”Marusa no Onna” er noget så atypisk som en komediefilm om skattevæsenet i Japan. Skattevæsenet er som regel ikke noget, der tænder fantasien hos de fleste. De fleste ville nok snarere forsøge at fortrænge dets eksistens i det hele taget. Men hvis der var nogen, der kunne trække et publikum i biografen for at se film om skattevæsenet, så skulle det vil være denjapanske instruktør Itami Juzo.
Af hans tidligere film har jeg kun set hans komedie om ramen-slubren i ”Tampopo”, men den er til gengæld også fremragende i en humoristisk postmoderne crazy comedy med en indre Monty Python-agtig logik, der gør at universet fungerer og stadig er hysterisk morsom imodsætning til mange amerikanske komedier, der ofte blot er hysteriske.
”Marusa no Onna” derimod har ikke helt den samme vanvittige humor eller leg med genrekonventionerne. Det er lidt mere en detektiv-historie af den gamle skuffe, hvor der sigtes efter at underholde publikum med en historie om helte, der bekæmper og overvinder skurkene. Skurken i dette tilfælde er en haltende, gammel ejer af et love hotel, Gondo, der udnytter kvinderne omkring ham groft, og som gør hvad han kan for at holde skattefar væk fra hans penge. Skattefar har dog ansat en supersnedig og superhårdtarbejdende standhaftig kvinde, Ryoko, der med fandens vold og magt får åbnet tegnebogen hos skattesnyderne.
Vi ser ikke andet til Ryoko end hendes arbejdsansigt, og heller ikke Gondo viser andre sider end de voldelige eller griske. Han begår den store fejltagelse af at blotte sine intentioner om skattesnyd for Ryoko på en bar, og da Ryoko forfremmes til Marusa-afdelingen, hvor skattedetektiverne for alvor har myndighed, så udnytter hun chancen til fulde, da der dukker noget snavs op mod Gondo.
Det er en typisk politifilm bare på et skattekontor. De gode er superretfærdige, de onde er superlede. I virkelighedens verden er der også korruption at finde på skattekontorerne i Japan, og linjerne mellem retfærdig og uretfærdig er nu ikke helt så tydeligt trukket op. Men dette er nu trods alt en underholdningsfilm, og den underholder da bestemt.
Der er ikke helt den samme grad af humor som i "Tampopo", men det skal ikke forstås sådan, at filmen ikke har humor overhovedet. Der er en hel del god humor i scenerne med de folk, der hysterisk gemmer deres 80er bubble economy sparepenge fra skattefar, men det er slet ikke på samme niveau som ”Tampopo”. Samtidig er billedet af skattesnyd lidt en karikatur af problemstillingerne snarere end en egentlig skildring af dem. Som sagt er det en politi- eller detektivgenrefilm, der blot foregår på et skattekontor, og som sådan er den ganske udmærket.
Faktisk kom Itami Juzo i problemer med yakuzaen, da han tog dybt pis på den i sine film. Der ligger muligvis nogle flere sandheder om den kriminelle underverden under overfladen på denne underholdende film, men filmen kunne have været meget stærkere, hvis den afslørede nogle skattesnydsmetoder, hvor det virkelig gjorde ondt. Filmen udkom på det højeste af Japans kunstigt supergode økonomi, hvor meget skulle vise sig at være en løgn og illusion. Set på den måde er "Marusa no Onna" er ganske godt forvarsel om Japans økonomiske tilstand på det tidspunkt. Under alle omstændigheder, så er det skam utroligt, at noget så tørt som skattevæsenet kan gøres til en så levende film.
Jeg vil anbefale interessrede i først at kigge på "Tampopo" , og dernæst kaste sig ud i "Marusa no Onna". Begge er udgivet i Europa og USA.
Running Scared - imdb En pistol der er indblandet i noget politimord ender i de forkerte hænder, og viser sig at være mere end almindelig svær at få tilbage igen.
På trods af den meget simple historie hyggede jeg mig gevaldigt under denne film. Tempoet er højt fra start til slut, og så er filmen overordentlig lækkert lavet. Det bliver virkelig leget med mediet. Overraskende god film for en søndag med tømmermænd.
4 / 6
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Inspireret af vandscenerne fra Titanic den anden dag fik jeg sat en af mine yndlings science-fiction film på igår:
The Abyss (a.k.a. Dybet) - IMDb Så den i S.E. udgaven og det er så lang tid siden jeg "bare" har set den almindelige udgave at jeg ikke rigtigt længere kan huske hvilke scener der er ekstra eller udvidede. Ikke desto mindre fungerer filmen fantastisk godt. Det er lidt svært at fortælle for meget om handlingen uden at afsløre for meget, men hvis du endnu ikke har set den kan jeg kun sige: kom i gang! :-) Jeg synes faktisk handlingen er en ganske god blanding af spænding og drama - og så formår den alligevel også at viderebringe et lidt dybere budskab.
Generelt set er skuespilpræstationen ganske ok, men jeg må simpelthen bare fremhæve Ed Harris og Mary Elizabeth Mastrantonio fantastiske præstationer i hovedrollerne. IMO er de rigtigt god casted og de leverer bare varen. Især i de mere følelsesbetonene scener, men også i de mere "useriøse" scener. Alt i alt fungerer det bare utroligt godt imellem dem og det er bestemt med til at holde en ellers god historie oppe. Der er mange af scenerne med de to der rører mig på en helt speciel måde. Bør lige fremhæve et par stykker af dem:
Der hvor hun lader sig drukne for at han kan slæbe hende med tilbage til basen, samt hele den meget stærke genoplivningsscene. Også scenen umiddelbart efter hvor Ed Harris bliver nedsænket alene i Dybet finder jeg ret nærværende og rørende.
På trods af at filmen er fra 1989 er der stadig utroligt mange af scenerne jeg bliver dybt fascineret af hver gang jeg ser dem. Filmen er utrolig flot og det er bestemt en af de film jeg glæder mig rigtigt meget til at opleve i HD på en storskærm el.lign. Har desværre aldrig haft æren af at opleve den på det store lærred. :-) Sidder også altid og smiler af disse tidlige CGI scener, selvom de faktisk stadig fungerer den dag i dag. Lyden fungerer også ganske godt på trods af at det "kun" er DD5.1. Her vil et nyt og højtopløseligt lydspor også blive værdsat. :-) Men som sagt så fungerer det ret godt. Man fornemmer lyden af vand og luftbobler rundt om en og alle 5 højtalere bliver ivrigt brugt til at videregive det ret karakteristiske soundtrack. Dejligt at høre musikken hele vejen rundt.
Denne film har altid haft en helt særlig plads hos mig, så det er nok en særlig subjektiv anmeldelse (hvis der da nogensinde findes en objektiv anmeldelse?), men det er ganske simpelt en fantastisk film. På trods af filmens længde har jeg aldrig nogensinde kedet mig når jeg ser den. Kan kun anbefale den på det kraftigste!
#161 myggen 18 år siden
#162 ks 18 år siden
#163 filmz-Narniabæver 18 år siden
#164 McPeter 18 år siden
#165 mr gaijin 18 år siden
”Marusa no Onna” er noget så atypisk som en komediefilm om skattevæsenet i Japan. Skattevæsenet er som regel ikke noget, der tænder fantasien hos de fleste. De fleste ville nok snarere forsøge at fortrænge dets eksistens i det hele taget. Men hvis der var nogen, der kunne trække et publikum i biografen for at se film om skattevæsenet, så skulle det vil være denjapanske instruktør Itami Juzo.
Af hans tidligere film har jeg kun set hans komedie om ramen-slubren i ”Tampopo”, men den er til gengæld også fremragende i en humoristisk postmoderne crazy comedy med en indre Monty Python-agtig logik, der gør at universet fungerer og stadig er hysterisk morsom imodsætning til mange amerikanske komedier, der ofte blot er hysteriske.
”Marusa no Onna” derimod har ikke helt den samme vanvittige humor eller leg med genrekonventionerne. Det er lidt mere en detektiv-historie af den gamle skuffe, hvor der sigtes efter at underholde publikum med en historie om helte, der bekæmper og overvinder skurkene. Skurken i dette tilfælde er en haltende, gammel ejer af et love hotel, Gondo, der udnytter kvinderne omkring ham groft, og som gør hvad han kan for at holde skattefar væk fra hans penge. Skattefar har dog ansat en supersnedig og superhårdtarbejdende standhaftig kvinde, Ryoko, der med fandens vold og magt får åbnet tegnebogen hos skattesnyderne.
Vi ser ikke andet til Ryoko end hendes arbejdsansigt, og heller ikke Gondo viser andre sider end de voldelige eller griske. Han begår den store fejltagelse af at blotte sine intentioner om skattesnyd for Ryoko på en bar, og da Ryoko forfremmes til Marusa-afdelingen, hvor skattedetektiverne for alvor har myndighed, så udnytter hun chancen til fulde, da der dukker noget snavs op mod Gondo.
Det er en typisk politifilm bare på et skattekontor. De gode er superretfærdige, de onde er superlede. I virkelighedens verden er der også korruption at finde på skattekontorerne i Japan, og linjerne mellem retfærdig og uretfærdig er nu ikke helt så tydeligt trukket op. Men dette er nu trods alt en underholdningsfilm, og den underholder da bestemt.
Der er ikke helt den samme grad af humor som i "Tampopo", men det skal ikke forstås sådan, at filmen ikke har humor overhovedet. Der er en hel del god humor i scenerne med de folk, der hysterisk gemmer deres 80er bubble economy sparepenge fra skattefar, men det er slet ikke på samme niveau som ”Tampopo”. Samtidig er billedet af skattesnyd lidt en karikatur af problemstillingerne snarere end en egentlig skildring af dem. Som sagt er det en politi- eller detektivgenrefilm, der blot foregår på et skattekontor, og som sådan er den ganske udmærket.
Faktisk kom Itami Juzo i problemer med yakuzaen, da han tog dybt pis på den i sine film. Der ligger muligvis nogle flere sandheder om den kriminelle underverden under overfladen på denne underholdende film, men filmen kunne have været meget stærkere, hvis den afslørede nogle skattesnydsmetoder, hvor det virkelig gjorde ondt. Filmen udkom på det højeste af Japans kunstigt supergode økonomi, hvor meget skulle vise sig at være en løgn og illusion. Set på den måde er "Marusa no Onna" er ganske godt forvarsel om Japans økonomiske tilstand på det tidspunkt. Under alle omstændigheder, så er det skam utroligt, at noget så tørt som skattevæsenet kan gøres til en så levende film.
Jeg vil anbefale interessrede i først at kigge på "Tampopo" , og dernæst kaste sig ud i "Marusa no Onna". Begge er udgivet i Europa og USA.
#166 filmz-Narniabæver 18 år siden
Charmerende Norsk/Svensk drama om pigen Sarah, der bor sammen med sin mand i et kunsterisk hus.
Men en dag falder deres søn ned af en trappe i huset og dør, og senere hen skyder manden sig selv i kælderen, hvor nogen serbiske folkemusikanter bor.
Sarah finder trøst i sine veninder, og de prøver på at rense blodet væk fra kælderen, hvor selvmordet fandt sted.
Et godt, men ikke særlig spændene drama der lives op af det serbiske band.
7 / 10
Den Gode Strømer:
Dansk action film om en bande, der stjæler fra en forket container på en havn, og så får de ballade.
En spændene og sjov actionfilm, men også rodet og fjollet.
5 / 10
#167 DarkLight 18 år siden
En pistol der er indblandet i noget politimord ender i de forkerte hænder, og viser sig at være mere end almindelig svær at få tilbage igen.
På trods af den meget simple historie hyggede jeg mig gevaldigt under denne film. Tempoet er højt fra start til slut, og så er filmen overordentlig lækkert lavet. Det bliver virkelig leget med mediet.
Overraskende god film for en søndag med tømmermænd.
4 / 6
#168 McPeter 18 år siden
The Abyss (a.k.a. Dybet) - IMDb
Så den i S.E. udgaven og det er så lang tid siden jeg "bare" har set den almindelige udgave at jeg ikke rigtigt længere kan huske hvilke scener der er ekstra eller udvidede. Ikke desto mindre fungerer filmen fantastisk godt. Det er lidt svært at fortælle for meget om handlingen uden at afsløre for meget, men hvis du endnu ikke har set den kan jeg kun sige: kom i gang! :-) Jeg synes faktisk handlingen er en ganske god blanding af spænding og drama - og så formår den alligevel også at viderebringe et lidt dybere budskab.
Generelt set er skuespilpræstationen ganske ok, men jeg må simpelthen bare fremhæve Ed Harris og Mary Elizabeth Mastrantonio fantastiske præstationer i hovedrollerne. IMO er de rigtigt god casted og de leverer bare varen. Især i de mere følelsesbetonene scener, men også i de mere "useriøse" scener. Alt i alt fungerer det bare utroligt godt imellem dem og det er bestemt med til at holde en ellers god historie oppe. Der er mange af scenerne med de to der rører mig på en helt speciel måde. Bør lige fremhæve et par stykker af dem:
På trods af at filmen er fra 1989 er der stadig utroligt mange af scenerne jeg bliver dybt fascineret af hver gang jeg ser dem. Filmen er utrolig flot og det er bestemt en af de film jeg glæder mig rigtigt meget til at opleve i HD på en storskærm el.lign. Har desværre aldrig haft æren af at opleve den på det store lærred. :-) Sidder også altid og smiler af disse tidlige CGI scener, selvom de faktisk stadig fungerer den dag i dag.
Lyden fungerer også ganske godt på trods af at det "kun" er DD5.1. Her vil et nyt og højtopløseligt lydspor også blive værdsat. :-) Men som sagt så fungerer det ret godt. Man fornemmer lyden af vand og luftbobler rundt om en og alle 5 højtalere bliver ivrigt brugt til at videregive det ret karakteristiske soundtrack. Dejligt at høre musikken hele vejen rundt.
Denne film har altid haft en helt særlig plads hos mig, så det er nok en særlig subjektiv anmeldelse (hvis der da nogensinde findes en objektiv anmeldelse?), men det er ganske simpelt en fantastisk film. På trods af filmens længde har jeg aldrig nogensinde kedet mig når jeg ser den. Kan kun anbefale den på det kraftigste!
10 / 10
#169 chronaden 18 år siden
#170 davenport 18 år siden