Jeg blev godt nok lidt forvirret om hvad der foregik mens jeg så Andrei Rublev. Var ikke helt sikker på hvem der var hvem og hvad hovedhistorien var og fandt den mest af alt forvirrende og havde svært ved ligesom at spotte den røde tråd og hvordan det hele hænger sammen, da den ikke rigtig fortæller en sammenhængende historie men bare viser en masse begivenheder der sker rundt om Andrei Rublev.
Halvt inde i filmen slog jeg på pause, læste lidt om plottet på wikipedia og fik besvaret mine spørgsmål. Efter jeg ligesom forstod hvad for en film det var, så nød jeg den meget mere.
Kunne dog hele tiden godt lide dens skildring af det 15. århundrede og dens måde at gøre tilskueren til en ren observatør, lidt ligesom Enter the Void. Det var lidt en fed oplevelse af bare at observere hvordan det var i det 15. århundrede og sidde meditativt afslappet tilbage og nyde hvad Tarkovsky havde besluttet sig for at vise mig og hvilke hsitorier han ville fortælle omkring det 15. århundrede
Fik også lidt en følelse af at "undertrykkerne" i Andrei Rublev symboliserede de kommunister som sad på magten i Tarkovsky's eget hjemland.
Er vild træt, så beklager hvis det er lidt upræcist formuleret.
#40 Tarkovsky havde et anstrengt forhold til myndighederne, så jeg synes på ingen måde, det er overraskende eller usædvanligt, hvis han skulle have prøvet at gyde olie på vandene eller efterrationalisere processen. Det havde været totalt udelukket at sige, at det var myndighederne, der havde skamklippet hans film, medmindre han ville risikere at ende som f.eks. Sergei Parajanov. Det var trods alt ganske sædvanligt i Sovjet, at man sagde en ting offentligt og mente noget andet privat.
Selv i 1988 var opfattelsen i systemet, at "They [the auteur filmmakers] want to preach like a genius, a messiah. That is a position that is incompatible with our communist ethics".
Med hensyn til historien om Eduard Artemyev, så slår det mig som meget sært. Tarkovsky prøver på at overbevise Artemyev om, at han laver exceptionelle film, der er værd at arbejde med, og så vælge han bevidst at vise en ældre udgave af filmen, som han efter sigende er så utilfreds med. Det forekommer mig at være opsigtsvækkende besynderligt.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#40 Tarkovsky havde et anstrengt forhold til myndighederne, så jeg synes på ingen måde, det er overraskende eller usædvanligt, hvis han skulle have prøvet at gyde olie på vandene eller efterrationalisere processen. Det havde været totalt udelukket at sige, at det var myndighederne, der havde skamklippet hans film, medmindre han ville risikere at ende som f.eks. Sergei Parajanov. Det var trods alt ganske sædvanligt i Sovjet, at man sagde en ting offentligt og mente noget andet privat.
Mit personlige indtryk af Tarkovskij er, at han var et utroligt ærligt menneske, der hellere tav om noget end at lyve. Desuden kunne jeg godt tænke mig at se indicier for, at det rent faktisk skulle have været myndighederne, der stod for selve redigeringen af filmen. Da han til sidst nægtede at foretage flere klip, blev filmen jo lagt på hylden i adskillige år frem for at blive ændret yderligere.
Benway (42) skrev:
Selv i 1988 var opfattelsen i systemet, at "They [the auteur filmmakers] want to preach like a genius, a messiah. That is a position that is incompatible with our communist ethics".
Hvor er citatet fra?
Benway (42) skrev:
Med hensyn til historien om Eduard Artemyev, så slår det mig som meget sært. Tarkovsky prøver på at overbevise Artemyev om, at han laver exceptionelle film, der er værd at arbejde med, og så vælge han bevidst at vise en ældre udgave af filmen, som han efter sigende er så utilfreds med. Det forekommer mig at være opsigtsvækkende besynderligt.
Jeg beklager, for jeg misforstod og troede, at du mente, at Tarkovkij viste ham den ubeskårede udgave af "Solyaris". Jo det er da bestemt tankevækkende, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og der kan ligge andet til grund for den valgte version.
Forresten har jeg i "Andrei Tarkovsky: Interviews" fundet en lidt anden oversættelse af førnævnte interview. Først et lille uddrag af Michel Ciments indledning:
During the Moscow Film Festival Andrei Tarkovsky was nowhere to be seen. The resounding Cannes presentation of Andrei Roublev, arranged by the French distributor to the displeasure of the Soviet officials, could but force him to undertake this wise move. Any publicity made around his name would have only led to questionable ambiguities or to an unscrupulous exploitation. The following conversation is the only one he had with a foreign magazine. Since his film isn’t mentioned in the Soviet press, we can say that these declarations, recorded on a tape recorder, have an absolute, unique value.
[...]
MC: Could you tell me which scenes were cut from the film?
AT: First of all, nobody ever cut anything from my film. I’m the one who made cuts. The film’s first version was three hours and twenty minutes long. The second, three hours fifteen. The last version was reduced by me to three hours and six minutes. I declare, and I insist on this point–it’s my very sincere opinion–that the last version is the best one, the most accomplished, the “good” one according to me. As a matter of fact I only cut out places that were too long, and that the spectator doesn’t even notice. These cuts don’t change anything as regards subject matter, nor to the things we wanted to accentuate, nor to any important dialogues. In one word, we changed the timing, which had been badly calculated in the beginning. We did shorten some scenes containing violence, in order to create a psychological shock instead of a painful impression which would have gone against our aims. And all my comrades and fellow filmmakers who, during lengthy discussions, would advise me to make these cuts, were right. It took me a long time to recognize it. I imagined that they were putting pressure on my creative individuality, but afterwards I recognized that what was left over of the film was more than enough to accomplish the purpose I had set for my work. And I do not regret in the least to have brought the film down to its present length and state.
#43 Som sagt jeg siger ikke, at det kan bevises på nogen som helst måde, og jeg forsøger bestemt heller ikke at betvivle Tarkovskys personlige karakter eller lign, blot at jeg synes der er grund til at have en mistanke om, at det rent faktisk ikke er så enkelt som det er beskrevet i interviewet.
Citat er af Sergei Gerasimov. Det er fra bogen "A History of Russian Cinema" som igen citerer fra Iskusstvo Kino nr. 6.
Highland Park (43) skrev:
Jeg beklager, for jeg misforstod og troede, at du mente, at Tarkovkij viste ham den ubeskårede udgave af "Solyaris".
Det gør ingenting. Jeg havde slet ikke opfattet, at du troede, det var den, jeg talte om. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Okay, jeg har haft Andrei Rublev i hovedet hele dagen. Tror den film har gjort størrere indtryk på mig end jeg lige regnede med :)
Herligt at høre. Den gjorde også et kæmpe indtryk på mig, selvom jeg knap nok viste, hvad jeg skulle mene om den, da jeg først så den. Jeg må tilstå, at jeg stadig ikke kan se den sidste scene uden at fælde en tåre. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Så fik jeg endelig set den tredje film i rækken, nemlig Solaris. Må indrømme at den var meget anderledes end de to foregående. Var decideret hypnotiseret hele filmen igennem. Elsker køre scene i starten.
Var dog noget forvirret omkring hvordan det hele hang sammen, men det er også fedt at få lov til at prøve og lægge to og to sammen selv, men må indrømme at jeg fangede mig selv i at spolle tilbage mere end en gang for at være sikker på at have fået det hele med. Virkelig fed film og langt bedre end genindspilningen af Soderbergh.
Kunne dog ikke helt forstå hvorfor Kris nærmest ignorerer når der render en dværg ud fra Satorious(Har jeg stavet det rigtigt?) laboratorie... Virkelig spøjs scene, håbede lidt på at man lærte mere omkring den dværg, men det gjorde man så ikke.
#41 SublimeKen 11 år siden
Halvt inde i filmen slog jeg på pause, læste lidt om plottet på wikipedia og fik besvaret mine spørgsmål. Efter jeg ligesom forstod hvad for en film det var, så nød jeg den meget mere.
Kunne dog hele tiden godt lide dens skildring af det 15. århundrede og dens måde at gøre tilskueren til en ren observatør, lidt ligesom Enter the Void. Det var lidt en fed oplevelse af bare at observere hvordan det var i det 15. århundrede og sidde meditativt afslappet tilbage og nyde hvad Tarkovsky havde besluttet sig for at vise mig og hvilke hsitorier han ville fortælle omkring det 15. århundrede
Fik også lidt en følelse af at "undertrykkerne" i Andrei Rublev symboliserede de kommunister som sad på magten i Tarkovsky's eget hjemland.
Er vild træt, så beklager hvis det er lidt upræcist formuleret.
#42 Benway 11 år siden
Selv i 1988 var opfattelsen i systemet, at "They [the auteur filmmakers] want to preach like a genius, a messiah. That is a position that is incompatible with our communist ethics".
Med hensyn til historien om Eduard Artemyev, så slår det mig som meget sært. Tarkovsky prøver på at overbevise Artemyev om, at han laver exceptionelle film, der er værd at arbejde med, og så vælge han bevidst at vise en ældre udgave af filmen, som han efter sigende er så utilfreds med. Det forekommer mig at være opsigtsvækkende besynderligt.
#43 Highland Park 11 år siden
Hvor er citatet fra?
Jeg beklager, for jeg misforstod og troede, at du mente, at Tarkovkij viste ham den ubeskårede udgave af "Solyaris".
Jo det er da bestemt tankevækkende, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, og der kan ligge andet til grund for den valgte version.
Forresten har jeg i "Andrei Tarkovsky: Interviews" fundet en lidt anden oversættelse af førnævnte interview. Først et lille uddrag af Michel Ciments indledning:
#44 Benway 11 år siden
Citat er af Sergei Gerasimov. Det er fra bogen "A History of Russian Cinema" som igen citerer fra Iskusstvo Kino nr. 6.
Det gør ingenting. Jeg havde slet ikke opfattet, at du troede, det var den, jeg talte om. :)
#45 SublimeKen 11 år siden
#46 Benway 11 år siden
Herligt at høre. Den gjorde også et kæmpe indtryk på mig, selvom jeg knap nok viste, hvad jeg skulle mene om den, da jeg først så den. Jeg må tilstå, at jeg stadig ikke kan se den sidste scene uden at fælde en tåre. :)
#47 SublimeKen 11 år siden
Var dog noget forvirret omkring hvordan det hele hang sammen, men det er også fedt at få lov til at prøve og lægge to og to sammen selv, men må indrømme at jeg fangede mig selv i at spolle tilbage mere end en gang for at være sikker på at have fået det hele med. Virkelig fed film og langt bedre end genindspilningen af Soderbergh.
Kunne dog ikke helt forstå hvorfor Kris nærmest ignorerer når der render en dværg ud fra Satorious(Har jeg stavet det rigtigt?) laboratorie... Virkelig spøjs scene, håbede lidt på at man lærte mere omkring den dværg, men det gjorde man så ikke.