#160 - ja, det er klart, hvis du ikke kan købe argumentet med en fantasi-verden, så kan du heller ikke lide filmen, eftersom det er en af grundpræmisserne. Men i det ovenfor beskrevne argument, så mener jeg, at de hænger sammen...og der er sikkert flere, men det er et års tid siden, jeg har set filmen, så den er ikke lige i superfrisk erindring:)
Men kan godt se hvad du mener, forskellen er så bare, at jeg rigtig, rigtig meget fornemmer sammenhængen.
Jeg har aldrig betvivlet sammenhængen. Jeg nyder film hvor en fantasiverden er en fantasiverden der ikke behøver at overlappe den virkelige verden (hvilket jo til gengæld virker fint i Big Fish)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#159: Det behøver de heller ikke nødvendigvis. Det her handler i bund og grund om, hvorvidt det giver mening for den enkelte, og det gør det som sagt ikke for mig, hvorimod det gør for I andre. Noget af det jeg bl.a. synes fungerer dårligt er scenen hvor
Ofelia befinder sig ved det store bord foran monstret. Hvorfor bliver hun først bange, da det bliver levende? Indtil da ignorerer hun fuldstændigt dets tilstedeværelse og uhyggelige udseende. Og hvorfor spiser hun, når hun ellers er blevet advaret kraftigt imod det? Jeg kan ikke få øje på nogen troværdig motivation bag denne handling. Hun er jo generelt velopdraget og ønsker kun sin mor det godt. Hvorfor så ødelægge det?
Og noget andet fra slutningen:
Muren åbner sig for hende og lader hende slippe igennem blindgyden, lige inden han dukker op, men intet signalerer et skift mellem planerne. Det behøver ikke tydeliggøres, men igen savner jeg at fornemme, hvad der foregår. I stedet serverer Del Toro en utroværdig og nem løsning på et ellers spændende dilemma.
#162: Det kan jeg også nyde men bare ikke i denne film. :)
Vi har vel hver vores smag min gode mand. :) Det glæder mig da, at du og så mange andre nyder de to film. Det har jeg skam ikke ondt i røven over. Men det ændrer ikke på, at jeg ikke deler jeres oplevelse.
Selvfølgelig smag og behag, ja. :) Jeg måtte jo også bare udtrykke min forfærdelse over, hvordan en så umiddelbart intelligent og velfungerende ung mand kan komme frem til sådanne chokerende konklusioner om to af mine yndlingsfilm. ;)
Highland Park (158) skrev:
(Og du har faktisk mødt mig, men det er en helt anden - og forfærdeligt trist - historie...)
... der fandt sted i Odense? Den by danner i hvert fald ramme om den mest forfærdeligt triste historier, jeg har set mig selv involveret i inden for de seneste mange års tid.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
#164: Jeg beklager at måtte såre dig evermind. Og tak for din kompliment. Du kan stadig nå at trække den i land. ;)
Som svar på dit spørgsmål: ja, desværre. Men det synes jeg ikke, at vi skal tale mere om her. Hvis jeg nogensinde slipper fri at kløerne på Skeloboy og wimmie, kan vi udveksle nogle beskeder privat, hvis vi vel at mærke har lyst.
Ofelia befinder sig ved det store bord foran monstret
den er blevet kritiseret mange, og muligvis kan den ses lidt letkøbt. Men 1) hun blev sendt i seng uden mad, 2) hun er ikke specielt gammel, børn gør ting, de ikke må, 3) (og den er ikke så god igen), de kan sagtens være magiske. Se f.eks. på den måde, som hun bliver draget af bærrene på.
Highland Park (163) skrev:
Muren åbner sig for hende
Det er en af to steder, hvor der er helt tydelige overlap med de to verdener. Den anden er, hvor hun bruger kridtet hun har fået af favnen til at slippe væk fra generalen. Men det er her, hvor den er interessant: for hvem skal vi stole på? hvis det er Ofelias fortælling, så er det jo ikke sikkert, at muren har åbnet sig, men det er sådan hun husker det. Det skal lige siges, at jeg ser historien fortalt ud fra Ofelia, mens hun ligger på dødslejet.
#166: Hehe, det er meget venligt af dig Skeloboy (og går stik mod mine forventninger), men nu bliver jeg jo lige nødt til at kommentere dine svar. :)
Det første:
Skeloboy skrev:
den er blevet kritiseret mange, og muligvis kan den ses lidt letkøbt. Men 1) hun blev sendt i seng uden mad, 2) hun er ikke specielt gammel, børn gør ting, de ikke må, 3) (og den er ikke så god igen), de kan sagtens være magiske. Se f.eks. på den måde, som hun bliver draget af bærrene på.
Igen oplever jeg hende som meget velopdragen, og derfor finder jeg det utroværdigt, at hun ville gøre noget, hun så kraftigt var blevet opmærksom på, at hun ikke måtte. Og igen afhænger det af øjnene, der ser og sindet, der tolker. For mig giver det ikke mening. Det bliver på ingen måde antydet, at de skulle være magiske, især ikke gennem måden hvorpå hun betragter dem. Igen; det er min oplevelse. :) Hvis så bare musikken antydede, at der var særlige kræfter på spil, men det gør den ikke (sådan som jeg husker det).
Det andet:
"Skeloboy" skrev:
Det er en af to steder, hvor der er helt tydelige overlap med de to verdener. Den anden er, hvor hun bruger kridtet hun har fået af favnen til at slippe væk fra generalen. Men det er her, hvor den er interessant: for hvem skal vi stole på? hvis det er Ofelias fortælling, så er det jo ikke sikkert, at muren har åbnet sig, men det er sådan hun husker det. Det skal lige siges, at jeg ser historien fortalt ud fra Ofelia, mens hun ligger på dødslejet.
Problemet for mig at se er blot, at hvis hun kun husker det som om, at muren har åbnet sig, men den i virkeligheden ikke har, jamen hvordan slap hun så væk derfra? Og hvis den har, så savner jeg stadig en form for tilstedeværelse af abstrakt logik. I stedet oplever jeg det som tilfældigt, at de to verdener overlapper hinanden på de to steder.
Og bare rolig. Jeg skal nok skamrose nogle film, I ikke bryder jer om. ;)
#164: Jeg beklager at måtte såre dig evermind. Og tak for din kompliment. Du kan stadig nå at trække den i land. ;)
Don't tempt me, young man! ;)
Highland Park (165) skrev:
Som svar på dit spørgsmål: ja, desværre. Men det synes jeg ikke, at vi skal tale mere om her. Hvis jeg nogensinde slipper fri at kløerne på Skeloboy og wimmie, kan vi udveksle nogle beskeder privat, hvis vi vel at mærke har lyst.
Aye!
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
The Wrestler burde på ingen måde ligge så langt oppe. En utrolig tynd idé, men Darren slipper dog alligevel igennem nåleøjet og får skabt en fed film. Requem For A Dream er dog langt bedre.
Pans Labyrint har et af de smukkeste soundtracks nogensinde, men ville nok ikke engang nærme sig min Top-50.
Jeg er glad for at se Reservation Road, da det er en fantastisk film.
Skræmmende at se en familiefar miste kontrollen fuldstændig i jagten på at finde sin søns morder, mens den gode strømer ikke ved, hvad han skal stille op med en dødsulykke på samvittigheden.
Igen oplever jeg hende som meget velopdragen, og derfor finder jeg det utroværdigt, at hun ville gøre noget, hun så kraftigt var blevet opmærksom på, at hun ikke måtte. Og igen afhænger det af øjnene, der ser og sindet, der tolker. For mig giver det ikke mening. Det bliver på ingen måde antydet, at de skulle være magiske, især ikke gennem måden hvorpå hun betragter dem. Igen; det er min oplevelse. :) Hvis så bare musikken antydede, at der var særlige kræfter på spil, men det gør den ikke (sådan som jeg husker det).
Jeg vil også lige kommentere på dette:
Jeg synes ikke, Ofelia optræder udelt velopdragent, forventningerne i forhold til de forventninger, der er til hende. Selv om moderen og kaptajnen ikke bryder sig om hendes læsning og fabulerende, forhindrer det hende eksempelvis ikke i til stadighed at opsøge bøgerne og fantasiverdenen og blandt andet vende tilbage derfra med en gennemmudret kjole, da der var pænt selskab til middagen. Jeg synes ydermere, der er en kontekst til forskel mellem real- og fantasiplanet, hvor hun på det sidste måske i højere grad slipper sig fri og prøver sine grænser. Velopdragne eller ej, er børn stadig børn, når ingen kan se det ... Og vel nok især de med de strammeste tøjler. :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
#161 Skeloboy 14 år siden
Men kan godt se hvad du mener, forskellen er så bare, at jeg rigtig, rigtig meget fornemmer sammenhængen.
#162 wimmie 14 år siden
#163 Highland Park 14 år siden
Noget af det jeg bl.a. synes fungerer dårligt er scenen hvor
Og noget andet fra slutningen:
#162: Det kan jeg også nyde men bare ikke i denne film. :)
#164 evermind 14 år siden
Selvfølgelig smag og behag, ja. :) Jeg måtte jo også bare udtrykke min forfærdelse over, hvordan en så umiddelbart intelligent og velfungerende ung mand kan komme frem til sådanne chokerende konklusioner om to af mine yndlingsfilm. ;)
... der fandt sted i Odense? Den by danner i hvert fald ramme om den mest forfærdeligt triste historier, jeg har set mig selv involveret i inden for de seneste mange års tid.
#165 Highland Park 14 år siden
Som svar på dit spørgsmål: ja, desværre. Men det synes jeg ikke, at vi skal tale mere om her. Hvis jeg nogensinde slipper fri at kløerne på Skeloboy og wimmie, kan vi udveksle nogle beskeder privat, hvis vi vel at mærke har lyst.
#166 Skeloboy 14 år siden
Det er en af to steder, hvor der er helt tydelige overlap med de to verdener. Den anden er, hvor hun bruger kridtet hun har fået af favnen til at slippe væk fra generalen. Men det er her, hvor den er interessant: for hvem skal vi stole på? hvis det er Ofelias fortælling, så er det jo ikke sikkert, at muren har åbnet sig, men det er sådan hun husker det. Det skal lige siges, at jeg ser historien fortalt ud fra Ofelia, mens hun ligger på dødslejet.
Og nu skal du nok slippe...:)
#167 Highland Park 14 år siden
Det første:
Igen oplever jeg hende som meget velopdragen, og derfor finder jeg det utroværdigt, at hun ville gøre noget, hun så kraftigt var blevet opmærksom på, at hun ikke måtte. Og igen afhænger det af øjnene, der ser og sindet, der tolker. For mig giver det ikke mening.
Det bliver på ingen måde antydet, at de skulle være magiske, især ikke gennem måden hvorpå hun betragter dem. Igen; det er min oplevelse. :)
Hvis så bare musikken antydede, at der var særlige kræfter på spil, men det gør den ikke (sådan som jeg husker det).
Det andet:
Problemet for mig at se er blot, at hvis hun kun husker det som om, at muren har åbnet sig, men den i virkeligheden ikke har, jamen hvordan slap hun så væk derfra?
Og hvis den har, så savner jeg stadig en form for tilstedeværelse af abstrakt logik. I stedet oplever jeg det som tilfældigt, at de to verdener overlapper hinanden på de to steder.
Og bare rolig. Jeg skal nok skamrose nogle film, I ikke bryder jer om. ;)
#168 evermind 14 år siden
Don't tempt me, young man! ;)
Aye!
#169 filmzkim 14 år siden
Requem For A Dream er dog langt bedre.
Pans Labyrint har et af de smukkeste soundtracks nogensinde, men ville nok ikke engang nærme sig min Top-50.
Jeg er glad for at se Reservation Road, da det er en fantastisk film.
#170 evermind 14 år siden
Jeg vil også lige kommentere på dette: