#100 Jeg vil nok ikke lige frem kalde den noget lort, men jeg synes den er ret middelmådig, og det synes jeg egentlig allerede dengang. Burton kan meget med fantasien, men han er temmelig ubehjælpsom mht. at instruere actionsekvenser, og skabe suspense. Den er en ret tam affære at overvære, og på intet tidspunkt får jeg fornemmelsen af, at der foregår noget som helst af synderlig betydning i den. Nicholson er dens bedste kort, og han er da også sjov at overvære, men skræmmende eller den mindste smule farlig virker han nu aldrig. Han er mere som en skæg hyggeonkel, der er kommet på besøg i hjemmet.

#102 Swallow those words! ;)
Intet i hele Batman-verdenen er en større skamplet på navnet end "Batman & Robin". Den er beyond forfærdelig.
Jeg er enig i at Tim Burtons "Batman" ikke er noget mesterværk eller i nærheden af, men at kalde "Batman & Robin" i nærheden af er det rene blasfemi. ;) Victor Fries' 15 ice-puns per minut han er med, Bane-karakteren gjort til en "oppustlig" håndlanger for Poison Ivy, Robin der overhovedet ikke fungerer i nogen af filmene og de famøse Batnipples..

Burtons egen fortsættelse "Batman Returns" er også væsentlig bedre: Mere gotisk og stemningsfyldt end "Batman". Gotham kommet mere til sin ret. Her havde Burton fået fuld kontrol over manuskriptet og noget mere frie hænder, og filmen er væsentlig bedre på grund af det.

#104 Enig, i at "Batman Returns" måske ikke er et mesterværk. But it's damn close. Mht. "Batman Begins"
(HOST*** you're wrong, it is. ***HOST)

# 100 -

Er med nogle minimale undtagelser, slet ikke enig i din kritik.

Tim Burtons Batman er i mine øjne ligsom Batman Returns begge tæt på at være mesterværker inden for sin genre og er, imo, også bedre end Batman Begins. Burton frembringer et mix af gammeldags eventyr og film noir i sin skildring af Batman og Gotham city der med sine lukkede verden blir en slags filmet tegneserie, men som alligevel forstår at kombinere det med en, i den her genre, realistisk historie, der fx. ikke kammer over i det rene nonsens som Batman Forever og især makværket og, som Rockysds siger, skampletten på hele franchisen Batman & Robin. Man ku' i princippet også sagtens fremhæve "Batman Begins" slutning som en alvorligt minus mht. hoveskurkens afsløring af sin masterplan.

Forbindelsen mellem Batman og The Joker er godt nok taget fra Burtons egen fantasi, men jeg synes dæleme det er kløgtigt tænkt at linke helt og skurk sammen på den måde, som han har gjort her. Det gør så også at hele forløbet/jagten på at få besejret The Joker, blir et personligt og samtidig terapeutisk opgør, der hjælper Bruce Wayne/Batman med at få has på sine traumer vdr. sine forældre.

Batmans replik i den afsluttende scene med The Joker opsumere deres link perfekt.

"You made me...so i made you".

Og beskriver således ondskabens cirkel i filmen. Vold avler vold osv.

Derfor blir den duel mod The Joker så meget mere interessant at følge, end dem man har set med de efterfølgende skurke.

Jeg kan heller ikke følge dig i, når du beskriver filmen som værende uden én eneste seværdig/spændende actionscene. Her ku' jeg komme på op til flere eksempler på det modsatte. Ta fx bare introen, hvor vi blir præsenteret for Batman i nogle meget stemninngsfulde vinkler og efterfølgende blir klar over hvor barsk han er, da han holder en af de to slyngler frit svævende ud over taget på bygningen :

"Who are you"? udbryder den intil da så cool skurk nærmest i panik og Keaton svarer med sin herlige tørre røst :

"Im Batman...".

Sådan skal den skæres og så er der dømt klassiker for resten.

Eller angrebet på Axes Chemicals fabrikken hvor

Selve Gotham synes jeg da blir brugt rigeligt. Man kommer da godt rundt både inde og udenfor løbende i handlingen. Især er brugen af fx rådhuset, museumet og kirken brugt i vigtige scener i handlingen.

Så til skuespillet. Synes både Basinger som Vale og Pat Hingle som kommisær Gordon og Jack Palance som gangsterchief Crissom alle suplere som de skal og spiller deres respektive roller glimrende. Til gengæld er jeg enig i, at Tracey Walter som håndlangeren Bob og Robert Wuhl som jounalisten Knox er mindre gode.

Michael Keaton er, imo, perfekt som Bruce Wayne/Batman og gør et fornemt arbejde med at holde balancen imellem de to karakterer, så Wayne fremstår som en person der er tynget af stor sorg, trods det at han foregir at være en ordinær playboy. Som Batman leverer Keaton så lige dele rå sarkasme og kynisme, når han uddeler håndkantslag og flyveskaller og er slet ikke i nærheden af at gå over i monstrøst overspil, som jeg mener Bale gjorde i "Batman Begins" hvad angår Batman karakteren.

Apropos overspil ja så er det jo ikke helt skævt at påstå, at Nicholson kammer over når han er The Joker, men der er forskel i måden at overspille en rolle på. Nicholsons vil jeg (og det gælder kun for The Joker delen) er ude i, hvad man bedst kan betegne som en slags kontroleret overspil. Han gakker bevidst ud, men er også hele tiden i stand til at holde det under kontrol modsat fx. Jim Carreys hysteriske præstation som The Riddler.

Endelig er der, imo, ingen af de andre komponister der overgår Danny Elfmans sprudlende og dynamiske score og Batmobilen er i Tim Burtons udgave så mega cool designet, at den overgår den nye tankcar og Schumachers legetøjsbiler med flere længder.

Så imo er Batman en fremragende film på flere punkter og heldigvis lykkedes det så Burton at lave en opfølger, der var mindst ligså god, ja hvis ikke endda lige en tand bedre.

# 102 -

Vil så lige tilføje, at jeg fandt Schwartzenegger som Mr. Freeze for noget af det mest pinlige, jeg har set ever. Hans fremstilling er på alle måder patetisk og grinagtig klodset.

#107, 108 o.s.v. -

Det skal siges at Freeze jo faktisk bruger en del af de der "kolde jokes" i tegneserien og tegnefilmene, men forskellen er at når de bliver brugt i den rette kontekst, så virker de. Udgaven af Freeze fra "Batman: TAS" virker langt mere farlig og iskold (no pun intended), til trods for at han bruger samme typer jokes, men en af de ting der gør at det virker i den serie, er hans monotone stemme, der understreger hans personlighed og manglen på følelser.