#20 - At den kan tolkes tvetydigt, skyldes højest sandsynligt, at den bevæger sig i parallelverdener og roder med moderne teologi. Men det er bare gjort så uelegant, at det formår at være rodet, selvom det er så simpelt.
"2001" er skam ingen helligdom, og ofte er den meget nærliggende at sammenligne med eller drage parallel til. Bare ikke i dette tilfælde...
Brød mig godt om filmen da jeg i sin tid så den, har en svaghed for bevidsthedsopfattelsesudfordrende film. Tror ikke der som sådan er nogen tid i filmen, bare tilstande af bevidsthed (er det ikke et af New-age-temaerne, JannikAnd?), og husker kompositionen som underbyggende dette. Jeg kunne godt tænke mig snart at se den igen.
#17 - Vi har haft denne før, Bruce, og du ved, at jeg faktisk holder rigtig meget af "The Fountain". I en super-elitær og selvsmagende filmvennekreds oplever jeg ofte, at jeg står tilbage som advokat for Aronofskys New Age-propaganda - på trods af at jeg faktisk finder den banal, prætentiøs og til tider også overfladisk.
I mine øjne lever den på en personlig nerve, der sjældent er set bedre. Man fornemmer, hvor vigtigt det er for Aronofsky at fortælle denne historie. Men jeg må indrømme, at jeg muligvis heller havde set filmen uden de pompøse scanarier, hvor soundtracket, dog, redder en del hjem. Aronofsky er bedst, når han er intim. Desværre vil han så meget andet, og fred være med det. Men at kategorisere den som unik og sammenligne den med selveste "2001"... Der vil jeg ikke lege med mere.
Den som siger prætentiøs, kan selv være en lille tøs!!!
Anno Domini har fået en renæssance med 2001. Alt efter er ... efter. Ridley Scott sagde det der skulle siges på Venedig festivalen om sci-fi efter 2001.
“There’s nothing original. We’ve seen it all before. Been there. Done it,” he said. Asked to pick out examples, he said: “All of them. Yes, all of them.”
Selvom jeg ikke er enig, så er det jo en outstanding kommentar :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Jeg har desværre ikke set dem, men når jeg læser om dem, lyder det heller ikke sådan, og The Man From Earth har flere "movie-connections", hvis man tjekker imdb. Umiddelbart vil jeg sige Rumrejsen 2001, ihvertfald filmisk set.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Igen, kommer an på hvad du sammenligner den med? Lynch, Trier, Noé eller lign. Men hvornår sætter du en grænse?
Der må jeg komme til kort. Jeg ved reelt ikke, hvad fanden jeg snakker om og er desværre ikke nørdet nok til at kunne komme med nogle argumenter, der kan holde vand. Og min grænse hvad angår film som er mainstream, bliver nok sat noget senere end andre her i tråden. Men jeg er også bare en taber-newbie, når det kommer til filmanalyse.
[...].The woman's head lolled stupidly. No living companion was ever so agreeable.
hehe fair nok - jeg spurgte nemlig også bare, for jeg har ved gud set film fra instruktører, hvor man skulle tro, at filmene slet ikke appellerer til nogen som helst (og koster ikke meget), så smalle er de, og The Fountain har ihvertfald et budget på 35 millioner dollars, og skulle oprindeligt ha' kostet det dobbelte.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Jeg ser "The Fountain" som en film der handler om livet og døden, og ikke mindst hvorledes vi forholder os til den. Hvilket jeg går ud fra er den gængse holdning til filmen.
Den er sat op som videnskab imod tro. Der er så meget videnskaben kan gøre, hvilket vi også ser eksemplificeret i Tom som er en dygtig kirurg (det er i hvert fald det billede der bliver givet af ham) og som mener at han er i stand til at kurere alt. Han er ikke i stand til at erkende at han ikke er herre over liv og død. Filmen er hans rejse (hvilket bogen blandt andet symboliserer) imod en erkendelse af at døden er fin nok. Døden er ikke enden på livet, men en begyndelse på et nyt liv hvor Tom og Izzie på et tidspunkt vil finde hinanden igen, som reinkarnationer. Izzie er for længst nået til denne konklusion.
Det er dette vi ser i forhistorien og efterlivshistorien, at hver gang de dør finder de hinanden igen på den ene eller anden måde. Ydermere handler den også om hvorledes vi bruger den sidste tid med hinanden inden vi dør. Tom er mere besat af at kurere hende end at være sammen med hende.
Det er dette jeg får ud af filmen. Det gode er dog at man hver især kan få noget forskelligt ud af filmen, da den behandler et ømtåleligt emne. Aronofsky er i stand til at skabe empati for vores hovedfigurer uden at det ender ud i noget der bliver alt for sentimentalt. I den forbindelse hjælper Mansells score også fortrinligt til at hjælpe med dette.
Jeg får dog helt lyst til at se den igen, for lige at se nogle detaljer igennem.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#21 JannikAnd 14 år siden
"2001" er skam ingen helligdom, og ofte er den meget nærliggende at sammenligne med eller drage parallel til. Bare ikke i dette tilfælde...
#22 Muldgraver 14 år siden
#23 filmz-Bruce 14 år siden
Den som siger prætentiøs, kan selv være en lille tøs!!!
Anno Domini har fået en renæssance med 2001. Alt efter er ... efter. Ridley Scott sagde det der skulle siges på Venedig festivalen om sci-fi efter 2001.
“There’s nothing original. We’ve seen it all before. Been there. Done it,” he said. Asked to pick out examples, he said: “All of them. Yes, all of them.”
Selvom jeg ikke er enig, så er det jo en outstanding kommentar :)
#24 filmz-ab 14 år siden
Det er nu heller ikke langt fra sandheden det Scott sagde :-)
#25 filmz-Bruce 14 år siden
#26 filmz-ab 14 år siden
Jeg har desværre ikke set dem, men når jeg læser om dem, lyder det heller ikke sådan, og The Man From Earth har flere "movie-connections", hvis man tjekker imdb. Umiddelbart vil jeg sige Rumrejsen 2001, ihvertfald filmisk set.
#27 HG 14 år siden
Der må jeg komme til kort. Jeg ved reelt ikke, hvad fanden jeg snakker om og er desværre ikke nørdet nok til at kunne komme med nogle argumenter, der kan holde vand.
Og min grænse hvad angår film som er mainstream, bliver nok sat noget senere end andre her i tråden. Men jeg er også bare en taber-newbie, når det kommer til filmanalyse.
#28 filmz-ab 14 år siden
hehe fair nok - jeg spurgte nemlig også bare, for jeg har ved gud set film fra instruktører, hvor man skulle tro, at filmene slet ikke appellerer til nogen som helst (og koster ikke meget), så smalle er de, og The Fountain har ihvertfald et budget på 35 millioner dollars, og skulle oprindeligt ha' kostet det dobbelte.
#29 filmz-jonasgr 14 år siden
Den er sat op som videnskab imod tro. Der er så meget videnskaben kan gøre, hvilket vi også ser eksemplificeret i Tom som er en dygtig kirurg (det er i hvert fald det billede der bliver givet af ham) og som mener at han er i stand til at kurere alt. Han er ikke i stand til at erkende at han ikke er herre over liv og død. Filmen er hans rejse (hvilket bogen blandt andet symboliserer) imod en erkendelse af at døden er fin nok. Døden er ikke enden på livet, men en begyndelse på et nyt liv hvor Tom og Izzie på et tidspunkt vil finde hinanden igen, som reinkarnationer. Izzie er for længst nået til denne konklusion.
Det er dette vi ser i forhistorien og efterlivshistorien, at hver gang de dør finder de hinanden igen på den ene eller anden måde.
Ydermere handler den også om hvorledes vi bruger den sidste tid med hinanden inden vi dør. Tom er mere besat af at kurere hende end at være sammen med hende.
Det er dette jeg får ud af filmen. Det gode er dog at man hver især kan få noget forskelligt ud af filmen, da den behandler et ømtåleligt emne. Aronofsky er i stand til at skabe empati for vores hovedfigurer uden at det ender ud i noget der bliver alt for sentimentalt. I den forbindelse hjælper Mansells score også fortrinligt til at hjælpe med dette.
Jeg får dog helt lyst til at se den igen, for lige at se nogle detaljer igennem.
'Cause I'm evil"
#30 filmz-ab 14 år siden
Jeg er som sådan enig - der er ihvertfald en del religiøse detaljer i form af symboler.