#20 Det lyder som om de prøver at finde på en plausibel undskyldning for at beholde hunden. Det er i min verden helt uacceptabelt. Hvad nu hvis et af dine børn komemr til at vække den? Er det så OK at den, igen, bider fra sig? Vi har prøvet at lære vores datter, at når hunden ligger i sin kurv skal hun lade den være da det er dens eneste fristed. Men det er altså svært at forstå for børn når de nu gerne vil lege med hunden.
Det er også min konklusion. Vi har en pige på 4 og en dreng, der lige er fyldt 2, og den store kan sagtens forstå hvad man må og ikke må, men den lille aner jo ikke den slags. Vi har selv en hund, der er helt rolig overfor børnene, og som bare er glad når de giver den et knus. Den lille kan godt finde på at trække den i halen, eller hive den i ørerne, men det vildeste der sker, er at hunden piver og går væk. (Han er ved at lære at lade være!! (drengen, ikke hunden)) Men det kan han jo ikke ved deres hund, og det kan han selvsagt ikke forstå. Det er bare ét uopmærksomt øjeblik, og så er jeg altså ligeglad med at min mor siger: Jamen de er jo aldrig alene med hunden... Duh!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Bare du/i ikke med tiden tænker "Det kan da også være at vi har overreageret, vi prøver at se om det ikke går", for som du selv skriver, så er det et enkelt uopmærksomt øjeblik der skal til, hvor et af jeres børn kan blive bidt slemt eller i bedste fald, få en chockoplevelse der måske vil sidde i dem altid.
Jeg håber at i kommer til en løsning der ikke indebærer, at familien bliver splittet over det.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Lige en update: Min kæreste og min mor røg i et enormt skænderi i går. (Lige efter en begravelse, af alle ting) Noget der bliver svært at rette op på. Ultimatum blev, at vores børn ikke kommer i huset, når hunden er der. Min mor var så tosset at hun bare kørte, og vi har ikke hørt fra dem siden. Hvordan helvede kan man prioritere en bidsk hund?? Men jeg kan se, at min søster har efterspurgt arbejdstegninger på en hundegård på FB, så det er nok det de vil lave nu. Det jeg tænker er bare: hvad hvis den havde taget min søsters øje? Var méngraden så så stor, at den skulle væk, eller hvor går grænsen? Såvidt jeg har forstået, er det faktisk ulovligt, at have en hund der har bidt, og her tænker jeg også på forsikringer. Hvad hvis den gør det igen, og der skal udbetales erstatning? Det kunne jeg ikke forestille mig er dækket. Det værste er at min mor sagde, at det er en beslutning VI har taget?? Det synes jeg ikke er fair, da det eneste jeg har sagt, er at jeg passer på mine børn. Tænk hvis den skamferede en af de små. Og det jeg slet ikke fatter, er at denne diskussion fandt sted lige efter vi havde begravet et lille barn. .
Det er sgu forfærdeligt. Særligt den sidste sætning. Får ondt i maven, davenport.
Jo, tak. Det håber jeg også. Men min mor er typen der er meget stædig med sine holdninger, og er svær at dreje, når hun først har sat sig noget for, på godt eller ondt. Hun glemmer heller aldrig! Og min far vil helst have at alt er som det plejer at være, så der ikke er problemer osv.
Jeg synes det er svært, for jeg føler mig som "den voksne" i det her. Jeg ved jeg har ret, og jeg takker mange gange for jeres opbakning, der kun forstærker min beslutning.
(Det må være den største krise jeg har haft med de gamle siden jeg ringede og fortalte at jeg havde fået næsering som 17 årig..)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Jeg har prøvet noget tilsvarende, og jeg er ked af at sige det; du er nødt til at holde vejret indtil du får ret. Hvor primitivt det end kan lyde; du må simpelthen bare lade hende komme til at savne børnebørnene, indhil hun falder til patten. At hun ikke kan se, at krævet må pacificeres med minimum mundkurv, er jo forrykt. Det er bare at vente ved telefonen, så ringer hun, skal du se.
Jeg tog voksenjakken på og ringede til min mor, da det i morgen jo er "farmor-dag" og jeg skulle have en afklaring på hele situationen. De havde besluttet at såfremt vores børn skal være i deres hjem, befinder hunden sig hjemme hos min søster. (Der bor 400 m. oppe af vejen) De er ikke klar til at skille sig af med den, da de har en masse både fysiske/psykiske ting for tiden. Til stadighed fatter jeg det ikke, men nu er det umiddelbare problem løst, og mine regler er lagt klart ud. Det skal ikke gå ud over ungerne, og det gør det så heller ikke nu... Lige indtil min søster får et arbejde, og ikke kan have den om dagen, men den bro krydser vi, når vi når til den..
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
#21 wigant 11 år siden
Det lyder som om de prøver at finde på en plausibel undskyldning for at beholde hunden.
Det er i min verden helt uacceptabelt. Hvad nu hvis et af dine børn komemr til at vække den? Er det så OK at den, igen, bider fra sig?
Vi har prøvet at lære vores datter, at når hunden ligger i sin kurv skal hun lade den være da det er dens eneste fristed. Men det er altså svært at forstå for børn når de nu gerne vil lege med hunden.
#22 davenport 11 år siden
Vi har en pige på 4 og en dreng, der lige er fyldt 2, og den store kan sagtens forstå hvad man må og ikke må, men den lille aner jo ikke den slags.
Vi har selv en hund, der er helt rolig overfor børnene, og som bare er glad når de giver den et knus. Den lille kan godt finde på at trække den i halen, eller hive den i ørerne, men det vildeste der sker, er at hunden piver og går væk. (Han er ved at lære at lade være!! (drengen, ikke hunden))
Men det kan han jo ikke ved deres hund, og det kan han selvsagt ikke forstå. Det er bare ét uopmærksomt øjeblik, og så er jeg altså ligeglad med at min mor siger: Jamen de er jo aldrig alene med hunden... Duh!
#23 Åkepool 11 år siden
Bare du/i ikke med tiden tænker "Det kan da også være at vi har overreageret, vi prøver at se om det ikke går", for som du selv skriver, så er det et enkelt uopmærksomt øjeblik der skal til, hvor et af jeres børn kan blive bidt slemt eller i bedste fald, få en chockoplevelse der måske vil sidde i dem altid.
Jeg håber at i kommer til en løsning der ikke indebærer, at familien bliver splittet over det.
#24 doom WAD 11 år siden
Det er sgu forfærdeligt. Særligt den sidste sætning. Får ondt i maven, davenport.
#25 doom WAD 11 år siden
E9, hold fast. Det kan du ikke gå på kompromis med. Det vil din mor også se om nogle uger.
#26 davenport 11 år siden
Jeg synes det er svært, for jeg føler mig som "den voksne" i det her. Jeg ved jeg har ret, og jeg takker mange gange for jeres opbakning, der kun forstærker min beslutning.
(Det må være den største krise jeg har haft med de gamle siden jeg ringede og fortalte at jeg havde fået næsering som 17 årig..)
#27 doom WAD 11 år siden
#28 davenport 11 år siden
Jeg tog voksenjakken på og ringede til min mor, da det i morgen jo er "farmor-dag" og jeg skulle have en afklaring på hele situationen.
De havde besluttet at såfremt vores børn skal være i deres hjem, befinder hunden sig hjemme hos min søster. (Der bor 400 m. oppe af vejen)
De er ikke klar til at skille sig af med den, da de har en masse både fysiske/psykiske ting for tiden.
Til stadighed fatter jeg det ikke, men nu er det umiddelbare problem løst, og mine regler er lagt klart ud.
Det skal ikke gå ud over ungerne, og det gør det så heller ikke nu... Lige indtil min søster får et arbejde, og ikke kan have den om dagen, men den bro krydser vi, når vi når til den..
#29 doom WAD 11 år siden
#30 PredatorX 11 år siden