Se - at sige at alt er perfekt er ikke subjektivt. Alt er IKKE perfekt i filmen jf. min post i nummer 12. Man kan så være ligeglad med den slags indre logik, men perfekt er det ikke. :)
Jeg må også erklære mig enig med lolmanden i at alt smag er ikke lige god. Noget er god smag, noget er ikke - nogle meninger er kvalificeret og andre er ikke.
Den var et nyt take på tidsrejser og en større måde at gribe cause and effect an på -selv om jeg giver dig ret i, at den var ret forsimplet på det psykologiske plan.
Jeg vil kommentere på nogle af de ting, du kommer med, som du mener er objektivt sande og gældende for, om folk har god eller dårlig smag i film. I en tråd som denne er spoilers efter min mening overflødige - filmen er jo selve oplægget til diskussion.
Et fuldstændig ulogisk og hullet manuskript
Huller kan ikke undgås i tidsrejsefilm, og i The Butterfly Effect må man hurtig slå sig til tåls med, at de sorte huller i hans hukommelse er forårsaget af, at han blev besat af sit fremtidige jeg, mens hans fremtidige jeg kun kan rejse tilbage til dér, hvor de sorte huller er.
Mange flere paradokser gør sig naturligvis gældende, og det går da helt galt, når filmen forsøger at forklare hovedpersonens egne forandringer, hvordan han taler og går anderledes, hver gang han har ændret på fortiden - en pointe, der aldrig slipper helt igennem ...
Absolut talentløse skuespilspræstationer
... fordi Ashton Kutcher ikke er dygtig karakterskuespiller, men man fanger den måske lidt i scenen, hvor han står og reciterer det græske alfabet for en flok sutter, og da hans kæreste på et tidspunkt siger, hvor anderledes han er. Men forandringen er svær at sætte en finger på selv på grund af Kutcher's ensformige præstation. Ikke desto mindre havde jeg personligt ikke svært ved at sympatisere med hans figur.
Når det gælder resten af cast'et, ja, så synes jeg, de spillede ganske upåklageligt i forhold til det manuskript, de havde. Amy Smart var ganske udmærket både som luder og almindelig studerende. William Lee Scott, Tommy, var endnu bedre. Vi taler ikke prisvindere her, men klart nok overbevisende nok til at filmen kan fungere på det grundlag.
Filosofi a la teenagertænkeroverlivetogskriverpoesiisindagbog
At filosofien er flad kommer sig af, at det ikke er en filosofisk film, medmindre man som seer forsøger at gøre den til det. Det er et thrillerdrama, en rutschebanetur med fast-paced handling. Kritikken er unfair, fordi filmen ikke forsøger på at være en filosofisk film som sådan.
Kliché på kliché på kliché (spåkonen i midten af filmen er fantastisk: "You have no soul!" , "you we're never meant to be!")
Der er helt klart et par stykker, også i biografversionen. "You have no idea how beautiful you are, do you?" Men det er primært dialogen, jeg her tænker på, men det må jeg så bare erklære for at være en af filmens svagheder.
Filmens styrker
Den bevarer sin uforudsigelighed, en vis kreativitet og suspensen fungerer også ganske udmærket, hvadenten det er når nazi'erne er ved at bryde ind i fangecellen, eller det er da Evan besøger sin far, eller da en kvinde med sit barn går hen til postkassen. Filmen veksler fint mellem disse aktive øjeblikke og så den mere afslappede drama, som giver en god spændingskurve.
Denne variation skaber også en relevans for forskellige mennesker med forskellige foretrukner i forhold til genrer.
Nu skal jeg spise, så kan ik lige skrive mere i denne omgang. Men du har naturligvis lov at synes, jeg har en dårlig filmssmag. (Jeg så for øvrigt, at seks af dine yndlingsfilm også er blandt mine favoritter.)
The only way to beat a troll is to not play their game.
#12: Nu nævner du Terminator som en anden tidsrejsefilm, og hvis jeg må fortolke dit indlæg lidt, så synes du den er mere stringent i sin logik end Butterfly Effect, når man først har accepteret selve ideen om tidsrejser. Uenig: Reese kan jo dårligt blive sendt tilbage til nutiden af sin egen søn John Connor, når han først undfanger sønnen i nutiden. Men det gør ikke Terminator til en dårligere film. På samme måde gør stigmata-scenen ikke Butterfly Effect til en dårligere film imo. Jeg synes det er en fed film, og den underholder mig langt mere end fx. Donnie Darko - også selvom det er et teenageidol med pjusket hår, der spiller hovedrollen. Jeg er selv 39 år, så jeg burde i hvert fald være ovre teenage-oprørs-perioden, jf. #16. (I øvrigt appellerer han til andre end teenagere, bare spørg Demi Moore :-D)
#9 - Er lidt uenig i din fortolkning af slutningen:
Kayleigh har naturligvis ingen erindring om de parallelle tidslinjer/universer, men Evan har. Han har stadig hukommelsen fra alle de liv, han har levet, hvis man tager konsekvensen af, hvad hjerneskanningen sagde tidligere - at hans hjerne bliver pumpet med nye erindringer hver gang han ændrer noget i fortiden. En proces der af uransagelige årsager giver ham epilepsi og næseblod ;-)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Huller kan ikke undgås i tidsrejsefilm, og i The Butterfly Effect må man hurtig slå sig til tåls med, at de sorte huller i hans hukommelse er forårsaget af, at han blev besat af sit fremtidige jeg, mens hans fremtidige jeg kun kan rejse tilbage til dér, hvor de sorte huller er.
Mange flere paradokser gør sig naturligvis gældende, og det går da helt galt, når filmen forsøger at forklare hovedpersonens egne forandringer, hvordan han taler og går anderledes, hver gang han har ændret på fortiden - en pointe, der aldrig slipper helt igennem ...
Det afhænger af hullernes størrelse og type. Nogle huller må man acceptere for at filmen overhoved kan laves (f.eks. tidrejsefilm). Men denne film har huller som er ud over det. Filmen etablere nogle regler, en indre logik, og de regler er omdrejningspunkt for hele filmen. Uden de regler og det setup så er der ingen Butterfly Effect. Når så man laver scener som den jeg beskrev tidligere så er det fuldstændig meningsløst, og nedbrydende. De laver en scene hvor The Butterfly Effect ikke har effect.
#21 blahblah 16 år siden
#22 Hive 16 år siden
#23 Patriarch 16 år siden
Se - at sige at alt er perfekt er ikke subjektivt. Alt er IKKE perfekt i filmen jf. min post i nummer 12. Man kan så være ligeglad med den slags indre logik, men perfekt er det ikke. :)
Jeg må også erklære mig enig med lolmanden i at alt smag er ikke lige god. Noget er god smag, noget er ikke - nogle meninger er kvalificeret og andre er ikke.
#24 Riqon 16 år siden
Den var et nyt take på tidsrejser og en større måde at gribe cause and effect an på -selv om jeg giver dig ret i, at den var ret forsimplet på det psykologiske plan.
Jeg vil kommentere på nogle af de ting, du kommer med, som du mener er objektivt sande og gældende for, om folk har god eller dårlig smag i film. I en tråd som denne er spoilers efter min mening overflødige - filmen er jo selve oplægget til diskussion.
Et fuldstændig ulogisk og hullet manuskript
Huller kan ikke undgås i tidsrejsefilm, og i The Butterfly Effect må man hurtig slå sig til tåls med, at de sorte huller i hans hukommelse er forårsaget af, at han blev besat af sit fremtidige jeg, mens hans fremtidige jeg kun kan rejse tilbage til dér, hvor de sorte huller er.
Mange flere paradokser gør sig naturligvis gældende, og det går da helt galt, når filmen forsøger at forklare hovedpersonens egne forandringer, hvordan han taler og går anderledes, hver gang han har ændret på fortiden - en pointe, der aldrig slipper helt igennem ...
Absolut talentløse skuespilspræstationer
... fordi Ashton Kutcher ikke er dygtig karakterskuespiller, men man fanger den måske lidt i scenen, hvor han står og reciterer det græske alfabet for en flok sutter, og da hans kæreste på et tidspunkt siger, hvor anderledes han er. Men forandringen er svær at sætte en finger på selv på grund af Kutcher's ensformige præstation. Ikke desto mindre havde jeg personligt ikke svært ved at sympatisere med hans figur.
Når det gælder resten af cast'et, ja, så synes jeg, de spillede ganske upåklageligt i forhold til det manuskript, de havde. Amy Smart var ganske udmærket både som luder og almindelig studerende. William Lee Scott, Tommy, var endnu bedre. Vi taler ikke prisvindere her, men klart nok overbevisende nok til at filmen kan fungere på det grundlag.
Filosofi a la teenagertænkeroverlivetogskriverpoesiisindagbog
At filosofien er flad kommer sig af, at det ikke er en filosofisk film, medmindre man som seer forsøger at gøre den til det. Det er et thrillerdrama, en rutschebanetur med fast-paced handling. Kritikken er unfair, fordi filmen ikke forsøger på at være en filosofisk film som sådan.
Kliché på kliché på kliché (spåkonen i midten af filmen er fantastisk: "You have no soul!" , "you we're never meant to be!")
Der er helt klart et par stykker, også i biografversionen.
"You have no idea how beautiful you are, do you?"
Men det er primært dialogen, jeg her tænker på, men det må jeg så bare erklære for at være en af filmens svagheder.
Filmens styrker
Den bevarer sin uforudsigelighed, en vis kreativitet og suspensen fungerer også ganske udmærket, hvadenten det er når nazi'erne er ved at bryde ind i fangecellen, eller det er da Evan besøger sin far, eller da en kvinde med sit barn går hen til postkassen. Filmen veksler fint mellem disse aktive øjeblikke og så den mere afslappede drama, som giver en god spændingskurve.
Denne variation skaber også en relevans for forskellige mennesker med forskellige foretrukner i forhold til genrer.
Nu skal jeg spise, så kan ik lige skrive mere i denne omgang. Men du har naturligvis lov at synes, jeg har en dårlig filmssmag. (Jeg så for øvrigt, at seks af dine yndlingsfilm også er blandt mine favoritter.)
#25 filmz-DocDoom 16 år siden
#26 Riqon 16 år siden
#27 filmz-DocDoom 16 år siden
#28 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#29 Patriarch 16 år siden
Det afhænger af hullernes størrelse og type. Nogle huller må man acceptere for at filmen overhoved kan laves (f.eks. tidrejsefilm). Men denne film har huller som er ud over det. Filmen etablere nogle regler, en indre logik, og de regler er omdrejningspunkt for hele filmen. Uden de regler og det setup så er der ingen Butterfly Effect. Når så man laver scener som den jeg beskrev tidligere så er det fuldstændig meningsløst, og nedbrydende. De laver en scene hvor The Butterfly Effect ikke har effect.
#30 filmz-bullettooth 16 år siden