Hvilke af hans film har du set? Der er ikke sporet af ironi i Ozus film, med mindre du taler om en ironi i forhold til menneskets (læs: menneskehedens) skæbne. Måske er de også ironiske i deres forhold til Hollywood, men det er nok at stramme den lidt. At filmene ikke trækker sit publikum i en "filmisk rørende retning" er hele pointen. De er didaktiske og harmoniske.
Business Monkey (38) skrev:
Alt dette leder mig dog trods alt stadigt til at være alt for pirret omkring hvorfor Tokyo Story er så anset, især af instruktørerne. ;P
Fordi den zen-buddhistiske kultur, der konstituerer Ozus film, fik en renæssance i det 20. århundrede. Kritikere og filmmagere tog budskabet om, at det kun var i tomheden, at man kunne finde alting, til sig. Og da Tokyo Story tog fat i det amerikanske melodrama, minimaliserede og til sidst dekonstruede det, er filmens succes intet mysterie.
#37 Jeg kunne have tilføjet Salman Rushdie. Der er ikke decideret genrer eller omgang med litteratur, som jeg anser for værende "finere kogekunst", som udelukker andres ligeså tydelige kvaliteter. Carré anser jeg for at være den ypperste indenfor sit felt og derfor nævner jeg ham.
Men det er vel ikke diskutabelt, at hverken Carré, Eco eller Rushdie nærmer sig Joyce eller Hemingway, hvis vi ser på deres kritiske anseelse og indflydelse?
#17 er tilbøjelig til at givedig ret Vedr. The last laugh - det er en helt mageløs film. Vil i øvrigt anbefale den til dem der har mod på deres første stum film der er bla. ingen intertitels som oftest bliver opfattet trættende. Denne tydeliggøre også hvor pinagtigt The Artist er i dens reducerede repræsentation af stumfilm.
#44 Absolut ikke. Modsat befinder en mand som Carré sig også indenfor en genre, som sjældent om nogensinde, vil kunne opnå en sådan anseelse og indflydelse, uanset evner. Ikke desto mindre er han en mester indenfor sit felt.
#45 Jeg har svært ved at få øje på det pinagtige. Hvad The Artist gjorde rigtigt var netop at finde ind til en fællesnævner for stumfilm, som repræsenterede alle de klichéer og konventioner, som publikum i 20 år elskede ved det format og derefter servere det igen 82 år efter sidste salgsdato for et nymodens publikum, afhængig af farver, surround og 3D og faktisk bevise, at formatet ikke kun har sin berettigelse, men at klichéerne og konventionerne er ligeså elskelige i dag, som de altid har været.
The Artist har aldrig været et forsøg på at udvikle stumfilmsformatet, hvor Murnau sluttede.
At stumfilmene kan være underholdende og rørende beviser the artist men ikke den store viritoristet som mestrene kunne præstere med undtagelse af måske Chaplin. Det er sørgeligt hvis denne underholdende film bliver set som en ræpresention af hvad stumfilmen kunne?
#47 Nu skal man jo lære, førend man kan gå :) Og nutidens publikum er jo ikke vokset op med stumfilm, men skal have nedbrudt fordommene. Det var jo faktisk først tæt på talefilmens fremkomst, at stumfilmen virkelig brød igennem og udstillede sit potentiale. Mener der skete "ret meget" fra 1927 og fremefter på den front.
#41 Slettet Bruger [3783374875] 12 år siden
#42 Castanea 12 år siden
Hvilke af hans film har du set? Der er ikke sporet af ironi i Ozus film, med mindre du taler om en ironi i forhold til menneskets (læs: menneskehedens) skæbne. Måske er de også ironiske i deres forhold til Hollywood, men det er nok at stramme den lidt. At filmene ikke trækker sit publikum i en "filmisk rørende retning" er hele pointen. De er didaktiske og harmoniske.
Fordi den zen-buddhistiske kultur, der konstituerer Ozus film, fik en renæssance i det 20. århundrede. Kritikere og filmmagere tog budskabet om, at det kun var i tomheden, at man kunne finde alting, til sig. Og da Tokyo Story tog fat i det amerikanske melodrama, minimaliserede og til sidst dekonstruede det, er filmens succes intet mysterie.
#43 MMB 12 år siden
Super artikel!
#44 Castanea 12 år siden
Men det er vel ikke diskutabelt, at hverken Carré, Eco eller Rushdie nærmer sig Joyce eller Hemingway, hvis vi ser på deres kritiske anseelse og indflydelse?
#45 jessup 12 år siden
#46 Richard Burton 12 år siden
#45 Jeg har svært ved at få øje på det pinagtige. Hvad The Artist gjorde rigtigt var netop at finde ind til en fællesnævner for stumfilm, som repræsenterede alle de klichéer og konventioner, som publikum i 20 år elskede ved det format og derefter servere det igen 82 år efter sidste salgsdato for et nymodens publikum, afhængig af farver, surround og 3D og faktisk bevise, at formatet ikke kun har sin berettigelse, men at klichéerne og konventionerne er ligeså elskelige i dag, som de altid har været.
The Artist har aldrig været et forsøg på at udvikle stumfilmsformatet, hvor Murnau sluttede.
#47 jessup 12 år siden
#48 Kisbye 12 år siden
nu udstiller jeg nok min uvidenhed, men hvad betyder viritoristet?
#49 jessup 12 år siden
virtuositet, (fr. virtuosité, af it.), overlegen dygtighed; mesterlig teknik.:)
#50 Richard Burton 12 år siden