Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg mener ærlig talt ikke at denne film sætter en fod forkert.
Med 'Reprise' i baghovedet vidste jeg næsten på forhånd, at jeg ikke kunne gå galt i byen med denne film. Temaet om ungdommelig forvirring og tidens tand, melankolien, nostalgien, alle rullet overbevisende ud i 'Reprise', men ikke så sanseligt, så rammende og så hjertegribende som her.
'Olso 31. August' er en film, man skylder at se sig selv. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor dialogen, billederne, stemningen og karakterbeskrivelsen er i så uendelig høj klasse som den er, og hvorfor filmen føles mere vedkommende end 19/20-dele af de mangehundrede film, jeg har set gennem mit liv. Noget hænger utvivlsomt sammen med, at jeg som ung mand med hang til skrøbelighed og melankoli og nostalgi og alt det der, nogle ville kalde følelsespladder, kan identificere mig med Joachim Triers hovedperson og hele den sindstilstand, hans film forsøge at indfange. På den måde ved jeg, at filmen taler sandt og at den tør handle om noget af det mest komplekse af alt overhoved, nemlig menneskets strid mod sig selv. Der er virkelig bare noget her, man ikke må gå glip af. Hverken hvis man interesserer sig for film, psykologi eller menneskelig indsigt generelt.
Jeg er ikke i tvivl om, at dette er en af de bedste film, jeg nogensinde har set, også selvom det ikke er en stor film. Størrelsen rodes der virkelig bod på i fokus og følelsesmæssig intensitet. Jeg vil altid kunne tage denne film frem, fordybe mig i den, og, ja, bruge den konstruktivt, og for det føler jeg mig i sandhed beriget. Jeg har lyst til at skrive meget mere, men ord virker utilstrækkelige
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
skriver de langeste andmeldser, men det handler ikke hvor lang den er men hvad man siger, kunne lige så godt bare skrevet MESTERVÆRK med stort og fed sort skrift med 100 af udråbs tegn, men synes lige den skulle have lidt mere ros I LIKE IT.
Det lyder squ mere som om du forsøger at imponere nogen her på filmz?
#12101 Batsy 14 år siden
Letters from Iwo Jima, men ja den er fantatisk :D, Ken Watentabe bedste præstation jeg har set
#12102 BN 14 år siden
e-n-d-n-u = endnu
*hrrrrmf*
#12103 Neranders 14 år siden
Så må jeg få set den en dag. Hvornår det bliver, har jeg desværre ingen anelse om.
"That's rough, buddy."
#12104 Skeloboy 14 år siden
Altså...så er der sgu meget godt at begynde på :)
Nævner i flæng: All Quiet On The Western Front, Apocalypse Now, Platoon, Days of Glory, Innocent Voices, Path of Glory, Stalingrad
Osv. osv. etc. etc.
#12105 Neranders 14 år siden
Jeg takker mange gange for anbefalingerne. De er skrevet bag øret. :)
"That's rough, buddy."
#12106 Batsy 14 år siden
#12107 Collateral 14 år siden
#12108 evermind 14 år siden
... som gensyn nu engang er ...? :)
#12109 RasmusFL 14 år siden
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg mener ærlig talt ikke at denne film sætter en fod forkert.
Med 'Reprise' i baghovedet vidste jeg næsten på forhånd, at jeg ikke kunne gå galt i byen med denne film. Temaet om ungdommelig forvirring og tidens tand, melankolien, nostalgien, alle rullet overbevisende ud i 'Reprise', men ikke så sanseligt, så rammende og så hjertegribende som her.
'Olso 31. August' er en film, man skylder at se sig selv. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor dialogen, billederne, stemningen og karakterbeskrivelsen er i så uendelig høj klasse som den er, og hvorfor filmen føles mere vedkommende end 19/20-dele af de mangehundrede film, jeg har set gennem mit liv. Noget hænger utvivlsomt sammen med, at jeg som ung mand med hang til skrøbelighed og melankoli og nostalgi og alt det der, nogle ville kalde følelsespladder, kan identificere mig med Joachim Triers hovedperson og hele den sindstilstand, hans film forsøge at indfange. På den måde ved jeg, at filmen taler sandt og at den tør handle om noget af det mest komplekse af alt overhoved, nemlig menneskets strid mod sig selv. Der er virkelig bare noget her, man ikke må gå glip af. Hverken hvis man interesserer sig for film, psykologi eller menneskelig indsigt generelt.
Jeg er ikke i tvivl om, at dette er en af de bedste film, jeg nogensinde har set, også selvom det ikke er en stor film. Størrelsen rodes der virkelig bod på i fokus og følelsesmæssig intensitet. Jeg vil altid kunne tage denne film frem, fordybe mig i den, og, ja, bruge den konstruktivt, og for det føler jeg mig i sandhed beriget. Jeg har lyst til at skrive meget mere, men ord virker utilstrækkelige
#12110 Babo84 14 år siden
Det lyder squ mere som om du forsøger at imponere nogen her på filmz?