The Truman Show - 6/6 Thank You For Smoking - har jeg desværre ikke set endnu (shame on me!) Phone Booth - 3/6 Jurassic Park - 4/6 The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring - 1/6
.... Just kidding! Sidstnævnte skal selvfølgelig have karakteren 6/6. ;-)
Vi tager 5 til på min top 20. Jeg tror, jeg tager top10'en i 10 separate indlæg...
15. Good Night, and Good Luck (George Clooney, 2005) Denne lille perle er både underholdende, interessant og med en fabelagtig præstation af verdens bedste skuespiller (eller i hvert fald én af dem): DAVID STRATHAIRN. Det kan naturligvis diskuteres, om manden egentlig er en dygtig skuespiller, eller om han bare spiller sig selv, men netop derfor formår at vække al ens sympati i rollen som den moralsk bevidste, men også ganske taktiske tv-vært, der kom i en historisk strid med senator Joseph McCarthy. Filmen demonstrerer ganske flegmatisk nødvendigheden af det frie tv-medium i et demokratisk samfund. Historien er lille, det samme er filmen, ikke over-ambitiøs, men måske netop derfor utrolig vellykket. Jeg kan kun anbefale den.
14. The Dark Knight (Christopher Nolan, 2008) Det er sjældent, at en så hypet film som denne faktisk formår at leve op til omtalen og forventningerne, men hvad Nolan gjorde med Batman-universet i denne (og i Batman Begins) er virkelig fantastisk og fortjener at blive hædret. Denne film har flere store styrker og også et par svagheder, jeg vælger at se lidt gennem fingre med, men her skal blot nævnes to gode ting. Heath Ledger er fremragende, men først og fremmest er det rollen, der er fantastisk. Ledger krydrede for så vidt blot en karakter, der allerede var skruet helt perfekt sammen til ham, og her tilfalder æren helt sikkert Jonathan Nolan. Til trods for Goyers indblanding har han faktisk formået at portrættere noget så interessant og skræmmende som en samfundsfilosofisk psykopatskurk. Hele diskussionen er for så vidt fremragende, og jeg elsker det aspekt ved filmen, at vi, der så filmen, bagefter sidder i 100 år og diskuterer Batmans/Harvey Dents/Inspector Gordons/Jokerens moralkodeks eller mangel på samme. En rigtig god film kendes på debatterne, den skaber - og det havde jeg ikke forventet af en tegneseriefilmatisering!
13. The Pianist (Roman Polanski, 2002) "Hvorfor har du en nazijakke på?" spurgte manden den stakkels jøde, der havde holdt sig skjult under alle forfølgelserne. "Jeg frøs," svarede han. Der er noget helt usædvanlig simpelt over denne film, der fokuserer på en pianist, der får frataget sit liv under krigsårene, det vil sige hans klaver. Vi følger ham, mens jøderne langsomt mister deres rettigheder, og mens hans familie eskorteres til kz-lejr. Filmen er utrolig flot, og der er mange følelsesmæssigt stærke scener, jeg ikke kunne lægge fra mig, da den var ovre. Anden Verdenskrig er en skamplet i Vestens historie, der til stadighed fascinerer mig, og som derfor også har sat sit præg på min top20.
12. The Devil's Advocate (Taylor Hackford, 1997) Stemningsfuld og tankevækkende, ikke mindst for en teologistuderende med en hang til Miltons "Paradise Lost", sætter dette lille afskrækkende drama med overnaturlige toner sig på 12.-pladsen. Jeg kan vældig godt lide, når Al Pacino spiller sympatiske roller, men i denne film var han satme en god djævel (jeg bander normalt ikke, men i denne sammenhæng virkede det næsten passende). På et tidspunkt i filmen har han en lang monolog, og jeg tror sjældent, at jeg har været så godt underholdt af én person i så lang en scene på en film. Historien fungerer fint på sine egne præmisser, hvis man vel at mærke har indstillet sig på, at dette er en moralsk fabel snarere end en religiøs fabel, da den lidt ligesom Constantine (der også har Keanu Reeves i hovedrollen) tager temmelig meget gas på sit forlæg (= kristendommen). Keanu Reeves passer egentlig også fint til rollen, og det er især hans karakter og hans valg, der får én til at sætte sig på kanten af sædet. Dramatisk og skræmmende, provokerende og flot lavet, Al Pacino når han er bedst. God film.
11. Dead Poets Society (Peter Weir, 1989) En hyldest til den frie litteratur, men også en rørende fortælling om, hvordan unge sind bliver inspireret af en frisindet lærer til at følge deres hjerter og ikke lade sig putte i bokse. Jeg har det egentlig meget fint med ikke at skrive meget mere om denne film. Den sidste scene er suveræn og er næsten i sig selv nok til at få den med på min top20. Igen er det Peter Weir, der imponerer. Jeg anede ikke, han var én af mine yndlingsinstruktører, før jeg sammensatte denne liste og så hans navn dukke op igen og igen.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Good Night, Good Luck - 5/6 (suverænt skuespil og et godt emne - George Clooney viser at han kan andet end at stå foran kameraet)
The Dark Knight - 5/6 (lille 5'er - hører til dem, der bedre kan lide Batman begins, men stadig en god film)
The Pianist - 5/6 (har kun set den én gang, da den udkom, så skal nok se den igen for at kunne udtale mig mere om den. men husker da at det var en rigtig stærk film)
The Devils Advocate - 4/6 (udemærket film, men den får ingen pladser på min top et eller andet ;-)
Dead Poets Society - 5/6 (absolut en af de film fra 80'erne jeg har set flest gange)
Bud White: The Nite Owl case made you. Do you want to tear all that down? Ed Exley: With a wrecking ball... You want to help me swing it?
Efter at have læst din liste igennem kan jeg se, at vi har en utrolig ens smag af film. Jeg kan roligt begynde at bruge din liste som inspiration, når jeg skal købe nye film :) .
#241 Åkepool 14 år siden
#242 BN 14 år siden
Thank You For Smoking - har jeg desværre ikke set endnu (shame on me!)
Phone Booth - 3/6
Jurassic Park - 4/6
The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring - 1/6
.... Just kidding! Sidstnævnte skal selvfølgelig have karakteren 6/6. ;-)
#243 wimmie 14 år siden
Thank You For Smoking 5/6
Phone Booth - 4½/6
Jurassic Park - 5/6
The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring - 5/6
Gode film hele vejen rundt :)
LOTR-filmene er gode - jeg foretrækker klart den første selvom jeg nu synes de som én lang film fungerer rigtig godt.
#244 Kruse 14 år siden
Thank You For Smoking - 5/6
Phone Booth - 4/6
Jurassic Park - 4/6
The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring - 5/6
Fine film allesammen :)
#245 Riqon 14 år siden
15. Good Night, and Good Luck (George Clooney, 2005)
Denne lille perle er både underholdende, interessant og med en fabelagtig præstation af verdens bedste skuespiller (eller i hvert fald én af dem): DAVID STRATHAIRN. Det kan naturligvis diskuteres, om manden egentlig er en dygtig skuespiller, eller om han bare spiller sig selv, men netop derfor formår at vække al ens sympati i rollen som den moralsk bevidste, men også ganske taktiske tv-vært, der kom i en historisk strid med senator Joseph McCarthy. Filmen demonstrerer ganske flegmatisk nødvendigheden af det frie tv-medium i et demokratisk samfund. Historien er lille, det samme er filmen, ikke over-ambitiøs, men måske netop derfor utrolig vellykket. Jeg kan kun anbefale den.
14. The Dark Knight (Christopher Nolan, 2008)
Det er sjældent, at en så hypet film som denne faktisk formår at leve op til omtalen og forventningerne, men hvad Nolan gjorde med Batman-universet i denne (og i Batman Begins) er virkelig fantastisk og fortjener at blive hædret. Denne film har flere store styrker og også et par svagheder, jeg vælger at se lidt gennem fingre med, men her skal blot nævnes to gode ting. Heath Ledger er fremragende, men først og fremmest er det rollen, der er fantastisk. Ledger krydrede for så vidt blot en karakter, der allerede var skruet helt perfekt sammen til ham, og her tilfalder æren helt sikkert Jonathan Nolan. Til trods for Goyers indblanding har han faktisk formået at portrættere noget så interessant og skræmmende som en samfundsfilosofisk psykopatskurk. Hele diskussionen er for så vidt fremragende, og jeg elsker det aspekt ved filmen, at vi, der så filmen, bagefter sidder i 100 år og diskuterer Batmans/Harvey Dents/Inspector Gordons/Jokerens moralkodeks eller mangel på samme. En rigtig god film kendes på debatterne, den skaber - og det havde jeg ikke forventet af en tegneseriefilmatisering!
13. The Pianist (Roman Polanski, 2002)
"Hvorfor har du en nazijakke på?" spurgte manden den stakkels jøde, der havde holdt sig skjult under alle forfølgelserne. "Jeg frøs," svarede han. Der er noget helt usædvanlig simpelt over denne film, der fokuserer på en pianist, der får frataget sit liv under krigsårene, det vil sige hans klaver. Vi følger ham, mens jøderne langsomt mister deres rettigheder, og mens hans familie eskorteres til kz-lejr. Filmen er utrolig flot, og der er mange følelsesmæssigt stærke scener, jeg ikke kunne lægge fra mig, da den var ovre. Anden Verdenskrig er en skamplet i Vestens historie, der til stadighed fascinerer mig, og som derfor også har sat sit præg på min top20.
12. The Devil's Advocate (Taylor Hackford, 1997)
Stemningsfuld og tankevækkende, ikke mindst for en teologistuderende med en hang til Miltons "Paradise Lost", sætter dette lille afskrækkende drama med overnaturlige toner sig på 12.-pladsen. Jeg kan vældig godt lide, når Al Pacino spiller sympatiske roller, men i denne film var han satme en god djævel (jeg bander normalt ikke, men i denne sammenhæng virkede det næsten passende). På et tidspunkt i filmen har han en lang monolog, og jeg tror sjældent, at jeg har været så godt underholdt af én person i så lang en scene på en film. Historien fungerer fint på sine egne præmisser, hvis man vel at mærke har indstillet sig på, at dette er en moralsk fabel snarere end en religiøs fabel, da den lidt ligesom Constantine (der også har Keanu Reeves i hovedrollen) tager temmelig meget gas på sit forlæg (= kristendommen). Keanu Reeves passer egentlig også fint til rollen, og det er især hans karakter og hans valg, der får én til at sætte sig på kanten af sædet. Dramatisk og skræmmende, provokerende og flot lavet, Al Pacino når han er bedst. God film.
11. Dead Poets Society (Peter Weir, 1989)
En hyldest til den frie litteratur, men også en rørende fortælling om, hvordan unge sind bliver inspireret af en frisindet lærer til at følge deres hjerter og ikke lade sig putte i bokse. Jeg har det egentlig meget fint med ikke at skrive meget mere om denne film. Den sidste scene er suveræn og er næsten i sig selv nok til at få den med på min top20. Igen er det Peter Weir, der imponerer. Jeg anede ikke, han var én af mine yndlingsinstruktører, før jeg sammensatte denne liste og så hans navn dukke op igen og igen.
#246 BN 14 år siden
The Dark Knight (på sin vis den perfekte blanding af Burton's 'Batman' og Mann's 'Heat', men samtidig sin helt egen film) - 6/6
The Pianist (vil jeg vente med at udtale mig om i detaljer) - 6/6
The Devil's Advocate - har ikke set den
Dead Poets Society - et gensyn er nødvendigt, men jeg husker den som en god film
#247 MMB 14 år siden
The Devil's Advocate 5/6
Dead Poets Society 4/6 (trænger til et gensyn)
#248 Locke 14 år siden
The Dark Knight - 5/6 (lille 5'er - hører til dem, der bedre kan lide Batman begins, men stadig en god film)
The Pianist - 5/6 (har kun set den én gang, da den udkom, så skal nok se den igen for at kunne udtale mig mere om den. men husker da at det var en rigtig stærk film)
The Devils Advocate - 4/6 (udemærket film, men den får ingen pladser på min top et eller andet ;-)
Dead Poets Society - 5/6 (absolut en af de film fra 80'erne jeg har set flest gange)
Ed Exley: With a wrecking ball... You want to help me swing it?
#249 Broomie 14 år siden
#250 Skeloboy 14 år siden