Jeg har et dilemma, som jeg håber, at I kan prøve at hjælpe mig med.
Det omhandler den snarligt udkommende "Gangster Squad".
Jeg er i stærke overvejelser, om jeg skal se filmen eller ej. Det lyder måske mærkeligt, men det er meget sjældent, at jeg IKKE ser en film. Jo, de fleste romantiske komediefilm og platte spoof film hopper jeg udenom. En stor del af filmene fra hele verden ser jeg dog, fordi jeg selv vil arbejde i branchen (da jeg ikke tjener særlig mange penge som skuespiller og så sjældent får noget... filmjobs... og ja, så kan man lige så godt snakke om kvinder her, så tæller jeg mig ikke som værende helt inden i varmen) og kan godt lide at udvide min horisont.
Da Gangster Squad stod til at udkomme sidste år, kunne jeg rigtig godt lide udsigten til en god omgang gangster underholdning. Jeg kunne med det samme se, at det ikke var en "Godfather" epic, vi havde med at gøre, men mere en stilistisk, legesyg og kælen for action og seje one-liners spyttet ud af hårdkogte mænd, der kigger en ekstra gang, når en stram dame går forbi dem i en knaldrød kjole. Underholdning, for at bruge et sikkert og simpelt udtryk.
Så skete den forfærdeligt tragiske massakre i forbindelse med "The Dark Knight Rises" og en scene fra Gangster Squad, hvor gangstere vælter ind i en biograf og går amok med Tommy Guns, blev klippet ud og filmen blev omskudt og udskudt.
Nu udkommer den i dens nye, mere "sikre" form, og jeg finder mig i en situation, hvor jeg er vred. Jeg er vred over, at man lader en hændelse fra verden diktere, hvordan ens værk (jeg vil tillade mig at kalde det kunst) skal udforme sig.
Nu er det jo ikke, som sagt, en film, der skal ramme publikum på et vanvittigt dybt og personligt plan (gisninger, men jeg synes, at det er en udtalelse, som jeg kan komme med uden de store risici). Den vil "blot" underholde. Den er skabt til at generere penge og underholde folk, som betaler penge for blot at blive underholdt (dette er ingen kritik. Underholdning er meget vigtigt i min bog). Så hvis man ser på filmen kun som et produkt, så er det vel i orden, at man tilrettelægger sit produkt, så det kan ramme så bred en skare som muligt?
Dog ærgrer det mig, at man vælger at "sige", at da man har et inferiørt produkt, så er det okay, at man klipper en scene væk, som var tiltænkt filmen og var en fungerende sammenhæng i den og for at lefle for publikum og undgå at støde eller skabe røre, så ændrer man det. Så har man, efter min analyse, sagt, at dette her er en film, der ikke kan stå inde for sin værdi som film, der skulle sige noget, men blot er en film, der er markedsførings kynisme.
Vi går ikke op i, om vi tager nogle chancer... Vi vil blot have nogle penge, som vi kan tage med i banken. Og det synes jeg, er brand ærgerligt.
Jeg vil gerne skabe stor kunst i min levetid på film og teater, men jeg vil da også gerne "bare" underholde, men jeg græmmes ved tanken, hvis jeg fandt mig selv i en situation, hvor jeg gik på kompromis med min historie på samme måde, som folkene bag "Gangster Squad" har gjort det.
Jeg kan huske, da "Gone Baby Gone" skulle udkomme i England, så blev den skubbet med mere end et år, fordi Madeleine, en lille engelsk blond 4-årig pige, var blevet kidnappet og så var den film SLET IKKE I ORDEN AT VISE! Det fandt jeg meget umodent. Verden er fuld af lorte situationer og hvis man hver gang skal til at skubbe ting tilbage, fordi de måske kan støde ind i noget, der er hændt i nyere tid og dermed kan skabe rama skrig... Jeg synes bare ikke, at kunsten skal lade sig diktere af dens publikum, for kunsten skal netop tage publikum på en [uforventet] rejse og overraske og chokere og pirre og glæde...
Med denne historiemæssige omstrukturering føler jeg ikke, at jeg har lyst til at støtte filmen, men jeg vil gerne se, om vi kan få nogle tanker ind, som både kan støtte min tankegang og modsige den, så jeg kan tænke lidt mere over min umiddelbare beslutning. Jeg er virkelig glad for mange af skuespillerne i filmen og så især frem til at se Sean Penn i den, men jeg føler også, at jeg skal lære at sige fra rigtigt, i stedet for på den måde, som jeg føler, at nogle folk på det store Internet kan finde på at gøre... retorisk og så smutter de ind og ser skidtet alligevel.
Jeg kan godt forstå dit dilemma og har det på samme måde. Det er over kanten, at diverse hændelser får lov at diktere film så meget som de gør.
men det er svært at give dig råd til hvad du skal gøre, især da jeg ikke har haft den store interesse i filmen so far og nok vil ende med at se den på dvd en dag om lang tid. Jeg har vist ikke engang set traileren.
Men du kan jo beslutte at "straffe" dem ved ikke at se den i biffen og så låne den på dvd en dag, så har du ikke betalt noget til dem. Muligheden er så bare at den måske kan være skide god med flotte billeder osv. og så vil du sidde der foran fladskærmen og ærgre dig gul og blå, over at du ikke nappede den i biffen ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Tja, men nu formåede traileren så at fange mig... til at starte med! Med det udgangspunkt at jeg i det mindste er i markedet blandt de interesserede, mens du ikke er det, så har vi ikke de samme forudsætninger for at vurdere, om man bør se den eller ej. Ikke dermed sagt at din vurdering af filmen er forkert eller noget. Det er bare lidt som, hvis jeg skrev noget om at ville se Justin Bieber live eller ej og du så sagde "Jeg hader Justin Bieber, han er en klaphat!". Men du VAR jo interesseret... Hvad var det, der fik dig til at trække dig ud (ja, traileren, men hvad var det ved den? Var det stilen, skuespillet, musikken...)
Nu er jeg en, der også går ind og ser en film, hvis den får gode anmeldelser og lige pt. så er den på 47% på Rotten Tomatoes, så det kan være, at det alene kan afholde mig. Jeg har en ven, der kan tage mig gratis med i biffen, så længe jeg køber ham en sodavand, så på en måde "betaler" jeg for filmen. Jeg kunne godt forestille mig, at han ville tilbyde mig at tage ind og se den med ham, men har tænkt, at det skulle være et "Nej tak" i denne omgang.
Og så kan man altid komme til at ærgre sig over, at en film ikke blev set i biffen, men jeg har en holdning, der hedder "Fortiden er urørlig, men nutiden er medgørlig", så jeg ærgrer mig ikke så meget over mistede muligheder så meget som før. Jeg kommer jo desværre også til at se Dredd på Blu-ray, selvom jeg brændende gerne ville se den både i 3D, som normalt er et fravalg for mig, og i biffen, men det passede bare aldrig ind med mine rejser over den periode, hvor filmen var i biffen i forskellige dele af verden...
Hvis ikke du ser den i biografen så ender du emd og se den på BD eller DVD senere, det er jeg sikker på, du har en gang været "hypede" på den, så sker tragedigen, og de ændrer på en vital scene, men selv om de gør det og jeg er er enig i det du skriver, så tror jeg ganske enkelt ikke du vil kunne holde dig fra at se den, du vil vide hvordan filmen ender med og blive selv med tragedigen i mente.
Så spørgsmålet er snare, hvornår du vil se den, om du vil se den med det samme io biografen, BD/DVD eller vente på den kommer i tv en gang.
Kan sagtens følge din tankegang, men det er ikke sidste gang de her ting vil ske, tingene sker også i spilverden, Twin Towers blev patchet væk i Flightsimulator i forb. med 9/11 det self. ikke så vital en del da der jo ikke rigtig er en historie i de spil, men det er stadigvæk en gruppe mennesker som får mere magt end de burde ha.
Jack Reacher blev så vidt jeg ved også udsat i USA da der var det her skyderi.
Jeg har, hvertfald planlagt og sku ind og se filmen, castet virke fænomenalt, og det virker som en film, hvor de har fået lov og "lege" en hel del, jeg regner ikke med noget L.A. Confidential, men jeg håber dog på det ikke kun er Jay Z der levere soundtracket, at det måske blot var til traileren, hvor det nu også fungere godt til.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Nu er det jo ikke, som sagt, en film, der skal ramme publikum på et vanvittigt dybt og personligt plan (gisninger, men jeg synes, at det er en udtalelse, som jeg kan komme med uden de store risici). Den vil "blot" underholde. Den er skabt til at generere penge og underholde folk, som betaler penge for blot at blive underholdt (dette er ingen kritik. Underholdning er meget vigtigt i min bog). Så hvis man ser på filmen kun som et produkt, så er det vel i orden, at man tilrettelægger sit produkt, så det kan ramme så bred en skare som muligt?
En kunstner eller håndværker må vel selv bestemme, hvorledes vedkommende udtrykker sig, og hvilke faktorer han lader sit værk påvirke af. Såvel kunst som produkter er mig bekendt altid et resultat af kunstnerens interaktion med omverdenen, hvad enten sigtet er materielt, sjæleligt eller begge dele. Så synes jeg, det er ganske fint, du som forbruger eller bevidsthedsudvider søger at afklare dit forhold til objektet og din integritet som individ.
Når der er tale om en kommercielt produkt, som, som du siger, bare skal underholde, kan jeg ikke se, der er nogen form for integritet eller vision, som går tabt, ved at de ændrer produktet på den ene eller anden måde. Underholdningsmomentet er en rent umiddelbar tilstand, som højest kan bibringe katarsis. Hvad jeg dog bestemt også mener har berettigelse, og kan være meget gavnligt for individet, omend det vel kan være passiverende også, hvilket så er destruktivt.
At kalde et kommercielt produkt for kunst, har jeg det dog vanskeligt med, da kunst for mig at se, og tidligere antydet, er en form som søger at udvide bevidstheden gennem (kunstig/konstrueret) erkendelse. Kunst er altså ikke bekræftende, men ekspanderende menneskelighed.
Derfor kan oplevelsen af kunst også findes i et kommercielt produkt, som ikke har det som sin intention, ligesom en professionel filantrop kan gøre noget godt for mennesker, selvom det bare er en forretning for vedkommende. Og jeg formoder det vi ser mest af, også i Hollywood, er håndværkere, som gerne vil indgyde deres håndværk et vist mål af kunstneriskhed, så forbrugeren også får lidt til bevidstheden også, selvom det primære formål er fornøjelsen og magten. Og så findes der vel sølle kunstnere, som ikke har klare formål med deres værker, eller er for forvirrede til at udtrykke sig, eller hvad ved jeg. Det er for mig at se vanskeligt, og til dels formålsløst at dømme hvorvidt noget er kunst eller ej, men kan være meget fornuftigt at gøre sig selv begreb om, så man i det mindste udvider sit forhold til verden?
Jeg ved egentlig ikke noget om emnet, har blot engang tænkt en smule over det. Og så er indlægget ikke just gennemarbejdet, så jeg tager altså forbehold overfor begrebsforvirring og mangelfuld systematik :)
Jo, men det er jo i biografbilletter, at filmens succes bliver vurderet primært og det, at jeg ikke indløser billet til den, men måske ser den sammen med nogle venner en gang på Blu-ray (nok leje), så har jeg i hvert fald fået respekteret mit intellektuelle behov for at tage afstand til markedsføringsunderkastelse og så også den del af mig, der egentlig godt vil se Ryan Gosling score en dame med nogle flotte... bryster. Hun ser ud til at have flotte bryster. Måske er det bare mig.
Jeg ved ikke, om jeg er for åbensindet, men så snart man har et produkt/objekt skabt af mennesket, der kan registreres af mindst én af ens 5 sanser, så kan det tælle for "kunst". "Kunst"/"Art" er jo beslægtet eller decideret destilleret fra "Kunstigt"/"Artificial", så vi har at gøre med genstande, der er "ægte" og så tillægger vi det titlen som værende kunst eller ej. (jeg har altid tænkt over, hvor sjovt udtrykket "ægte kunst" er i den sammenhæng). Og jeg er mere tilbøjelig til at sige, at der ikke findes god kunst kontra dårlig kunst, men mere relevant kunst kontra irrelevant kunst.
Der er flere mennesker, der ophøjer Twilight filmene til at være tegn på Guds eksistens... På den gode måde. Som en der sender manna fra himlen. Og så er der nogle andre, som ser det som tegn på Guds eksistens... På den dårlige måde. Som ham den hævngerrige fra det Gamle Testamente, der sparkede røv på dem, der fuckede for meget rundt og sendte ti landeplager til Egypten (heldigvis i denne omgang blev det kun til 5).
Alle film er for mig kunst. Der er bare nogle film, jeg klart ville ophøje til at være mere relevant kunst end andet. Jeg vil have nemmere ved at kalde Schindlers Liste for et kunstværk end en film med Miley Cyrus i den, men omvendt kan man finde en med den modsatte holdning.
Din tanke om, at kunst er "en form som søger at udvide bevidstheden gennem (kunstig/konstrueret) erkendelse"... Men skal erkendelsen altid være bevidsthedsudvidende? Et maleri kan meget hurtigt defineres som kunst, men maleriet kan bestå af et landskab med nogle huse og nogle skyer... Ikke just udfordrende, vel?
Så ja, for mig er Gangster Squad, et kommercielt produkt, kunst. Jeg ved bare ikke, om jeg selv som kunstner kan acceptere, at man sælger ud, mens man i forvejen var i gang med at sælge ud! Det er lidt som en prostitueret har sagt ja til at blive fingerkneppet i nummi og så siger kunden "Jeg vil gerne stoppe min storetå deri også" og så siger den prostituerede "Hrmgffgf", fordi hun har en stor, rød gagball i munden, men det betyder "Ja, go for it, nu hvor vi allerede er i gang." Det er et miljø, hvor man forventer en form for apati, så kan man jo ligeså godt hælde mere sauce på, ikke også? Det synes jeg er synd. Som Picard ville sige det "The line must be drawn HERE!".
Jo, men det er jo i biografbilletter, at filmens succes bliver vurderet primært og det
Men jeg tror nu stort set kun at det der betyder noget i den henseende, er hvor godt den klarer sig i de amerikanske biografer. Det filmselskab der har truffet beslutningen om at ændre på filmen, bekymrer sig formenligt ikke om hvordan den har klaret sig i Danmark.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
"ægte kunst" er i den sammenhæng). Og jeg er mere tilbøjelig til at sige, at der ikke findes god kunst kontra dårlig kunst, men mere relevant kunst kontra irrelevant kunst.
Interessant take på kunst. Et begreb jeg efterhånden sjældent bruger. Hvis overhovedet. For jeg ved snart ikke hvad det betyder :D Men ofte prøver man at forbinde de lidt mere tunge film med udtrykket og dermed ophøje det.
#1 the_paki_don 11 år siden
Jeg har et dilemma, som jeg håber, at I kan prøve at hjælpe mig med.
Det omhandler den snarligt udkommende "Gangster Squad".
Jeg er i stærke overvejelser, om jeg skal se filmen eller ej. Det lyder måske mærkeligt, men det er meget sjældent, at jeg IKKE ser en film. Jo, de fleste romantiske komediefilm og platte spoof film hopper jeg udenom. En stor del af filmene fra hele verden ser jeg dog, fordi jeg selv vil arbejde i branchen (da jeg ikke tjener særlig mange penge som skuespiller og så sjældent får noget... filmjobs... og ja, så kan man lige så godt snakke om kvinder her, så tæller jeg mig ikke som værende helt inden i varmen) og kan godt lide at udvide min horisont.
Da Gangster Squad stod til at udkomme sidste år, kunne jeg rigtig godt lide udsigten til en god omgang gangster underholdning. Jeg kunne med det samme se, at det ikke var en "Godfather" epic, vi havde med at gøre, men mere en stilistisk, legesyg og kælen for action og seje one-liners spyttet ud af hårdkogte mænd, der kigger en ekstra gang, når en stram dame går forbi dem i en knaldrød kjole. Underholdning, for at bruge et sikkert og simpelt udtryk.
Så skete den forfærdeligt tragiske massakre i forbindelse med "The Dark Knight Rises" og en scene fra Gangster Squad, hvor gangstere vælter ind i en biograf og går amok med Tommy Guns, blev klippet ud og filmen blev omskudt og udskudt.
Nu udkommer den i dens nye, mere "sikre" form, og jeg finder mig i en situation, hvor jeg er vred. Jeg er vred over, at man lader en hændelse fra verden diktere, hvordan ens værk (jeg vil tillade mig at kalde det kunst) skal udforme sig.
Nu er det jo ikke, som sagt, en film, der skal ramme publikum på et vanvittigt dybt og personligt plan (gisninger, men jeg synes, at det er en udtalelse, som jeg kan komme med uden de store risici). Den vil "blot" underholde. Den er skabt til at generere penge og underholde folk, som betaler penge for blot at blive underholdt (dette er ingen kritik. Underholdning er meget vigtigt i min bog). Så hvis man ser på filmen kun som et produkt, så er det vel i orden, at man tilrettelægger sit produkt, så det kan ramme så bred en skare som muligt?
Dog ærgrer det mig, at man vælger at "sige", at da man har et inferiørt produkt, så er det okay, at man klipper en scene væk, som var tiltænkt filmen og var en fungerende sammenhæng i den og for at lefle for publikum og undgå at støde eller skabe røre, så ændrer man det. Så har man, efter min analyse, sagt, at dette her er en film, der ikke kan stå inde for sin værdi som film, der skulle sige noget, men blot er en film, der er markedsførings kynisme.
Vi går ikke op i, om vi tager nogle chancer... Vi vil blot have nogle penge, som vi kan tage med i banken. Og det synes jeg, er brand ærgerligt.
Jeg vil gerne skabe stor kunst i min levetid på film og teater, men jeg vil da også gerne "bare" underholde, men jeg græmmes ved tanken, hvis jeg fandt mig selv i en situation, hvor jeg gik på kompromis med min historie på samme måde, som folkene bag "Gangster Squad" har gjort det.
Jeg kan huske, da "Gone Baby Gone" skulle udkomme i England, så blev den skubbet med mere end et år, fordi Madeleine, en lille engelsk blond 4-årig pige, var blevet kidnappet og så var den film SLET IKKE I ORDEN AT VISE!
Det fandt jeg meget umodent. Verden er fuld af lorte situationer og hvis man hver gang skal til at skubbe ting tilbage, fordi de måske kan støde ind i noget, der er hændt i nyere tid og dermed kan skabe rama skrig... Jeg synes bare ikke, at kunsten skal lade sig diktere af dens publikum, for kunsten skal netop tage publikum på en [uforventet] rejse og overraske og chokere og pirre og glæde...
Med denne historiemæssige omstrukturering føler jeg ikke, at jeg har lyst til at støtte filmen, men jeg vil gerne se, om vi kan få nogle tanker ind, som både kan støtte min tankegang og modsige den, så jeg kan tænke lidt mere over min umiddelbare beslutning. Jeg er virkelig glad for mange af skuespillerne i filmen og så især frem til at se Sean Penn i den, men jeg føler også, at jeg skal lære at sige fra rigtigt, i stedet for på den måde, som jeg føler, at nogle folk på det store Internet kan finde på at gøre... retorisk og så smutter de ind og ser skidtet alligevel.
Håber vi kan få en god snak om det!
#2 PredatorX 11 år siden
#3 Åkepool 11 år siden
men det er svært at give dig råd til hvad du skal gøre, især da jeg ikke har haft den store interesse i filmen so far og nok vil ende med at se den på dvd en dag om lang tid. Jeg har vist ikke engang set traileren.
Men du kan jo beslutte at "straffe" dem ved ikke at se den i biffen og så låne den på dvd en dag, så har du ikke betalt noget til dem. Muligheden er så bare at den måske kan være skide god med flotte billeder osv. og så vil du sidde der foran fladskærmen og ærgre dig gul og blå, over at du ikke nappede den i biffen ;)
#4 the_paki_don 11 år siden
Tja, men nu formåede traileren så at fange mig... til at starte med! Med det udgangspunkt at jeg i det mindste er i markedet blandt de interesserede, mens du ikke er det, så har vi ikke de samme forudsætninger for at vurdere, om man bør se den eller ej. Ikke dermed sagt at din vurdering af filmen er forkert eller noget. Det er bare lidt som, hvis jeg skrev noget om at ville se Justin Bieber live eller ej og du så sagde "Jeg hader Justin Bieber, han er en klaphat!". Men du VAR jo interesseret... Hvad var det, der fik dig til at trække dig ud (ja, traileren, men hvad var det ved den? Var det stilen, skuespillet, musikken...)
#3
Nu er jeg en, der også går ind og ser en film, hvis den får gode anmeldelser og lige pt. så er den på 47% på Rotten Tomatoes, så det kan være, at det alene kan afholde mig. Jeg har en ven, der kan tage mig gratis med i biffen, så længe jeg køber ham en sodavand, så på en måde "betaler" jeg for filmen. Jeg kunne godt forestille mig, at han ville tilbyde mig at tage ind og se den med ham, men har tænkt, at det skulle være et "Nej tak" i denne omgang.
Og så kan man altid komme til at ærgre sig over, at en film ikke blev set i biffen, men jeg har en holdning, der hedder "Fortiden er urørlig, men nutiden er medgørlig", så jeg ærgrer mig ikke så meget over mistede muligheder så meget som før. Jeg kommer jo desværre også til at se Dredd på Blu-ray, selvom jeg brændende gerne ville se den både i 3D, som normalt er et fravalg for mig, og i biffen, men det passede bare aldrig ind med mine rejser over den periode, hvor filmen var i biffen i forskellige dele af verden...
#5 elwood 11 år siden
Så spørgsmålet er snare, hvornår du vil se den, om du vil se den med det samme io biografen, BD/DVD eller vente på den kommer i tv en gang.
Kan sagtens følge din tankegang, men det er ikke sidste gang de her ting vil ske, tingene sker også i spilverden, Twin Towers blev patchet væk i Flightsimulator i forb. med 9/11 det self. ikke så vital en del da der jo ikke rigtig er en historie i de spil, men det er stadigvæk en gruppe mennesker som får mere magt end de burde ha.
Jack Reacher blev så vidt jeg ved også udsat i USA da der var det her skyderi.
Jeg har, hvertfald planlagt og sku ind og se filmen, castet virke fænomenalt, og det virker som en film, hvor de har fået lov og "lege" en hel del, jeg regner ikke med noget L.A. Confidential, men jeg håber dog på det ikke kun er Jay Z der levere soundtracket, at det måske blot var til traileren, hvor det nu også fungere godt til.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#6 Muldgraver 11 år siden
En kunstner eller håndværker må vel selv bestemme, hvorledes vedkommende udtrykker sig, og hvilke faktorer han lader sit værk påvirke af. Såvel kunst som produkter er mig bekendt altid et resultat af kunstnerens interaktion med omverdenen, hvad enten sigtet er materielt, sjæleligt eller begge dele. Så synes jeg, det er ganske fint, du som forbruger eller bevidsthedsudvider søger at afklare dit forhold til objektet og din integritet som individ.
Når der er tale om en kommercielt produkt, som, som du siger, bare skal underholde, kan jeg ikke se, der er nogen form for integritet eller vision, som går tabt, ved at de ændrer produktet på den ene eller anden måde. Underholdningsmomentet er en rent umiddelbar tilstand, som højest kan bibringe katarsis. Hvad jeg dog bestemt også mener har berettigelse, og kan være meget gavnligt for individet, omend det vel kan være passiverende også, hvilket så er destruktivt.
At kalde et kommercielt produkt for kunst, har jeg det dog vanskeligt med, da kunst for mig at se, og tidligere antydet, er en form som søger at udvide bevidstheden gennem (kunstig/konstrueret) erkendelse. Kunst er altså ikke bekræftende, men ekspanderende menneskelighed.
Derfor kan oplevelsen af kunst også findes i et kommercielt produkt, som ikke har det som sin intention, ligesom en professionel filantrop kan gøre noget godt for mennesker, selvom det bare er en forretning for vedkommende. Og jeg formoder det vi ser mest af, også i Hollywood, er håndværkere, som gerne vil indgyde deres håndværk et vist mål af kunstneriskhed, så forbrugeren også får lidt til bevidstheden også, selvom det primære formål er fornøjelsen og magten. Og så findes der vel sølle kunstnere, som ikke har klare formål med deres værker, eller er for forvirrede til at udtrykke sig, eller hvad ved jeg. Det er for mig at se vanskeligt, og til dels formålsløst at dømme hvorvidt noget er kunst eller ej, men kan være meget fornuftigt at gøre sig selv begreb om, så man i det mindste udvider sit forhold til verden?
Jeg ved egentlig ikke noget om emnet, har blot engang tænkt en smule over det. Og så er indlægget ikke just gennemarbejdet, så jeg tager altså forbehold overfor begrebsforvirring og mangelfuld systematik :)
#7 the_paki_don 11 år siden
Jo, men det er jo i biografbilletter, at filmens succes bliver vurderet primært og det, at jeg ikke indløser billet til den, men måske ser den sammen med nogle venner en gang på Blu-ray (nok leje), så har jeg i hvert fald fået respekteret mit intellektuelle behov for at tage afstand til markedsføringsunderkastelse og så også den del af mig, der egentlig godt vil se Ryan Gosling score en dame med nogle flotte... bryster. Hun ser ud til at have flotte bryster. Måske er det bare mig.
#6
Jeg ved ikke, om jeg er for åbensindet, men så snart man har et produkt/objekt skabt af mennesket, der kan registreres af mindst én af ens 5 sanser, så kan det tælle for "kunst". "Kunst"/"Art" er jo beslægtet eller decideret destilleret fra "Kunstigt"/"Artificial", så vi har at gøre med genstande, der er "ægte" og så tillægger vi det titlen som værende kunst eller ej. (jeg har altid tænkt over, hvor sjovt udtrykket "ægte kunst" er i den sammenhæng). Og jeg er mere tilbøjelig til at sige, at der ikke findes god kunst kontra dårlig kunst, men mere relevant kunst kontra irrelevant kunst.
Der er flere mennesker, der ophøjer Twilight filmene til at være tegn på Guds eksistens... På den gode måde. Som en der sender manna fra himlen. Og så er der nogle andre, som ser det som tegn på Guds eksistens... På den dårlige måde. Som ham den hævngerrige fra det Gamle Testamente, der sparkede røv på dem, der fuckede for meget rundt og sendte ti landeplager til Egypten (heldigvis i denne omgang blev det kun til 5).
Alle film er for mig kunst. Der er bare nogle film, jeg klart ville ophøje til at være mere relevant kunst end andet. Jeg vil have nemmere ved at kalde Schindlers Liste for et kunstværk end en film med Miley Cyrus i den, men omvendt kan man finde en med den modsatte holdning.
Din tanke om, at kunst er "en form som søger at udvide bevidstheden gennem (kunstig/konstrueret) erkendelse"... Men skal erkendelsen altid være bevidsthedsudvidende? Et maleri kan meget hurtigt defineres som kunst, men maleriet kan bestå af et landskab med nogle huse og nogle skyer... Ikke just udfordrende, vel?
Så ja, for mig er Gangster Squad, et kommercielt produkt, kunst. Jeg ved bare ikke, om jeg selv som kunstner kan acceptere, at man sælger ud, mens man i forvejen var i gang med at sælge ud! Det er lidt som en prostitueret har sagt ja til at blive fingerkneppet i nummi og så siger kunden "Jeg vil gerne stoppe min storetå deri også" og så siger den prostituerede "Hrmgffgf", fordi hun har en stor, rød gagball i munden, men det betyder "Ja, go for it, nu hvor vi allerede er i gang." Det er et miljø, hvor man forventer en form for apati, så kan man jo ligeså godt hælde mere sauce på, ikke også? Det synes jeg er synd. Som Picard ville sige det "The line must be drawn HERE!".
#8 elwood 11 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#9 Kruse 11 år siden
Men jeg tror nu stort set kun at det der betyder noget i den henseende, er hvor godt den klarer sig i de amerikanske biografer. Det filmselskab der har truffet beslutningen om at ændre på filmen, bekymrer sig formenligt ikke om hvordan den har klaret sig i Danmark.
#10 Ispep 11 år siden
Interessant take på kunst. Et begreb jeg efterhånden sjældent bruger. Hvis overhovedet. For jeg ved snart ikke hvad det betyder :D Men ofte prøver man at forbinde de lidt mere tunge film med udtrykket og dermed ophøje det.