Dette er første kapitel i en analyse af The Matrix Trilogy, som jeg arbejder på. Tænkte at nogen kunne finde det interessant at læse.

Forord

Selvom The Matrix kan ses uafhængigt af dens efterfølgere, er det trilogien som en helhed vi her vil kigge på og analysere. Som Ken Wilber og Cornel West så udmærket gør opmærksom på, på kommentarsporet i DVD-boksen, kan man kigge på filmene enkeltvis nok så meget, og finde mange meninger, men det er først når man sætter dem sammen som en helhed, at det virkelig giver mening. Derfor er det også trilogien som en helhed, der her bliver gennemgået og analyseret, og ikke tre enkeltstående film.

The Matrix Trilogy er bygget op som en uendelig lang række komplekse puslespil, der enkeltvis kan virke ligegyldige og malplacerede, men som tilsammen danner en uhyre gennemtænkt helhed.

Kapitel 1: Messias og Slangen

Neo og Jesus

The Matrix Trilogy er fyldt med referencer til kristendommen. I fortællingens midte står Neo, en messiansk skikkelse med guddommelige kræfter. Han udfører store mirakler, tilbedes af sine disciple, forfølges af magthaverne, forrådes og dør, hvorefter han genopstår for at fuldføre sin opgave… ligesom Jesus. Andre direkte paralleller kan drages ved Neos borgerlige navn, Thomas A. Anderson. Thomas betyder på aramæisk "tvilling", og "andros" (som Anderson refererer til) betyder på græsk "menneske". Samlet bliver det altså til "menneskesøn", en titel Jesus brugte om sig selv. Neo forrådes af Cypher, der kan ses som en parallel til kristendommens Judas. De har endda en slags "sidste nadver", inden det sker.

The Matrix Trilogy kan altså tilsyneladende ses som en moderne iscenesættelse af den almene kristendom… eller kan den? Er det virkelig så banalt? Så simpelt? Svaret er et stort og rungende "nej"! Langt hen ad vejen kan man drage nok så mange direkte paralleller, der stemmer fuldt ud over ens med kristendommen, men da vi når til Reloadeds afslutning, bryder hele denne forestilling sammen.

THE ARCHITECT – I am the Architect. I created the Matrix.

Det er i det afsluttende vendepunkt i Reloaded, at Neo står overfor the Architect, der er et oplagt billede på kristendommens Gud. Netop her opstår alle de mange problemer, der umuliggør en direkte sammenligning med den almene, dvs. den katolske og protestantiske, kristendom. For det er ganske tydeligt at the Architect og Neo står i klar modsætning til hinanden, og hvis vi sætter det ind i de kristne begreber, svarer det til at Jesus og Gud skulle være hinandens modsætninger, Sønnen og Faderen fjender. Det er i alle henseender i total modstrid med alle normale kristne forestillinger. Det er imidlertid tydeligt, at der er paralleller til kristendommen, men hvis man ikke alligevel kan gøre The Matrix Trilogy til en moderne kristen fortælling som sådan, hvad så?

Gnosticismen

Hvor fjendtliggørelsen af the Architect synes i klar modstrid med den traditionelle kristendomsforståelse, åbner den imidlertid op for en anden, urgammel forståelse af kristendommen… gnosticismen.

Igennem kirkehistorien har der eksisteret mange retninger inden for den kristne tro, hvoraf gnosticismen er en helt særlig retning, ved blandt andet at afvige drastisk fra opfattelsen af de helt basale hovedtræk i vor tids kristendom.

Gnosticismen er en betegnelse der dækker et fællestræk for en kristen retning, der i særlig grad manifesterede sig i det andet århundrede efter Jesu død. Selvom Jesus også i gnosticismen er en yderst central skikkelse, og selvom både den almene og den gnostiske retning omfatter en eller anden form af forsagelse af det kødelige, afviger gnosticismen alligevel fra den øvrige opfattelse. Gnostikerne anså sig selv som værende sande kristne, og påstod at basere deres holdninger og opfattelse på hemmelige overleveringer fra Jesus og hans disciple selv. De forsøgte hårdnakket at bevare en tilknytning til kirken, hvor de opfattede sig selv som højtstående aristokrater, men blev hurtigt bandlyst, hvorefter de dannede deres egne menigheder over det meste af det romerske rige.

Gnosticismen er som udgangspunkt udtryk for et pessimistisk verdenssyn. Den ser på verden som et fordærvet sted, et mørke bestående af lidelse og ondskab, der regeres af onde magter, hvilket er i direkte modstrid med den traditionelle, almene moderne kristendom. Dette syn var imidlertid ikke så fremmedartet i de første par hundrede år efter Jesu død, så hvad var den store kløft mellem gnosticismen og den almene kristendom så? Den store afvigelse findes i den konklusion gnostikerne drog på baggrund af denne pessimistiske verdensanskuelse. De mente at verden på ingen måde kunne være Guds værk!

For gnostikerne bliver Guddommen betragtet som Det højeste Væsen. Dette ubeskrivelige væsen, eller kraft, er uden for menneskelig fatteevne, og er som sådan ubeskrivelig. Denne Guddom er højt hævet over verden, hvorfor gnosticismen betragter selve skabelsen som et oprør imod Det højeste Væsen. Hvis menneskets verden, den kødelige verden, ikke er skabt af Guddommen, hvem eller hvad har så skabt den? Det er her Demiurgen kommer ind i billedet.

Demiurgen

Demiurgen er gnosticismens laverestående skabergud. Han betragtedes af mange gnostikere som værende identisk med den jødiske gud Jawhe, der også betragtedes som værende identisk med Djævelen. Verdens skabelse er ifølge gnosticismen intet mindre en den totale katastrofe, intet mindre end Undergangen, et oprør og et fald. Noget af Lyset fra Den Højestes ånd blev ifølge gnostikerne blandet med den mørke, fordærvede materielle verden. Således blev Lyset fanget i det menneskelige legeme. Lyset er i eksil.

The Matrix minder foruroligende meget om gnosticismens billede på verden og materien. Ifølge gnosticismen er verden udelukkende en illusion, og materielle ting blot uvirkelige skygger. Ligeledes er Adams og Evas tilstedeværelse i Edens Have ikke et lykkeligt Paradis i den gnostiske forstand, men en tid under Demiurgens absolutte slaveri.

Demiurgen er imidlertid ikke uden modstand fra Den Højeste. Som modtræk til Demiurgens slaveri, sendte Guddommen et "himmelsk sendebud", i form af sin førstefødte søn, Nous, der i skikkelse af Jesus skulle befri menneskeheden fra deres indespærring i kødet, ved at forkynde den sande, religiøse erkendelse.

The Matrix og gnosticismen

Hvor the Architect ikke passede ind som et billede på Gud, som han forstås af den traditionelle kristendom, er han derimod et umiddelbart glimrende billede på gnosticismens Demiurgen. Samtidig har vi Neo som Den Højestes sendebud, Nous, der skal befri menneskeheden fra den materielle verden, i dette tilfælde the Matrix’ virtuelle illusion. Den Højeste, Guddommen, er af en helt anden karakter end både Demiurgen og Nous, Neo og the Architect. Vi møder denne kraft i the Matrix i form af det mystiske fænomen the Source.

The Matrix Triogy kunne ikke ses som en moderne iscenesættelse af den traditionelle kristendom, men kan så til gengæld tilsyneladende ses som en moderne gnostisk fortælling… og dog. Ganske som store træk af trilogien afviger fra den almene kristendomsforståelse, er der også væsentlige træk der er i klar modstrid med gnosticismen.

Gnosticismens frelse er betinget af en fuldstændig verdensforsagelse, at man tager fuldkommen afstand fra kødet og det materielle, hvilket vi i den grad ikke møder hos menneskene i Zion. Ej heller er Zion en strengt religiøs sekt i gnostisk forstand. Det er tydeligt at disse mennesker nærmest dyrker kødet, som vi ser det i den gigantiske fest, der uspiller sig i Zions tempel. Dette tempel er dog ikke en parallel til en gnostisk kirke, menneskene her kommer for at feste, og danse, ikke for at tage afstand fra kødet, og opnå frelse. En fornægtelse af kødet finder vi imidlertid hos Neos modstander, Smith.

BANE/SMITH – I admit it’s difficult to even think, encased in this rotting piece of meat. A sufficating cloud you can’t escape.

Hvis trilogien ikke er almen kristen, men ej heller gnostisk, hvad er den så?

Antikrist

Skulle Neo virkelig kunne ses som Jesus, enten i gnostisk eller traditionel forstand? I så fald er det da underligt at der er så mange af Jesu egenskaber som vi ikke finder hos Neo. Neos mirakler kommer jo kun til udtryk i form af overlegenhed i krig og kamp, vi ser ham ikke give blinde synet tilbage, eller helbrede syge. Overlegenhed i krig og kamp? Siden hvornår hører krig og kamp til Jesu egenskaber? Neo holder ingen prædikener, ej heller er han nogen leder, som Jesus var det. Desuden udtrykker Neo på intet tidspunkt at man skal følge ham, han overlader vejen og beslutningerne til den enkelte, i stærk modsætning til Jesus. Ydermere tilbeder Neo ikke på nogen måde nogen form for højerestående Guddom, hverken den traditionelle Gud eller gnosticismens Højeste.

Derimod synes The Matrix Trilogy at passe yderst godt på en slags antikristen forståelse. Et slags oprør imod den kristne tro og dens idealer. Trilogien synes at benytte en lang række kristne symboler, der tilsyneladende passer på den kristne messiasforståelse, blot for derefter at vende det hele på hovedet som en næsten direkte omvurdering af de væsentlige kristne værdier, for i stedet at tage sympati for og forsvare de menneskelige lyster og værdier.

Slangen og Paradiset

I denne forståelse har vi the Architect, ikke som Den Almægtige, men som Skaberen (ikke nødvendigvis Demiurgen) der har skabt Paradiset, the Matrix. Ganske ligesom Edens Have, er denne verden det rene paradis, så længe man ikke tænker over nogen mening med det hele, så længe man ikke tænker over hvorfor man er der.

The Architects første verden var helt igennem perfekt, ganske som Agent Smith giver udtryk for det i den første film:

AGENT SMITH – The first Matrix was designed to be a perfect human world. Where none suffered. Where everyone would be happy. It was a disaster. No one would accept the program. Entire crops were lost.

Det er netop her problemerne begynder at opstå. The Matrix, Edens Have, er tidløs. Hvor længe er det lige det har været 1999? Intet forandres. Det er allerede perfekt, så det kan ikke blive bedre. Der er ingen forandring og udvikling. Disse er dog essentielle grundlag for liv og menneskelighed. Det er her Livets- og Visdommens Træer, træerne med De forbudte Frugter, kommer ind i billedet. Visdommens Træ er udgangen fra Edens Haven, ud til den virkelige verden med lidelse og tid. I the Matrix har vi denne udgang i form af en tydelig parallel til Æblet, nemlig the red pill.

Det er nu en traditionel eller gnostisk kristen forståelse af trilogien begynder at krakelere. For vi kan ikke snakke Æblet uden at snakke Slangen. Der har imidlertid ikke at kunne drages paralleller mellem Slangen og nogen af Neos eller menneskehedens fjender, i hverken det alment kristne eller gnostiske perspektiv, hvori vi havde sat Neo op som Jesus. Dette antikristne syn giver imidlertid mulighed for en Slange… betinget af at vi ikke sætter Neo op som en direkte parallel til Jesus. For er der nogen vi i den grad kan sammenligne med Slangen, er det rent faktisk Neo selv! Dog kan man heller ikke have Neo som en fuldt ud direkte parallel til Slangen, da denne forestilling også i sidste ende ville bryde sammen, men man kan dog sagtens se på Neo som en mere messiansk Slange, særligt hvis man kigger på ham igennem Reloaded.

Neo og Morpheus "befrier" folk fra the Matrix, ved hjælp af Den forbudte Frugt, Æblet, the red pill. Et vigtigt faktum er at alt dette, både Neo og, efter al sandsynlighed, også the red pill er designet af the Architect, hvilket gør forholdet mellem ham og Neo meget interessant.

Ved mødet mellem de to er the Architect klædt helt i hvidt og Neo fuldstændig i sort, hvilket er med til at understrege den totale kontrast mellem de to. Så the Architect er god og Neo er ond… eller hvad? Kan det virkelig passe at vores alle sammens store helt, Neo, skulle være et billede på ondskaben? Svaret er et stort "nej"! Det er nemlig her The Matrix Trilogy’s antikristne synspunkter kommer frem.

Gud og Slangen kan i denne fortolkning af trilogien ikke sættes op som godt og ondt. Slangen er ikke et billede på ondskaben, men et billede på forandringens kraft. Slangen er et symbol på livets essentielle grundlag, forandring og udvikling. Ved at følge Slangen forlader man Edens Have, til fordel for en verden med tid og lidelse, men også med forandring, kærlighed og udvikling. Det er kun ved at følge Slangen vi kan vågne op som "ægte" mennesker.

Ydermere understreges denne antikristendom da Neo står overfor valget mellem døren til hans højre og døren til hans venstre. Dette valg er lig valget mellem the blue pill og the red pill. Vil du acceptere den verden du lever i, eller vil du følge Slangen og spise Æblet? Betydningen af valget understreges af, at Jesus sidder til højre for Gud, så ved at vælge den højre dør, ville Neo indtage pladsen som Jesus, ved siden af the Architect. Ved at vælge døren til venstre ville Neo ofre hele menneskeheden til fordel for kærligheden. Neo handler som Slangen, og vælger døren til venstre.

Neo vælger oprøret, forandringen, udviklingen og kærligheden, og al den død, lidelse og smerte det medfører. Derfor er gevinsten heller ikke Paradis eller Utopia, tværtimod. For hvad er Zion?

Zion og menneskeheden

Det er tydeligt for enhver at Zion ikke er noget Paradis eller Utopia. Hvor vi ikke kunne placere Zion i gnosticismen, giver Zion pludselig meget mening i denne antikristne forståelse. Zion er i stærk kontrast til Edens Have og Det himmelske Paradis. Zion er så at sige "den jordiske lidelse".

Hvad Zion står for, symboliseres ved den gigantiske fest, der udspiller sig i Zions gigantiske underjordiske tempel. Musikken buldrer, mens alle folk danser. Vi ser gang på gang bare fødder trampe i den snavsede jord, hvilket viser at vi vitterligt befinder os i den jordiske verden, en beskidt og uren verden, ikke i et himmelsk Paradis. Morpheus tale hjælper til med at placere Zion.

MORPHEUS – Let us be heard from red core to black sky!

Zion ligger mellem den røde kerne og den sorte himmel, mellem Helvede og Himmelen. Det er her vi finder menneskeligheden, mellem dyriskhed og guddommelighed. Denne menneskelighed afspejlet af de tilstedeværendes dans. Vi ser at de dansende ikke har taget afstand fra deres dyriske side, med primitive seksuelle lyster. Ej heller er de fuldstændig opslugt af den. Deres dans er menneskelig, med formål og rytme, men også med simple lyster og impulser. De boltrer sig med andre ord i menneskelighed.

De dansenes afrikanske udseende har også sit at sige. Afrika er dér hvor menneskeracen blev født. Det er hvor vi oprindelig kommer fra. Afrika er fundamentet, fødselsstedet… moderen. Netop det er en af forklaringerne på, hvorfor The Oracle er sort. Netop Afrikas moderlighed hjælper os til at forstå de gigantiske kilder af flydende lava, vi ser i Zions undergrund. Vi er ved Jordens kerne, Jordens mave. Vi er i selve hjertet af menneskets natur.

Denne menneskelighed kan på ingen måde sammenlignes med de kristne værdier, hvorfor fortællingens kerne tilsyneladende består af antikristendom… og dog. For kigger man blot lidt videre vil man hurtigt opdage at denne beskrivelse langt fra er fyldestgørende.

Fortsættes i Kapitel 2: Vejen til Oplysning

Har lige fået læst hele svineriet. Jeg synes, det er god og spændende læsning af en filmtrilogi, jeg på ingen måder finder god. Dit/jeres sprogbrug er meget varierende, men aldrig uforståeligt. I skal helt klart have ros for en (indtil videre) flot opgave, med potentielle.

#4, det er ikke en opgave. Skriver udelukkende fordi jeg har lyst. De andre kapitler kommer, bare rolig, Kapitel 2 er næsten færdigt, men desværre er hvert kapitel sværere at formulere end det forrige.

#2 og #3, egentlig også dårligt skrevet. Det bliver ganske rigtigt til menneske+tvilling (tvillingeparret er Thomas Anderson og Neo). En tvilling af hankøn er dog også en søn, så helt forkert er det dog ikke, men I har ret.

#5:

"En tvilling af hankøn er dog også en søn"... øhh... forklar lige. For som jeg ser det er alle hankøn sønner til deres far... ikke kun tvillinger.

The character's names are viewed by many to have intentional plot-related meanings; Neo- is a Greek prefix meaning new, and Neo is also an anagram of one and eon. The coming of "The One" marks the end of an eon in the Matrix. The name Anderson literally means "son of man", the preferred self-title of Jesus (the Messiah in Christianity). The name Thomas can be viewed as a reference to Thomas, a disciple of Jesus, who was famous for his doubting. Also, "Thomas" literally means "two", and he is indeed living a double life as Mr. Anderson/Neo.

Wikipedia