Har du set en filmklassiker som venner og bekendte med store armbevægelser har blåstemplet som en af filmhistoriens største film, men som du med undren måtte erkende ikke rigtig sagde dig noget, eller du fandt direkte dårlig? Så er dette tråden hvor du måske kan finde ligesindede...
Jeg starter. Jeg fik langt om længe set Billy Wilders film noir klassiker, Sunset Boulevard, og må indrømme jeg blev en kende skuffet.
Det var såmænd en udmærket film, men med alt den gode omtale jeg havde hørt og læst om filmen plus en placering som nr. 30 på imdb's top 250 var historien for mig både en smule ordinær og meget naiv og triviel. Derudover mener jeg at den ellers så roste Gloria Swanson overspiller grumt i rollen som Norma Desmond. En film som "a Place in the Sun" med Elizabeth Taylor, der behandler visse af samme temaer synes jeg eksempelvis er meget bedre.
Jeg vil ikke komme med en længere udredning om mine bevæggrunde for denne holdning, men vil i stedet lade stafetten gå videre til andre der har brug for at få nogle frustrationer ud.
Satte mig fornyligt for at se en film som alle har 'praised to the sky'! Filmen jeg taler om er Mulholland Drive. Og jeg vidste godt at den var mærkelig, og havde derfor læst Lynch's ti hints til forståelse af filmen, og en masse på Nettet omkring filmen. Ligemeget hjalp det. Filmen var sateme uforståelig. Troede flere gange at jeg fattede den...men nej! Den var og blev en weird film. Ved godt at jeg kan blive lynchet herinde for at sige det.
"If you don't stand for something, you'll fall for anything"
Antonionis klassiker fra 1960 skulle efter sigende være en af de bedste film lavet, jeg mener vitterligt at den er en overvurderet og ufattelig kedelig gang selvsmagende spild af tid. Efter at have set film som "Blow-Up" og "The Passenger", blev jeg slemt skuffet.
Der er ingen tvivl om at der er en mening med galskaben og jeg har også forstået hvad filmen går ud på og hvad den vil pointere - det er bare så utroligt ligegyldigt. Tempoet er dræbende langsomt, hvilket skam er tilsigtet, lige så vel som historien er absurd langtruken og mangler et fokus. Pointen er at bl.a. at fjerne fokuset fra Annas forsvinden og skabe en absurd stemning, hvilket lykkes i den grad. Faktisk så godt, at jeg helt automatisk og helt ubevidst har fjernet koncentrationen væk fra filmen de fire gange, jeg har fosøgt at se den til ende.
I min bog er "L'Avventure" en af de mest prætentiøse og selviscenesættende film, der sikkert har sin berettigelse filmhistorisk set - men hold fest hvor er den røv syg. Den er dog ikke lige så slem som "Sange fra 2. sal" som jeg vender tilbage til i løbet af de næste par dage hehe...
#4 Kan du begrunde kritikken mht "Blade Runner" og "Apocalypse Now"? Det er to af mine absolutte yndlingsfilm, "Blade Runner" har jeg måske set over halvtres gange, så vil gerne høre hvad det er du ikke bryder sig om.
#4 Ikke for at være dum og krævende, men det ville være fedt hvis filmen(e) der får svineren lige får et ord med på vejen om hvorfor det er så skidt, at det ikke er godt for noget
#1 Jeg er så din modpol mht. den film, men jeg skal ikke lade dig høre noget ondt, om din mening, kun forklare lidt om, hvorfor jeg synes den er et mesterværk og måske Billy Wilders allerbedste film :)
Filmen er et fantastisk udstillingsvindue af Hollywood, facaden og kynismen bag og nogle mennesker er ikke istand til at skelne film fra virkelighed. Wilder blev en meget upopulær mand blandt mange i Hollywood efter den film. Genialiteten ligger gemt mange steder. At han får Erich von Stroheim til at spille en afdanket instruktør, som nu virker som butler for fortidens stumfilmsstjerne, især når man tænker på, at Von Stroheim indspillede flere film med Gloria Swanson er brilliant. Selv navnet Max von Mayerling er perfekt i lyset af hans eget navn. Det er endda klip fra hans film med Swanson, som bruges i filmen. Cecil B. Demille, som vel er at sammenligne med Spielberg i dag, spiller sig selv, Buster Keaton også. Wilder var ikke bange for at udstille andre i Hollywood, med navns nævnelse.
Og Norman Desmond overspiller så ikke. Hun er blot sig selv, stumfilmsstjernen fra lærredet, som aldrig har forladt sølvskærmen. Hun har aldrig forliget sig med, at hendes tid er ovre, men har ført hendes stumfilmsmanerer med sig over i den virkelige verden. Et sørgeligt eksempel på stjerner, som ikke kan finde sig til rette med, at deres udseende på lærredet og status, forfalder med tiden. Den slags kvinder findes stadigvæk. Idag bruger de Botox og får det sprøjtet ind i læber, pande etc og får redekoreret deres kroppe med skalpel for at være med i gamet og få nogle roller et par år endnu. Alle scener hun spiller, gør hun det som om, kameraet hviler på hende. Læg mærke til [url= scene[/url]. I stumfilm måtte man jo overspille teatralsk eftersom man ikke havde lyd og på denne måde agerer Norma filmen igennem. Stop dog efter 3 minutter, hvis man ikke vil have filmens hovedspoiler med :)
At bruge William Holden som den kyniske film noir hovedkarakter, ligner lidt brugen af Fred MacMurray i Double Indemnity. To skuespillere, der på det tidspunkt konstant blev castet som good guys, men som i Wilders hænder blev formet til noget helt anderledes og med stor succes.
Sunset Boulevard er kynisme så det batter. Der er ingen happy end, kun Wilders varemærke. En hård og kontant dialog og mennesker, som ikke agerer efter Hollywoods klassiske dessiner.
I fucking love it og den er klart med i min personlige top 10 :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#3 Jeg brød mig hellere ikke synderligt om den, første gang jeg så den, men jeg er dog blevet ved med at vende tilbage til den siden, og nu er den en af mine yndlingsfilm. Jeg synes tit, at det er de film, der er umiddelbart tilfredsstillende, man mister interessen for efterhånden. Hvis man fanger det hele første gang, så er der heller ingen grund til at komme tilbage. Derimod er det ofte de film, man umiddelbart ikke rigtig ved hvad man skal mene om, der får mig til at hænge ved.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Usual Suspects Kan huske jeg synes den var rigtig god, da jeg så den første gang i Imperial. Men hvert eftersyn siden, har pillet mere og mere af glamouren af og synes nu, at den er lettere kedelig. Måske det var hele Keyzer Soze tingen som holdt den oppe første gang og replay værdien smutter, når man derpå ser den igen. 21 på IMDB ... suk!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 Zabriskie 18 år siden
Jeg starter.
Jeg fik langt om længe set Billy Wilders film noir klassiker, Sunset Boulevard, og må indrømme jeg blev en kende skuffet.
Det var såmænd en udmærket film, men med alt den gode omtale jeg havde hørt og læst om filmen plus en placering som nr. 30 på imdb's top 250 var historien for mig både en smule ordinær og meget naiv og triviel. Derudover mener jeg at den ellers så roste Gloria Swanson overspiller grumt i rollen som Norma Desmond. En film som "a Place in the Sun" med Elizabeth Taylor, der behandler visse af samme temaer synes jeg eksempelvis er meget bedre.
Jeg vil ikke komme med en længere udredning om mine bevæggrunde for denne holdning, men vil i stedet lade stafetten gå videre til andre der har brug for at få nogle frustrationer ud.
#2 Guts 18 år siden
Satte mig fornyligt for at se en film som alle har 'praised to the sky'! Filmen jeg taler om er Mulholland Drive. Og jeg vidste godt at den var mærkelig, og havde derfor læst Lynch's ti hints til forståelse af filmen, og en masse på Nettet omkring filmen. Ligemeget hjalp det. Filmen var sateme uforståelig. Troede flere gange at jeg fattede den...men nej! Den var og blev en weird film. Ved godt at jeg kan blive lynchet herinde for at sige det.
#3 dolphinfriendly 18 år siden
Antonionis klassiker fra 1960 skulle efter sigende være en af de bedste film lavet, jeg mener vitterligt at den er en overvurderet og ufattelig kedelig gang selvsmagende spild af tid. Efter at have set film som "Blow-Up" og "The Passenger", blev jeg slemt skuffet.
Der er ingen tvivl om at der er en mening med galskaben og jeg har også forstået hvad filmen går ud på og hvad den vil pointere - det er bare så utroligt ligegyldigt. Tempoet er dræbende langsomt, hvilket skam er tilsigtet, lige så vel som historien er absurd langtruken og mangler et fokus. Pointen er at bl.a. at fjerne fokuset fra Annas forsvinden og skabe en absurd stemning, hvilket lykkes i den grad. Faktisk så godt, at jeg helt automatisk og helt ubevidst har fjernet koncentrationen væk fra filmen de fire gange, jeg har fosøgt at se den til ende.
I min bog er "L'Avventure" en af de mest prætentiøse og selviscenesættende film, der sikkert har sin berettigelse filmhistorisk set - men hold fest hvor er den røv syg. Den er dog ikke lige så slem som "Sange fra 2. sal" som jeg vender tilbage til i løbet af de næste par dage hehe...
#4 SpielbergFreak 18 år siden
Apocalypse Now
Clockwork Orange
Nok i blandt de mest roste mesterværker nogensinde. Men jeg synes at de alle er en omgang bras.
De har alle nogle fede scener st byde på, men dybt dybt overvuderede!
#5 dolphinfriendly 18 år siden
#6 Zabriskie 18 år siden
#7 Guts 18 år siden
Ja...blev også enormt skuffet over Clockwork Orange.
#8 filmz-Bruce 18 år siden
Filmen er et fantastisk udstillingsvindue af Hollywood, facaden og kynismen bag og nogle mennesker er ikke istand til at skelne film fra virkelighed. Wilder blev en meget upopulær mand blandt mange i Hollywood efter den film. Genialiteten ligger gemt mange steder. At han får Erich von Stroheim til at spille en afdanket instruktør, som nu virker som butler for fortidens stumfilmsstjerne, især når man tænker på, at Von Stroheim indspillede flere film med Gloria Swanson er brilliant. Selv navnet Max von Mayerling er perfekt i lyset af hans eget navn. Det er endda klip fra hans film med Swanson, som bruges i filmen. Cecil B. Demille, som vel er at sammenligne med Spielberg i dag, spiller sig selv, Buster Keaton også. Wilder var ikke bange for at udstille andre i Hollywood, med navns nævnelse.
Og Norman Desmond overspiller så ikke. Hun er blot sig selv, stumfilmsstjernen fra lærredet, som aldrig har forladt sølvskærmen. Hun har aldrig forliget sig med, at hendes tid er ovre, men har ført hendes stumfilmsmanerer med sig over i den virkelige verden. Et sørgeligt eksempel på stjerner, som ikke kan finde sig til rette med, at deres udseende på lærredet og status, forfalder med tiden. Den slags kvinder findes stadigvæk. Idag bruger de Botox og får det sprøjtet ind i læber, pande etc og får redekoreret deres kroppe med skalpel for at være med i gamet og få nogle roller et par år endnu. Alle scener hun spiller, gør hun det som om, kameraet hviler på hende. Læg mærke til [url= scene[/url]. I stumfilm måtte man jo overspille teatralsk eftersom man ikke havde lyd og på denne måde agerer Norma filmen igennem. Stop dog efter 3 minutter, hvis man ikke vil have filmens hovedspoiler med :)
At bruge William Holden som den kyniske film noir hovedkarakter, ligner lidt brugen af Fred MacMurray i Double Indemnity. To skuespillere, der på det tidspunkt konstant blev castet som good guys, men som i Wilders hænder blev formet til noget helt anderledes og med stor succes.
Sunset Boulevard er kynisme så det batter. Der er ingen happy end, kun Wilders varemærke. En hård og kontant dialog og mennesker, som ikke agerer efter Hollywoods klassiske dessiner.
I fucking love it og den er klart med i min personlige top 10 :)
#9 Benway 18 år siden
#10 filmz-Bruce 18 år siden
Kan huske jeg synes den var rigtig god, da jeg så den første gang i Imperial. Men hvert eftersyn siden, har pillet mere og mere af glamouren af og synes nu, at den er lettere kedelig. Måske det var hele Keyzer Soze tingen som holdt den oppe første gang og replay værdien smutter, når man derpå ser den igen. 21 på IMDB ... suk!