser, burde det være noget sværere at få dem til at agere uselvstændigt stemmekvæg og blindt stole på fremsatte postulater. Vi lever i et informationssamfund, hvor erklæringer indenfor en time er underbygget eller skudt i sænk, af andre informationer.
I 70'erne og 80'erne vidste fagforeninger, hvor de havde deres medlemmer. De fleste mente det samme. De var en del af de bl.a. historisk betingede skillelinier. Sådan er vi, sådan er de. Der var ingen nuancer og et parti ændrede sig ikke i takt med samfundet. Hvis vi skal have øjnene op for disse skillelinier igen, indbegrebet af "selektiv hørelse", en tid hvor argumenter betød mindre end paroler, så skal det først rigtigt gå ad helvede til for Danmarks velfærd :)
Et dansk folk, endnu engang reduceret til en forlænget arm af organisationers interesser.
Jeg foretrækker et demokrati, som udvikler sig i takt med at folket bliver mere oplyst og uddannet. Ikke en tilbagevenden til klassekamp, statiske skillelinier og forestillinger om hinanden, som resulterer i fordomme og begrænsninger.
Fordommene kan man høre om dagligt. At såkaldte intellektuelle i kronikker og artikler, stadig kritiserer en regering for forventninger til ført politik, med baggrund i en 13 år gammel bog, istedet for at relatere til fakta for de sidste 6 år, siger lidt om "den selektive hørelses" udbredelse.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#24 Jeg taler heller ikke om, at vi er tilbage ved politisk arena, der udelukkende drejer sig om en gammel klassekamp.
Der er masser af andre skillelinjer af en mere værdipolitisk natur, der gør sig mere gældende i dag end andre tider. Men den gamle skillelinje har aldrig været væk. Der har altid været en klar skillelinje, der fokuserer på graden af økonomisk lighed i befolkningen. Desuden er både de nye og gamle skillelinjer påvist statistisk. Og statistikkerne viser, at folk stadig stemmer ud fra de gamle skillelinjer.
Men jeg enig i, at klassekampen alene ikke kan eller bør dominere politik i dag. Med mindre vi selvfølgelig ser på den som en global skillelinje mellem rige og fattige lande, men det er en anden diskussion. Men dermed ikke sagt, at den gamle skillelinje er forsvundet De fleste forskere i statskundskab mener, at der er kommet andre skillelinjer, der spiller roller af samme størrelsesorden, men der er ingen, der påstår, at den gamle skillelinje er væk eller uden betydning.
Det er forresten sjovt, at du nævner uddannelse. For det har vist sig, at der er en direkte sammenhæng mellem længden af folks uddannelse og folks holdninger, hvad angår udlændingepolitik. Og det må siges at være en meget væsentlig skillelinje i dag.
Skillelinien vil altid være der i den grad, at folk altid vil føle et tilhørsforhold til den "lejr", som de nu føler varetager deres holdninger, uden tvivl.
I min verden har kommunisme, socialisme, liberalisme etc. en rolle at spille i et samfund. Det er alle trin på vej til bedre liv for mennesker. Kommunisme kan have sin berettigelse i samfund, hvor underklassen er undertrykket af en overklasse, en adel. Der er kommunisme en hel naturlig udvikling, for at komme af med undertrykkerne. Derefter udspiller kommunismen hurtigt sin rolle, fordi mennesket er og bliver et egoistisk individ, som vil sørge bedst muligt for sig selv og sin familie. Derfor korrumperes folk i det kommunistiske samfund hurtigt, fordi de eneste gulerødder er politisk magt og tiltuskelse af goder. Socialismen er et skridt væk fra kommunismens utopi. Kommunismen giver ingen fremdrift, fordi der ikke er noget incitament for det enkelte menneske. Vi er alle lige. Og kan vi ikke alle have det godt, så skal vi sgu alle have det af h til, undtagen de politiske pinger.
For at skrue lidt frem. Liberalisme og socialisme alene, er ikke det bedste brændstof for et demokrati. Men liberalisme, kombineret med socialisme, hvor udbud og efterspørgsel i skøn forening med social sikkerhedsnet og offentlig udbud af ydelser, giver måske ikke mest lighed for alle, men det giver suverænt bedre levevilkår for de fleste.
Mht. uddannelse, så skal man også huske at inkludere parameteren erfaring, som f.eks. gør, at en intellektuel socialist og hippie som Ralf Pittelkow og en Venstresocialist, derefter Socialdemokrat og reporter på Information som Karen Jespersen, ender op med at skifte standpunkt og blive fortalere for stram udlændinge- og integrations politik. Af skade bliver man klog.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg har svært ved at forstå de der kritiserer vores samfund som det er nu. Min tyske ven, som jeg ofte omtaler, siger tit: Hvorfor er de udlændinge så utilfredse i Danmark? I har jo alle muligheder her i landet. Gratis uddannelse osv. Det er op til den enkelte, hvorvidt man vil udnytte de muligheder man har. Det jeg mener er, at vi har det godt her. Vi skal bare over grænsen, så har vi et land, der inden for de næste 20 - 30 år ender i borgerkrig, fordi befolkningen har fået nok. Tendensen ses allerede i 2 delstater, hvor nationalsocialistiske partier vinder frem. Det er jo ikke for sjov. Vi har det godt i Danmark, og derfor piner det mig, at se store grupper af mennesker brokke sig og brokke sig. Med deres røde flag og hvad har vi..
Her til morgen, kom en af vores aktiverede med sin barnevogn, fordi hun ikke havde pasning. Hendes sagsbehandler havde sagt, at hun skulle møde op. Det er ikke korrekt. Den aktiverede kontanthjælpsmodtager har lige så mange rettigheder som den arbejdende i den her sag. Jo, vi har det godt!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#26 lyder som det gamle dogma - hvis de er liberalist som ung har du intet hjerte og hvis du er kommunist når du er gamle har du ingen hjerne. - det kan godt være jeg har omskrevet det lidt:)
Men liberalisme, kombineret med socialisme, hvor udbud og efterspørgsel i skøn forening med social sikkerhedsnet og offentlig udbud af ydelser, giver måske ikke mest lighed for alle, men det giver suverænt bedre levevilkår for de fleste.
Den del af dit argument er jeg ganske enig i :)
Og med hensyn til det med uddannelse, så er sammenhængen mellem uddannelseslængde og syn på udlændingepolitik så skræmmende klar, at man kan se konflikten som mellem højtuddannede og lavtuddannede i stedet for imod danskere og ikke-danskere. Der er endda enkelte, der argumenterer for, at højtuddannede udnytter udlændingedebatten til at adskille sig fra lavtuddannede, så de lavtuddannedes syndebuk bliver udlændingene, der nasser på de velfærdsgoderne og tager arbejdet, hvor de højtuddannedes syndebuk bliver de lavtuddannede, der er fordomsfulde, intolerante og snæversynede. Under alle omstændigheder mener jeg, at det er interessant at stille fokus på den interne konflikt imellem danskere snarere end imellem 'danskere' og 'udlændinge'.
#21 mr gaijin 19 år siden
#22 filmz-Bruce 19 år siden
1 stjerne = Lorte film
2 stjerner = Mesterværk
Nothing in between :) Tillad mig at tro på noget lidt mindre dommedagsagtigt :)
#23 mr gaijin 19 år siden
Det store problem i denne omgang, sådan som jeg ser det, er, at en hel del ikke-liberalister har troet på, at Venstre kunne effektivisere velfærdssystemerne og opnå de samme resultater som en mulig venstrefløjsregering ville have fået med effektivisering plus en proportionelt større vækst i den offentlige sektor.
Min pointe er, at det ikke betyder så meget, hvordan de forskellige politikere og folk overbevist om en politisk ideologi benytter eller afviser sagen i deres indbyrdes kamp om magten. Det væsentlige er, at folk har fået øjnene op for de gamle skillelinjer igen.
#24 filmz-Bruce 19 år siden
Jeg er enig mht. at politikere generelt agerer, som du siger. Uanset handlinger, vil en regering og opposition altid fokusere på det negative i modpartens handlinger. Er der ikke noget negativt, vil man alligevel føle trang til at trække linierne op.
Min uenighed angår "folket".
Jeg vil kalde det mildt beskæmmende for det danske demokrati, hvis vi skal tilbage til en tid, hvor organisationer med politiske og tildels partipolitiske interesser, nærmest havde monopol på sine medlemmers meninger.
I dag, hvor en stor majoritet af befolkningen har videregående uddannelser, burde det være noget sværere at få dem til at agere uselvstændigt stemmekvæg og blindt stole på fremsatte postulater. Vi lever i et informationssamfund, hvor erklæringer indenfor en time er underbygget eller skudt i sænk, af andre informationer.
I 70'erne og 80'erne vidste fagforeninger, hvor de havde deres medlemmer. De fleste mente det samme. De var en del af de bl.a. historisk betingede skillelinier. Sådan er vi, sådan er de. Der var ingen nuancer og et parti ændrede sig ikke i takt med samfundet. Hvis vi skal have øjnene op for disse skillelinier igen, indbegrebet af "selektiv hørelse", en tid hvor argumenter betød mindre end paroler, så skal det først rigtigt gå ad helvede til for Danmarks velfærd :)
Et dansk folk, endnu engang reduceret til en forlænget arm af organisationers interesser.
Jeg foretrækker et demokrati, som udvikler sig i takt med at folket bliver mere oplyst og uddannet. Ikke en tilbagevenden til klassekamp, statiske skillelinier og forestillinger om hinanden, som resulterer i fordomme og begrænsninger.
Fordommene kan man høre om dagligt. At såkaldte intellektuelle i kronikker og artikler, stadig kritiserer en regering for forventninger til ført politik, med baggrund i en 13 år gammel bog, istedet for at relatere til fakta for de sidste 6 år, siger lidt om "den selektive hørelses" udbredelse.
#25 mr gaijin 19 år siden
Jeg taler heller ikke om, at vi er tilbage ved politisk arena, der udelukkende drejer sig om en gammel klassekamp.
Der er masser af andre skillelinjer af en mere værdipolitisk natur, der gør sig mere gældende i dag end andre tider. Men den gamle skillelinje har aldrig været væk. Der har altid været en klar skillelinje, der fokuserer på graden af økonomisk lighed i befolkningen. Desuden er både de nye og gamle skillelinjer påvist statistisk. Og statistikkerne viser, at folk stadig stemmer ud fra de gamle skillelinjer.
Men jeg enig i, at klassekampen alene ikke kan eller bør dominere politik i dag. Med mindre vi selvfølgelig ser på den som en global skillelinje mellem rige og fattige lande, men det er en anden diskussion. Men dermed ikke sagt, at den gamle skillelinje er forsvundet De fleste forskere i statskundskab mener, at der er kommet andre skillelinjer, der spiller roller af samme størrelsesorden, men der er ingen, der påstår, at den gamle skillelinje er væk eller uden betydning.
Det er forresten sjovt, at du nævner uddannelse. For det har vist sig, at der er en direkte sammenhæng mellem længden af folks uddannelse og folks holdninger, hvad angår udlændingepolitik. Og det må siges at være en meget væsentlig skillelinje i dag.
#26 filmz-Bruce 19 år siden
I min verden har kommunisme, socialisme, liberalisme etc. en rolle at spille i et samfund. Det er alle trin på vej til bedre liv for mennesker. Kommunisme kan have sin berettigelse i samfund, hvor underklassen er undertrykket af en overklasse, en adel. Der er kommunisme en hel naturlig udvikling, for at komme af med undertrykkerne. Derefter udspiller kommunismen hurtigt sin rolle, fordi mennesket er og bliver et egoistisk individ, som vil sørge bedst muligt for sig selv og sin familie. Derfor korrumperes folk i det kommunistiske samfund hurtigt, fordi de eneste gulerødder er politisk magt og tiltuskelse af goder. Socialismen er et skridt væk fra kommunismens utopi. Kommunismen giver ingen fremdrift, fordi der ikke er noget incitament for det enkelte menneske. Vi er alle lige. Og kan vi ikke alle have det godt, så skal vi sgu alle have det af h til, undtagen de politiske pinger.
For at skrue lidt frem. Liberalisme og socialisme alene, er ikke det bedste brændstof for et demokrati. Men liberalisme, kombineret med socialisme, hvor udbud og efterspørgsel i skøn forening med social sikkerhedsnet og offentlig udbud af ydelser, giver måske ikke mest lighed for alle, men det giver suverænt bedre levevilkår for de fleste.
Mht. uddannelse, så skal man også huske at inkludere parameteren erfaring, som f.eks. gør, at en intellektuel socialist og hippie som Ralf Pittelkow og en Venstresocialist, derefter Socialdemokrat og reporter på Information som Karen Jespersen, ender op med at skifte standpunkt og blive fortalere for stram udlændinge- og integrations politik. Af skade bliver man klog.
#27 davenport 19 år siden
Min tyske ven, som jeg ofte omtaler, siger tit: Hvorfor er de udlændinge så utilfredse i Danmark? I har jo alle muligheder her i landet. Gratis uddannelse osv. Det er op til den enkelte, hvorvidt man vil udnytte de muligheder man har.
Det jeg mener er, at vi har det godt her. Vi skal bare over grænsen, så har vi et land, der inden for de næste 20 - 30 år ender i borgerkrig, fordi befolkningen har fået nok.
Tendensen ses allerede i 2 delstater, hvor nationalsocialistiske partier vinder frem. Det er jo ikke for sjov.
Vi har det godt i Danmark, og derfor piner det mig, at se store grupper af mennesker brokke sig og brokke sig. Med deres røde flag og hvad har vi..
Her til morgen, kom en af vores aktiverede med sin barnevogn, fordi hun ikke havde pasning. Hendes sagsbehandler havde sagt, at hun skulle møde op.
Det er ikke korrekt. Den aktiverede kontanthjælpsmodtager har lige så mange rettigheder som den arbejdende i den her sag.
Jo, vi har det godt!
#28 jessup 19 år siden
#29 mr gaijin 19 år siden
Den del af dit argument er jeg ganske enig i :)
Og med hensyn til det med uddannelse, så er sammenhængen mellem uddannelseslængde og syn på udlændingepolitik så skræmmende klar, at man kan se konflikten som mellem højtuddannede og lavtuddannede i stedet for imod danskere og ikke-danskere. Der er endda enkelte, der argumenterer for, at højtuddannede udnytter udlændingedebatten til at adskille sig fra lavtuddannede, så de lavtuddannedes syndebuk bliver udlændingene, der nasser på de velfærdsgoderne og tager arbejdet, hvor de højtuddannedes syndebuk bliver de lavtuddannede, der er fordomsfulde, intolerante og snæversynede. Under alle omstændigheder mener jeg, at det er interessant at stille fokus på den interne konflikt imellem danskere snarere end imellem 'danskere' og 'udlændinge'.