En serie skal være helt usandsynligt ringe for at jeg ikke ser hele skidtet hvis jeg først har besluttet mig for at gå igang.
Nu kan det da godt være fordi jeg har kortere tid tilbage af mit liv end du har, men jeg vil simpelthen ikke bruge en masse tid på film eller serier, jeg ikke tror på, eller som ikke har vakt min nysgerrighed og interesse. Efter 40 års film- og tv-kiggeri og et liv, hvor jeg har ændret mig undervejs og lært mig selv at kende, ved jeg almindeligvis rimeligt præcist, hvad jeg vil kunne lide. Jeg er blevet en erfaren og veltrænet film-jæger, og er blevet langt, langt bedre end førhen til at udse mig de film og serier, der potentielt er lige "mig".
Selvfølgelig gør jeg indimellem vold på mig selv og prøver at eksperimentere (sommetider p.g.a. af andres anbefalinger) ved at ignorere min indre stemme (der siger: "Den film stinker langt væk."), men det viser sig i 99,99 procents tilfælde, at jeg ligeså godt kunne have fulgt min intuition og holdt mig væk fra filmen.
Nej, som hovedregel er mit trænede øje og øre (hehe) nok til, at jeg kan få øje på god/fremragende/fantastisk kvalitet. Sådan var det f.eks. da jeg efter længe at have afskrevet Terrence Malick som værende en kedelig instruktør (ovenpå 'The New World') fattede interesse for 'The Tree of Life'. Det har så siden ført til, at jeg tog og så 'The Thin Red Line' ordentligt fra en ende af, idet jeg huskede forkert (viste det sig) med hensyn til hvor meget af den film jeg allerede havde set.
Jeg elsker film, men jeg har også andre prioriteter i mit liv, så derfor prioriterer jeg også min tid, hvilket jeg gør ved at gå efter "guldet". :-)
Jeg har også begrænsede mængder af tid BN, men jeg finder bare oftest en kvalitet i en serie af en eller anden art og så har jeg svært ved ikke at blive fanget af karaktererne. Som oftest er jeg nødt til at se hvad der kommer til at ske disse "mennesker" også selvom omgivelserne, looket osv. ikke er "guld".
Jeg ved der er en forskel, men jeg ser også altid de film til ende jeg starter på, uanset hvor bundelendige jeg så synes de er. Ellers føler jeg ikke at jeg kan referere til den eller kritisere den, hvilket ville betyde at den ikke engang har udvidet min horisont ved at jeg har fået en bredere fornemmelse for mediet.
Nå det blev lidt vævende. Tror halvvejs allerede jeg ligger på sofaen... og ser serie.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Værst er dog den manipulerende politiske korrekthed, der gennemsyrer mange serier
Sjovt, for jeg synes det netop er modsat med mange nyere serier, af de fremhævede. Tværtimod ville man kunne sætte dette 'label' på mange af de film du elsker.
Men helt ærligt, så har du slet ikke set nok til at udtale sig så sikkert som du gør og lagde du dine stædige briller og turde åbne op og smide dine mange fordomme (for fordomme er det), så ville du blive overrasket over den fagre nye verden;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Skammer mig i øvrigt over at være gået i stå med 'Breaking Bad', når jeg hører al den ros den får. En eller anden dag skal jeg bare køre marathon på et par afsnit så jeg for alvor kan blive fænget.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg er som udgangspunkt ikke frygteligt meget for tv-serier og har i langt tid - som tidligere nævnt i tråden - fortrukket kortere mini-serier, hvor historien er klart lagt op til en afrundet fortælling. For mange tv-serie lader i for høj grad til udelukkende at være fokuseret på overlevelse via høje seertal snarere end på at fortælle en egentlig historie.
Jeg er stadig ikke den store serie-kigger, men jeg må dog sige, at tv-serier som "Deadwood" og "Mad Men" i høj grad har ændret min opfattelse af formatet. De virker mere som en slags parallel til en lang roman eller føljeton, hvor man følger hovedpersonerne over længere tid og kommer følelsesmæssigt tæt på dem samtidig med, at de aldrig mister blikket for den "store" historie. F.eks. fortællingen om byen og civilisationens opståen i "Deadwood" osv.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Sjovt, for jeg synes det netop er modsat med mange nyere serier, af de fremhævede.
Jeg har heller ikke knyttet denne kritik sammen med nogen af de navngivne serier - der er jo mange andre serier end dem.
Hr. Nielsen (85) skrev:
Tværtimod ville man kunne sætte dette 'label' på mange af de film du elsker.
Nah, det er vist meget få. Jeg tror, vi har vidt forskellige opfattelser af begrebet "politisk korrekthed" og derfor definerer og forstår det forskelligt. Der kunne skrives tykke bøger om dette emne.
Hr. Nielsen (85) skrev:
Men helt ærligt, så har du slet ikke set nok til at udtale sig så sikkert som du gør
Nå, har jeg ikke? Som den Kloge-Åge du er, kan så ikke fortælle mig ...
(1) Hvor mange serier man ifølge dig skal have set for at "set nok"?
(2) Titlerne de serier man ifølge dig skal have set for at kunne "udtale sig så sikkert"?
På forhånd tak og i dyb ærbødighed overfor din langt større viden og horisont. (fnis)
Hr. Nielsen (85) skrev:
agde du dine stædige briller og turde åbne op og smide dine mange fordomme (for fordomme er det), så ville du blive overrasket over den fagre nye verden;)
Hold da fast for en gang fis at skrive! ... Hvad har det med at "turde" at gøre? Give me a break, man!
Hvad i alverden er der galt med visse personer herinde, siden de har et problem med, at man ikke lige deler deres store kærlighed til bestemte tv-serier? Hvad med bare at acceptere det faktum, at jeg faktisk har set mange af de nyere serier og bare ikke er faldet for dem, modsat hvad flere andre er.
Jeg er som udgangspunkt ikke frygteligt meget for tv-serier og har i langt tid - som tidligere nævnt i tråden - fortrukket kortere mini-serier, hvor historien er klart lagt op til en afrundet fortælling.
Det har jeg også tidligere efterlyst (i en anden tråd): altså afrundede fortællinger. Det er mere mig.
Benway (87) skrev:
For mange tv-serie lader i for høj grad til udelukkende at være fokuseret på overlevelse via høje seertal snarere end på at fortælle en egentlig historie.
Lige præcis. Og det er en af mine største problemer med moderne serier. Jeg hader også, at plot og karakterer ofte får en drejning, der tydeligvis er baseret på en blanding af ønsket om at overraske seerne og ønsket om at vride og presse så meget som muligt ud af konceptet, hvis det har opnået høje seertal. Her ind under kommer en beregnende og misforstået hensyntagen til bestemte karakterers popularitet; noget der ligefrem kan få bagmændene til at tilpasse manuskriptet.
Benway (87) skrev:
Jeg er stadig ikke den store serie-kigger, men jeg må dog sige, at tv-serier som "Deadwood" og "Mad Men" i høj grad har ændret min opfattelse af formatet. De virker mere som en slags parallel til en lang roman eller føljeton, hvor man følger hovedpersonerne over længere tid og kommer følelsesmæssigt tæt på dem samtidig med, at de aldrig mister blikket for den "store" historie. F.eks. fortællingen om byen og civilisationens opståen i "Deadwood" osv.
Ja, absolut ros til disse to serier for at gøre dette. Personligt kommer jeg til at tænke på tv-serierne 'Centennial' og 'Roots' (begge fra 1970'erne), der begge var afrundede fortællinger, og som begge var filmatiseringer af en roman. 'Centennial' var en fortælling om byen Centennials opståen, som et billede på Det Vilde Vestens historie, men man fulgte også nogle bestemte personer på nært hold.
Jeg giver gerne 'Mad Men' og 'Deadwood' en ny chance, alene fordi det er samme type serie.
#81 Ispep 11 år siden
Så er det godt, at du kan hygge dig med et afsnit af "Friends" :D Det må jo være i din boldgade.
#82 BN 11 år siden
Nu kan det da godt være fordi jeg har kortere tid tilbage af mit liv end du har, men jeg vil simpelthen ikke bruge en masse tid på film eller serier, jeg ikke tror på, eller som ikke har vakt min nysgerrighed og interesse. Efter 40 års film- og tv-kiggeri og et liv, hvor jeg har ændret mig undervejs og lært mig selv at kende, ved jeg almindeligvis rimeligt præcist, hvad jeg vil kunne lide. Jeg er blevet en erfaren og veltrænet film-jæger, og er blevet langt, langt bedre end førhen til at udse mig de film og serier, der potentielt er lige "mig".
Selvfølgelig gør jeg indimellem vold på mig selv og prøver at eksperimentere (sommetider p.g.a. af andres anbefalinger) ved at ignorere min indre stemme (der siger: "Den film stinker langt væk."), men det viser sig i 99,99 procents tilfælde, at jeg ligeså godt kunne have fulgt min intuition og holdt mig væk fra filmen.
Nej, som hovedregel er mit trænede øje og øre (hehe) nok til, at jeg kan få øje på god/fremragende/fantastisk kvalitet. Sådan var det f.eks. da jeg efter længe at have afskrevet Terrence Malick som værende en kedelig instruktør (ovenpå 'The New World') fattede interesse for 'The Tree of Life'. Det har så siden ført til, at jeg tog og så 'The Thin Red Line' ordentligt fra en ende af, idet jeg huskede forkert (viste det sig) med hensyn til hvor meget af den film jeg allerede havde set.
Jeg elsker film, men jeg har også andre prioriteter i mit liv, så derfor prioriterer jeg også min tid, hvilket jeg gør ved at gå efter "guldet". :-)
#83 BN 11 år siden
Hoho.
Jeg håber, du med din joke bare LADER SOM OM du ikke forstod min pointe. For ellers er det lidt trist.
#84 Collateral 11 år siden
Jeg ved der er en forskel, men jeg ser også altid de film til ende jeg starter på, uanset hvor bundelendige jeg så synes de er. Ellers føler jeg ikke at jeg kan referere til den eller kritisere den, hvilket ville betyde at den ikke engang har udvidet min horisont ved at jeg har fået en bredere fornemmelse for mediet.
Nå det blev lidt vævende. Tror halvvejs allerede jeg ligger på sofaen... og ser serie.
#85 Hr. Nielsen 11 år siden
Men helt ærligt, så har du slet ikke set nok til at udtale sig så sikkert som du gør og lagde du dine stædige briller og turde åbne op og smide dine mange fordomme (for fordomme er det), så ville du blive overrasket over den fagre nye verden;)
#86 Collateral 11 år siden
#87 Benway 11 år siden
Jeg er stadig ikke den store serie-kigger, men jeg må dog sige, at tv-serier som "Deadwood" og "Mad Men" i høj grad har ændret min opfattelse af formatet. De virker mere som en slags parallel til en lang roman eller føljeton, hvor man følger hovedpersonerne over længere tid og kommer følelsesmæssigt tæt på dem samtidig med, at de aldrig mister blikket for den "store" historie. F.eks. fortællingen om byen og civilisationens opståen i "Deadwood" osv.
#88 Ericmase 11 år siden
Jeg gav op på første afsnit på "Game of Thrones", men kom dog videre efter et stykke tid (altså en del tid).
#89 BN 11 år siden
Jeg har heller ikke knyttet denne kritik sammen med nogen af de navngivne serier - der er jo mange andre serier end dem.
Nah, det er vist meget få. Jeg tror, vi har vidt forskellige opfattelser af begrebet "politisk korrekthed" og derfor definerer og forstår det forskelligt. Der kunne skrives tykke bøger om dette emne.
Nå, har jeg ikke? Som den Kloge-Åge du er, kan så ikke fortælle mig ...
(1) Hvor mange serier man ifølge dig skal have set for at "set nok"?
(2) Titlerne de serier man ifølge dig skal have set for at kunne "udtale sig så sikkert"?
På forhånd tak og i dyb ærbødighed overfor din langt større viden og horisont. (fnis)
Hold da fast for en gang fis at skrive! ... Hvad har det med at "turde" at gøre? Give me a break, man!
Hvad i alverden er der galt med visse personer herinde, siden de har et problem med, at man ikke lige deler deres store kærlighed til bestemte tv-serier? Hvad med bare at acceptere det faktum, at jeg faktisk har set mange af de nyere serier og bare ikke er faldet for dem, modsat hvad flere andre er.
#90 BN 11 år siden
Det har jeg også tidligere efterlyst (i en anden tråd): altså afrundede fortællinger. Det er mere mig.
Lige præcis. Og det er en af mine største problemer med moderne serier. Jeg hader også, at plot og karakterer ofte får en drejning, der tydeligvis er baseret på en blanding af ønsket om at overraske seerne og ønsket om at vride og presse så meget som muligt ud af konceptet, hvis det har opnået høje seertal. Her ind under kommer en beregnende og misforstået hensyntagen til bestemte karakterers popularitet; noget der ligefrem kan få bagmændene til at tilpasse manuskriptet.
Ja, absolut ros til disse to serier for at gøre dette. Personligt kommer jeg til at tænke på tv-serierne 'Centennial' og 'Roots' (begge fra 1970'erne), der begge var afrundede fortællinger, og som begge var filmatiseringer af en roman. 'Centennial' var en fortælling om byen Centennials opståen, som et billede på Det Vilde Vestens historie, men man fulgte også nogle bestemte personer på nært hold.
Jeg giver gerne 'Mad Men' og 'Deadwood' en ny chance, alene fordi det er samme type serie.