The American - 8/10 Greenberg - 5/10 Kongens store tale - 8/10 The Social Network - 5/10 True Grit - 7/10 The Fighter - 7/10 Black Swan - mangler at se Inception - ?/10 Winter's Bone - 7/10 Toy Story 3 - 10/10 Drive - ?/10
The American - 9/10 Greenberg - 8/10 Kongens store tale - 8/10 The Social Network - 9/10 True Grit - 7/10 The Fighter - 7/10 Black Swan - 9/10 Inception - 8/10 Winter's Bone - 7/10 Toy Story 3 - 8-9/10 Drive - 9/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Fincher tegner et meget stærkt og nuanceret portræt, som (formoder jeg) er mere interessant end virkelighedens stifter af FB, fordi Fincher tog sig nogle friheder, som jeg godt kunne lide.
Det vil jeg se frem til. Selvom jeg dog godt har lidt på fornemmelsen, har noget at gøre med fremstillingen af hovedpersonen :) måske...
Jeg har ikke noget specielt imod fremstillingen af Mark Zuckerberg. Et eller andet sted synes jeg måske, det er et billigt trick at skrive hans virkelige kæreste ud af filmen "af dramatiske hensyn" for at gøre ham til en egoistisk og derfor ensom sjæl. Men jeg kender ikke manden og aner ikke, om han faktisk ER egoistisk, så det kan jeg sagtens leve med. En klassiker som 'Amadeus' har også opdigtet et fjendskab mellem to komponister, der i det virkelige liv snarere var venner.
Hvad jeg derimod ikke kan leve med, er at atmosfæren i filmen er kold, og at ALLE personerne (ikke kun Zuckerberg) er kolde og kyniske, eller - for nogles vedkommende - ihvertfald skildret med en vis distance og uden, at jeg har mulighed for at holde af eller med nogen af dem.
Jeg finder desuden historien umådeligt uinteressant. Al deres sniksnak om penge, forretningsaftaler og muligheder er trættende at overvære. Ungdommen er i 'The Social Network' er skildret ligeså ensidigt som i Miley Cyrus' nyeste film 'LOL', ifølge Filmz-anmelderens beskrivelse af denne. Skildringen er anderledes, men akkurat ligeså ensidig og overfladisk. Der er mange måder at tegne et ensidigt billede på - og den man ser i David Finchers Facebook-film er blot en af dem: her fremstår ungdommen som overfladisk og følelsesmæssigt afstumpet/beregnende, kort sagt usympatisk. ... Og JO, vel er der også den slags typer blandt de unge, men her får man nærmest indtryk af, at de mere eller mindre allesammen er nogle ærgerrige bralrerøve og egoister.
Med en interessant historie kan en film, hvor dramaet ligger i dialogen, sagtens gøres interessant og spændende at følge med i - se blot på '12 Angry Men'. Men der er intet interessant ved plottet i 'The Social Network'. Jeg mangler helt og holdent det menneskelige aspekt, og at instruktøren var gået tættere på i det mindste et par af personerne. Det føles som om der intet sker i filmen, og i stedet for at gøre filmen fængende får de mange kronologiske spring blot filmen til at føles alt for fragmentarisk og alt for flygtig/ukoncentreret, med deraf følgende savn af fokus.
Skuespillet er bestemt heller ikke noget særligt. Både Jesse Eisenberg, Andrew Garfield, Justin Timberlake og Armie Hammer spiller ligeså fladt og kedeligt som de skuespillere man ser i trivielle tv-serier som 'Felicity' og i gysere som 'Scream'. Nogle filmfans synes at være imponeret af de hurtige replikker, men den eneste følelse, jeg selv sad med, var: 'Årh, hold dog mund.'
Billedsiden er nu og da flot, omend kølig. Men en pæn indpakning er ikke nok.
Jeg er enig med Skeloboy, som skrev: "Jeg mangler fordybelse og mindre pop."
Jeg kan således helt og holdent tilslutte mig Filmz-bruger Locke's ord:
"Jeg følte mig aldrig rigtigt fanget eller grebet af filmen."
En meget, meget overvurderet film, hvor jeg næsten føler jeg er for flink, når jeg bedømmer den til at være middelmådig.
Hvad jeg derimod ikke kan leve med, er at atmosfæren i filmen er kold, og at ALLE personerne (ikke kun Zuckerberg) er kolde og kyniske, eller - for nogles vedkommende - ihvertfald skildret med en vis distance og uden, at jeg har mulighed for at holde af eller med nogen af dem
Det var lige nøjagtigt dette udsagn jeg forventede fra din side. Den har du nemlig altid med, når en film ikke liiiige har én sympatisk person med du kan følge og holde af. Sådan er film altså ikke altid indrettet, BN. Og det er synd, at du har det sådan, synes jeg.
Fincher tegner et meget nuanceret portræt af de involverede parter. Jeg tror bare, at filmen er for subtil til din top 200 :) Zuckerberg er ikke kun kynisk og asocial, som han har en tendens til at fremstå udadtil i filmen, men har det meget svært ved at vise følelser, og vise de rigtige følelser på rigtige tidspunkter. Han har ikke tag på kvinder. Dermed ikke sagt, at han er afstumpet (sikke et ord, som var han morder?). Han er en meget kompleks gut, som søger kærligheden, og slutscenen i filmen er helt fantastisk skildret, uden ord. Han er så også gutten der har skabt et socialt netværk, som gør mange gode ting for folk, så helt "overfladisk" er det ikke.
Fincher har altid kølig billedside. Det er hans stil.
Og det du siger om skuespillet, det kan jeg næsten ikke tro på :)
BN (14696) skrev:
hvor jeg næsten føler jeg er for flink
Du er for flink, når du skal være hård, og hård når du skal være flink :)
Jeg har ikke noget specielt imod fremstillingen af Mark Zuckerberg. Et eller andet sted synes jeg måske, det er et billigt trick at skrive hans virkelige kæreste ud af filmen "af dramatiske hensyn" for at gøre ham til en egoistisk og derfor ensom sjæl.
Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt, om det der sker i filmen matcher virkeligheden eller ej. Mark Zuckerbergs liv bliver bare bøjet således, at Aaron Sorkin kan bruge hans liv til en fortælling om venskab, socialitet og hele udviklingen af vores samfund i internetalderen.
BN (14696) skrev:
Hvad jeg derimod ikke kan leve med, er at atmosfæren i filmen er kold, og at ALLE personerne (ikke kun Zuckerberg) er kolde og kyniske, eller - for nogles vedkommende - ihvertfald skildret med en vis distance og uden, at jeg har mulighed for at holde af eller med nogen af dem.
Men den kølige tone er jo fuldstændig bevidst. Jeg forstår slet ikke, du ikke havde sympati for Garfield. Dette synes jeg er svært ikke at have. Meget af filmens genialitet ligger i Eisenbergs karakter. På den ene siden bliver han fremstillet som en kynisk og selvoptaget skid, men alligevel er det svært ikke at have sympati for ham på et eller andet plan, hvilket hovedsageligt skyldes Eisenbergs fantastiske portrættering. Det er der en af filmens absolut største kvaliteter ligger. Selvfølgelig er historiens personer generelt ret kølige, men det er hele denne kølighed, som dog stadig har en vis portion varme i sig, der gør filmen så god. Det er jo ikke alle film, hvor hovedpersonen kan holde en brandtale som en anden Mel Gibson for at skære tingene ud i pap.
BN (14696) skrev:
Skuespillet er bestemt heller ikke noget særligt. Både Jesse Eisenberg, Andrew Garfield, Justin Timberlake og Armie Hammer spiller ligeså fladt og kedeligt som de skuespillere man ser i trivielle tv-serier som 'Felicity' og i gysere som 'Scream'.
Jesse Eisenberg har da kolossalt meget dybde. En dybde, der ganske vist ikke er in your face, men en dybde der hovedsageligt ligger i det usagte. Hans meget underspillede mimik er fantastisk, og alene hans øjne udtrykker mere dybde og følelse end samtlige skuespillere i Star Wars I til sammen.
Det var lige nøjagtigt dette udsagn jeg forventede fra din side. Den har du nemlig altid med, når en film ikke liiiige har én sympatisk person med du kan følge og holde af.
Din fremstilling af mig er unuanceret og forkert.
Din påstand om, at filmen "ikke ... har én sympatisk person med" passer ganske enkelt ikke. Andrew Garfields karakter er da helt klart sympatisk - han er godmodig og velmenende og hjælpsom, og
han bliver røvrendt af sin ven.
'Jamen', tænker du nok, 'skrev ham BN ikke, at alle personerne var "kolde og sympatiske"?' ... Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg skrev, at alle personerne er ENTEN (1) "kolde og kyniske" ELLER (2) "skildret med en vis distance". Garfields karakter er således skildret sympatisk, men med en vis distance, idet man ikke rigtigt følger ham. Man bliver sat ud på sidelinjen som en passiv, og ikke engageret tilskuer, når man berøves muligheden for indlevelse. Og indlevelse kommer gennem empati og sympati for en person i filmen, akkurat ligesom du bedre kan føle med en person, du kender i virkelighedens verden, hvis kender du vedkommende og føler dig tæt på ham/hende.
Havde dette været i orden, kunne jeg måske have båret over med det absolut uinteressante plot, som - modsat hvad du fremstiller det som - er min største anke.
Babo84 (14698) skrev:
Finchers tegner et meget nuanceret portræt af de involverede parter. Jeg tror bare, at filmen er for subtil sin din top 200 :)
Der er INTET SOM HELST subtilt eller nuanceret i personportrætterne. Der er kun den ensidighed jeg skildrede i min anmeldelse. Hvis der havde været nuancer, ville der have været mere menneskelighed hos personerne, og mindre 'Felicity'-skuespil.
Babo84 (14698) skrev:
Dermed ikke sagt, at han er afstumpet (sikke et ord, som var han morder?).
Han er følelsesmæssigt afstumpet, d.v.s. begrænset eller hæmmet - det er jo præcist det samme du selv skriver. Så hvorfor argumtere imod det??
Babo84 (14698) skrev:
Han er så også gutten der har skabt et socialt netværk, som gør mange gode ting for folk, så helt "overfladisk" er det ikke.
"Gør mange gode ting for folk"? Sådan skildres han ikke i filmen:
Han røvrender sin bedste ven. Han tilsviner en dame på nettet, fordi hun har afvist ham. Han kan kun bruge de venner, der kan hjælpe ham med at tjene penge - deraf hans fascination af og samarbejde med Justin Timberlakes karakter.
#14691 Slettet Bruger [2214553310] 13 år siden
Et gensyn til næste udgave af Guilty Pleasures. :D
#14692 Kruse 13 år siden
The American - 9/10
Greenberg - 8/10
Kongens store tale - 8/10
The Social Network - 9/10
True Grit - 7/10
The Fighter - 7/10
Black Swan - 9/10
Inception - 8/10
Winter's Bone - 7/10
Toy Story 3 - 8-9/10
Drive - 9/10
#14693 Babo84 13 år siden
Det vil jeg se frem til. Selvom jeg dog godt har lidt på fornemmelsen, har noget at gøre med fremstillingen af hovedpersonen :) måske...
Synes faktisk rigtigt godt om de film, særligt True Grit synes jeg faktisk er bedre ved gensyn.
#14694 Kruse 13 år siden
Præcis min tanke :)
#14695 Babo84 13 år siden
;)
Fincher tegner et meget stærkt og nuanceret portræt, som (formoder jeg) er mere interessant end virkelighedens stifter af FB, fordi Fincher tog sig nogle friheder, som jeg godt kunne lide.
#14696 BN 13 år siden
Jeg har ikke noget specielt imod fremstillingen af Mark Zuckerberg. Et eller andet sted synes jeg måske, det er et billigt trick at skrive hans virkelige kæreste ud af filmen "af dramatiske hensyn" for at gøre ham til en egoistisk og derfor ensom sjæl. Men jeg kender ikke manden og aner ikke, om han faktisk ER egoistisk, så det kan jeg sagtens leve med. En klassiker som 'Amadeus' har også opdigtet et fjendskab mellem to komponister, der i det virkelige liv snarere var venner.
Hvad jeg derimod ikke kan leve med, er at atmosfæren i filmen er kold, og at ALLE personerne (ikke kun Zuckerberg) er kolde og kyniske, eller - for nogles vedkommende - ihvertfald skildret med en vis distance og uden, at jeg har mulighed for at holde af eller med nogen af dem.
Jeg finder desuden historien umådeligt uinteressant. Al deres sniksnak om penge, forretningsaftaler og muligheder er trættende at overvære. Ungdommen er i 'The Social Network' er skildret ligeså ensidigt som i Miley Cyrus' nyeste film 'LOL', ifølge Filmz-anmelderens beskrivelse af denne. Skildringen er anderledes, men akkurat ligeså ensidig og overfladisk. Der er mange måder at tegne et ensidigt billede på - og den man ser i David Finchers Facebook-film er blot en af dem: her fremstår ungdommen som overfladisk og følelsesmæssigt afstumpet/beregnende, kort sagt usympatisk. ... Og JO, vel er der også den slags typer blandt de unge, men her får man nærmest indtryk af, at de mere eller mindre allesammen er nogle ærgerrige bralrerøve og egoister.
Med en interessant historie kan en film, hvor dramaet ligger i dialogen, sagtens gøres interessant og spændende at følge med i - se blot på '12 Angry Men'. Men der er intet interessant ved plottet i 'The Social Network'. Jeg mangler helt og holdent det menneskelige aspekt, og at instruktøren var gået tættere på i det mindste et par af personerne. Det føles som om der intet sker i filmen, og i stedet for at gøre filmen fængende får de mange kronologiske spring blot filmen til at føles alt for fragmentarisk og alt for flygtig/ukoncentreret, med deraf følgende savn af fokus.
Skuespillet er bestemt heller ikke noget særligt. Både Jesse Eisenberg, Andrew Garfield, Justin Timberlake og Armie Hammer spiller ligeså fladt og kedeligt som de skuespillere man ser i trivielle tv-serier som 'Felicity' og i gysere som 'Scream'. Nogle filmfans synes at være imponeret af de hurtige replikker, men den eneste følelse, jeg selv sad med, var: 'Årh, hold dog mund.'
Billedsiden er nu og da flot, omend kølig. Men en pæn indpakning er ikke nok.
Jeg er enig med Skeloboy, som skrev: "Jeg mangler fordybelse og mindre pop."
Jeg kan således helt og holdent tilslutte mig Filmz-bruger Locke's ord:
"Jeg følte mig aldrig rigtigt fanget eller grebet af filmen."
En meget, meget overvurderet film, hvor jeg næsten føler jeg er for flink, når jeg bedømmer den til at være middelmådig.
#14697 Riqon 13 år siden
#14698 Babo84 13 år siden
Det var lige nøjagtigt dette udsagn jeg forventede fra din side. Den har du nemlig altid med, når en film ikke liiiige har én sympatisk person med du kan følge og holde af. Sådan er film altså ikke altid indrettet, BN. Og det er synd, at du har det sådan, synes jeg.
Fincher tegner et meget nuanceret portræt af de involverede parter. Jeg tror bare, at filmen er for subtil til din top 200 :) Zuckerberg er ikke kun kynisk og asocial, som han har en tendens til at fremstå udadtil i filmen, men har det meget svært ved at vise følelser, og vise de rigtige følelser på rigtige tidspunkter. Han har ikke tag på kvinder. Dermed ikke sagt, at han er afstumpet (sikke et ord, som var han morder?). Han er en meget kompleks gut, som søger kærligheden, og slutscenen i filmen er helt fantastisk skildret, uden ord. Han er så også gutten der har skabt et socialt netværk, som gør mange gode ting for folk, så helt "overfladisk" er det ikke.
Fincher har altid kølig billedside. Det er hans stil.
Og det du siger om skuespillet, det kan jeg næsten ikke tro på :)
Du er for flink, når du skal være hård, og hård når du skal være flink :)
#14699 MMB 13 år siden
Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt, om det der sker i filmen matcher virkeligheden eller ej. Mark Zuckerbergs liv bliver bare bøjet således, at Aaron Sorkin kan bruge hans liv til en fortælling om venskab, socialitet og hele udviklingen af vores samfund i internetalderen.
Men den kølige tone er jo fuldstændig bevidst. Jeg forstår slet ikke, du ikke havde sympati for Garfield. Dette synes jeg er svært ikke at have. Meget af filmens genialitet ligger i Eisenbergs karakter. På den ene siden bliver han fremstillet som en kynisk og selvoptaget skid, men alligevel er det svært ikke at have sympati for ham på et eller andet plan, hvilket hovedsageligt skyldes Eisenbergs fantastiske portrættering. Det er der en af filmens absolut største kvaliteter ligger. Selvfølgelig er historiens personer generelt ret kølige, men det er hele denne kølighed, som dog stadig har en vis portion varme i sig, der gør filmen så god. Det er jo ikke alle film, hvor hovedpersonen kan holde en brandtale som en anden Mel Gibson for at skære tingene ud i pap.
Jesse Eisenberg har da kolossalt meget dybde. En dybde, der ganske vist ikke er in your face, men en dybde der hovedsageligt ligger i det usagte. Hans meget underspillede mimik er fantastisk, og alene hans øjne udtrykker mere dybde og følelse end samtlige skuespillere i Star Wars I til sammen.
#14700 BN 13 år siden
Din fremstilling af mig er unuanceret og forkert.
Din påstand om, at filmen "ikke ... har én sympatisk person med" passer ganske enkelt ikke. Andrew Garfields karakter er da helt klart sympatisk - han er godmodig og velmenende og hjælpsom, og
'Jamen', tænker du nok, 'skrev ham BN ikke, at alle personerne var "kolde og sympatiske"?' ... Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg skrev, at alle personerne er ENTEN (1) "kolde og kyniske" ELLER (2) "skildret med en vis distance". Garfields karakter er således skildret sympatisk, men med en vis distance, idet man ikke rigtigt følger ham. Man bliver sat ud på sidelinjen som en passiv, og ikke engageret tilskuer, når man berøves muligheden for indlevelse. Og indlevelse kommer gennem empati og sympati for en person i filmen, akkurat ligesom du bedre kan føle med en person, du kender i virkelighedens verden, hvis kender du vedkommende og føler dig tæt på ham/hende.
Havde dette været i orden, kunne jeg måske have båret over med det absolut uinteressante plot, som - modsat hvad du fremstiller det som - er min største anke.
Der er INTET SOM HELST subtilt eller nuanceret i personportrætterne. Der er kun den ensidighed jeg skildrede i min anmeldelse. Hvis der havde været nuancer, ville der have været mere menneskelighed hos personerne, og mindre 'Felicity'-skuespil.
Han er følelsesmæssigt afstumpet, d.v.s. begrænset eller hæmmet - det er jo præcist det samme du selv skriver. Så hvorfor argumtere imod det??
"Gør mange gode ting for folk"? Sådan skildres han ikke i filmen: