På trods af en imponerende rollebesætning (Sam Worthington, Jeffrey Dean Morgan aka The Comedian og Chloë Grace Moretz) så formår den aldrig rigtig at blive andet end solid og spændende. Og det er jo heller ikke så ringe endda, men at sammenligne den med f.eks. Se7en skal man ikke.
Fra Mexicos slumkvarterer til USA's pæne forstæder trækker narkoen sit grimme spor af vold og fordærv. I Steven Soderberghs ambitiøse fortælling om stofmisbrugets konsekvenser, støder vi på tre vidt forskellige tragedier: Politibetjenten Javier Rodriguez, der må erkende, at han udkæmper en nærmest umulig kamp i et korrupt system. Helena Ayala der får sig en brat opvågning, da hendes mand arresteres, og det viser sig at deres luksuriøse livsstil er finansieret af narkopenge. Til sidst er der højesteretsdommeren Wakefield, hvor forfremmelsen til leder af narkobekæmpelsen i USA falder sammen med den triste opdagelse, at hans egen datter er en misbruger.
Der er efterhånden lavet mange film om emnet, mest populær er nok Aronofskys fremragende ”Requiem for a Dream”, men der hvor Soderberghs beretning brillerer og adskiller sig fra de fleste af sine artsfæller er i dens rå, upolerede og åbne fremstilling af emnet. Her er ikke nogle løftede pegefingre eller forsimplede fortællinger. Tværtimod er vi vidne til en yderst intelligent og usminket portrættering af emnet. Dette skyldes ikke mindst et fremragende manuskript af Stephen Gaghan, hvor dialogen eller situationerne aldrig virker urealistiske. ”Traffic” besidder i det hele taget en troværdig grad af realisme som få film kan prale af.
Filmen høstede et ton af priser og anmelderne hyldede den til skyerne, som oftest finder jeg den form for tilsyneladende overdreven hyldest umulig at leve op til, men lige i dette tilfælde er den altså god nok og så absolut ikke overdreven. ”Traffic” er en sublim og stærk fortælling om narkoens grimme ansigt og den kan uden problemer måle sig med Aronofskys ”Requiem for a Dream”, hvis den da ikke ligefrem overgår den, grundet dens noget mere subtile behandling af emnet.
Wachowski brødrenes første film (ifølge imdb) og en rigtig fin lille thriller sag, der er meget intens, og har nogle sjove visuelle idéer undervejs. De to instruktører debuterer flot, og selvom her ikke er meget nyt under solen, og udviklingen undervejs er relativt gennemskuelig, er udførslen og skuespillet med til at gøre filmen ganske seværdig, og yderst underholdende. Og så er kemien mellem Jennifer Tilly og Gina Gershon rigtig fin, og de deler nogle meget passionerede og sensuelle øjeblikke i filmens begyndelse.
7/10
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg synes, jeg ser alt for mange triste film. Men godt at se et vellykket og overvejende realistisk studium i antropologi set fra et post-apokalyptisk ... ja, et eller andet. Viggo styrer for vildt, og drengen gør det også ganske okay. Filmen viser virkelig mennesket fra sin grimme side, og det virker til at være pointen. Der er gjort meget ud af kulisserne, som giver en virkelig følelse af verdens undergang. Drømmene (flashbacksne) er med til at understrege det fald, der er sket fra paradis til håbløshed. Filmen har flere meget forstyrrende episoder, og man kan sagtens følge faderens gradvist voksende kynisme, efterhånden som han går til større ekstremer for at beskytte sønnen. 5/6.
The only way to beat a troll is to not play their game.
#12341 Riqon 14 år siden
SKAL SES!!
#12342 loki 14 år siden
http://clutch.mtv.com/wp-content/uploads/2011/03/a...
#12343 loki 14 år siden
På trods af en imponerende rollebesætning (Sam Worthington, Jeffrey Dean Morgan aka The Comedian og Chloë Grace Moretz) så formår den aldrig rigtig at blive andet end solid og spændende. Og det er jo heller ikke så ringe endda, men at sammenligne den med f.eks. Se7en skal man ikke.
6/10
#12344 misuma 14 år siden
#12345 knipsknips 14 år siden
Meget enig. Holder utroligt meget af denne "chick flick". Ikke noget mesterværk, men underholder altid.
#12346 samcro 14 år siden
Fra Mexicos slumkvarterer til USA's pæne forstæder trækker narkoen sit grimme spor af vold og fordærv. I Steven Soderberghs ambitiøse fortælling om stofmisbrugets konsekvenser, støder vi på tre vidt forskellige tragedier: Politibetjenten Javier Rodriguez, der må erkende, at han udkæmper en nærmest umulig kamp i et korrupt system. Helena Ayala der får sig en brat opvågning, da hendes mand arresteres, og det viser sig at deres luksuriøse livsstil er finansieret af narkopenge. Til sidst er der højesteretsdommeren Wakefield, hvor forfremmelsen til leder af narkobekæmpelsen i USA falder sammen med den triste opdagelse, at hans egen datter er en misbruger.
Der er efterhånden lavet mange film om emnet, mest populær er nok Aronofskys fremragende ”Requiem for a Dream”, men der hvor Soderberghs beretning brillerer og adskiller sig fra de fleste af sine artsfæller er i dens rå, upolerede og åbne fremstilling af emnet. Her er ikke nogle løftede pegefingre eller forsimplede fortællinger. Tværtimod er vi vidne til en yderst intelligent og usminket portrættering af emnet. Dette skyldes ikke mindst et fremragende manuskript af Stephen Gaghan, hvor dialogen eller situationerne aldrig virker urealistiske. ”Traffic” besidder i det hele taget en troværdig grad af realisme som få film kan prale af.
Filmen høstede et ton af priser og anmelderne hyldede den til skyerne, som oftest finder jeg den form for tilsyneladende overdreven hyldest umulig at leve op til, men lige i dette tilfælde er den altså god nok og så absolut ikke overdreven. ”Traffic” er en sublim og stærk fortælling om narkoens grimme ansigt og den kan uden problemer måle sig med Aronofskys ”Requiem for a Dream”, hvis den da ikke ligefrem overgår den, grundet dens noget mere subtile behandling af emnet.
6/6
#12347 Collateral 14 år siden
Wachowski brødrenes første film (ifølge imdb) og en rigtig fin lille thriller sag, der er meget intens, og har nogle sjove visuelle idéer undervejs. De to instruktører debuterer flot, og selvom her ikke er meget nyt under solen, og udviklingen undervejs er relativt gennemskuelig, er udførslen og skuespillet med til at gøre filmen ganske seværdig, og yderst underholdende. Og så er kemien mellem Jennifer Tilly og Gina Gershon rigtig fin, og de deler nogle meget passionerede og sensuelle øjeblikke i filmens begyndelse.
7/10
#12348 misuma 14 år siden
#12349 Riqon 14 år siden
Jeg synes, jeg ser alt for mange triste film. Men godt at se et vellykket og overvejende realistisk studium i antropologi set fra et post-apokalyptisk ... ja, et eller andet. Viggo styrer for vildt, og drengen gør det også ganske okay. Filmen viser virkelig mennesket fra sin grimme side, og det virker til at være pointen. Der er gjort meget ud af kulisserne, som giver en virkelig følelse af verdens undergang. Drømmene (flashbacksne) er med til at understrege det fald, der er sket fra paradis til håbløshed. Filmen har flere meget forstyrrende episoder, og man kan sagtens følge faderens gradvist voksende kynisme, efterhånden som han går til større ekstremer for at beskytte sønnen. 5/6.
#12350 elwood 14 år siden
Jeg kender ikke som mange af de her Ventriliquest performer.
#12335
Ahh takker, jeg var ret vild med dem i sin tid 8-)
Kan sågar husker de var i Eleva2'eren en gang.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"