Den 46 årig eksjunkie Jerri Blank vender hjem til sit barndomshjem efter endt fængselsophold. Faderen er imidlertid i koma og moderen er død og hun står nu overfor en stedmor der er langt yngre end hende selv og en teenage stedbror. Hun er overbevist om at faderen vil blive vækket hvis hun fortsætter hvor hun slap da hun forlod hjemmet og starter derfor i highschool.
Gæt hvilken genre?
Jeg havde aldrig set filmen, hvis det ikke var fordi serien af samme navn, er en komisk perle der henter de bedste jokes på at ligger sig op af mental hygiene films fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Spillefilmen vælger desværre at parodiere film som f.eks. Never Been Kissed i stedet for. Der er ikke noget i vejen med komedier der springer fra joke til joke og ikke ligger vægt på det filmiske, men jeg er skuffet over at den oprindelige stil fra serien ikke er blevet dømt værdig til spillefilmslængde. Filmen er dog ikke uden sjove indslag, men ikke nok til at kunne anbefale filmen.
Amy Sedaris(hovedrolleindehaveren) har trukket på utallige vennetjenester og på birollelisten kan man derfor se: Ian Holm, Philip Seymore Hoffman, Matthew Broderick, Stephen Colbert (var også med i serien), Dan Hedaya, Allison Janney (West Wing) og Sarah Jessica Parker. Den eneste af birollerne som har noget at bide og frembringer grin er Colbert ellers er det Sedarises one woman show.
Fifth Element Blu-ray Skal spare jer for handlingen og gå direkte til udgivelsens kvalitet. Dette er formodentlig den bedste behandling, Luc Bessons space epos får de 10 år. Det er ikke perfekt, men det er langt den bedste kvalivare vi har kunnet nyde filmen i.
Det nærmer sig en kliché at påstå billedet er skarpt, for det er 80-90% af alle HD udgivelser sammenlignet med DVD, ellers er kildematerialet elendigt, eller produktionsselskabet har ikke gjort noget for at remastere ordentligt. Den nye AVC MPEG-4 encoding gør et fint job, med at bringe detaljer frem, som tidligere har været gemt væk. Filmen er en farverig sag og heldigvis fremstår de klart, hvilket man blot skal kigge på LeeLoos hår for at blive overbevist om. Måske er hud nuancerne en tand for meget ovre i det lilla.
Den forbedrede skarphed er sket på bekostning af lidt edge enhancements, hvilket jeg dog kun kunne skimte i få scener.
Alt i alt et særdeles tilfredsstillende syn, dog uden at komme i nærheden af HD referencekvalitet.
Der bliver serveret et PCM 5.1 og et TrueHD lydspor, hvilket burde komme ud på et, hvis afspilleren ellers kan dekode TrueHD ordentligt. Men hvorfor dog ikke tage PCM, så det gjorde jeg. Jeg kan dog se, at man har encodet lydsporene forskelligt, PCM ved 48kHz/16-bit og TrueHD ved 48kHz/20-bit, så sidstnævnte burde være itsy-bitsy bedre. Det må jeg prøve en anden gang.
Der er absolut ikke noget at udsætte på panoreringer af surroundeffekter eller det habile LFE spor. Dialog er krystalklar, faktisk i et niveau, så jeg troede lydniveauet for filmen var en del højere end normalt. Jeg måtte dog skrue lidt op undervejs, for jeg synes ikke sekvenserne med diverse skydevåben havde nok dynamik og punch. Det modsatte var dog tilfældet, da raketten forlod jorden med retning mod Phloston.
Filmen er stadig underholdende, dog ikke nok til at kalde den en klassiker.
Film: 7/10 Lyd: 8/10 Billed: 8/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Rimelig middelmådig, men rigtig flot film. Fantastisk univers, og Gerard Butler er da en sej banan. Jeg sad faktisk og ærgrede mig lidt over, at man ikke gik mere i detaljer, og tog sig tid til at fortælle mere om f.eks det Persiske imperium. Der var jo nogen super fede karaktere. Men det kan være, at man skal investere i tegneserien.
Rigtig god dokumentar, om digteren og forfatteren Charles Bukowski. Masser af info, interviews, gamle videoklip, og et par lydklip, hvor han selv læser nogen af hans digte op. Jeg misunder Sean Penn får at have været tæt på Bukowski(og Hunter S. Thompson).
I går satte jeg så "Hiroshima Mon Amour" på dvd-afspilleren relativt intetanende om hvad der ventede. Jeg havde tidligere set "Last Year in Marienbad" som også er instrueret af Alain Resnais, og blev fuldstændig overvældet af dens poetiske billeder og hypnotiske stemning.
Filmen åbner med et slags dokumentarisk/lyrisk og ganske forfærdende kig på Hiroshima efter bomben, udført i en ånd der vækker minder om Resnais fantastiske "Nat og Tåge". Snart bliver vi dog kastet ind i en forbudt romance mellem en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt. De er begge gift (lykkeligt påstår de), men har alligevel givet efter for fristelsen, som skal vise sig at være noget dybere end antaget. Snart vækker mødet undertrykte minder frem, deres forhold undergår en forandring.
Ideen om en romantisk film med en så frygtelig tragedie som baggrund virker måske umiddelbart som et temmelig malplaceret koncept, men i Resnais hænder bliver den noget mere, og filmen er en fascinerende beskrivelse af tab og erindring. Om at glemme og om at huske, samt om hvordan hukommelse både kan være en velsignelse og en forbandelse. Det er ikke nogen politisk film i direkte forstand. Ifølge den bog der følger med Criterion udgaven spurgte Godard en rundkreds af filmkendere om "Hiroshima" var venstre- eller højreorienteret, hvilket ingen af dem kunne svare på. Sigende er den film som den franske kvinde er i byen for at filme, en fælt svælgende en af slagsen, komplet med malede bombeofre og politiske skilte med simplificerede budskaber.
"Hiroshima Mon Amour" er en af den slags film man kan debattere betydningen af endeløst, men sikkert er det af den er afsindig flot og som vi følger byens forvandlingen over det døgn som den udspiller sig i, bliver vi må mødt af det ene mere betagende syn efter det andet. Særligt nattebillederne er utrolig flotte.
I forhold til "Marienbad", er filmen på sin vis mere konventionel, men så alligevel ikke for den har sin egen særlige drømmende abstrakte tone, og i modsætning til den iskolde "Marienbad" er "Hiroshima" også meget bevægende. Hvilken af de film jeg synes er bedst om, tør jeg ikke sige endnu, men så snart filmen var slut gik jeg og tænkte over den i godt og vel 20 minutters tid, og så den så en gang til, noget jeg ellers aldrig gør. Det kommer til at tage noget tid og flere gensyn før jeg får mere styr på den, men at det er en af de mest fantastiske og fascinerende film jeg nogensinde har set, er jeg ikke i tvivl om.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
#161 evermind 18 år siden
Deal, boi!
#158
Hehe, der var du lige hurtig. :P
#162 jessup 18 år siden
Den 46 årig eksjunkie Jerri Blank vender hjem til sit barndomshjem efter endt fængselsophold. Faderen er imidlertid i koma og moderen er død og hun står nu overfor en stedmor der er langt yngre end hende selv og en teenage stedbror. Hun er overbevist om at faderen vil blive vækket hvis hun fortsætter hvor hun slap da hun forlod hjemmet og starter derfor i highschool.
Gæt hvilken genre?
Jeg havde aldrig set filmen, hvis det ikke var fordi serien af samme navn, er en komisk perle der henter de bedste jokes på at ligger sig op af mental hygiene films fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Spillefilmen vælger desværre at parodiere film som f.eks. Never Been Kissed i stedet for.
Der er ikke noget i vejen med komedier der springer fra joke til joke og ikke ligger vægt på det filmiske, men jeg er skuffet over at den oprindelige stil fra serien ikke er blevet dømt værdig til spillefilmslængde. Filmen er dog ikke uden sjove indslag, men ikke nok til at kunne anbefale filmen.
Amy Sedaris(hovedrolleindehaveren) har trukket på utallige vennetjenester og på birollelisten kan man derfor se: Ian Holm, Philip Seymore Hoffman, Matthew Broderick, Stephen Colbert (var også med i serien), Dan Hedaya, Allison Janney (West Wing) og Sarah Jessica Parker. Den eneste af birollerne som har noget at bide og frembringer grin er Colbert ellers er det Sedarises one woman show.
2/6
#163 rendesten 18 år siden
L'APPARTEMENT 5/6
TETSUO 3/6
HOUSE OF GAMES 4/6
CONSEQUENSE OF LOVE 4/6
#164 filmz-Bruce 18 år siden
#165 Kiksmann 18 år siden
Stargate 9/10
#166 filmz-Bruce 18 år siden
Skal spare jer for handlingen og gå direkte til udgivelsens kvalitet. Dette er formodentlig den bedste behandling, Luc Bessons space epos får de 10 år. Det er ikke perfekt, men det er langt den bedste kvalivare vi har kunnet nyde filmen i.
Det nærmer sig en kliché at påstå billedet er skarpt, for det er 80-90% af alle HD udgivelser sammenlignet med DVD, ellers er kildematerialet elendigt, eller produktionsselskabet har ikke gjort noget for at remastere ordentligt. Den nye AVC MPEG-4 encoding gør et fint job, med at bringe detaljer frem, som tidligere har været gemt væk. Filmen er en farverig sag og heldigvis fremstår de klart, hvilket man blot skal kigge på LeeLoos hår for at blive overbevist om. Måske er hud nuancerne en tand for meget ovre i det lilla.
Den forbedrede skarphed er sket på bekostning af lidt edge enhancements, hvilket jeg dog kun kunne skimte i få scener.
Alt i alt et særdeles tilfredsstillende syn, dog uden at komme i nærheden af HD referencekvalitet.
Der bliver serveret et PCM 5.1 og et TrueHD lydspor, hvilket burde komme ud på et, hvis afspilleren ellers kan dekode TrueHD ordentligt. Men hvorfor dog ikke tage PCM, så det gjorde jeg. Jeg kan dog se, at man har encodet lydsporene forskelligt, PCM ved 48kHz/16-bit og TrueHD ved 48kHz/20-bit, så sidstnævnte burde være itsy-bitsy bedre. Det må jeg prøve en anden gang.
Der er absolut ikke noget at udsætte på panoreringer af surroundeffekter eller det habile LFE spor. Dialog er krystalklar, faktisk i et niveau, så jeg troede lydniveauet for filmen var en del højere end normalt. Jeg måtte dog skrue lidt op undervejs, for jeg synes ikke sekvenserne med diverse skydevåben havde nok dynamik og punch. Det modsatte var dog tilfældet, da raketten forlod jorden med retning mod Phloston.
Filmen er stadig underholdende, dog ikke nok til at kalde den en klassiker.
Film: 7/10
Lyd: 8/10
Billed: 8/10
#167 filmz-Narniabæver 18 år siden
Kattene slås mod hundene (Bl.a. en beagle og en afghaner) med højteknologi i denne komedie med bl.a. Jeff Goldblum som professor igen.
8/10
Oliver & Company:
Lidt dateret men stadig underholdene Disney tegnefilm, der er baseret på Oliver Twist.
Ingen kommentarer på denne DVD, men der er dog en syng med, hvor afghaneren Rita i form af Ruth Pointer synger Streets of Gold.
10/10
#168 Bates 18 år siden
Rimelig middelmådig, men rigtig flot film. Fantastisk univers, og Gerard Butler er da en sej banan. Jeg sad faktisk og ærgrede mig lidt over, at man ikke gik mere i detaljer, og tog sig tid til at fortælle mere om f.eks det Persiske imperium. Der var jo nogen super fede karaktere. Men det kan være, at man skal investere i tegneserien.
Men det var god tømmermands underholdning.
6/10
#169 Bates 18 år siden
Rigtig god dokumentar, om digteren og forfatteren Charles Bukowski. Masser af info, interviews, gamle videoklip, og et par lydklip, hvor han selv læser nogen af hans digte op. Jeg misunder Sean Penn får at have været tæt på Bukowski(og Hunter S. Thompson).
9/10
#170 Benway 18 år siden
I går satte jeg så "Hiroshima Mon Amour" på dvd-afspilleren relativt intetanende om hvad der ventede. Jeg havde tidligere set "Last Year in Marienbad" som også er instrueret af Alain Resnais, og blev fuldstændig overvældet af dens poetiske billeder og hypnotiske stemning.
Filmen åbner med et slags dokumentarisk/lyrisk og ganske forfærdende kig på Hiroshima efter bomben, udført i en ånd der vækker minder om Resnais fantastiske "Nat og Tåge". Snart bliver vi dog kastet ind i en forbudt romance mellem en fransk skuespillerinde og en japansk arkitekt. De er begge gift (lykkeligt påstår de), men har alligevel givet efter for fristelsen, som skal vise sig at være noget dybere end antaget. Snart vækker mødet undertrykte minder frem, deres forhold undergår en forandring.
Ideen om en romantisk film med en så frygtelig tragedie som baggrund virker måske umiddelbart som et temmelig malplaceret koncept, men i Resnais hænder bliver den noget mere, og filmen er en fascinerende beskrivelse af tab og erindring. Om at glemme og om at huske, samt om hvordan hukommelse både kan være en velsignelse og en forbandelse. Det er ikke nogen politisk film i direkte forstand. Ifølge den bog der følger med Criterion udgaven spurgte Godard en rundkreds af filmkendere om "Hiroshima" var venstre- eller højreorienteret, hvilket ingen af dem kunne svare på. Sigende er den film som den franske kvinde er i byen for at filme, en fælt svælgende en af slagsen, komplet med malede bombeofre og politiske skilte med simplificerede budskaber.
"Hiroshima Mon Amour" er en af den slags film man kan debattere betydningen af endeløst, men sikkert er det af den er afsindig flot og som vi følger byens forvandlingen over det døgn som den udspiller sig i, bliver vi må mødt af det ene mere betagende syn efter det andet. Særligt nattebillederne er utrolig flotte.
I forhold til "Marienbad", er filmen på sin vis mere konventionel, men så alligevel ikke for den har sin egen særlige drømmende abstrakte tone, og i modsætning til den iskolde "Marienbad" er "Hiroshima" også meget bevægende. Hvilken af de film jeg synes er bedst om, tør jeg ikke sige endnu, men så snart filmen var slut gik jeg og tænkte over den i godt og vel 20 minutters tid, og så den så en gang til, noget jeg ellers aldrig gør. Det kommer til at tage noget tid og flere gensyn før jeg får mere styr på den, men at det er en af de mest fantastiske og fascinerende film jeg nogensinde har set, er jeg ikke i tvivl om.