Som du beskriver det her, så ville jeg aldrig lade mine børn komme i nærheden af den hund igen, desværre.
Som en anden bruger skriver, så må der være noget galt med hunden og før evt. aflivelse, skulle man måske få den lægeundersøgt, for der kan jo være noget der generer den voldsomt.
Men indtil en løsning er fundet, ville jeg ikke lade børnene komme i nærheden af den. Selv med mundkurv på vil det jo stadig være en voldsom oplevelse for et barn, at blive "overfaldet" af en forholdsvis stor hund.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Well du må give dem valget, enten besøger de deres børnebørn hos jer eller også ryger hunden. Hvordan dine forældre overhovedet kan acceptere at deres hund bider efter dem, er efter min mening helt galt. Med det du ellers beskriver, er det tydeligt at den aldrig har forstået sin plads i hierakiet og når den er så gammel som den er, er det nok ved at være for sent, med mindre man har ekstrem god forstand på hunde og tiden det kræves for at rette op på den. Jeg har selv hund og var det min så var den blevet aflivet på steddet.
Ja, det er en grim situation. Og lige for tiden hjælper mine forældre os virkeligt meget, og vi har et super forhold, som jeg ikke ønsker tager skade pga. det her. Men med det sagt, så går min families sikkerhed forud for alt, selvfølgelig. Løsningen med mundkurv havde jeg ikke tænkt på, og det bliver mit forslag til dem, hvis de stadig vil have dem over. Ja, eller et bur... Det her handler jo om følelser, og følelser og fornuft spiller sjældent sammen. Jeg tænker bare, at det er underligt. Min far er frisør, og klipper med højre hånd, som han blev bidt i. Bare det økonomiske aspekt i det her..? (Han er meget bevidst omkring pengene!)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Som sædvanligt med Mads & Monopolet er der et væld af ukendte faktorer, åbne, ubesvarede spørgsmål etc... for nu at sige det mildt.
Tal med dyrlægen sammen med dine forældre og stil krav til dem om eks. brug af mundkurv (et fornuftigt forslag) hvis de fortsat ønsker, at børnene kommer på besøg.
Der er blandt kæledyrsejere en kedelig tendens til at vælge aflivning, fordi det anses for den nemmeste og bedste løsning, frem for også at leve op til deres ansvar over for dyret. Sikkert fordi mange er så pokkers konfliktsky, at de hellere end gerne ofrer det firbenede familiemedlem for ikke at risikere familiemæssige skærmydsler.
Ja, det er en grim situation. Og lige for tiden hjælper mine forældre os virkeligt meget, og vi har et super forhold, som jeg ikke ønsker tager skade pga. det her. Men med det sagt, så går min families sikkerhed forud for alt, selvfølgelig. Løsningen med mundkurv havde jeg ikke tænkt på, og det bliver mit forslag til dem, hvis de stadig vil have dem over. Ja, eller et bur... Det her handler jo om følelser, og følelser og fornuft spiller sjældent sammen. Jeg tænker bare, at det er underligt. Min far er frisør, og klipper med højre hånd, som han blev bidt i. Bare det økonomiske aspekt i det her..? (Han er meget bevidst omkring pengene!)
Mundkurven løser selvfølgelig ikke, at hunden kan true - men den forhindrer det uacceptable nemlig et angreb. Og når nu alternativet er Sprøjten...
Kan i øvrigt en konge joke om aflivning:
En pekingeser og en rottweiler hanhund mødes i venteværelset hos dyrlægen. Den lille ryster og bæver, og rottweileren spørger hvad der er los.
- Jo, svarer pekingeseren, jeg er kommet til at strinte på tæppet nogle gange, og sidst fik jeg at vide, at hvis jeg gjorde det igen, så var det ned til dyrlægen og få Døds-Sprøjten! Og nu kom jeg til at gøre det igen så nu er det slut! - Og hvorfor er du her så?
- Tjo, siger rottweileren, her i går kom min ejer ud af badet uden tøj, og da hun lagde sig nøgen på knæ for at lede efter sin hårbørste under sengen, så sprang jeg på hende bagfra, holdt hende nede og gennempulede hende, mens jeg kradsede hendes ryg til blods med mine lange kløer!
- Av, gisper pekingeseren, skal du så også ha' Sprøjten?
- Nix, svarer rottweileren, jeg skal bare ha' klippet kløerne.
Lige en update: Min kæreste og min mor røg i et enormt skænderi i går. (Lige efter en begravelse, af alle ting) Noget der bliver svært at rette op på. Ultimatum blev, at vores børn ikke kommer i huset, når hunden er der. Min mor var så tosset at hun bare kørte, og vi har ikke hørt fra dem siden. Hvordan helvede kan man prioritere en bidsk hund?? Men jeg kan se, at min søster har efterspurgt arbejdstegninger på en hundegård på FB, så det er nok det de vil lave nu. Det jeg tænker er bare: hvad hvis den havde taget min søsters øje? Var méngraden så så stor, at den skulle væk, eller hvor går grænsen? Såvidt jeg har forstået, er det faktisk ulovligt, at have en hund der har bidt, og her tænker jeg også på forsikringer. Hvad hvis den gør det igen, og der skal udbetales erstatning? Det kunne jeg ikke forestille mig er dækket. Det værste er at min mor sagde, at det er en beslutning VI har taget?? Det synes jeg ikke er fair, da det eneste jeg har sagt, er at jeg passer på mine børn. Tænk hvis den skamferede en af de små. Og det jeg slet ikke fatter, er at denne diskussion fandt sted lige efter vi havde begravet et lille barn. For mig stod tingene helt i relief..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Det er trist at høre det er kørt lidt af sporet. Selv har vi en golden retriever, og hvor højt jeg end holder af den hund ville jeg få den aflivet på stedet hvis den bed. Vi har også en datter på 3½, og jeg ville da på ingen måder have hende i nærheden af en hund som har vist sig i stand til at bide.
Uden at skulle forestille at have forstand på psykologi, lyder det som om din mor prøver at forsvare at beholde hunden ved at ligge beslutningen over på jer - eller tro det er det som er sket. Man kan vel ikke bebrejde dem at de holder af deres hund, men det er da lidt trist de, indtil videre, vælger hund fremfor børnenørn. Forhåbentligt kommer de på bedre tanker når det hele får bundfældet sig.
Måden de har retfærdiggjort sagen, er at min søster kom til at vække den, den blev så forskrækket og bed hende i hovedet, og da min far så slæbte den ud i kurven, og den også bed ham i hånden, var det fordi den var vred og lige var vågnet.. I min optik, skal en hund ikke bide fordi man vækker den, ligemeget hvad!! Det KAN ikke retfærdiggøres på nogen måde, ligemeget hvordan de digter historien op.
Min søster vil ikke rigtig snakke om det, og skøjter udenom. Jeg tror hun godt kan se fornuften, men holder stadig af hunden trods alt. Fornuft og følelser hænger aldrig sammen!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#11 Åkepool 11 år siden
Som du beskriver det her, så ville jeg aldrig lade mine børn komme i nærheden af den hund igen, desværre.
Som en anden bruger skriver, så må der være noget galt med hunden og før evt. aflivelse, skulle man måske få den lægeundersøgt, for der kan jo være noget der generer den voldsomt.
Men indtil en løsning er fundet, ville jeg ikke lade børnene komme i nærheden af den.
Selv med mundkurv på vil det jo stadig være en voldsom oplevelse for et barn, at blive "overfaldet" af en forholdsvis stor hund.
#12 inflector 11 år siden
#13 davenport 11 år siden
Men med det sagt, så går min families sikkerhed forud for alt, selvfølgelig.
Løsningen med mundkurv havde jeg ikke tænkt på, og det bliver mit forslag til dem, hvis de stadig vil have dem over. Ja, eller et bur...
Det her handler jo om følelser, og følelser og fornuft spiller sjældent sammen.
Jeg tænker bare, at det er underligt. Min far er frisør, og klipper med højre hånd, som han blev bidt i. Bare det økonomiske aspekt i det her..? (Han er meget bevidst omkring pengene!)
#14 Highland Park 11 år siden
Tal med dyrlægen sammen med dine forældre og stil krav til dem om eks. brug af mundkurv (et fornuftigt forslag) hvis de fortsat ønsker, at børnene kommer på besøg.
Der er blandt kæledyrsejere en kedelig tendens til at vælge aflivning, fordi det anses for den nemmeste og bedste løsning, frem for også at leve op til deres ansvar over for dyret.
Sikkert fordi mange er så pokkers konfliktsky, at de hellere end gerne ofrer det firbenede familiemedlem for ikke at risikere familiemæssige skærmydsler.
#15 doom WAD 11 år siden
Mundkurven løser selvfølgelig ikke, at hunden kan true - men den forhindrer det uacceptable nemlig et angreb. Og når nu alternativet er Sprøjten...
Kan i øvrigt en konge joke om aflivning:
En pekingeser og en rottweiler hanhund mødes i venteværelset hos dyrlægen. Den lille ryster og bæver, og rottweileren spørger hvad der er los.
- Jo, svarer pekingeseren, jeg er kommet til at strinte på tæppet nogle gange, og sidst fik jeg at vide, at hvis jeg gjorde det igen, så var det ned til dyrlægen og få Døds-Sprøjten! Og nu kom jeg til at gøre det igen så nu er det slut! - Og hvorfor er du her så?
- Tjo, siger rottweileren, her i går kom min ejer ud af badet uden tøj, og da hun lagde sig nøgen på knæ for at lede efter sin hårbørste under sengen, så sprang jeg på hende bagfra, holdt hende nede og gennempulede hende, mens jeg kradsede hendes ryg til blods med mine lange kløer!
- Av, gisper pekingeseren, skal du så også ha' Sprøjten?
- Nix, svarer rottweileren, jeg skal bare ha' klippet kløerne.
#16 Thomsen 11 år siden
#17 davenport 11 år siden
Min kæreste og min mor røg i et enormt skænderi i går. (Lige efter en begravelse, af alle ting)
Noget der bliver svært at rette op på.
Ultimatum blev, at vores børn ikke kommer i huset, når hunden er der. Min mor var så tosset at hun bare kørte, og vi har ikke hørt fra dem siden.
Hvordan helvede kan man prioritere en bidsk hund??
Men jeg kan se, at min søster har efterspurgt arbejdstegninger på en hundegård på FB, så det er nok det de vil lave nu.
Det jeg tænker er bare: hvad hvis den havde taget min søsters øje? Var méngraden så så stor, at den skulle væk, eller hvor går grænsen?
Såvidt jeg har forstået, er det faktisk ulovligt, at have en hund der har bidt, og her tænker jeg også på forsikringer. Hvad hvis den gør det igen, og der skal udbetales erstatning? Det kunne jeg ikke forestille mig er dækket.
Det værste er at min mor sagde, at det er en beslutning VI har taget?? Det synes jeg ikke er fair, da det eneste jeg har sagt, er at jeg passer på mine børn. Tænk hvis den skamferede en af de små. Og det jeg slet ikke fatter, er at denne diskussion fandt sted lige efter vi havde begravet et lille barn. For mig stod tingene helt i relief..
#18 wigant 11 år siden
Selv har vi en golden retriever, og hvor højt jeg end holder af den hund ville jeg få den aflivet på stedet hvis den bed. Vi har også en datter på 3½, og jeg ville da på ingen måder have hende i nærheden af en hund som har vist sig i stand til at bide.
Uden at skulle forestille at have forstand på psykologi, lyder det som om din mor prøver at forsvare at beholde hunden ved at ligge beslutningen over på jer - eller tro det er det som er sket.
Man kan vel ikke bebrejde dem at de holder af deres hund, men det er da lidt trist de, indtil videre, vælger hund fremfor børnenørn. Forhåbentligt kommer de på bedre tanker når det hele får bundfældet sig.
#19 tiany 11 år siden
Hvad er egentlig din søsters holdning til det hele?
#20 davenport 11 år siden
I min optik, skal en hund ikke bide fordi man vækker den, ligemeget hvad!! Det KAN ikke retfærdiggøres på nogen måde, ligemeget hvordan de digter historien op.
Min søster vil ikke rigtig snakke om det, og skøjter udenom. Jeg tror hun godt kan se fornuften, men holder stadig af hunden trods alt. Fornuft og følelser hænger aldrig sammen!