Noget af der værste i filmen er hvordan dens interne logik fucker fuldstændig op!
Her er scenen hvor alt tabes:
Hele filmes omdrejningspunkt er at selv den mindste ændrig har store konsekvenser. Godt, dette ser vi så en masser eksembler på som vi skal acceptere og det gør vi så på samme måde som man acceptere tidsrejser i Terminator osv.
Men, men... Så har vi en scene hvor Ashton er i fængsel og står over for en eller anden ikke så rar mand. For så at bevise sine evner (eller give sig stigmata - husker ikek helt formålet) går han tilbage i tiden og hamrer to spidser gennem sine hænder. Han går så tilbage til situationen i nutiden og har nu - tadaaa to ar. Vi tager den lige igen - han vender tilbage til nutiden efter at have smadret sine hænder som barn, og ALT ER VED DET GAMLE.. Han står i nøjagtigt den samme situation. Med andre ord går den scene imod alt hvad der tidligere er blevet etableret som filmens logik.
Du har fuldkommen ret. Jeg valgte bevidst ikke at skrue ned for retorikken. Jeg tænkte at glimtet i øjet ville fremstå tydeligt for dem der forstod det...
Jeg synes det er en udemærket film, som bare er ren underholdning til en bøtte popcorn.
Og skal man begynde at dissekere denne film, for manglende logik, så kunne man tage hundredevis af andre film, der er ligeså sløsede med, eller helt mangler logik.
Og skal du genere dårligt skuespil, så kan du bare tage 80% af alle film før 1960.
Og ja, du skal være velkommen til at dømme mig på den film, det rører mig ikke ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Hvis en person synes "The Butterfly Effect" er en god og dyb film, har denne person en notorisk dårlig filmsmag.
Det er simpelthen noget pis at fyrer af! Mennesker er forskellige og har forskellige filmsmag. Det er op til den enkelte om han/hun kan lide historien eller synes om filmen er hullet osv. Så du kan argumenterer hvorfor du synes filmen er dårlig, men det er alt for dårligt at sige at vedkommende har en dårlig filmsmag.
Personligt synes jeg at det er en fremragende og anderledes film, der byder på noget nyt. Filmen er spændende og underholdende fra start til slut. :)
Jeg forstår udemærket din pointe. Butterfly Effect er fyldt med klichéer, og nu er det godt nok lang tid siden jeg har set den. Jeg må nok få genset den for helt at kunne forstå din pointe.
Men at angribe folks personlige filmsmag på baggrund af én film synes jeg nu er lige i overkanten. Film er mange ting - kunst, eskapisme, underholdning og meget mere. For mig at se er Butterfly Effect en udemærket film til formålet - underholdning. Jeg betragter den ikke som vildt belærende - eller også er det bare fordi jeg har et filter, som sorterer moralprædiken fra i teenagefilm.
Butterfly Effect er og bliver en forholdsvis let tilgængelig film i sin genre, og med Aston Kutcher castet i hovedrollen er målgruppen vist også lagt - også selvom han ikke har en komedierolle. Dermed sagt skal der da også være plads til guilty pleasure-film og film, som kan ses uden man tænker for meget over plothuller og dybsindighed.
Ingen tvivl om at den ikke lever op til mange andre film i genren som eksempelvis Donnie Darko. Men simpel underholdning kan den sagtens klare for mit vedkommende - og formegentlig også mange andre.
If a ruler rocks, and a rock rules - who's coolest!?
Det er en udbredt misforståelse at al smag, derunder filmsmag, er helt og holdent subjektivt, hvilket dermed gør alles smag lige god og lige dårlig.
Det er ganske rigtigt "..op til den enkelte om han hun kan lide historien eller synes om filmen er hullet osv", men det gør ikke denne holdning spor holdbar, det gør den blot til den enkeltes. Hvis ikke man kan underbygge sine subjektive holdninger med nogen form for argumentation, er ens holdning ikke bare utroværdig, men også helt og aldeles irrelevant.
Derudover må man, f.eks. indenfor film, tage højde for at det meste kunst består af en høj grad håndværk. Film er et håndværk, og "The Butterfly Effect" er RIGTIG dårligt håndværk.
Det kan muligvis godt diskuteres hvorvidt denne påstand er rigtig eller forkert, men filmhåndværket er så håndgribeligt, at der til et vist plan ikke er noget at diskutere. Hvis en murer bygger en mur skæv, er der ingen der vil påstå at det er op til den enkelte at vurdere om muren er godt lavet, eller ej. En film, fejlagtigt filmet ude af fokus hele tiden, vil ingen (forhåbentligt) påstå er ligeså god som den er dårlig, for nu at sætte det på spidsen. "The Butterfly Effect" er billedligt talt ude af fokus fra det øjeblik den begynder til det øjeblik den slutter.
Jeg vil ikke underkende at der selvfølgelig findes en grad af individuel smag, som ikke kan diskuteres og som udelukkende er et spørgsmål om smag og behag. Jeg vil heller ikke påstå at min personlige holdning nødvendigvis er specielt mere rigtige end andres, men det er på sin vis underordnet. Jeg vil heller ikke påstå at kunne objektivt bevise at George W. Bush er den dårlig præsident.
Det hele handler om diskussionen. Jeg anerkender til fulde at alle mennesker har deres egen personlige, subjektive holdning, men det bliver den ikke mere rigtig af, slet ikke hvis de ikke engang gør mig den tjeneste at argumentere for den.
Se, problemet med denne form for totale værdirelativisme er at enhver diskussion bliver formålsløs. Hvis enhver holdning er ligegy-god kan man jo ligeså godt lade være med at snakke om det. Så kan Hive sige "Jeg synes The Butterfly Effect er god" og jeg kan sige "Jeg synes den er fantastisk dårlig", og så kan vi gå hver til sit uden at blive klogere hverken på hinanden eller filmen.
"Hvis en person synes "The Butterfly Effect" er en god og dyb film, har denne person en notorisk dårlig filmsmag"
Det er jo bare en påstand. Det er bare min mening. Hvorfor er den nu ikke god nok? Haha.
#11 Hive 16 år siden
Det er både prætentiøst og super arrogant at komme med postulater som dine.
#12 Patriarch 16 år siden
Her er scenen hvor alt tabes:
Men, men... Så har vi en scene hvor Ashton er i fængsel og står over for en eller anden ikke så rar mand. For så at bevise sine evner (eller give sig stigmata - husker ikek helt formålet) går han tilbage i tiden og hamrer to spidser gennem sine hænder. Han går så tilbage til situationen i nutiden og har nu - tadaaa to ar. Vi tager den lige igen - han vender tilbage til nutiden efter at have smadret sine hænder som barn, og ALT ER VED DET GAMLE.. Han står i nøjagtigt den samme situation. Med andre ord går den scene imod alt hvad der tidligere er blevet etableret som filmens logik.
Fatalt dårligt - nok det værste plot hul ever
#13 Zabriskie 16 år siden
Du har fuldkommen ret.
Jeg valgte bevidst ikke at skrue ned for retorikken. Jeg tænkte at glimtet i øjet ville fremstå tydeligt for dem der forstod det...
#12
Amen. Det er næsten absurd at begynde at dissekere plottet for manglende logik. Det falder fra hinanden nærmest før det bliver bygget op.
#14 Åkepool 16 år siden
Jeg synes det er en udemærket film, som bare er ren underholdning til en bøtte popcorn.
Og skal man begynde at dissekere denne film, for manglende logik, så kunne man tage hundredevis af andre film, der er ligeså sløsede med, eller helt mangler logik.
Og skal du genere dårligt skuespil, så kan du bare tage 80% af alle film før 1960.
Og ja, du skal være velkommen til at dømme mig på den film, det rører mig ikke ;)
#15 filmz-Is 16 år siden
Det er simpelthen noget pis at fyrer af!
Mennesker er forskellige og har forskellige filmsmag. Det er op til den enkelte om han/hun kan lide historien eller synes om filmen er hullet osv.
Så du kan argumenterer hvorfor du synes filmen er dårlig, men det er alt for dårligt at sige at vedkommende har en dårlig filmsmag.
Personligt synes jeg at det er en fremragende og anderledes film, der byder på noget nyt. Filmen er spændende og underholdende fra start til slut. :)
#16 dolphinfriendly 16 år siden
#17 filmz-canner 16 år siden
Men at angribe folks personlige filmsmag på baggrund af én film synes jeg nu er lige i overkanten. Film er mange ting - kunst, eskapisme, underholdning og meget mere. For mig at se er Butterfly Effect en udemærket film til formålet - underholdning. Jeg betragter den ikke som vildt belærende - eller også er det bare fordi jeg har et filter, som sorterer moralprædiken fra i teenagefilm.
Butterfly Effect er og bliver en forholdsvis let tilgængelig film i sin genre, og med Aston Kutcher castet i hovedrollen er målgruppen vist også lagt - også selvom han ikke har en komedierolle. Dermed sagt skal der da også være plads til guilty pleasure-film og film, som kan ses uden man tænker for meget over plothuller og dybsindighed.
Ingen tvivl om at den ikke lever op til mange andre film i genren som eksempelvis Donnie Darko. Men simpel underholdning kan den sagtens klare for mit vedkommende - og formegentlig også mange andre.
#18 Zabriskie 16 år siden
Det er en udbredt misforståelse at al smag, derunder filmsmag, er helt og holdent subjektivt, hvilket dermed gør alles smag lige god og lige dårlig.
Det er ganske rigtigt "..op til den enkelte om han hun kan lide historien eller synes om filmen er hullet osv", men det gør ikke denne holdning spor holdbar, det gør den blot til den enkeltes.
Hvis ikke man kan underbygge sine subjektive holdninger med nogen form for argumentation, er ens holdning ikke bare utroværdig, men også helt og aldeles irrelevant.
Derudover må man, f.eks. indenfor film, tage højde for at det meste kunst består af en høj grad håndværk. Film er et håndværk, og "The Butterfly Effect" er RIGTIG dårligt håndværk.
Det kan muligvis godt diskuteres hvorvidt denne påstand er rigtig eller forkert, men filmhåndværket er så håndgribeligt, at der til et vist plan ikke er noget at diskutere.
Hvis en murer bygger en mur skæv, er der ingen der vil påstå at det er op til den enkelte at vurdere om muren er godt lavet, eller ej.
En film, fejlagtigt filmet ude af fokus hele tiden, vil ingen (forhåbentligt) påstå er ligeså god som den er dårlig, for nu at sætte det på spidsen. "The Butterfly Effect" er billedligt talt ude af fokus fra det øjeblik den begynder til det øjeblik den slutter.
Jeg vil ikke underkende at der selvfølgelig findes en grad af individuel smag, som ikke kan diskuteres og som udelukkende er et spørgsmål om smag og behag. Jeg vil heller ikke påstå at min personlige holdning nødvendigvis er specielt mere rigtige end andres, men det er på sin vis underordnet. Jeg vil heller ikke påstå at kunne objektivt bevise at George W. Bush er den dårlig præsident.
Det hele handler om diskussionen. Jeg anerkender til fulde at alle mennesker har deres egen personlige, subjektive holdning, men det bliver den ikke mere rigtig af, slet ikke hvis de ikke engang gør mig den tjeneste at argumentere for den.
Se, problemet med denne form for totale værdirelativisme er at enhver diskussion bliver formålsløs. Hvis enhver holdning er ligegy-god kan man jo ligeså godt lade være med at snakke om det. Så kan Hive sige "Jeg synes The Butterfly Effect er god" og jeg kan sige "Jeg synes den er fantastisk dårlig", og så kan vi gå hver til sit uden at blive klogere hverken på hinanden eller filmen.
"Hvis en person synes "The Butterfly Effect" er en god og dyb film, har denne person en notorisk dårlig filmsmag"
Det er jo bare en påstand. Det er bare min mening. Hvorfor er den nu ikke god nok? Haha.
#19 Zabriskie 16 år siden
Selvfølgelig er det i overkanten. Det er simplificerende og nedladende og generaliserende.
It's merely to prove a point.
#20 filmz-Kadann 16 år siden
Nej, det er flamebait, der er en forskel. :)