#10993 Ja tak for en rigtig hyggelig og god lørdag og med gode titler. Jeg er ret enig i det skreven og karaktermæssigt ligger vi næsten også ens. Jeg er dog 'kun' på 8/10 med Melville filmen:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Har lige set første afsnit/tv-film af BBC's Sherlock...
Damm den er fed, jeg blev blæst hel omkuld, af den, det her er nok det beste eksempel på at føre en gammel karakter op til vores tid.
Og castet, ja Benedict Cumberbatch, gør det fantastisk som Sherlock Holmes, og fanger inbegrebet af ham fuldstændig, og Martin Freeman's version af Dr. Watson er blevet en del mere kickass, uden at det dog tager ovehånd.
Lestrade er ligeledes også godt castet i form af Rupert Graves.
Jeg har lyst til og tage næste film nu, men jeg tror heller jeg vil vente lidt, da der trods alt kun er 3, så de skal lige spredes over lidt tid, men dammm jeg er imponeret af den!
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11003: Enig! Første afsnit er voldfed og ufatteligt gennemført. Og som du siger så er Benedict Cumberbatch og Martin Freeman perfekt castet i disse roller.
Jeg vil dog "advare" om at andet afsnit desværre føles lidt som et "filler"-afsnit. Det er ganske fint, men ikke på niveau med første afsnit. Tilgengæld så er tredje afsnit stort set oppe på første afsnits niveau, og man kan ikke lade være med at glæde sig til en ny sæson.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
musikken skal også lige nævnes, den er hel perfekt til serien.
I øvrigt var jeg flad af grin over introen, det er nutidigt, og måske ikke hel realistisk, men fandens sjovt fundet på 8-)
Dialogen er pivskarp, men det kræver så også de rette personer til og levere den, Sherlock's kommentar omkring gulvvaskning, var også nær ved og få mig til og spytte cola'en ud.
Blir ret intressant og se The Hobbit nu, med de to herre her ombord.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
X-Men First Class - Hmm, for mig virker det hele en smule forceret, her tænker jeg historie og karaktermæssigt. Det føles som en masse brudstykker som er klasket sammen i en fart som ikke gavner noget helst.
Life and Death of Colonel Blimp, 1943 Har kun set en Powell & Pressburger film før, A Matter of Life and Death, men ikke den sidste. Duellen, som den så logisk hedder i min danske udgave, følger en ældre general, der har tjent i Boer-krigen og WW1. Det meste af filmen er et flashback, der strækker sig over 41 år. Clive Candy laver en mindre skandale i Berlin 1902, der ender i en duel med den tyske Theo. De ender med at blive venner. Herefter følger man hovedsageligt Clives liv, men også Theos. Deres veje krydses flere gange, og det er en af filmens styrker.
Den handler om britisk identitet og mentalitet - både en form for hyldest, men så sandelig også en kritik. Mest af alt, er det ret en ekstrem modig film i 1943. Theo er tysker - dog antinazi - men han er fremstillet yderst sympatisk.
Jeg savner en lidt større begrundelse for Clives og Theos venskab, og det ødelægger en smule af præmissen for mig. Ellers er den utroligt flot optaget - i technicolor vel at mærke - og skuespillet er fremragende. Især det faktum, at franskmændende taler fransk, tyskerne tysk(med mindre de selvfølgelig kan engelsk, hvilket en del kan).
Jeg synes også tonen er lidt for let. Den er optaget under WW2, og noget af den omhandler WW2. Det er utroligt fascinerende. Dem er der lavet en del film, og jeg vil lige runde af med en anbefaling: Mrs. Miniver af William Wyler.
Her et kig på de tre Fuller-film som følger med Criterions Eclipse-udgivelse. Længe inden blændende værker som "Shock Corridor", "Pickup on South Street" og "Forty Guns" arbejde Fuller startede som manuskriptforfatter, da han via den uafhængige producent Robert L. Lippert fik chancen for at instruere, og endte med at lave de tre film der er med i denne samling. Budgetterne var minimale, men de gav samtidig Fuller en enorm frihed, og som resultat er hans særligt eksplosive stil allerede synligt fra første billede.
I Shot Jesse James (1949)
Den første af disse er "I Shot Jesse James". Fuller følte en enorm foragt for det glamouriserede billede af Jesse James, som dominerede Hollywood, og i stedet ser han med mere venlige øjne på hans morder Robert Ford, der ganske vist er noget sløv i optrækket, men ikke desto mindre er en langt mere sympatisk skikkelse end James. Ford dømmes som kujon af offentligheden for drabet, skønt vi allerede i den første scene har set James myrde en bankassistent i koldt blod uden, at det tilsyneladende har skadet hans popularitet. Selvom der er langt op til de senere klassikere, og filmens tempo indimellem daler noget, er Fullers talent allerede tydeligt.
The Baron of Arizona (1950)
Vincent Price indtager her hovedrollen som en karismatisk svindler, der forsøger at snyde sig til magt og penge på så kompliceret vis, at det næsten ligner en kunstform. Price og Fuller passer godt til hinanden, og begge nyder tydeligvis at spille på svindlerens djævelske charme. Få kan som Price sige en ting og i virkeligheden mene det modsatte. "The Baron of Arizona" er smukt filmet af James Wong Howard, men til gengæld savner man nogle af de hysteriske over-the-top-kamerabevægelser og ekstreme close-ups, der er Fullers varemærke. Den er næsten for pæn.
The Steel Helmet (1951)
Alle Fullers varemærker opleves til gengæld for fuld udblæsning i "The Steel Helmet", der er den sidste film han lavede for Lippert, og selvom de to foregående film er glimrende, så er "The Steel Helmet" den primære grund til at købe denne boks. Fra første sekvens hvor filmens hovedperson – en brummende basse af en fodsoldat – bagbundet kravler på maven henover kamppladsen er man tændt. Hvad der følger er en historie om en gruppe soldater, der må forsvare et kloster, og selvom den handling i sig selv ganske vist ikke er synderligt original, så formår Fuller at vende klicheerne til noget spændende, og han krydder fortællingen med sociale betragtninger. "The Steel Helmet" blev filmet på blot 10 dage til et minimalt budget, og set på den baggrund er det forbløffende, hvor meget filmholdet fik ud af det. Der har ikke været råd til de store – og knap nok til små – kampscener, men filmen hamrer af sted med liv og bid, så man er komplet revet med.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Jeg er svært glad kitchede film, så jeg var ikke et øjeblik i tvivl, da jeg fik muligheden for at se Hydra fra SyFy-channel.
En gruppe arkæologer finder et gammelt græsk tempel på en ukendt ø i Middelhavet. 5 minutter inde i filmen er alle på nær én blevet spist af den glubske CGI-hydra, der har det med at rive mennesker midt over så blodet sprøjter. Thumbs up!
Klip til rustent skib med en gruppe rigmænd, der har planlagt en lille man-hunt. De mangler bare en ukendt ø, men medbringer selv nogle menneskelige byttedyr, der alle er blevet udstyret med hver deres fesne baggrundshistorie om kriminelle handlinger, de ikke blev straffet for - og så vores helt. Ind på øen med vores helte, der snart møder den sidste arkæolog, der har tulret lidt rundt på øen UDEN at blive spist. Hun fortæller om et sagnomspunden sværd, man kan få fat i, hvis man klarer en prøve. Uha! spændingen er ulidelig.
Her står handlingen mellem en standard monster-æder-alle-indtil-helt-gør-det-af-med-monster-film, en Indiana Jones klar-prøven-film og en discount Hard Target-klon. Ikke overraskende bliver det til ingen af delene, men jeg fandt stadig filmen ret underholdende med sine ringe effekter og ringere aktører med ringe dialog.
Der er også muligheder for at lege "Spot skuespilleren" og juble når der bliver sagt "What is it/that?" og lignende klicheer.
Hvis nogen skulle se filmen, vil jeg dog godt fremhæve musikken. Det gennemgående tema er ikke uden charme og næsten en James bond-film værdig. Jeg har desværre ikke kunne finde det på Nettet nogen steder.
Min vurdering 4/6 Og til kultursnobberne: 1/6
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
#11001 Collateral 14 år siden
#11002 Hr. Nielsen 14 år siden
#11003 elwood 14 år siden
Damm den er fed, jeg blev blæst hel omkuld, af den, det her er nok det beste eksempel på at føre en gammel karakter op til vores tid.
Og castet, ja Benedict Cumberbatch, gør det fantastisk som Sherlock Holmes, og fanger inbegrebet af ham fuldstændig, og Martin Freeman's version af Dr. Watson er blevet en del mere kickass, uden at det dog tager ovehånd.
Lestrade er ligeledes også godt castet i form af Rupert Graves.
Jeg har lyst til og tage næste film nu, men jeg tror heller jeg vil vente lidt, da der trods alt kun er 3, så de skal lige spredes over lidt tid, men dammm jeg er imponeret af den!
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11004 Kruse 14 år siden
Jeg vil dog "advare" om at andet afsnit desværre føles lidt som et "filler"-afsnit. Det er ganske fint, men ikke på niveau med første afsnit. Tilgengæld så er tredje afsnit stort set oppe på første afsnits niveau, og man kan ikke lade være med at glæde sig til en ny sæson.
#11005 elwood 14 år siden
I øvrigt var jeg flad af grin over introen, det er nutidigt, og måske ikke hel realistisk, men fandens sjovt fundet på 8-)
Dialogen er pivskarp, men det kræver så også de rette personer til og levere den, Sherlock's kommentar omkring gulvvaskning, var også nær ved og få mig til og spytte cola'en ud.
Blir ret intressant og se The Hobbit nu, med de to herre her ombord.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#11006 Muldgraver 14 år siden
Dette... sublimt!
#11007 misuma 14 år siden
#11008 Skeloboy 14 år siden
Har kun set en Powell & Pressburger film før, A Matter of Life and Death, men ikke den sidste. Duellen, som den så logisk hedder i min danske udgave, følger en ældre general, der har tjent i Boer-krigen og WW1. Det meste af filmen er et flashback, der strækker sig over 41 år. Clive Candy laver en mindre skandale i Berlin 1902, der ender i en duel med den tyske Theo. De ender med at blive venner. Herefter følger man hovedsageligt Clives liv, men også Theos. Deres veje krydses flere gange, og det er en af filmens styrker.
Den handler om britisk identitet og mentalitet - både en form for hyldest, men så sandelig også en kritik. Mest af alt, er det ret en ekstrem modig film i 1943. Theo er tysker - dog antinazi - men han er fremstillet yderst sympatisk.
Jeg savner en lidt større begrundelse for Clives og Theos venskab, og det ødelægger en smule af præmissen for mig. Ellers er den utroligt flot optaget - i technicolor vel at mærke - og skuespillet er fremragende. Især det faktum, at franskmændende taler fransk, tyskerne tysk(med mindre de selvfølgelig kan engelsk, hvilket en del kan).
Jeg synes også tonen er lidt for let. Den er optaget under WW2, og noget af den omhandler WW2. Det er utroligt fascinerende. Dem er der lavet en del film, og jeg vil lige runde af med en anbefaling: Mrs. Miniver af William Wyler.
8/10
#11009 Benway 14 år siden
Her et kig på de tre Fuller-film som følger med Criterions Eclipse-udgivelse. Længe inden blændende værker som "Shock Corridor", "Pickup on South Street" og "Forty Guns" arbejde Fuller startede som manuskriptforfatter, da han via den uafhængige producent Robert L. Lippert fik chancen for at instruere, og endte med at lave de tre film der er med i denne samling. Budgetterne var minimale, men de gav samtidig Fuller en enorm frihed, og som resultat er hans særligt eksplosive stil allerede synligt fra første billede.
I Shot Jesse James (1949)
Den første af disse er "I Shot Jesse James". Fuller følte en enorm foragt for det glamouriserede billede af Jesse James, som dominerede Hollywood, og i stedet ser han med mere venlige øjne på hans morder Robert Ford, der ganske vist er noget sløv i optrækket, men ikke desto mindre er en langt mere sympatisk skikkelse end James. Ford dømmes som kujon af offentligheden for drabet, skønt vi allerede i den første scene har set James myrde en bankassistent i koldt blod uden, at det tilsyneladende har skadet hans popularitet. Selvom der er langt op til de senere klassikere, og filmens tempo indimellem daler noget, er Fullers talent allerede tydeligt.
The Baron of Arizona (1950)
Vincent Price indtager her hovedrollen som en karismatisk svindler, der forsøger at snyde sig til magt og penge på så kompliceret vis, at det næsten ligner en kunstform. Price og Fuller passer godt til hinanden, og begge nyder tydeligvis at spille på svindlerens djævelske charme. Få kan som Price sige en ting og i virkeligheden mene det modsatte. "The Baron of Arizona" er smukt filmet af James Wong Howard, men til gengæld savner man nogle af de hysteriske over-the-top-kamerabevægelser og ekstreme close-ups, der er Fullers varemærke. Den er næsten for pæn.
The Steel Helmet (1951)
Alle Fullers varemærker opleves til gengæld for fuld udblæsning i "The Steel Helmet", der er den sidste film han lavede for Lippert, og selvom de to foregående film er glimrende, så er "The Steel Helmet" den primære grund til at købe denne boks. Fra første sekvens hvor filmens hovedperson – en brummende basse af en fodsoldat – bagbundet kravler på maven henover kamppladsen er man tændt. Hvad der følger er en historie om en gruppe soldater, der må forsvare et kloster, og selvom den handling i sig selv ganske vist ikke er synderligt original, så formår Fuller at vende klicheerne til noget spændende, og han krydder fortællingen med sociale betragtninger. "The Steel Helmet" blev filmet på blot 10 dage til et minimalt budget, og set på den baggrund er det forbløffende, hvor meget filmholdet fik ud af det. Der har ikke været råd til de store – og knap nok til små – kampscener, men filmen hamrer af sted med liv og bid, så man er komplet revet med.
#11010 lyspunkt 14 år siden
Jeg er svært glad kitchede film, så jeg var ikke et øjeblik i tvivl, da jeg fik muligheden for at se Hydra fra SyFy-channel.
En gruppe arkæologer finder et gammelt græsk tempel på en ukendt ø i Middelhavet. 5 minutter inde i filmen er alle på nær én blevet spist af den glubske CGI-hydra, der har det med at rive mennesker midt over så blodet sprøjter. Thumbs up!
Klip til rustent skib med en gruppe rigmænd, der har planlagt en lille man-hunt. De mangler bare en ukendt ø, men medbringer selv nogle menneskelige byttedyr, der alle er blevet udstyret med hver deres fesne baggrundshistorie om kriminelle handlinger, de ikke blev straffet for - og så vores helt.
Ind på øen med vores helte, der snart møder den sidste arkæolog, der har tulret lidt rundt på øen UDEN at blive spist. Hun fortæller om et sagnomspunden sværd, man kan få fat i, hvis man klarer en prøve. Uha! spændingen er ulidelig.
Her står handlingen mellem en standard monster-æder-alle-indtil-helt-gør-det-af-med-monster-film, en Indiana Jones klar-prøven-film og en discount Hard Target-klon.
Ikke overraskende bliver det til ingen af delene, men jeg fandt stadig filmen ret underholdende med sine ringe effekter og ringere aktører med ringe dialog.
Der er også muligheder for at lege "Spot skuespilleren" og juble når der bliver sagt "What is it/that?" og lignende klicheer.
Hvis nogen skulle se filmen, vil jeg dog godt fremhæve musikken. Det gennemgående tema er ikke uden charme og næsten en James bond-film værdig. Jeg har desværre ikke kunne finde det på Nettet nogen steder.
Min vurdering 4/6
Og til kultursnobberne: 1/6