Åh ja. Den scene er for sindssyg. Måske fordi den er klinisk renset for lir og bare virker naturlig (altså udført) uden brug af musik eller andet. Måske fordi scenen netop er ved søen, en fredelig udflugt for det kærestepar. Altså noget med omgivelser. Stilhed før stormen.
Hvis du ser på stemningen i Se7en, så er det nok den film jeg til en evig tid vil huske for at have hjemsøgt mit sind. Den der mørke, trykkende og fare-på-færde stemning med konstant regn og dysterhed over sig, er der ganske vist tale om en af de ondeste thrillers. Psycho har lidt a la det, men resten af hans film er der lidt "hygge" over, imo.
Det er sjovt, men jeg har nu aldrig syntes, at der var nogen "fare-på-færde stemning" i 'Se7en', bortset fra i to scener:
deres første møde med morderen, hvor Brad Pitt jagter ham, og deres sidste møde med ham, hvor han lokker dem ud på en køretur.
... I resten af filmen er der ingen fare på færde whatsoever; de ankommer bare til gerningssteder, som de undersøger, og så mødes de til en enkelt privat komsammen, og resten af tiden er de på politistationen eller går på biblioteket eller læser dem derhjemme. Ganske hyggeligt og stemningsfyldt. Men suspense-fyldt? Nej. Deres opklaringsarbejde er da spændende på den krimi-agtige måde, og byen med mørket og det konstante regnvejr giver også filmen en fed atmosfære. ... Nej, filmens suspense ligger i de scener, jeg har nævnt i spoiler-rammen. Det særlige ved resten af filmen har ikke med suspense at gøre, men derimod væmmelse og ubehag ved ligfundene og tanken om, hvad seriemordere - som jo desværre er et evigt aktuelt begreb i vore dages verden - kan finde på at gøre; jævnfør deres ofte syge sind.
'Psycho' er derimod blottet for hygge, men har en konstant stemning af utryghed over sig, fordi
Hitchcock har ladet vores identifikationsfigur myrde ca. en halv time inde i filmen,
og fordi vi nærmest ikke kender de andre hovedpersoner
det var kun Marion Crane vi sådan rigtigt lærte at kende eller fulgte fra starten af
, samt fordi der ikke er nogen pauser, men vi næsten hele tiden er med den ene eller den anden person ude på det sted, hvor morderen opholder sig.
#82 Jeg må erklære mig enig. Kan godt lide Se7en, men nogen egentlig suspense stemning er der ikke. Men den er meget atmosfærefyldt i sin visuelle beskrivelse af de lokationer, hvor ligene undersøges.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Jeg er også enig i, at Zodiac leverer formidabel suspense. Bedste Fincher præstation til dato.
Øh, nu skal I da bare udlægge mine ord som om jeg har sagt, der ikke var nogen suspense i 'Zodiac'. ;-)
Det er der da, omend fortrinsvins i de få (og enormt intense) scener hvor vi ser morderen i aktion, samt da
Gyllenhaal er i det der hus som han tilsidst nærmest flygter ud af igen. ... EDIT: Det er samme scene Kruse nævner, kan jeg se.
Resten af filmen er spændende og meget detaljeret og fascinerende detektivarbejde, hvor især Gyllenhaal vender hver en sten for at finde frem til den rigtige morder. Og filmen har også en fremragende stemning hele vejen igennem. Der er spænding på to planer, hvoraf enkelte scener indeholder suspense.
Men det er ikke suspense i samme overflod og med helt samme magi som hos Hitchcock.
Med "fare på færde" menes der, at filmen hele tiden har denne trykkende atmosfære over sig, dels pga. den skumle stemning, men også pga. historien. Vi er som seer altid i uvisheden, fordi John Doe er uforudsigelig og dermed forbliver historien uforudsigelig. Faren lurer om hjørnet. Og det er med til at holde mig konstant i jerngreb. Mht. ægte suspense, så har du ret i, at de to afgørende scener er hvor Pitt jagter Doe, og hele klimakset. Men hele klimakset er til gengæld på kogepunktet og udgør i sig selv en af de mest rystende og nervepirrende slutninger set på film.
Med "fare på færde" menes der, at filmen hele tiden har denne trykkende atmosfære over sig, dels pga. den skumle stemning, men også pga. historien. Vi er som seer altid i uvisheden, fordi John Doe er uforudsigelig og dermed forbliver historien uforudsigelig. Faren lurer om hjørnet. Og det er med til at holde mig konstant i jerngreb. Mht. ægte suspense, så har du ret i, at de to afgørende scener er hvor Pitt jagter Doe, og hele klimakset. Men hele klimakset er til gengæld på kogepunktet og udgør i sig selv en af de mest rystende og nervepirrende slutninger set på film.
Her vil jeg tage ordene "uvisheden" og "uforudsigelig" til fange og bruge DEM i stedet for suspense. Der er tale om en almen spænding om udfaldet af historien. Men som sådan kan jeg næppe være uenig med dig i dine betragtninger om, hvad det er der gør filmen så stærk. Og ja, det er en sindssygt god slutning, som jeg nyder lige meget hver gang jeg genser den, selvom jeg ved hvordan det hele ender.
#81 Babo Rises 13 år siden
Så kan vi glædes over det og skåle med et par små kolde :)
#80
#82 BN 13 år siden
Det er sjovt, men jeg har nu aldrig syntes, at der var nogen "fare-på-færde stemning" i 'Se7en', bortset fra i to scener:
'Psycho' er derimod blottet for hygge, men har en konstant stemning af utryghed over sig, fordi
#83 Bruce 13 år siden
#84 BN 13 år siden
Øh, nu skal I da bare udlægge mine ord som om jeg har sagt, der ikke var nogen suspense i 'Zodiac'. ;-)
Det er der da, omend fortrinsvins i de få (og enormt intense) scener hvor vi ser morderen i aktion, samt da
Resten af filmen er spændende og meget detaljeret og fascinerende detektivarbejde, hvor især Gyllenhaal vender hver en sten for at finde frem til den rigtige morder. Og filmen har også en fremragende stemning hele vejen igennem. Der er spænding på to planer, hvoraf enkelte scener indeholder suspense.
Men det er ikke suspense i samme overflod og med helt samme magi som hos Hitchcock.
#85 Babo Rises 13 år siden
Med "fare på færde" menes der, at filmen hele tiden har denne trykkende atmosfære over sig, dels pga. den skumle stemning, men også pga. historien. Vi er som seer altid i uvisheden, fordi John Doe er uforudsigelig og dermed forbliver historien uforudsigelig. Faren lurer om hjørnet. Og det er med til at holde mig konstant i jerngreb. Mht. ægte suspense, så har du ret i, at de to afgørende scener er hvor Pitt jagter Doe, og hele klimakset. Men hele klimakset er til gengæld på kogepunktet og udgør i sig selv en af de mest rystende og nervepirrende slutninger set på film.
#86 BN 13 år siden
Her vil jeg tage ordene "uvisheden" og "uforudsigelig" til fange og bruge DEM i stedet for suspense. Der er tale om en almen spænding om udfaldet af historien. Men som sådan kan jeg næppe være uenig med dig i dine betragtninger om, hvad det er der gør filmen så stærk. Og ja, det er en sindssygt god slutning, som jeg nyder lige meget hver gang jeg genser den, selvom jeg ved hvordan det hele ender.
#87 evermind 13 år siden