Jeg springer lige med på båden og lister min personlige top150 lidt ad gangen. Dette er ikke nødvendigvis min definition af de bedste film, der nogensinde er blevet lavet af de dygtigste filmskabere, eller noget i den dur -- det er bare tilfældigvis de film, der har gjort størst positive indtryk på mig af dem, jeg har set (og der er vist rigtig mange klassikere, jeg stadig har til gode).
Jeg regner ikke med at skrive mange spoilers, men for en sikkerheds skyld vil jeg lige sige, at læsning er på eget ansvar :-P
150. Unbreakable (M. Night Shyamalan, 2000) Før vi begyndte at forvente os twists fra M. Night Shyamalan formåede han stadig at tage gode ideer og udføre dem med succes. Unbreakable er stemningsfuld, anderledes og krydret med den lidt underfundige Shyamalan-humor, man også finder i Signs.
149. Crash (Paul Haggis, 2005) Måske ikke et kunstværk som sådan, men de små historier er gode, ikke mindst Matt Dillons politibetjent -- som nok er den egentlige grund til, at den sneg sig op på plads 149. Jeg blev rørt, og jeg tror egentlig, at filmen har haft positiv indflydelse på raceproblemerne i USA.
148. Wall-E (Andrew Stanton, 2008) Mine forventninger til denne film var lave. En robot, der løber rundt mellem affaldsbunker på en forladt jordklode? Men filmen overraskede, da menneskeheden blev introduceret, og fremtidsscenariet blev beskrevet. Hvad der fulgte derefter var rigtig god underholdning.
147. Gøgereden (Milos Forman, 1975) Ligesom med fængsler, så er der bare et eller andet fascinerende ved sindssygehospitaler. Denne film lever helt sikkert på sine karakterer, og jeg må snart se den igen, for jeg husker den ikke helt så godt -- husker bare, at den er god.
146. Collateral (Michael Mann, 2004) Man kan sige meget om Tom Cruise, men denne film indeholder formodentlig hans bedste præstation til dato som lejemorderen, der kaprer en taxa for at komme på arbejde. Jamie Foxx gør også et ganske habilt job. Først og fremmest underholdende, både som spændingsfilm, men også dialogen.
145. Enemy of the State (Tony Scott, 1998) Will Smith og Gene Hackman udfordrer hinandens styrker i denne overdrevne actionfilm om overvågning, der helt sikkert har medvirket til at gøre folk paranoide. Mange senere film har dyrket det samme tema med mindre held, for eksempel den skrækkelige Eagle Eye.
144. City of Angels (Brad Silberling, 1998) Stemningsfuld kærlighedshistorie med overnaturligt islæt. Historien er sikkert set mange gange før i klassiske kærlighedshistorier, hvor evigheden opgives for kærlighedens skyld (Lord of the Rings, Herkules, og andre). City of Angels er veludført og rørende med godt skuespil både fra Cage og Ryan.
143. Predator (John McTiernan, 1987) Duel i junglen mellem elitesoldat Arnold og bevæbnet psykopatmonster fra rummet, behøver man sige mere? Filmen forstod at udnytte muskelbundtet på lige fod med den senere Terminator, ikke for mange replikker, men en masse testosteronpumpet action af den gode slags.
142. Saw (James Wan, 2004) Modsat sine sequels, så var den første Saw-film rigtig underholdende med en historie, der lige netop kunne bære handlingen. Jeg ser lidt gennem fingre med noget af det elendige skuespil, fordi filmens gruopvækkende musefælde-koncept til at begynde med bare gjorde den til en bedre gyser end mange andre. Hvis der ikke var blevet lavet flere, så ville denne helt sikkert stå i et bedre lys i de flestes hukommelse.
141. Before the Devil Knows You're Dead (Sydney Lumet, 2007) Rigtig god thriller om hvor galt et røveri kan gå. Alle medvirkende i denne film spiller fremragende, og historien bliver fortalt på en god og anderledes måde, sådan som den skifter perspektiv og hopper i tiden (den kan dog ikke hamle op med Memento).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Unbreakable er en dejlig lille undervurderet film, sikkert Shyamamamamalans mest stemningsfulde. Crash ahr jeg nævnt et andet sted; finder den underholdende men meget overfladisk. City Of Angels er lige en tand eller ti for sentimental for mig, og Saw kan jeg simpelthen ikke se det store i. Klart er 1'eren bedst, men skuespil, instruktion og troværdighed er helt af sporet synes jeg. Predator, Gøgereden og WALL-E er fremragende film. Jeg har set Enemy Of The States men kan simpelthen ikke huske den. Husker det dog som om, at jeg synes den var helt ok. Collateral og Before The Devil Knows You're Dead har jeg desværre ikke fået set endnu.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Ang. Crash, så er den måske overfladisk sammenlignet med andre film, der dykker ned i samme emner -- men den er ikke overfladisk generelt, da den trods alt går i brydekamp med nogle temaer, som de fleste film helt ville gå udenom.
Ang. City of Angels, så har min sentimentalitetsgrænse det med at flytte sig en del op og ned. Jeg er nok mest overfølsom overfor dialog, når det bliver for meget "stating the obvious" og pseudopoetisk skvadder (Anakin Skywalkerish). I andre formater tror jeg, at jeg kan tage i store doser, måske endda nyde det.
Og ja, mange er nok uenige med mig angående Saw...men jeg giver dig ret i, at filmen har en stor svaghed, når det kommer til skuespil.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#3 Wall-E er rigtig speciel og rigtig godt lavet på flere forskellige slags måder. Saw er fordi jeg er Saw fan,men jeg tror ikke at du har taget flere saw film ind på listen:), men dejligt bare at se en. Enemy of the states brød jeg mig ikke om da den virkede alt for tør, kedelig og nem at forudsige.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#5 Jeg synes ellers jeg efterhånden er ret alene med mit had til Saw... den er i hvert fald landet på mange lister på det sidste. Crash synes jeg er overfladisk selv hvis man ser bort fra andre film emd samme emne. Film der blot skildrer racisme og racister som en direkte ond ting, uden at tage særlig stor højde for individet eller situationen, synes jeg blot er alt for sort og hvidt (no pun intended). Den er dog fint opbygget med en fin spændingskurve, fine præstationer og en masse andre fine ting... fin film er nok det jeg prøver at sige, men jeg forstår sgu godt hvorfor folk har set sig sure på den. City Of angels har jeg nok set flere gange end jeg tør indrømme... jeg kan huske da jeg var yngre, der ville jeg bare så gerne holde af den, men jeg kom aldrig til det. Jeg synes kærlighedshistorien overhovedet ikke gav mening, og synes sådan set det samme i dag. Hvem fanden ville falde for Cage's karakter? Overvej lige hvordan han måber rundt og siger de mest trivielle og ligegyldige ting, men næh nej, det falder Ryan da lige pladask for.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#8 Intet pinligt der... jeg så den også blot for 2 måneder siden, var lidt bagud med Pixars film, så jeg nappede også lige den med rotten samtidig. Jeg har dog stadig ikke set Cars, og har absolut ingen intentioner om at gøre det nogensinde.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#1 Riqon 14 år siden
Jeg regner ikke med at skrive mange spoilers, men for en sikkerheds skyld vil jeg lige sige, at læsning er på eget ansvar :-P
150. Unbreakable (M. Night Shyamalan, 2000)
Før vi begyndte at forvente os twists fra M. Night Shyamalan formåede han stadig at tage gode ideer og udføre dem med succes. Unbreakable er stemningsfuld, anderledes og krydret med den lidt underfundige Shyamalan-humor, man også finder i Signs.
149. Crash (Paul Haggis, 2005)
Måske ikke et kunstværk som sådan, men de små historier er gode, ikke mindst Matt Dillons politibetjent -- som nok er den egentlige grund til, at den sneg sig op på plads 149. Jeg blev rørt, og jeg tror egentlig, at filmen har haft positiv indflydelse på raceproblemerne i USA.
148. Wall-E (Andrew Stanton, 2008)
Mine forventninger til denne film var lave. En robot, der løber rundt mellem affaldsbunker på en forladt jordklode? Men filmen overraskede, da menneskeheden blev introduceret, og fremtidsscenariet blev beskrevet. Hvad der fulgte derefter var rigtig god underholdning.
147. Gøgereden (Milos Forman, 1975)
Ligesom med fængsler, så er der bare et eller andet fascinerende ved sindssygehospitaler. Denne film lever helt sikkert på sine karakterer, og jeg må snart se den igen, for jeg husker den ikke helt så godt -- husker bare, at den er god.
146. Collateral (Michael Mann, 2004)
Man kan sige meget om Tom Cruise, men denne film indeholder formodentlig hans bedste præstation til dato som lejemorderen, der kaprer en taxa for at komme på arbejde. Jamie Foxx gør også et ganske habilt job. Først og fremmest underholdende, både som spændingsfilm, men også dialogen.
145. Enemy of the State (Tony Scott, 1998)
Will Smith og Gene Hackman udfordrer hinandens styrker i denne overdrevne actionfilm om overvågning, der helt sikkert har medvirket til at gøre folk paranoide. Mange senere film har dyrket det samme tema med mindre held, for eksempel den skrækkelige Eagle Eye.
144. City of Angels (Brad Silberling, 1998)
Stemningsfuld kærlighedshistorie med overnaturligt islæt. Historien er sikkert set mange gange før i klassiske kærlighedshistorier, hvor evigheden opgives for kærlighedens skyld (Lord of the Rings, Herkules, og andre). City of Angels er veludført og rørende med godt skuespil både fra Cage og Ryan.
143. Predator (John McTiernan, 1987)
Duel i junglen mellem elitesoldat Arnold og bevæbnet psykopatmonster fra rummet, behøver man sige mere? Filmen forstod at udnytte muskelbundtet på lige fod med den senere Terminator, ikke for mange replikker, men en masse testosteronpumpet action af den gode slags.
142. Saw (James Wan, 2004)
Modsat sine sequels, så var den første Saw-film rigtig underholdende med en historie, der lige netop kunne bære handlingen. Jeg ser lidt gennem fingre med noget af det elendige skuespil, fordi filmens gruopvækkende musefælde-koncept til at begynde med bare gjorde den til en bedre gyser end mange andre. Hvis der ikke var blevet lavet flere, så ville denne helt sikkert stå i et bedre lys i de flestes hukommelse.
141. Before the Devil Knows You're Dead (Sydney Lumet, 2007)
Rigtig god thriller om hvor galt et røveri kan gå. Alle medvirkende i denne film spiller fremragende, og historien bliver fortalt på en god og anderledes måde, sådan som den skifter perspektiv og hopper i tiden (den kan dog ikke hamle op med Memento).
#2 MOVIE1000 14 år siden
synes at Wall-E skule have været længere oppe:(
er glad for at se Saw på listen.
Enemy of the states brød jeg mig ikke om.
#3 Riqon 14 år siden
Hvorfor?
Hvorfor? :-)
#4 Lord Beef Jerky 14 år siden
#5 Riqon 14 år siden
Ang. Crash, så er den måske overfladisk sammenlignet med andre film, der dykker ned i samme emner -- men den er ikke overfladisk generelt, da den trods alt går i brydekamp med nogle temaer, som de fleste film helt ville gå udenom.
Ang. City of Angels, så har min sentimentalitetsgrænse det med at flytte sig en del op og ned. Jeg er nok mest overfølsom overfor dialog, når det bliver for meget "stating the obvious" og pseudopoetisk skvadder (Anakin Skywalkerish). I andre formater tror jeg, at jeg kan tage i store doser, måske endda nyde det.
Og ja, mange er nok uenige med mig angående Saw...men jeg giver dig ret i, at filmen har en stor svaghed, når det kommer til skuespil.
#6 MOVIE1000 14 år siden
Saw er fordi jeg er Saw fan,men jeg tror ikke at du har taget flere saw film ind på listen:), men dejligt bare at se en.
Enemy of the states brød jeg mig ikke om da den virkede alt for tør, kedelig og nem at forudsige.
#7 Lord Beef Jerky 14 år siden
#8 MMB 14 år siden
Jeg har set Saw, som jeg fandt god uden at være topliste materiale på nogen måde. Lord Beef Jerky rammer det vel ret godt.
Collateral kan jeg ikke huske særligt godt, men jeg mener at kunne huske, at jeg kunne lide den.
Gøgereden har jeg højere oppe end dig. I får at se, om den kommer på min liste. ;)
#9 Lord Beef Jerky 14 år siden
#10 MMB 14 år siden