Når man ser Costner’s tredje job (medmindre man regner ”Waterworld” med, hvor han ukrediteret har medvirket til instruktionen, for så er det fjerde job) som instruktør, så kunne man godt ønske sig, at han ville instruere nogle flere film, for den her er en lille poetisk perle af en western, hvor Costner viser at han har godt styr på genren og dens historie og mange store klassikere.
Historien byder på den klassiske konflikt mellem det romantiserede cowboy-liv og den mere profitdrevet og industriorienteret levevis, hvor der ikke er plads til det frie liv, men hvor vi alle må indordne os eller bukke under. Det er ikke originalt eller nytænkende, slet ikke i en western, men Costner er heller ikke ude for at forny genren, men derimod bruge dens konventioner på bedste og mest karakteristiske vis og det lykkes på hæderligste facon.
Som i et af genrens mesterværker ”Shane”, kommer vore hovedpersoner en undertrykt befolkning til hjælp, men som i et andet af de store værker ”High Noon”, tør befolkningen ikke rejse sig til lejligheden og hjælpe for at forsvare demokratiet (og i klip ser man dem flygte, blandt andet mod kirken, som er en direkte reference til netop ”High Noon”). Men Costner hælder mere over til John Ford, en af westernfilmens største i hvis film der ofte er en grundlæggende tro på den amerikanske befolkning, når vi nærmer os slutningen, hvor indbyggere i den lille by alligevel må tage stilling og gøre en indsats for retfærdigheden, hvis denne skal klare sig.
I sin beskrivelse af filmens personer og netop det, at vore hovedpersoner er to cowboys og ikke en, der kæmper for lov og orden hvor den ikke findes, er vi så over i Howard Hawks temaer som i ”Rio Bravo”, hvor loyalitet, venskab og sammenhold mellem mænd er i centrum og det er også her at ”Open Range” er stærkest.
Det kan lyde af meget og et værre rod, men Costner fletter på smukkeste og mest simple vis disse temaer sammen, så de virker både oprigtige og overbevisende.
Persongalleriet er plausibelt og samspillet mellem især en fantastisk Duvall (den mand kan altså spille så man tror på det), hvis karakterer er på evig flugt fra en tragedie i fortiden, og en Costner i noget af hans bedste spil i en af hans absolut bedste roller, er ekskvisit og vedkommende og bærer filmen et langt stykke og gør den både sjov og interessant. Men også den obligatoriske kærlighedshistorie, der er indbygget, mellem en velspillende Bening som handlekraftig pebermø og den mere tavse type Costner spiller, der må gøre op med sine egne indre dæmoner og en dunkel fortid, hvis kærligheden skal lykkes, er troværdig og så er den heldigvis så underspillet, at den aldrig fremstår melodramatisk og sukret, den er set igennem en moden mands øjne og tankegang.
Replikkerne, særligt mellem vore to dominerende hovedpersoner, er virkelighedstro og ægte, af den grund at der aldrig forfaldes til at få vore cowboys til at fremstå mere sofistikeret end realistisk er og man ikke forfalder til for meget glorificerende cowboy-romantik. I det hele taget snakkes der ofte ikke ret meget, følelserne udtrykkes flere gange blot ved uprætentiøst kropssprog og det på fornemmeste vis.
Alt dette kombineret med en billedskøn fotografering, holdt i naturalistiske billeder der understøtter filmens i øvrigt realistiske tone perfekt, hvor bjergene står høje og smukke i baggrunden og sammen med naturen og den lille by og sammen med Michael Kamen’s vellykkede variation af det typiske western-musiktema, danner en ramme som fortællingen kan udfolde sig indenfor. En fortælling som Costner modigt og på gammeldags vis, i en gammeldags western og her ment i ordets mest positive forstand, bygger langsomt og innoverende op mod den tragedie og opgør vi ved uundgåeligt må komme, uden nogensinde at pace sin historie for at give os hurtigt spænding og derved bliver filmen faktisk netop rigtigt regulært spændende.
Klimaks og opgøret er ligeledes holdt i en livagtig stil, man mærker suset og intensiteten i kampene, der er fængende og medrivende som sjældent set mere i vore dages film, når kugler flyver og især når de brutalt og uden at forherlige volden, rammer deres mål. Kampen og duellerne virker levende på en måde, så man næsten kan tro at man ser hvordan det ville se ud, hvis man var tilstede dengang.
Når slutteksterne begynder er der en lille pudsighed man skal lægge mærke til. Man ser noget porcelæn stå på et bord og det har en historie tilbage i filmen. Måske er det blot ment som en lille joke fra Costner’s side, men man må uvilkårligt komme til at tænke på om det måske ikke betyder noget helt andet og mere tragisk, hvis man husker på det brev som Costner’s karakter skrev tidligere i filmen.
Men er man til westerns, så er ”Open Range” en forpligtende oplevelse og en god oplevelse at have i vente og vil man bare se en virkelig god film, der byder på solidt filmhåndværk af bedste skuffe, så behøver man heller ikke holde sig væk.
”Open Range” er måske ikke et mesterværk, men den er forbandet tæt på og den ligger sig på smukkeste vis i forlængelse af en stolt tradition i amerikansk film.
8/10 på IMDb
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Åh nej, jeg kan snart ikke klare mere!! Først smuttede Bruce, så røg Utyske, så kom Bruce tilbage og så Utyske, så skrede Bruce og så kom han tilbage, hvorefter han virkelig smuttede.... Og nu dig LBJ, Buuuhuuuu :(
Og hvor er Yoda forresten blevet af?
So, at last we meet for the first time for the last time.
Åh nej, jeg kan snart ikke klare mere!! Først smuttede Bruce, så røg Utyske, så kom Bruce tilbage og så Utyske, så skrede Bruce og så kom han tilbage, hvorefter han virkelig smuttede.... Og nu dig LBJ, Buuuhuuuu :(
Og hvor er Yoda forresten blevet af?
Tænkte egentlig også hvor Yoda blev af, han var så vis
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Kort sagt; en film, der på ingen måde var, hvad jeg regnede med. Det skal den dog ikke klandres for.
Jeg var faktisk rigtigt glad for denne oplevelse. Jeg kan rigtigt godt lide, at vi på intet tidspunkt følger andre end den alt-overskyggende hovedperson Ree, og derfor heller aldrig ved noget om historien, som hun ikke ved.
Men faktisk er historien om hendes forsvundne far, der har stillet huset og grunden som sikkerhed for en kaution, men så pludselig ikke er til at finde, ikke nær så spændende (eller vigtig) som historien om en pige, der alt for tidligt er alt for voksen og må påtage sig ansvaret for sine to mindre søskende og sin depressions-ramte mor. Det er hjerteskærende at se (en utroligt velspillende) Jennifer Lawrences præstation som Ree, hvor hun må veje fordele og ulemper ved at overlade ansvaret for og opdragelsen af sin lillebror til et andet familiemedlem, som dog ikke liiiiige har plads til lillesøsteren.. At se hende forsøge at trænge igennem til sin mor i et desperat råb om hjælp i et fortvivlet øjeblik, kun for at sande, at hun vitterlig står alene med ansvaret.
Det var i sandhed en film, der satte sig dybt i mig - ikke mindst fordi, at jeg slet ikke ventede sådan et stærkt drama.
8/10 herfra.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
#12741 Batsy 14 år siden
http://bbsimg.ngfiles.com/1/17630000/ngbbs48e8de38...
http://www.the-isb.com/images/KICK-BatmanMonsterMe...
http://www.the-isb.com/images/BatmanAllIWant06.jpg
#12742 Sweetiebellefan 14 år siden
Western med Jeff Bridges der sammen med en pige og en mand fra Texas må stoppe forbrydere.
Ægte Coen brødre film, men med gammeldags og rå Western omgivelser der fortjente sine Oscars.
10/10
#12743 MMB 14 år siden
#12744 Hr. Nielsen 14 år siden
Når man ser Costner’s tredje job (medmindre man regner ”Waterworld” med, hvor han ukrediteret har medvirket til instruktionen, for så er det fjerde job) som instruktør, så kunne man godt ønske sig, at han ville instruere nogle flere film, for den her er en lille poetisk perle af en western, hvor Costner viser at han har godt styr på genren og dens historie og mange store klassikere.
Historien byder på den klassiske konflikt mellem det romantiserede cowboy-liv og den mere profitdrevet og industriorienteret levevis, hvor der ikke er plads til det frie liv, men hvor vi alle må indordne os eller bukke under. Det er ikke originalt eller nytænkende, slet ikke i en western, men Costner er heller ikke ude for at forny genren, men derimod bruge dens konventioner på bedste og mest karakteristiske vis og det lykkes på hæderligste facon.
Som i et af genrens mesterværker ”Shane”, kommer vore hovedpersoner en undertrykt befolkning til hjælp, men som i et andet af de store værker ”High Noon”, tør befolkningen ikke rejse sig til lejligheden og hjælpe for at forsvare demokratiet (og i klip ser man dem flygte, blandt andet mod kirken, som er en direkte reference til netop ”High Noon”). Men Costner hælder mere over til John Ford, en af westernfilmens største i hvis film der ofte er en grundlæggende tro på den amerikanske befolkning, når vi nærmer os slutningen, hvor indbyggere i den lille by alligevel må tage stilling og gøre en indsats for retfærdigheden, hvis denne skal klare sig.
I sin beskrivelse af filmens personer og netop det, at vore hovedpersoner er to cowboys og ikke en, der kæmper for lov og orden hvor den ikke findes, er vi så over i Howard Hawks temaer som i ”Rio Bravo”, hvor loyalitet, venskab og sammenhold mellem mænd er i centrum og det er også her at ”Open Range” er stærkest.
Det kan lyde af meget og et værre rod, men Costner fletter på smukkeste og mest simple vis disse temaer sammen, så de virker både oprigtige og overbevisende.
Persongalleriet er plausibelt og samspillet mellem især en fantastisk Duvall (den mand kan altså spille så man tror på det), hvis karakterer er på evig flugt fra en tragedie i fortiden, og en Costner i noget af hans bedste spil i en af hans absolut bedste roller, er ekskvisit og vedkommende og bærer filmen et langt stykke og gør den både sjov og interessant. Men også den obligatoriske kærlighedshistorie, der er indbygget, mellem en velspillende Bening som handlekraftig pebermø og den mere tavse type Costner spiller, der må gøre op med sine egne indre dæmoner og en dunkel fortid, hvis kærligheden skal lykkes, er troværdig og så er den heldigvis så underspillet, at den aldrig fremstår melodramatisk og sukret, den er set igennem en moden mands øjne og tankegang.
Replikkerne, særligt mellem vore to dominerende hovedpersoner, er virkelighedstro og ægte, af den grund at der aldrig forfaldes til at få vore cowboys til at fremstå mere sofistikeret end realistisk er og man ikke forfalder til for meget glorificerende cowboy-romantik. I det hele taget snakkes der ofte ikke ret meget, følelserne udtrykkes flere gange blot ved uprætentiøst kropssprog og det på fornemmeste vis.
Alt dette kombineret med en billedskøn fotografering, holdt i naturalistiske billeder der understøtter filmens i øvrigt realistiske tone perfekt, hvor bjergene står høje og smukke i baggrunden og sammen med naturen og den lille by og sammen med Michael Kamen’s vellykkede variation af det typiske western-musiktema, danner en ramme som fortællingen kan udfolde sig indenfor. En fortælling som Costner modigt og på gammeldags vis, i en gammeldags western og her ment i ordets mest positive forstand, bygger langsomt og innoverende op mod den tragedie og opgør vi ved uundgåeligt må komme, uden nogensinde at pace sin historie for at give os hurtigt spænding og derved bliver filmen faktisk netop rigtigt regulært spændende.
Klimaks og opgøret er ligeledes holdt i en livagtig stil, man mærker suset og intensiteten i kampene, der er fængende og medrivende som sjældent set mere i vore dages film, når kugler flyver og især når de brutalt og uden at forherlige volden, rammer deres mål. Kampen og duellerne virker levende på en måde, så man næsten kan tro at man ser hvordan det ville se ud, hvis man var tilstede dengang.
Når slutteksterne begynder er der en lille pudsighed man skal lægge mærke til. Man ser noget porcelæn stå på et bord og det har en historie tilbage i filmen. Måske er det blot ment som en lille joke fra Costner’s side, men man må uvilkårligt komme til at tænke på om det måske ikke betyder noget helt andet og mere tragisk, hvis man husker på det brev som Costner’s karakter skrev tidligere i filmen.
Men er man til westerns, så er ”Open Range” en forpligtende oplevelse og en god oplevelse at have i vente og vil man bare se en virkelig god film, der byder på solidt filmhåndværk af bedste skuffe, så behøver man heller ikke holde sig væk.
”Open Range” er måske ikke et mesterværk, men den er forbandet tæt på og den ligger sig på smukkeste vis i forlængelse af en stolt tradition i amerikansk film.
8/10 på IMDb
#12745 Åkepool 14 år siden
Åh nej, jeg kan snart ikke klare mere!! Først smuttede Bruce, så røg Utyske, så kom Bruce tilbage og så Utyske, så skrede Bruce og så kom han tilbage, hvorefter han virkelig smuttede.... Og nu dig LBJ, Buuuhuuuu :(
Og hvor er Yoda forresten blevet af?
#12746 Batsy 14 år siden
Tænkte egentlig også hvor Yoda blev af, han var så vis
#12747 JannikAnd 14 år siden
#12748 Hr. Nielsen 14 år siden
#12749 misuma 14 år siden
#12750 HonoDelLoce 14 år siden
Kort sagt; en film, der på ingen måde var, hvad jeg regnede med. Det skal den dog ikke klandres for.
Jeg var faktisk rigtigt glad for denne oplevelse. Jeg kan rigtigt godt lide, at vi på intet tidspunkt følger andre end den alt-overskyggende hovedperson Ree, og derfor heller aldrig ved noget om historien, som hun ikke ved.
Men faktisk er historien om hendes forsvundne far, der har stillet huset og grunden som sikkerhed for en kaution, men så pludselig ikke er til at finde, ikke nær så spændende (eller vigtig) som historien om en pige, der alt for tidligt er alt for voksen og må påtage sig ansvaret for sine to mindre søskende og sin depressions-ramte mor. Det er hjerteskærende at se (en utroligt velspillende) Jennifer Lawrences præstation som Ree, hvor hun må veje fordele og ulemper ved at overlade ansvaret for og opdragelsen af sin lillebror til et andet familiemedlem, som dog ikke liiiiige har plads til lillesøsteren.. At se hende forsøge at trænge igennem til sin mor i et desperat råb om hjælp i et fortvivlet øjeblik, kun for at sande, at hun vitterlig står alene med ansvaret.
Det var i sandhed en film, der satte sig dybt i mig - ikke mindst fordi, at jeg slet ikke ventede sådan et stærkt drama.
8/10 herfra.