Gravatar

#11281 rammy 14 år siden

Super (2010).
http://www.imdb.com/title/tt1512235/

Se den, se den, se den! James Gunn's "almindelig mand (eller sådan nogenlunde almindelig), vil være superhelt"-film er helt igennem fantastisk og holder sig på ingen måde tilbage når det kommer til noget som helst. Der er noget Troma over galskaben, volden, humoren og Super overgår, efter min mening, på alle mulige måder den meget populære Kick-Ass fra samme år. Meget trist at de to film udkom næsten samtidigt og at den mindre produktion Super blev totalt overset af medier og publikum - meget ufortjent skæbne! Jeg anbefaler den på det brand-varmeste!
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#11282 misuma 14 år siden

Zathura

Sønnike og jeg sidder og ser filmen, næsten uden at overdrive, for tusinde gang. Titlen her er skabt af Jon Favreau og ligger mellem hans "Swingers" og "Ironman". Ifølge mig har vi her et solidt sci-fi familieeventyr som ganske overraskende er dubbet med dansk tale trods dens beskedne berømmelse. Min 7-årige søn derimod vil helst kalde "Zathura" for en børnegyser og med rette forestiller jeg mig.

Favreau formår her at balancere mixet mellem oldschool effekter og et fornuftigt brug af cgi. Her har vi uhyggelige rumøgler og seje robotter med vokseværk og min søn kan stadig lade sig opsluge af scenariet og for ham placeres "Zathura" sammen med sine yndlingsfilm "Terabithia" og "Drengen Og Jernkæmpen".

Jeg gi'r den 5/6 mens Sune ikke mener den kan få stjerne nok.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#11283 Riqon 14 år siden

#11282 -

En 7-årig med god smag.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#11284 Batsy 14 år siden

Riqon (11283) skrev:
#11282 -

En 7-årig med god smag.


True true
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#11285 Sweetiebellefan 14 år siden

...Og din mor!

En tropisk drøm.

Mexicansk teen road movie, hvor der er sex, drugs og smukke postkort landskaber.

To drenge og en pige rejser til en strand i deres bil, mens de udforsker deres sexualitet.

Bodil prisen værd.

10/10
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.
Gravatar

#11286 Bruce 14 år siden

#11282 En rigtig rigtig god børnefilm!!! OG voksenfilm! Fedt eventyr!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#11287 loki 14 år siden

Lidt blandet:

Doomsday Prophecy 2011
Det er SyFy når det er værst, men med Jewel Staite bliver man jo nød til at se med ;).
2/10

Griff The Invisible 2010
En meget anderledes superheltefilm, men absolut værd at se - kan langt bedre lide denne end Super.
7/10

Jane Eyre 2011
Tjaa... Mia Wasikowska spiller glimrende i hovedrollen, og det er skam en ok film, men også ret forglemmelig.
6/10

John Carpenters The Ward 2010
Smukt skudt og sådan set ok for sin genre, men intet revolutionerende.
5/10

Quarantine 2 Terminal
Intet nyt - ok til en søvnig søndag.
4/10

Scream 4 2011
Intet nyt - ikke engang ok til en søvnig søndag. Hvad var pointen med at genoplive serien når man ikke har mere at byde på? Aaaaalt for mange drab og alt for mange totalt ligegyldige endimensionelle personer. Elendigt slutning.
2/10

Womb 2010
Provokerende, tankevækkende og smukt skudt men den går desværre en smule istå omkring halvvejen.
5/10

Avatar 2010 Extended Collectors Edition
I biografen var det en total skuffelse da 3D, ironisk nok, gør det langt svære for mig at leve mig ind i filmen. I 2D er filmen pæn.... meget pæn,,, for pæn! At den fortryllede skov og Na'vierne ser kunstige ud var ingen overraskelse, men hold da fast hvor de resterende kulisser (militærbasen, maskinerne m.m.) også ser falske ud. Især i starten hvor Jack indtaler dagbog havde jeg flashback til Beowulf.
Historien er jo ganske sort/hvid, men dog ikke helt blottet for "modig" dialog, som f.eks. da Jack skal kommentere at træet er blevet fældet:

Ripley: They bulldozed their sacred site on purpose, to trigger a response. They are fabricating this war to get what they want.

Jacksully: This is how it is done. When people are sitting on shit that you want, you make them your enemy, then you justify the taking.

Mere tydeligt tror jeg ikke man får det.
5/10

Attack The Block 2011
Ha. Fin lille film som følger en lidt overraskende logisk konsekvens af plottet.
Jeg havde ikke regnet med nogle af dem ville dø på trods af logikken i dette. Modigt og velkommen.

7/10
www.peakoil.dk
Gravatar

#11288 Bony 14 år siden

Jeg har netop set The Lovely Bones, så nu overvejer jeg at få skrevet anmeldelsen, så jeg straks kan få smidt en ny og forhåbentligt bedre film på. :-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#11289 Hr. Nielsen 14 år siden

IK (11279) skrev:
Haha :). Det var ikke lige den oplevelse jeg havde af filmen
Jeg er helt med dig. Den er klart bedre end de andre film i serien og selv om den kun lige kan kaldes middelmådig, så leverer den dog en så langt ude latterlig morsom omgang action, at der går rent legebarn i den til slut. Man behøver ikke elske det, men svært ikke at more sig, hvis man kan lide action og film der kører med hovedet under armen. Så ingen grund til at være hellig og spille anti-mtv-popsmart, når man dyrker netop dette og intet andet. Så er helt med dig her IK, i hvert fald et stykke (kan jo være du finder filmen virkelig god, det gør jeg ikke).
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#11290 Bobby Singer 14 år siden

The Kids Are All Right

Det lesbiske ægtepar Nic og Jules har to børn, og alt har egentlig fungeret fint i den lille familie, indtil børnene beslutter sig for at opsøge deres biologiske far, der i sin tid donerede sæd til det lesbiske par.

”The Kids Are All Right” er en ren fryd fra ende til anden. Først og fremmest et fremragende cast, der alle yder en god velpolagt præstation og man nyder virkelig at være i deres selskab hele filmen igennem. Derudover er dialogen sjov og velskrevet og hvor er det bare rart at se noget dramedy, som faktisk tager personerne og deres situationer alvorligt, i en tid hvor vi bliver bombarderet med den ene platte falde på halen komedie efter den anden.

Det er en god varm menneskelig komedie krydret med lidt drama og den kan bestemt anbefales.

5/6

The Last Exorcism

Så springer vi lige over i en helt anden boldgade og det gør vi med den dæmoniske gyser ”The Last Exorcism”, der dog hverken er helt så uhyggelig eller opfindsom, som jeg godt kunne have tænkt mig.

”Exorcisten” er virkelig en af alle tiders mest imiterede gyserfilm og mange nyere gysere indenfor exorcisme-genren har haft svært ved at brillere samt chokere efter William Friedkins klassiker, der på mange måder satte standarden. ”The Last Exorcism” er desværre en af dem der aldrig kommer helt op at ringe, men i stedet står lidt i skyggen af forbilledet.

Idéen er faktisk ganske god: man tager den for tiden så populære lost footage tilgang og laver en falsk dokumentar gyser om exorcisme. Problemet er bare at den type film allerede er tæsket til døde og når det endelig lykkedes at lave en film, der skiller sig ud fra mængden, er det også fordi den er usædvanlig god, så som den spanske REC eller Paranormal Activity 2, der begge er nogle af de bedste inden for kategorien. Med de film in mente har ”The Last Exorcism” ærlig talt meget at leve op til og det er desværre lidt for stor en opgave.

Filmen er egentlig ikke dårlig: den byder på flere intense øjeblikke og et enkelt ganske effektivt jump scare, men jeg sad bare med følelsen af at jeg har set det hele før, med undtagelsen af at det lige er gjort lidt bedre med de film den imitere etc.

Den er også en smule klichéfyldt til tider: F.eks. pigen der er besat begynder pludselig at tegne skumle tegninger med døde dyr og mennesker henrettet på de mest grusomme måder, men det er blevet brugt i så mange gyserfilm at det efterhånden har mistet sin effekt og man tager sig selv i at rulle med øjnene i stedet for at gyse.

Der er potentialet for at lave noget godt og bagmændene kan tydeligvis deres kram, det er bare en skam at de ikke udnytter deres kræfter på noget lidt mere originalt og så skal det også lige siges at slutningen er lidt for meget af det gode. Den går over i det ekstreme og forlader det realistiske univers fuldstændig og der stod jeg altså af. En skam for ”The Last Exorcism” har helt klart sine kvaliteter, men man bliver efterladt med en lidt flad fornemmelse.

3/6
Idjit

Skriv ny kommentar: