Nu kom jeg jo til at introducere konceptet med at kalde "Gangster Squad" for kunst og min definition af kunst opstår fra, at så længe noget er skabt, så kan det gælde for at være kunst, fordi alt menneskabt er "kunstigt" og ud fra dette ord udvinder vi ordet "kunst". Jeg bruger den samme tankegang ift. det engelske sprog "Artificial" --> "Art".
Jeg har ikke tittet på nogen ordbog eller fulgt en bestemt filosof (selvom jeg er sikker på, at der er tredive filosofer, der har pointeret det før), men ud fra denne tankegang er Michaelangelos "David" og en unge, der laver et askebæger ud af ispinde "kunst".
Jeg vil ubetvivlsomt eksaltere Michaelangelo og hans "David" til at være den mere imponerende kunst end ungens askebæger og så er spørgsmålet, hvorfor jeg gør det?
Jeg ville vurdere arbejdsindsats, opgavens kompleksitet, statuens detaljer, visionen bag og resultatet udført og flere ting i min vurdering. Det ændrer dog ikke på, at Michaelangelos David behager mig mere end askebægret og derfor min tilbøjelighed til at være på "Team David". Jeg ville mene, at man stadigvæk kan gøre forskel på disse to kunstværker pga. de nævnte vurderingsmidler. Askebægret er ikke så svært at skabe (for to personer uden handicap af nogen art) i modsætning til "David".
Men hvad nu hvis jeg blev draget mere af askebægret? Hvad nu, hvis jeg synes, at det var større kunst? Gør det noget?
Jeg har det med "kunst industrien" på samme måde, som jeg har det med aktiemarkedet. Aktier stiger i værdi efter firmaers økonomi, selvfølgeligt, men menneskers opfattelse af en akties værdi, om det skal stige eller ej, er meget omskiftelig og frygtbaseret og hvad er forskellen, hvis vi taler om, f.eks. vurderingen af et maleri?
Hvis jeg maler en åkande og stiller mit maleri op ved siden af et af Monets værker og ti kunstuddannede akademikere af en eller anden årsag siger: "Det her er årdenlig syg kunzt!" om mit maleri... Deres uddannelse bør jo "forhindre dem" i at komme med sådan en vurdering, men andre faktorer kan spille ind, der gør, at man siger det ene, frem for det andet.
Hvad nu hvis de ikke vil tabe ansigt foran en anden kollega/rival og siger så et eller andet for at fremstå på en bestemt måde... På den måde kan man jo gejle hinanden op til at synes godt om noget, som ikke nødvendigvis er "godt" og skidt om noget, som ikke nødvendigvis er "skidt".
Så det eneste, der for mig, bliver uomstrideligt, er, at alt menneskeskabt er "kunst". Hvad der tiltaler mig og gør, at jeg får et forhold til det, der gør, at jeg enten elsker det, hader det, vil argumentere for eller imod det... Jøsses, det kommer ganske enkelt an på dagen!
For jeg er i bund og grund den person, jeg nu er, men mit humør kan være meget indvirkende på, hvad der tiltaler mig fra den ene dag til den anden. Ikke at jeg elsker sci-fi film den ene dag og hader dem den anden, men jeg kan måske lide en bestemt film mere, hvis jeg er i det rette humør til at se den. Hvis jeg er træt eller er uopmærksom... Så har den jo forværrede chancer.
Der findes jo utallige eksempler på kunstnere, som ikke er blevet værdsat i deres egen tid, men er blevet voldonaneret (elsker at stavekontrollen INGEN indvending har imod det ord) til i fremtiden... Betyder det så, at den kunstner ikke var kunstner i sin tid, fordi der ingen var, der ville give ham den anerkendelse? Det vil jeg ikke mene.
Nu har jeg skrevet meget og jeg vil gerne have jeres tanker om det, så nu slapper jeg lige af! :)
#51 the_paki_don 11 år siden
:)
Nu kom jeg jo til at introducere konceptet med at kalde "Gangster Squad" for kunst og min definition af kunst opstår fra, at så længe noget er skabt, så kan det gælde for at være kunst, fordi alt menneskabt er "kunstigt" og ud fra dette ord udvinder vi ordet "kunst".
Jeg bruger den samme tankegang ift. det engelske sprog "Artificial" --> "Art".
Jeg har ikke tittet på nogen ordbog eller fulgt en bestemt filosof (selvom jeg er sikker på, at der er tredive filosofer, der har pointeret det før), men ud fra denne tankegang er Michaelangelos "David" og en unge, der laver et askebæger ud af ispinde "kunst".
Jeg vil ubetvivlsomt eksaltere Michaelangelo og hans "David" til at være den mere imponerende kunst end ungens askebæger og så er spørgsmålet, hvorfor jeg gør det?
Jeg ville vurdere arbejdsindsats, opgavens kompleksitet, statuens detaljer, visionen bag og resultatet udført og flere ting i min vurdering. Det ændrer dog ikke på, at Michaelangelos David behager mig mere end askebægret og derfor min tilbøjelighed til at være på "Team David". Jeg ville mene, at man stadigvæk kan gøre forskel på disse to kunstværker pga. de nævnte vurderingsmidler. Askebægret er ikke så svært at skabe (for to personer uden handicap af nogen art) i modsætning til "David".
Men hvad nu hvis jeg blev draget mere af askebægret? Hvad nu, hvis jeg synes, at det var større kunst? Gør det noget?
Jeg har det med "kunst industrien" på samme måde, som jeg har det med aktiemarkedet.
Aktier stiger i værdi efter firmaers økonomi, selvfølgeligt, men menneskers opfattelse af en akties værdi, om det skal stige eller ej, er meget omskiftelig og frygtbaseret og hvad er forskellen, hvis vi taler om, f.eks. vurderingen af et maleri?
Hvis jeg maler en åkande og stiller mit maleri op ved siden af et af Monets værker og ti kunstuddannede akademikere af en eller anden årsag siger: "Det her er årdenlig syg kunzt!" om mit maleri... Deres uddannelse bør jo "forhindre dem" i at komme med sådan en vurdering, men andre faktorer kan spille ind, der gør, at man siger det ene, frem for det andet.
Hvad nu hvis de ikke vil tabe ansigt foran en anden kollega/rival og siger så et eller andet for at fremstå på en bestemt måde... På den måde kan man jo gejle hinanden op til at synes godt om noget, som ikke nødvendigvis er "godt" og skidt om noget, som ikke nødvendigvis er "skidt".
Så det eneste, der for mig, bliver uomstrideligt, er, at alt menneskeskabt er "kunst". Hvad der tiltaler mig og gør, at jeg får et forhold til det, der gør, at jeg enten elsker det, hader det, vil argumentere for eller imod det... Jøsses, det kommer ganske enkelt an på dagen!
For jeg er i bund og grund den person, jeg nu er, men mit humør kan være meget indvirkende på, hvad der tiltaler mig fra den ene dag til den anden. Ikke at jeg elsker sci-fi film den ene dag og hader dem den anden, men jeg kan måske lide en bestemt film mere, hvis jeg er i det rette humør til at se den. Hvis jeg er træt eller er uopmærksom... Så har den jo forværrede chancer.
Der findes jo utallige eksempler på kunstnere, som ikke er blevet værdsat i deres egen tid, men er blevet voldonaneret (elsker at stavekontrollen INGEN indvending har imod det ord) til i fremtiden... Betyder det så, at den kunstner ikke var kunstner i sin tid, fordi der ingen var, der ville give ham den anerkendelse? Det vil jeg ikke mene.
Nu har jeg skrevet meget og jeg vil gerne have jeres tanker om det, så nu slapper jeg lige af! :)