Jenny, (Renee Zellweger), Heather, Barry og Sean beslutter efter et par kontroverser indbyrdes trods alt alligevel at forlade deres afdansningsbal på skolen sammen og køre hjemad igen i den sene nattetime. Det sku’ de bare aldrig ha’ gjort. For det første fordi Barry tidligere har kysset og gramset med en anden hottie på skolen, (sex) og fordi Sean og Jenny har røget sig halvskæve i Barry’s bil, (stoffer). De to ting er fy fy i amerikanske teenage gyserfilm og altid garanti for en hård og nådesløs straf. Af uforklarlige årsager ligger deres respektive hjem ikke lige i nærheden, så de må ud på lidt af en køretur og ender, desværre for dem, med at de må ta’ en smutvej, grundet vejarbejde, igennem en dunkel skov, hvor de pludselig banker ind i en anden bil, der kommer susende i høj fart fra en sidevej.
Mere eller mindre i chok farer de 4 unge ud af vognen for at hjælpe vedkommende der, skal det senere vise sig, var på panisk flugt fra…yes you guessed right! Strandet i skoven begår Jenny og co. fejl nummer 3 i the law of horror movies, nemlig at dele sig op i to hold.. Sean får "æren" af at blive tilbage ved den bevidstløs knægt, imens de tre andre begir sig videre ud af grusvejen for at lede efter hjælp. I den her scene, er der tydeligvis ikke helt styr på lyseffekterne fra Henkels side, da skoven fremstår som var den i et direkte spotlight fra en projektør og derfor komplet ødelægger illusionen om, at de tre heltes lygte er eneste hjælp til, at kunne finde vej i det "totale mørke". En måske ligegyldigt detalje samlet set, vil nogen måske mene, men det er faktisk et glimrende eksempel på, at der hér er tale om en instruktørdebut.
Nå, men tilbage til Barry, Heather og Jenny der, efter en lettere famlen omkring, langt om længe når frem til hvad der ligner en afsidesliggende og rolig landsby flække, men som hurtig viser sig at være Twillight Zone på speed. Her bor der ingen flinke landsbytosser, men til gengæld er der rigeligt med bizarre psykopater. Lidt senere, efter et kort stop hos en weird babe der godt kan’ li at flashe melonerne for forbikørende, deler gruppen sig igen. Barry og Heather vælger at prøve lykken ved det næste hus de finder for at låne telefonen og imens er Jenny på vej tilbage til deres bil, for at se hvor Sean bliver af. Alle der har set originalen fra 1974 eller remaket fra 2004, kan hurtigt regne ud hvad menuen står på for Heather og Barry’s vedkommende. Her kopierer 4’eren nemlig for første gang, men bestemt ikke sidste, direkte scener fra originalen, hvilket lige umiddelbart syntes at være en billig udvej for Henkel, der pudsigt nok også stod bag den originale Texas Chainsaw Massacre’s manuskript.
- Lige en kort sidebemærkning...Heather er en person man ret hurtigt får dårlige nerver af at høre på og jeg ønskede derfor inderligt, at hun forhåbentlig blev den første der døde. Det er hun så ikke… tværtimod. Men jeg kan så glæde dem der har lyst til at se filmen med, at Heather til gengæld får den absolut værste død af alle. Hun har også om nogen gjort sig fortjent til det, IMO -
Tilbage til filmen igen.
Ude i skoven har Sean og den tilskadekomne knægt, mens de andre laller rundt, fået "selskab" af byens lokale bilmekaniker aka, Vilmer, (Matthew McConaughey) der også samtidig er et nyt kreeret medlem af kanibalfamilien komplet med et mekanisk ben, der senere i filmen bliver brugt/misbrugt til stor morskab for undertegnede. Vilmer er typen der godt kan li’ at brække nakken på folk i tide og utide og alternativt bare for afvekslingens skyld mase en person til kartoffelmos med sin truck, hvilket han da i den grad også ser sin chance til med Sean og knægten. Og så er der endelig, og som genren forudsiger det, lagt op til et opgør imellem Jenny, (The Final Girl) og Vilmer, Leatherface og resten af flokken, der også tæller en historieciterende bror, som er mer end glad for at pine andre med sin elektriske kvægstav, samt Vilmers kæreste, (damen med melonerne), der ikke er bleg for en heftig og brutal makeout med ham på hvert et tidspunkt.
Som sagt tidligere, ja så er der brugt godt med inspiration fra 1’eren i nr. 4, hvilket vil sige at afslutningen har samme forløb som originalen...og så alligevel ikke helt.
For under den klassiske "festmiddagen" scene, hvor Jenny er hovedretten, (et trods alt kløgtigt påfund fra Henkel, ved det at hun skal fungere som fyld på nogen medbragte vegetarpizzaer), dukker der pludselig en pervers rigmand op i en limousine og deltager i løjerne. Hvem pokker er han? Har han holdt hånden over familien i alle disse år og er han grunden til at ingen, trods deres utallige drab, kender til dem ?? Eller er han blot instruktør Henkel personificeret på skærmen i en bizar form for injoke ??? Jeg vælger at gætte på det sidste. Anywhoo...Jenny undslipper, (og her kommer vi tilbage til det mekaniske ben), på morsomste vis sin egen grumme skæbne, da hun i en absurd duel på fjernbetjeninger, som styrer Vilmers mekaniske protege, får fejet stængerne væk under ham og i en næsten tro kopi af originalen herefter flygter over en nærliggende mark med Vilmer, (hvis ben er gået totalt Georg Gearløs) og Leatherface i hælene.
Btw, nogen burde nok ha’ lært Leatherface at tale i film nr. 4, så han ku ha givet Vilmer et "Heads Up" under jagten :D Efter den hysterisk morsomme løbetur, bliver Henkel desværre lige lovlig selvfed og serverer en ekstra afslutning med lidt for meget glimt i øjet i en mystisk analyse fra rigmanden, der har samlet Jenny op i sin limousine, om folks/publikums behov for at holde liv i gysergenren, alt imens Leateherface danser paso double med sin motorsav i solopgangen.
TCM 4 : The Next Generation er en besynderlig og bizar filmoplevelse. På den ene side er den en hyldest til originalen i dens semi-remake form. På den anden side fremstår den flere steder mere som en slags spoof over TCM 1974 i dens udprægede sorte humor, der afspejles af filmens ekstremt hysteriske persongalleri på skurkesiden, samt malplacerede og kiksede dialoger galore. Endelig ku’ man også vælge, at betragte den som et vellykket mix af de to genrer, eller blot som ren camp fra start til slut. Et eller andet sted er "TCM 4" bare for meget af det goe’, men det trækker så samtidigt, hvor mærkværdigt det end kan lyde, også op på point skalaen ved det, at filmen derfor aldrig blir kedelig at se på. Krydret med to toppræstationer, af hhv. Matthew McConaughey der presser sin rolle to the max i diabolsk overspil som Vilmer, samt Renee Zellwegers standhaftige og handlekraftige Jenny, bliver man her, trods det kulørte plot, vidne til to stjerner i svøb. Og derfor, selv hvis man hader filmen, er den værd at se, om ikke andet så bare for at nyde de to senere stars gå amok.
Selvom "TCM 4" står som værende fra 1997, blev den lavet i 1994, hvilket på den måde gir en logisk forklaringen på, at Zellwegger og McConaughey var med i denne, for at sige det mildt, groft underlødige film. Den havde de nok ikke lagt billet ind på, hvis den var blevet tilbudt dem efter henholdsvis A Time to Kill - 1997 og Jerry McGuire - 1996. Den sene udgivelse af "TCM 4" betød dog så omvendt for Henkel og co, at man kunne promovere filmen positivt ved netop, at ha’ de to skuespilleres hits med i reklame materialet.
Jeg må blankt indrømme, at jeg på ingen måde var særlig skræmt over "TCM 4 – The Next Generation", dels fordi man jo allerede ved dens semi-remake kender en del af scenerne på forhånd og chokket derfor udeblir, plus det at de nye gys er mere grinagtige fremført, end de på nogen måde er nervepirrende. Til gengæld morede jeg mig ret meget over det elendige manuskript og dets dialog samt det, bortset fra Zellweger og McConaughey, amatøragtige skuespil der alt lagt sammen, IMO, bør tildeles en plads i guilty pleasure paladsets hall of fame.
Vurderet efter en almindelig skala er der dømt dumpekarakter til Kim Henkel...1/6
Men tar man efter guilty pleasure skalaen, hvilken, "TCM 4", bør vurderes ud fra, ja så bliver det...5/6.
Har man lyst til at prøve kræfter med denne film fås den her i en uncut version :
I weekenden har der været en del at se til med masser af problemer at løse, så lørdag nat var det tid til at nyde en god film. Her fik jeg, ved gamle venners hjælp, et herligt gensyn med en af de bedste film fra begyndelsen af 80’erne, hvor jeg begyndte at lære at skrive om film, som ikke lige var dem, som blev spillet i vores lokale billedskur. Filmen jeg snakker om er Paolo og Vittorio Tavianis ”La Notte di San Lorenzo”
Vi befinder os i Norditalien under de sidste nervepirrende dage af 2. Verdenskrig. Både fascisterne og tyskerne benytter sig af den brændte jords taktik, inden de allieredes styrkers fremmarch. Det smukke toskanske landskab udgør en tilsyneladende idyl. Men på markerne gemmer krybskytter sig, og bombeflyene flyver hen over den klare blå himmel. Og i den norditalienske by San Marino er alle huse mineret. Indbyggerne får besked på, at de alle skal søge tilflugt i katedralen, alle adlyder undtagen en lille gruppe ledet af Galvano. Gruppen drager i ly af mørket ud for at finde de fremrykkende amerikanske styrker, som kan befri dem og deres by. Befrielsen har aldrig været så tæt på, og tilværelsen aldrig så farlig. Flugten udspiller sig på selveste San Lorenzo natten, hvor ens drømme ifølge folketro skal gå i opfyldes, hvis man ser et stjerneskud. Men i en tid, hvor det mørkeste i mennesket kommer frem, er der kun én drøm at holde fast ved – friheden! En poetisk og politisk saga om uskyldens død og håbets sejer i en vanvittig krig.
Det er en barsk og smuk film, som man skal have et hjerte af sten for ikke at blive rørt af. Mange vil måske mene at filmen er filmet teater i smukke omgivelser, men det mener jeg kun styrker filmen, som stadig bekræfter mig i hvorfor jeg begyndte at interessere mig film.
Filmen er pt. kun ude i nogle middelmådige udgaver på dvd og VHS, men den bedste udgave jeg pt. har set er sjovt nok Critirions (On-Air) udgave, selvom flere af de andre byder på bedre ekstra materiale. Man må håbe at Critirion i Amerika en dag få øjnene op for den og giver den en et shine up.
Dave Matthews & Tim Reynolds Live at Radion Music City Hall - Blu-ray
Fik kun lige set 6-7 numre igennem. Men meget flot billed- og lydside. Sådan skal en HD koncert fremstå! Om man kan lide musikken eller ej er noget andet. Dave Matthews er et af de største navne i USA og New York især, er stolt af sit bysbarn. Hans musik er ikke den mest lettilgængelige, men han er en fremragende sangskriver og tekstforfatter og hans små anekdoter mellem numrene rangerer fra morsomme, ligegyldige, vedkommende, men altid fortalt på, lad mig kalde det, ikke den nemmeste måde :)
Koncert: 8/10 Billed: 9/10 Lyd: 10/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Havde forventet en lidt halvkedelig omgang, men i stedet fik jeg en åndeløs smuk film. Der er lagt sjæl i hver scene, og man har tid til at nyde de billedskønne scener.
Filmen drejer sig om en buddhistisk munk og hans protegé. Sidstnævnte følger vi igennem livets faser, fra et naivt barn til den vise, aldrende mand, der er ét med sig selv. De lever sammen i et flydende tempel omringet af bjerge og flere hundrede år gamle træer. Disse omgivelser giver filmen et tidsløst præg, og selvom om den foregår i nutiden, så er der meget få referencer til den moderne verden.
Handlingen i filmn er sparom, og ligeså er dialogen. Omdrejningspunktet er livets cyklus og de følelser man kommer til at opleve og hvad man lærer her af. Men manglen på dialogen opvejes så rigeligt af de smukke scener.
En lille smuk og velbalanceret perle fra Kim-Ki Duk, der er noget anderledes end hans andre film. Kan kun varmt anbefales,
...og jeg siger det lige en gang til: Den er forbandet smuk.
Makkerparret som stod bag Rambo II, har her forsøgt sig med en hård action film. Georg P. Cosmatos har instrueret, mens Sly har skrevet manus.
I filmen giver Sly den som Cobra, medicien mod psykopater, som Cobra'en ynder at sige. Faktisk er dette Sly som Dirty Harry filmen, hvor Dirty Harry er klædt ud som et medlem af det lokale Pretty Maids. Det er også Sly's forsøg på at få gang i sin kone's filmkarrier Brigitte Nielsen. Da man lader hende se over psykopaten, som vil have det totale herredømme over USA. Cobra'en er derfor nød til at kurere ham, og det gør han ved at give dem et tilpasset jerntilskud, da man har opdaget at elektrochock ikke har den ønskede virkning. Og mens det her foregår har Cobra'en og hans tro makker (væbner), en konstant latterlig trang til at snakke om mad,specielt hvad der er sundt og ikke er. Cobra'en er for sund mad, selvom han gnasker kold pizza klippet i stykker med en saks !!!!
Filmen er fra 1986, og det kan man se. Den er ganske underholdne, men noget filmisk mesterværk er den ikke.
6/10
Ghost Rider:
Egentlig kan jeg godt lide Nicolas Cage. Han har i tidligere film vist, at han kan være en særdeles god skuespiller. Men her på det sidste syntes jeg at hans valg har været dårlige, eller også er det de folk som han arbejder sammen med???? Minder lidt om det som Robert De Niro har haft gang i. Er det noget med penge???
Selve historien i Ghost Rider, minder på mange måder om de andre superhelte film, vi skal lige have en præsentation, også er det i gang, med en jævn handling. Og Ghost Rider skiller sig ikke ud på det punkt, dog vil jeg mene at selve plottet minder lidt om det fra Constantine. Ghost Rider var som jeg husker ham fra tegneserien en noget mere mørk helt, ganske som vi ser Spawn (GH er ældre). Men om det er studiet som har bestemt, hvem der skal se filmen skal jeg ikke gøre mig klog på, men man udnytter ikke pontialet til at lave en film som kunne have været på højde med Batman Begins. Slutningen er også noget værre bras.
Filmens bølle og helt mødes til det endelige møde. Bøllen har nu alle kort på hånden, helten har mødt den tidligere GH, på trods af der kun kan være en af gangen??? Desuden spillet af Sam Elliot (hvad pokker laver han i denne film???). Bølle og helt slås, bølle taber til helt, helt møder djævlen igen, helt modsiger djævlen, djævlen bliver mopset, lover GH en masse ulykker og bølle bank. GH ligeglad siger farvel, hopper op på sin fede kværn og drøner derud af som en ensom cowboy
Jeg syntes at jeg har hørt rygter om en 2'er. Hvis dette er korrekt, håber jeg at filmselskaberne lytter til hvad pulikum siger.
2/10
Hostage:
Bruce Willis som vi kender ham. En meget spændt situation,som kræver usædvanligt mod og usædvanlige metoder. Filmen er ansteds anmeldt ganske godt, og jeg deler denne holdning. Filmen kunne lige så godt have haft titlen Die Hard Hostage. Da alle elementerne er tilstede. Der leveres stabilt skuespil af Bruce Willis, mens Ben Foster må stå for bedst skuespil. En lille fifi ting er at rollen som Willis karakters datter spilles af Rumer Willis, Bruce's egen datter.
OMG! Jeg var bare fanget af denne film, næsten enhver scene bevægede mig, og jeg fik konstant tårer i øjnene...damn Det virkelig en stærk film!
9/10
Kollegiet:
Tjaeh..en dansk The Grudge? lortefilm og sikke dog en lorteslutning!
Der var få scener der formåede at virke skræmmende, men det virkede ganske enkelt ikke i længden.
4/10
Boogie Nights/ Paul Thomas Anderson:
Genial Film!! var virkelig underholdt. Elsker ham der Little Bill der hele tiden finder sin kone i seng med andre mænd. Men en fed film hvor alle spiller godt, havde svært ved at genkende mange af skuespillerne.
#191 NightHawk 18 år siden
http://www.videodetective.com/movies/TEXAS_CHAINSA...
Jenny, (Renee Zellweger), Heather, Barry og Sean beslutter efter et par kontroverser indbyrdes trods alt alligevel at forlade deres afdansningsbal på skolen sammen og køre hjemad igen i den sene nattetime. Det sku’ de bare aldrig ha’ gjort. For det første fordi Barry tidligere har kysset og gramset med en anden hottie på skolen, (sex) og fordi Sean og Jenny har røget sig halvskæve i Barry’s bil, (stoffer). De to ting er fy fy i amerikanske teenage gyserfilm og altid garanti for en hård og nådesløs straf. Af uforklarlige årsager ligger deres respektive hjem ikke lige i nærheden, så de må ud på lidt af en køretur og ender, desværre for dem, med at de må ta’ en smutvej, grundet vejarbejde, igennem en dunkel skov, hvor de pludselig banker ind i en anden bil, der kommer susende i høj fart fra en sidevej.
Mere eller mindre i chok farer de 4 unge ud af vognen for at hjælpe vedkommende der, skal det senere vise sig, var på panisk flugt fra…yes you guessed right! Strandet i skoven begår Jenny og co. fejl nummer 3 i the law of horror movies, nemlig at dele sig op i to hold.. Sean får "æren" af at blive tilbage ved den bevidstløs knægt, imens de tre andre begir sig videre ud af grusvejen for at lede efter hjælp. I den her scene, er der tydeligvis ikke helt styr på lyseffekterne fra Henkels side, da skoven fremstår som var den i et direkte spotlight fra en projektør og derfor komplet ødelægger illusionen om, at de tre heltes lygte er eneste hjælp til, at kunne finde vej i det "totale mørke". En måske ligegyldigt detalje samlet set, vil nogen måske mene, men det er faktisk et glimrende eksempel på, at der hér er tale om en instruktørdebut.
Nå, men tilbage til Barry, Heather og Jenny der, efter en lettere famlen omkring, langt om længe når frem til hvad der ligner en afsidesliggende og rolig landsby flække, men som hurtig viser sig at være Twillight Zone på speed. Her bor der ingen flinke landsbytosser, men til gengæld er der rigeligt med bizarre psykopater. Lidt senere, efter et kort stop hos en weird babe der godt kan’ li at flashe melonerne for forbikørende, deler gruppen sig igen. Barry og Heather vælger at prøve lykken ved det næste hus de finder for at låne telefonen og imens er Jenny på vej tilbage til deres bil, for at se hvor Sean bliver af. Alle der har set originalen fra 1974 eller remaket fra 2004, kan hurtigt regne ud hvad menuen står på for Heather og Barry’s vedkommende. Her kopierer 4’eren nemlig for første gang, men bestemt ikke sidste, direkte scener fra originalen, hvilket lige umiddelbart syntes at være en billig udvej for Henkel, der pudsigt nok også stod bag den originale Texas Chainsaw Massacre’s manuskript.
- Lige en kort sidebemærkning...Heather er en person man ret hurtigt får dårlige nerver af at høre på og jeg ønskede derfor inderligt, at hun forhåbentlig blev den første der døde. Det er hun så ikke… tværtimod. Men jeg kan så glæde dem der har lyst til at se filmen med, at Heather til gengæld får den absolut værste død af alle. Hun har også om nogen gjort sig fortjent til det, IMO -
Tilbage til filmen igen.
Ude i skoven har Sean og den tilskadekomne knægt, mens de andre laller rundt, fået "selskab" af byens lokale bilmekaniker aka, Vilmer, (Matthew McConaughey) der også samtidig er et nyt kreeret medlem af kanibalfamilien komplet med et mekanisk ben, der senere i filmen bliver brugt/misbrugt til stor morskab for undertegnede. Vilmer er typen der godt kan li’ at brække nakken på folk i tide og utide og alternativt bare for afvekslingens skyld mase en person til kartoffelmos med sin truck, hvilket han da i den grad også ser sin chance til med Sean og knægten. Og så er der endelig, og som genren forudsiger det, lagt op til et opgør imellem Jenny, (The Final Girl) og Vilmer, Leatherface og resten af flokken, der også tæller en historieciterende bror, som er mer end glad for at pine andre med sin elektriske kvægstav, samt Vilmers kæreste, (damen med melonerne), der ikke er bleg for en heftig og brutal makeout med ham på hvert et tidspunkt.
Som sagt tidligere, ja så er der brugt godt med inspiration fra 1’eren i nr. 4, hvilket vil sige at afslutningen har samme forløb som originalen...og så alligevel ikke helt.
Btw, nogen burde nok ha’ lært Leatherface at tale i film nr. 4, så han ku ha givet Vilmer et "Heads Up" under jagten :D Efter den hysterisk morsomme løbetur, bliver Henkel desværre lige lovlig selvfed og serverer en ekstra afslutning med lidt for meget glimt i øjet i en mystisk analyse fra rigmanden, der har samlet Jenny op i sin limousine, om folks/publikums behov for at holde liv i gysergenren, alt imens Leateherface danser paso double med sin motorsav i solopgangen.
TCM 4 : The Next Generation er en besynderlig og bizar filmoplevelse. På den ene side er den en hyldest til originalen i dens semi-remake form. På den anden side fremstår den flere steder mere som en slags spoof over TCM 1974 i dens udprægede sorte humor, der afspejles af filmens ekstremt hysteriske persongalleri på skurkesiden, samt malplacerede og kiksede dialoger galore. Endelig ku’ man også vælge, at betragte den som et vellykket mix af de to genrer, eller blot som ren camp fra start til slut. Et eller andet sted er "TCM 4" bare for meget af det goe’, men det trækker så samtidigt, hvor mærkværdigt det end kan lyde, også op på point skalaen ved det, at filmen derfor aldrig blir kedelig at se på. Krydret med to toppræstationer, af hhv. Matthew McConaughey der presser sin rolle to the max i diabolsk overspil som Vilmer, samt Renee Zellwegers standhaftige og handlekraftige Jenny, bliver man her, trods det kulørte plot, vidne til to stjerner i svøb. Og derfor, selv hvis man hader filmen, er den værd at se, om ikke andet så bare for at nyde de to senere stars gå amok.
Selvom "TCM 4" står som værende fra 1997, blev den lavet i 1994, hvilket på den måde gir en logisk forklaringen på, at Zellwegger og McConaughey var med i denne, for at sige det mildt, groft underlødige film. Den havde de nok ikke lagt billet ind på, hvis den var blevet tilbudt dem efter henholdsvis A Time to Kill - 1997 og Jerry McGuire - 1996. Den sene udgivelse af "TCM 4" betød dog så omvendt for Henkel og co, at man kunne promovere filmen positivt ved netop, at ha’ de to skuespilleres hits med i reklame materialet.
Jeg må blankt indrømme, at jeg på ingen måde var særlig skræmt over "TCM 4 – The Next Generation", dels fordi man jo allerede ved dens semi-remake kender en del af scenerne på forhånd og chokket derfor udeblir, plus det at de nye gys er mere grinagtige fremført, end de på nogen måde er nervepirrende. Til gengæld morede jeg mig ret meget over det elendige manuskript og dets dialog samt det, bortset fra Zellweger og McConaughey, amatøragtige skuespil der alt lagt sammen, IMO, bør tildeles en plads i guilty pleasure paladsets hall of fame.
Vurderet efter en almindelig skala er der dømt dumpekarakter til Kim Henkel...1/6
Men tar man efter guilty pleasure skalaen, hvilken, "TCM 4", bør vurderes ud fra, ja så bliver det...5/6.
Har man lyst til at prøve kræfter med denne film fås den her i en uncut version :
http://www.axelmusic.com/productDetails/0573731526...
#192 filmz-Crystalstar1200 18 år siden
I weekenden har der været en del at se til med masser af problemer at løse, så lørdag nat var det tid til at nyde en god film. Her fik jeg, ved gamle venners hjælp, et herligt gensyn med en af de bedste film fra begyndelsen af 80’erne, hvor jeg begyndte at lære at skrive om film, som ikke lige var dem, som blev spillet i vores lokale billedskur. Filmen jeg snakker om er Paolo og Vittorio Tavianis ”La Notte di San Lorenzo”
Vi befinder os i Norditalien under de sidste nervepirrende dage af 2. Verdenskrig. Både fascisterne og tyskerne benytter sig af den brændte jords taktik, inden de allieredes styrkers fremmarch. Det smukke toskanske landskab udgør en tilsyneladende idyl. Men på markerne gemmer krybskytter sig, og bombeflyene flyver hen over den klare blå himmel. Og i den norditalienske by San Marino er alle huse mineret. Indbyggerne får besked på, at de alle skal søge tilflugt i katedralen, alle adlyder undtagen en lille gruppe ledet af Galvano. Gruppen drager i ly af mørket ud for at finde de fremrykkende amerikanske styrker, som kan befri dem og deres by. Befrielsen har aldrig været så tæt på, og tilværelsen aldrig så farlig. Flugten udspiller sig på selveste San Lorenzo natten, hvor ens drømme ifølge folketro skal gå i opfyldes, hvis man ser et stjerneskud. Men i en tid, hvor det mørkeste i mennesket kommer frem, er der kun én drøm at holde fast ved – friheden! En poetisk og politisk saga om uskyldens død og håbets sejer i en vanvittig krig.
Det er en barsk og smuk film, som man skal have et hjerte af sten for ikke at blive rørt af. Mange vil måske mene at filmen er filmet teater i smukke omgivelser, men det mener jeg kun styrker filmen, som stadig bekræfter mig i hvorfor jeg begyndte at interessere mig film.
Filmen er pt. kun ude i nogle middelmådige udgaver på dvd og VHS, men den bedste udgave jeg pt. har set er sjovt nok Critirions (On-Air) udgave, selvom flere af de andre byder på bedre ekstra materiale. Man må håbe at Critirion i Amerika en dag få øjnene op for den og giver den en et shine up.
Film: 8/10
Billede: 6/10
Lyd: 5/10
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#193 filmz-Narniabæver 18 år siden
Mærkelig spansk komedie/kærlighedshistorie med Penelope Cruz, og den indeholder bl.a. nøgne tyrefægtere.
10/10
#194 chronaden 18 år siden
10/10
har nu aldrig set en gut tænde på nøgne tyrefægtere D:
#195 filmz-Bruce 18 år siden
Skal skrive en rigtig anmeldelse senere. Men Verhoeven har sans for meget. Synd det ikke er at instruere.
4/10
#196 filmz-Bruce 18 år siden
Fik kun lige set 6-7 numre igennem. Men meget flot billed- og lydside. Sådan skal en HD koncert fremstå! Om man kan lide musikken eller ej er noget andet. Dave Matthews er et af de største navne i USA og New York især, er stolt af sit bysbarn. Hans musik er ikke den mest lettilgængelige, men han er en fremragende sangskriver og tekstforfatter og hans små anekdoter mellem numrene rangerer fra morsomme, ligegyldige, vedkommende, men altid fortalt på, lad mig kalde det, ikke den nemmeste måde :)
Koncert: 8/10
Billed: 9/10
Lyd: 10/10
#197 Skeloboy 18 år siden
Havde forventet en lidt halvkedelig omgang, men i stedet fik jeg en åndeløs smuk film. Der er lagt sjæl i hver scene, og man har tid til at nyde de billedskønne scener.
Filmen drejer sig om en buddhistisk munk og hans protegé. Sidstnævnte følger vi igennem livets faser, fra et naivt barn til den vise, aldrende mand, der er ét med sig selv.
De lever sammen i et flydende tempel omringet af bjerge og flere hundrede år gamle træer. Disse omgivelser giver filmen et tidsløst præg, og selvom om den foregår i nutiden, så er der meget få referencer til den moderne verden.
Handlingen i filmn er sparom, og ligeså er dialogen. Omdrejningspunktet er livets cyklus og de følelser man kommer til at opleve og hvad man lærer her af. Men manglen på dialogen opvejes så rigeligt af de smukke scener.
En lille smuk og velbalanceret perle fra Kim-Ki Duk, der er noget anderledes end hans andre film. Kan kun varmt anbefales,
...og jeg siger det lige en gang til: Den er forbandet smuk.
8.5/10
#198 chronaden 18 år siden
Enig!
Så den selv for en måneds tid siden, herlig "lille" film
#199 Kiksmann 18 år siden
Makkerparret som stod bag Rambo II, har her forsøgt sig med en hård action film. Georg P. Cosmatos har instrueret, mens Sly har skrevet manus.
I filmen giver Sly den som Cobra, medicien mod psykopater, som Cobra'en ynder at sige. Faktisk er dette Sly som Dirty Harry filmen, hvor Dirty Harry er klædt ud som et medlem af det lokale Pretty Maids. Det er også Sly's forsøg på at få gang i sin kone's filmkarrier Brigitte Nielsen. Da man lader hende se over psykopaten, som vil have det totale herredømme over USA. Cobra'en er derfor nød til at kurere ham, og det gør han ved at give dem et tilpasset jerntilskud, da man har opdaget at elektrochock ikke har den ønskede virkning. Og mens det her foregår har Cobra'en og hans tro makker (væbner), en konstant latterlig trang til at snakke om mad,specielt hvad der er sundt og ikke er. Cobra'en er for sund mad, selvom han gnasker kold pizza klippet i stykker med en saks !!!!
Filmen er fra 1986, og det kan man se. Den er ganske underholdne, men noget filmisk mesterværk er den ikke.
6/10
Ghost Rider:
Egentlig kan jeg godt lide Nicolas Cage. Han har i tidligere film vist, at han kan være en særdeles god skuespiller. Men her på det sidste syntes jeg at hans valg har været dårlige, eller også er det de folk som han arbejder sammen med???? Minder lidt om det som Robert De Niro har haft gang i. Er det noget med penge???
Selve historien i Ghost Rider, minder på mange måder om de andre superhelte film, vi skal lige have en præsentation, også er det i gang, med en jævn handling. Og Ghost Rider skiller sig ikke ud på det punkt, dog vil jeg mene at selve plottet minder lidt om det fra Constantine.
Ghost Rider var som jeg husker ham fra tegneserien en noget mere mørk helt, ganske som vi ser Spawn (GH er ældre). Men om det er studiet som har bestemt, hvem der skal se filmen skal jeg ikke gøre mig klog på, men man udnytter ikke pontialet til at lave en film som kunne have været på højde med Batman Begins.
Slutningen er også noget værre bras.
Jeg syntes at jeg har hørt rygter om en 2'er. Hvis dette er korrekt, håber jeg at filmselskaberne lytter til hvad pulikum siger.
2/10
Hostage:
Bruce Willis som vi kender ham. En meget spændt situation,som kræver usædvanligt mod og usædvanlige metoder. Filmen er ansteds anmeldt ganske godt, og jeg deler denne holdning. Filmen kunne lige så godt have haft titlen Die Hard Hostage. Da alle elementerne er tilstede. Der leveres stabilt skuespil af Bruce Willis, mens Ben Foster må stå for bedst skuespil. En lille fifi ting er at rollen som Willis karakters datter spilles af Rumer Willis, Bruce's egen datter.
8/10
#200 Bohemian 18 år siden
OMG! Jeg var bare fanget af denne film, næsten enhver scene bevægede mig, og jeg fik konstant tårer i øjnene...damn
Det virkelig en stærk film!
9/10
Kollegiet:
Tjaeh..en dansk The Grudge? lortefilm og sikke dog en lorteslutning!
Der var få scener der formåede at virke skræmmende, men det virkede ganske enkelt ikke i længden.
4/10
Boogie Nights/ Paul Thomas Anderson:
Genial Film!! var virkelig underholdt. Elsker ham der Little Bill der hele tiden finder sin kone i seng med andre mænd.
Men en fed film hvor alle spiller godt, havde svært ved at genkende mange af skuespillerne.
8/10