Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at det var første gang, jeg fik set denne lille perle af en film. Men det er en af de der film, som jeg aldrig har fået taget mig sammen til at se af den simple grund, at alle folk roste den til skyerne. Og nej, det var ikke for at være på tværs, men fordi jeg i den situation altid bliver bange for, at en film skuffer.
Det gjorde den dog heldigvis ikke! Det lugtede ellers lidt af det i starten, da jeg i de første ti minutter ikke ligefrem blev bidt af den nærmest "dokumentariske" kamera-føring, mest fordi at den stil er blevet skampulet så forfærdeligt meget i de seneste år. Det skal ESotSM dog ikke klandres for, og indrømmet, så ender det med at passe skide godt ind, da filmen først begynder at bevæge sig rundt i hovedpersonens drømmeverden.
8/10
War of the Worlds
Jeg fik stor lyst til et gensyn med denne film, da jeg i slutningen af sidste år så Filmz-indslaget med Richard King.
Jeg kunne se på IMdB, at jeg tidligere har givet filmen 6/10, og under det meste af gensynet sad jeg faktisk lidt og undrede mig over den lave karakter, for jeg synes faktisk, at det meste fungerede rigtigt godt, især at have en hovedperson, der stik imod Hollywood-traditionen forsøges at skildres som værende et rigtigt menneske med flere lidet flatterende egenskaber.
Men så kom den - slutningen... Uden at komme med for store spoilers, så føles det som om, at man lige pludselig bare ville have historien/filmen afsluttet. Inden da er der også flere problemer (for mig, i hvert fald) med helt præcist at finde ud af, hvad idéen med filmens stil egentlig er. I perioder virker den som denne stort-anlagte invasionsfilm, mens den i lange dele af filmens sidste tredjedel langt mere bliver en "lille" intim suspensthriller (hele sekvensen i kælderen).
Jeg bliver s'gu nødt til at holde fast i min 6/10, endda med mulighed for at falde ned på en 5/10.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Mine lave forventninger gjorde nok sin del til, at jeg ikke fandt den helt uduelig. Misforstå mig dog ikke: Tim Burton har lavet langt bedre film end denne, men når det er sagt så formåede den faktisk at tvinge flere smil frem på læben og tilmed et par grin ud af undertegnede.
Burton har altid haft styr på det visuelle og Dark Shadows er ingen undtagelse på det punkt. Det klæder Burton at beskæftige sig med en speciel tidsperiode som 70'erne. Tidens farver og musik står nemlig i skøn kontrast til det typiske dystre og skæve Burton look, som selvfølgelig også er tilstede her. Depp gjorde det faktisk også ganske fint, selvom han til en vis grad gentager den klassiske outsider rolle, som man så tit har set i andre af Burtons film. Så der er altså ikke så meget fornyelse tilstede som man måske kunne tænke sig, men 70'ernes musik og farver krydre alligevel retten tilpas nok til, at jeg fandt den nogenlunde velsmagende igen.
Desværre mangler der lidt mere substans når det kommer til handlingen og persongalleriet. For selvom filmen besidder et sjovt og farverigt udvalg af personer gennemgår ingen af dem den store udvikling. Derfor ender det hele som en mildt underholdende, men dog også lidt tom oplevelse. Spilletiden er også lidt for lang og den kunne sagtens have været skarpere fortalt.
Dark Shadows viser at der stadig er et lille håb tilbage for at Burton kan lave en god film igen. Men når man tager dens fejl og mangler med, kan jeg til gengæld ikke svinge mig op på mere end 3 stjerner.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg var positivt overrasket over hvor sorthumoristisk den egentlig var til tider og det var forfriskende at se Burton give sig i kast med en lidt mere vovet humor. Mere af det næste gang tak!
Så har jeg atter et par kommentarer og en bedømmelse, af film set/genset:
M - 9/10 Fritz Lang's mesterlige værk, står stadig i dag ud som dyster mental påmindelse om frygten som ansporing til menneskets værste sider. Emnet om en barnemorder, er den dag i dag kontroversielt og Lang er ingen pulikums-pleaser, men sparker i stedet til vores egne fordomme. Hvis filmens fremragende historie ikke skulle tiltrække, så vil jeg anbefale den alene for dens gotisk smukke billedside.
The Guns of Navarone - 10/10 Har siden barnsben været en af favoritterne og dens velfortalte og flot lavet røverhistorie om en gruppe mænd, der skal uskadeliggøre tyske kanoner på en græsk ø, fungerer den dag i dag enestående som underholdning i verdensklasse. Med et cast man kun kan drømme om, er der dømt drengerøvsklassiker.
Abraham Lincoln: Vampire Hunter - 2/10 Ideen om den amerikanske præsident som vampyrjæger, er i sig selv så tåbelig, at man måtte frygte det værste. Tilsat tvivlsomme effekter, kedeligt skuespil og ligegyldige karakterer, er det en ægte bundskraber, som desværre ikke engang formår at være så ringe, at det bliver god kitsch.
Life of Pi - 7/10 Smuk brug af 3D og en rørende historie, fyldt med gode momenter og et overraskende fint tempo, bygget på en tematisk tragedie, som måske træder i baggrunden meget af filmen. Rigeligt pastelfarvet og sukret, selv om det netop er en af filmens pointer måske.
Woodstock - 8/10 Musikalsk lækker dokumentar om verdens mest rodet festival, der blev til verdens mest kendte. Skildringen er et fint billede på tiden, både naiv og fuld af håb, men også kaotisk og på en barbarisk baggrund af Vietnamkrigen. Bedst er naturligvis den meget musik med de mange legendariske bands.
Total Recall - 6/10 Fermt lavet og actionrig remake, som holder sig overraskende tæt på Verhoeven's dog langt mere mesterlige og spidsfindige science fiction spektakel. Søger man overfladisk ramasjang, der desværre aldrig træder ud af sin egen skygge, så er man akkurat nok underholdt til at det er prisen værd. Colin Farrell er overraskende velfungerende og giver sin karakter lidt mere end den tydeligvis er tiltænkt.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Actionspækket nyfortolkning af det klassiske eventyr. Fantasy film er mere populære end nogensinde før og det kan vi takke kassesuccesser som Ringenes Herre og Harry Potter filmene for. Men netop fordi vi ser så mange af denne type film, skal der også mere til end bare flotte effekter for virkelig at imponere. Det kan Snow White and the Huntsman desværre ikke leve op til. Jeg blev ikke grebet af denne nyfortolkning og fandt både Kristen Stewarts og Chris Hemsworths indsats lettere uinspirerende. Charlize Theron er dog godt castet som den smukke, men onde, dronning.
Filmen ender i sidste ende som en middelmådig affære, hvor der er set værre men også langt bedre film i genren.
3/6
Kristen Stewart er dog en utrolig ringe skuespillerinde til gengæld.
Kristen Stewart er dog en utrolig ringe skuespillerinde til gengæld.
Enig og jeg synes faktisk hun trækker en i forvejen lige over middel film ned. En bedre skuespiller, kunne have løftet historien bare en anelse.
Kisbye (17177) skrev:
Har du set Force 10 from Navarone?
Har set den 2 gange tror jeg. Det er dog mange mange år siden. Første gang var jeg ikke meget andet end et barn tror jeg. Dengang elskede jeg den. Mindes ikke helt gensynet, men fornemmer dog, at man skal være glad, hvis man finder den kommer over det middelmådige. Jeg købte den dog på BD for billige penge for en del tid siden, fordi jeg gerne vil prøve at se den igen. Så det skal gøres, når lysten melder sig:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Da jeg har genset samtlige Bond-film, har jeg tilladt mig at smide en kort hurtig kommentar og en bedømmelse. Filmene er forsøgt stillet op, så rækkefølgen er efter hvordan jeg finder dem, startende med den svageste og afsluttende med den bedste:
Moonraker - 5/10 Starter ganske godt og den første time føler man sig godt underholdt, på en klassisk Bond facon. Derefter begynder det at gå ned ad bakke og den tvivlsomme historie, begynder at virke kedelig og langtrukken, for så at ende i et af Bond-seriens mest latterlige klimaks.
The Man with the Golden Gun - 5/10 Tam udført fortælling, der indeholder blot et godt stunt, som så også er forbløffende flot udført og ellers kun få actionscener. Christopher Lee burde ellers være en oplagt Bond skurk, men når historien ikke byder på mere spænding og god action end den gør, så forbliver det middelmådigt.
Die Another Day - 5/10 Første gang jeg så den, følte jeg mig sikker på at det var den hidtil svageste 007 film jeg havde set, inklusiv en af seriens mest ringe titelsange af Madonna. Ved gensyn opdagede jeg, at hvis man kunne se igennem fingre med dens mangler, så var man egentlig godt underholdt. Der er voldsom meget action og som en guilty pleasure eller en god omgang kitsch, så er den sine steder sjov nok. Men nej, der er for mange stupide tiltag og svage plotelementer, til at hæve den ret meget over Moonraker.
A View to a Kill - 5/10 Bessefar Moore takker af, i en svagt fortalt og lidt grå Bond-film, hvor kun enkelte scener vitterligt underholder. Det gør de så også fint nok, men man imponeres aldrig.
Quantum of Solace - 6/10 Craig er stadig overbevisende og god i rollen og det trækker op, i denne uinspirerende fortalte historie, hvis flade handling man dog føler der måske trods alt, gemmer sig lidt mere bag. Der er flere gode og godt tænkte actionscener. Disse virker desværre som er de smidt lidt mekanisk ind og så er de filmet og klippet så voldsomt, at man ofte ikke kan se eller fatte hvad der rent faktisk foregår. De får pulsen op, men man mister orienteringen og en del af glæden.
Dr. No - 6/10 Første Bond-film har stadig lidt at byde på. Handlingen er fin nok, selv om den er lidt fjollet sine steder, med indfald man kan undre sig over. Connery er dog cool som få og historiens thriller elementer trækkes fint frem, mens de smukke locations bruges godt. Ursula Andress er stadig en af de bedste og smukkeste Bond-babes. Når hun i sin hvide bikini stiger op af vandet, glemmer man for en tid, at man ser en actionfilm.
Live and Let Die - 7/10 Moore tager over og Bond-serien ændrer klogt retning og tilpasser sig en ny tid. Der bydes på en mere jordnær fortælling, uden at man glemmer hvad vi er kommet for. Der er god action og selv om det aldrig bliver neglebidende spændende, så er det ikke uden momenter. Speedbåd jagten igennem sumpene omkring New Orleans hører til et højdepunkt i Bond-serien. Moore er måske for pjattet til min smag, men han bringer serien videre og hans komiske timing, er overraskende fin.
Diamonds Are Forever - 7/10 Fungerer bedst, hvis man ser den som en direkte efterfølger til You Only Live Twice og den ignorerer da stort set også On Her Majesty's Secret Service's plot. Connery virker en anelse træt som Bond og kører rigeligt på rutinen, men ikke uden at hans karisma stadig skinner igennem. Jeg elsker scenerne fra Las Vegas, hvor både en morsom biljagt og en spændende og atmosfærefyldt klatretur på Hilton gør sig gældende. Også en slåskamp i en elevator skal fremhæves, selv om den ikke helt matcher den i toget i From Russia With Love. Man kan påstå at filmen her lugter mere af kitsch end af Bond, men det virker og personligt synes jeg det er sidste film, som det lykkes at ramme bare lidt en den 60'er stemning jeg elsker. . The World Is Not Enough - 7/10 Der er tonsvis af fremragende action og en historie der drives fint frem. Hverken Brosnan som Bond eller historien er voldsomt mindeværdig, men det underholder.
You Only Live Twice - 7/10 Bond som japaner, hemmelige baser i udslukte vulkaner, plus en tur med Little Nellie. Hvad er der ikke at kunne lide. Det er grænsende til det latterlige, men det fungerer på trods og gider man ikke de mere seriøse forsøg på at lave en Bond-film, så er det svært ikke at more sig over denne her. Stemningen er tillige fin, selv om filmen indrømmet har et par døde perioder.
The Spy Who Loved Me - 8/10 Roger Moore spiller mere komedie end godt er og historien og dens indfald er skørt overdrevne. Men som eskapisme er det rigtigt godt iscenesat og særdeles fornøjeligt. Dette er Bond, når han er bedst i den mere kulørte ende.
Tomorrow Never Dies - 8/10 Med et fint underholdende plot og Jonathan Pryce som herligt overspillende skurk, er det linet op til en af de mest actionrige og stuntsmæssige flotte Bond-film. Der er så meget smæk for skillingen, at det er en fryd. Brosnan kan stadig ikke helt træde i karakter, men falder heller ej igennem.
Octopussy - 8/10 Moore er ved at blive en anelse bedaget, i en Bond-film der ellers både byder på oprigtig spænding, et godt om end velkendt plot og virkelig god ramasjang, der aldrig bliver for langt ude skørt.
The Living Daylights - 8/10 Dalton udgør en overraskende god Bond, i en mere sammenbidt og alvorsfuld udgave, i en historie som måske ikke er specielt mindeværdig, men dog byder på både lækker gammeldags action, en herlig altmodisch 007 stemning som jeg ikke har set længe i serien. Historien er hvad den er, men den fungerer fint.
GoldenEye - 8/10 Brosnan i hans første forsøg på at udfylde rollen som Bond, hvilket slipper han nogenlunde fra. Valget af ham, er dog frygteligt uoriginalt. Det ødelægger dog ikke filmen fra at være hans bedste. Både den lidt fjerne historie og de mange actionscener, er fermt iscenesat og man keder sig aldrig et øjeblik, i en fortælling, der måske nok byder på en enkelt overraskelse eller to, men mest vinder på tempo, fortællerglæde og gode indfald.
Licence to Kill - 8/10 En af de mest voldelige og hårdkogte Bond-film og indrømmet, også en af de mest velfungerende og spændende. Dalton er forrygende god og selv om plottet er meget jordbunden og volden rå, så mister han alligevel aldrig helt glimtet i øjet. Det er stadig Bond, selv om den er blevet beskyldt for at have bevæget sig fra langt væk fra seriens grundtone.
Thunderball - 8/10 Med en kold Connery til at levere nogle af seriens bedste og mest kyniske one-liners og med historie og den klassiske Bond-stemning i top, leveres der superunderholdning fra start til og med det flotte klimaks. Hvis man ikke keder sig af det langsommelige tempo, der er i filmens mange undervandsscener, hvad jeg ikke gør, så er dette nogle af de flotteste scener i Bond-serien.
Skyfall - 8/10 Den hidtil mest subtile Bond-film lavet, med en ofte næsten begavet tilgang til sine karakterer. Dette tilsat ofte fremragende action og god spænding, er der liv i Bond, selv efter 50 år. Klimaks trækker lidt ned, da det skuffer i forhold til resten af filmen. Til gengæld overrasker det også lidt og efter så mange Bond-film, er det måske rart nok, at klimaks stadig kan gøre dette.
For Your Eyes Only - 9/10 Moore's bedste Bond-film, som efter den svage Moonraker, heldigvis er søgt tilbage til det basale og for satan hvor det fungerer brillant. Alt lige fra historien om hævn og koldkrigsspionage, til filmens mange og yderst medrivende actionscener. Moore spiller sine steder stadig rigeligt komedie, men det lykkes ham også i enkelte scener at vise tænder. Der er så mange helt igennem fantastiske scener i denne her, at jeg ikke ville vide hvilken jeg burde fremhæve.
Goldfinger - 9/10 Denne film lagde grundformen for hvordan man skruer en god Bond-film sammen. Klassisk opbygget historie. Alle elementer er på plads. Der er mindeværdige replikker og scener, sarkasme og ironi, tilsat fortrinlig action og spænding. Connery er forbandet god, selv om det for en stor del skyldes hans evne til übercool karisma mere end godt skuespil. Det her er bare vidunderlig eminent underholdning.
Casino Royale - 9/10 Craig gør sin entre som Bond og hvilken en. Filmen er en ny begyndelse for fortællingen om 007. Dette fungerer rigtigt godt, med en handling der balancerer perfekt mellem det mere personlige, uden at miste fokus på at samtidig at være en storstilet flot actionfilm, hvis godt fortalte historie både er spændende, morsom på en rå facon og voldsomt medrivende og farlig flot i dens hårdtslående ramasjang. Det hele holdes klogt på et niveau der aldrig kammer over og Craig gør en så god figur, at han gør Connery rangen som bedste Bond stridig.
From Russia with Love - 9/10 Hvis skabelonen til en Bond-film endnu ikke er helt på plads, så er resten det. Connery er kynisk, kold og samtidig troværdig som en actionmand, der stadig er et menneske. Historien fortælles suverænt og medrivende og der bydes på flere fuldstændig medrivende gode scener, som toppes med en voldsom slåskamp i et togvogn. Et af seriens højdepunkter i en af seriens bedste og mest troværdigt underholdende film.
On Her Majesty's Secret Service - 9/10 Seriens bedste film, hvilket er ironisk, eftersom Lazenby kun gør det okay som 007. Fysisk udfylder han rollen godt, men nogen ikonisk Bond som Connery er han ikke. Men man savner ikke Connery, som slet ikke ville have passet til den her historie. Det passer nu også bedst, hvis man ser filmen lidt uafhængigt af i hvert fald forrige film, da den ellers ikke altid giver mening. Gør man det, så bydes der både på en af de flotteste, mest medrivende og emotionelt mest involverende Bond-film lavet. Samtidig har den en helt fabelagtig opbygning, fed stemning og lækre actionscener. Det er rørende og personligt, uden at miste kernen af en god actionfilm, også skal byde på lidt til den indre drengerøv og det gør den i rigelige mængder, med både ramasjang og tårnhøj spænding. Filmen har måtte tilkæmpe sig sin rang, da den ikke blev meget mere end middelmådigt modtaget da den kom frem. Filmens status er siden vokset og fortjent. Bond bare bedst!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
#17171 MMB 13 år siden
Af Corbucci er det kun Django, så vidt jeg ved. Intet af Sollima tror jeg nok nok.
#17172 Highland Park 13 år siden
#17173 HonoDelLoce 13 år siden
Eternal Sunshine of the Spotless Mind
Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at det var første gang, jeg fik set denne lille perle af en film. Men det er en af de der film, som jeg aldrig har fået taget mig sammen til at se af den simple grund, at alle folk roste den til skyerne. Og nej, det var ikke for at være på tværs, men fordi jeg i den situation altid bliver bange for, at en film skuffer.
Det gjorde den dog heldigvis ikke! Det lugtede ellers lidt af det i starten, da jeg i de første ti minutter ikke ligefrem blev bidt af den nærmest "dokumentariske" kamera-føring, mest fordi at den stil er blevet skampulet så forfærdeligt meget i de seneste år. Det skal ESotSM dog ikke klandres for, og indrømmet, så ender det med at passe skide godt ind, da filmen først begynder at bevæge sig rundt i hovedpersonens drømmeverden.
8/10
War of the Worlds
Jeg fik stor lyst til et gensyn med denne film, da jeg i slutningen af sidste år så Filmz-indslaget med Richard King.
Jeg kunne se på IMdB, at jeg tidligere har givet filmen 6/10, og under det meste af gensynet sad jeg faktisk lidt og undrede mig over den lave karakter, for jeg synes faktisk, at det meste fungerede rigtigt godt, især at have en hovedperson, der stik imod Hollywood-traditionen forsøges at skildres som værende et rigtigt menneske med flere lidet flatterende egenskaber.
Men så kom den - slutningen... Uden at komme med for store spoilers, så føles det som om, at man lige pludselig bare ville have historien/filmen afsluttet. Inden da er der også flere problemer (for mig, i hvert fald) med helt præcist at finde ud af, hvad idéen med filmens stil egentlig er. I perioder virker den som denne stort-anlagte invasionsfilm, mens den i lange dele af filmens sidste tredjedel langt mere bliver en "lille" intim suspensthriller (hele sekvensen i kælderen).
Jeg bliver s'gu nødt til at holde fast i min 6/10, endda med mulighed for at falde ned på en 5/10.
#17174 Zombi 13 år siden
Mine lave forventninger gjorde nok sin del til, at jeg ikke fandt den helt uduelig. Misforstå mig dog ikke: Tim Burton har lavet langt bedre film end denne, men når det er sagt så formåede den faktisk at tvinge flere smil frem på læben og tilmed et par grin ud af undertegnede.
Burton har altid haft styr på det visuelle og Dark Shadows er ingen undtagelse på det punkt. Det klæder Burton at beskæftige sig med en speciel tidsperiode som 70'erne. Tidens farver og musik står nemlig i skøn kontrast til det typiske dystre og skæve Burton look, som selvfølgelig også er tilstede her. Depp gjorde det faktisk også ganske fint, selvom han til en vis grad gentager den klassiske outsider rolle, som man så tit har set i andre af Burtons film. Så der er altså ikke så meget fornyelse tilstede som man måske kunne tænke sig, men 70'ernes musik og farver krydre alligevel retten tilpas nok til, at jeg fandt den nogenlunde velsmagende igen.
Desværre mangler der lidt mere substans når det kommer til handlingen og persongalleriet. For selvom filmen besidder et sjovt og farverigt udvalg af personer gennemgår ingen af dem den store udvikling. Derfor ender det hele som en mildt underholdende, men dog også lidt tom oplevelse. Spilletiden er også lidt for lang og den kunne sagtens have været skarpere fortalt.
Dark Shadows viser at der stadig er et lille håb tilbage for at Burton kan lave en god film igen. Men når man tager dens fejl og mangler med, kan jeg til gengæld ikke svinge mig op på mere end 3 stjerner.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg var positivt overrasket over hvor sorthumoristisk den egentlig var til tider og det var forfriskende at se Burton give sig i kast med en lidt mere vovet humor. Mere af det næste gang tak!
3/6
#17175 Hr. Nielsen 13 år siden
M - 9/10
Fritz Lang's mesterlige værk, står stadig i dag ud som dyster mental påmindelse om frygten som ansporing til menneskets værste sider. Emnet om en barnemorder, er den dag i dag kontroversielt og Lang er ingen pulikums-pleaser, men sparker i stedet til vores egne fordomme. Hvis filmens fremragende historie ikke skulle tiltrække, så vil jeg anbefale den alene for dens gotisk smukke billedside.
The Guns of Navarone - 10/10
Har siden barnsben været en af favoritterne og dens velfortalte og flot lavet røverhistorie om en gruppe mænd, der skal uskadeliggøre tyske kanoner på en græsk ø, fungerer den dag i dag enestående som underholdning i verdensklasse. Med et cast man kun kan drømme om, er der dømt drengerøvsklassiker.
Abraham Lincoln: Vampire Hunter - 2/10
Ideen om den amerikanske præsident som vampyrjæger, er i sig selv så tåbelig, at man måtte frygte det værste. Tilsat tvivlsomme effekter, kedeligt skuespil og ligegyldige karakterer, er det en ægte bundskraber, som desværre ikke engang formår at være så ringe, at det bliver god kitsch.
Life of Pi - 7/10
Smuk brug af 3D og en rørende historie, fyldt med gode momenter og et overraskende fint tempo, bygget på en tematisk tragedie, som måske træder i baggrunden meget af filmen. Rigeligt pastelfarvet og sukret, selv om det netop er en af filmens pointer måske.
Woodstock - 8/10
Musikalsk lækker dokumentar om verdens mest rodet festival, der blev til verdens mest kendte. Skildringen er et fint billede på tiden, både naiv og fuld af håb, men også kaotisk og på en barbarisk baggrund af Vietnamkrigen. Bedst er naturligvis den meget musik med de mange legendariske bands.
Total Recall - 6/10
Fermt lavet og actionrig remake, som holder sig overraskende tæt på Verhoeven's dog langt mere mesterlige og spidsfindige science fiction spektakel. Søger man overfladisk ramasjang, der desværre aldrig træder ud af sin egen skygge, så er man akkurat nok underholdt til at det er prisen værd. Colin Farrell er overraskende velfungerende og giver sin karakter lidt mere end den tydeligvis er tiltænkt.
#17176 Zombi 13 år siden
Actionspækket nyfortolkning af det klassiske eventyr. Fantasy film er mere populære end nogensinde før og det kan vi takke kassesuccesser som Ringenes Herre og Harry Potter filmene for. Men netop fordi vi ser så mange af denne type film, skal der også mere til end bare flotte effekter for virkelig at imponere. Det kan Snow White and the Huntsman desværre ikke leve op til. Jeg blev ikke grebet af denne nyfortolkning og fandt både Kristen Stewarts og Chris Hemsworths indsats lettere uinspirerende. Charlize Theron er dog godt castet som den smukke, men onde, dronning.
Filmen ender i sidste ende som en middelmådig affære, hvor der er set værre men også langt bedre film i genren.
3/6
Kristen Stewart er dog en utrolig ringe skuespillerinde til gengæld.
#17177 Kisbye 13 år siden
Den går jeg også og tænker på at få genset i nærmeste fremtid :)
Har du set Force 10 from Navarone? Den er måske ikke lige så god, men til gengæld ligger den på Netflix DK.
#17178 Hr. Nielsen 13 år siden
Har set den 2 gange tror jeg. Det er dog mange mange år siden. Første gang var jeg ikke meget andet end et barn tror jeg. Dengang elskede jeg den. Mindes ikke helt gensynet, men fornemmer dog, at man skal være glad, hvis man finder den kommer over det middelmådige. Jeg købte den dog på BD for billige penge for en del tid siden, fordi jeg gerne vil prøve at se den igen. Så det skal gøres, når lysten melder sig:)
#17179 Hr. Nielsen 13 år siden
Moonraker - 5/10
Starter ganske godt og den første time føler man sig godt underholdt, på en klassisk Bond facon. Derefter begynder det at gå ned ad bakke og den tvivlsomme historie, begynder at virke kedelig og langtrukken, for så at ende i et af Bond-seriens mest latterlige klimaks.
The Man with the Golden Gun - 5/10
Tam udført fortælling, der indeholder blot et godt stunt, som så også er forbløffende flot udført og ellers kun få actionscener. Christopher Lee burde ellers være en oplagt Bond skurk, men når historien ikke byder på mere spænding og god action end den gør, så forbliver det middelmådigt.
Die Another Day - 5/10
Første gang jeg så den, følte jeg mig sikker på at det var den hidtil svageste 007 film jeg havde set, inklusiv en af seriens mest ringe titelsange af Madonna. Ved gensyn opdagede jeg, at hvis man kunne se igennem fingre med dens mangler, så var man egentlig godt underholdt. Der er voldsom meget action og som en guilty pleasure eller en god omgang kitsch, så er den sine steder sjov nok. Men nej, der er for mange stupide tiltag og svage plotelementer, til at hæve den ret meget over Moonraker.
A View to a Kill - 5/10
Bessefar Moore takker af, i en svagt fortalt og lidt grå Bond-film, hvor kun enkelte scener vitterligt underholder. Det gør de så også fint nok, men man imponeres aldrig.
Quantum of Solace - 6/10
Craig er stadig overbevisende og god i rollen og det trækker op, i denne uinspirerende fortalte historie, hvis flade handling man dog føler der måske trods alt, gemmer sig lidt mere bag. Der er flere gode og godt tænkte actionscener. Disse virker desværre som er de smidt lidt mekanisk ind og så er de filmet og klippet så voldsomt, at man ofte ikke kan se eller fatte hvad der rent faktisk foregår. De får pulsen op, men man mister orienteringen og en del af glæden.
Dr. No - 6/10
Første Bond-film har stadig lidt at byde på. Handlingen er fin nok, selv om den er lidt fjollet sine steder, med indfald man kan undre sig over. Connery er dog cool som få og historiens thriller elementer trækkes fint frem, mens de smukke locations bruges godt. Ursula Andress er stadig en af de bedste og smukkeste Bond-babes. Når hun i sin hvide bikini stiger op af vandet, glemmer man for en tid, at man ser en actionfilm.
Live and Let Die - 7/10
Moore tager over og Bond-serien ændrer klogt retning og tilpasser sig en ny tid. Der bydes på en mere jordnær fortælling, uden at man glemmer hvad vi er kommet for. Der er god action og selv om det aldrig bliver neglebidende spændende, så er det ikke uden momenter. Speedbåd jagten igennem sumpene omkring New Orleans hører til et højdepunkt i Bond-serien. Moore er måske for pjattet til min smag, men han bringer serien videre og hans komiske timing, er overraskende fin.
Diamonds Are Forever - 7/10
Fungerer bedst, hvis man ser den som en direkte efterfølger til You Only Live Twice og den ignorerer da stort set også On Her Majesty's Secret Service's plot. Connery virker en anelse træt som Bond og kører rigeligt på rutinen, men ikke uden at hans karisma stadig skinner igennem. Jeg elsker scenerne fra Las Vegas, hvor både en morsom biljagt og en spændende og atmosfærefyldt klatretur på Hilton gør sig gældende. Også en slåskamp i en elevator skal fremhæves, selv om den ikke helt matcher den i toget i From Russia With Love. Man kan påstå at filmen her lugter mere af kitsch end af Bond, men det virker og personligt synes jeg det er sidste film, som det lykkes at ramme bare lidt en den 60'er stemning jeg elsker.
.
The World Is Not Enough - 7/10
Der er tonsvis af fremragende action og en historie der drives fint frem. Hverken Brosnan som Bond eller historien er voldsomt mindeværdig, men det underholder.
You Only Live Twice - 7/10
Bond som japaner, hemmelige baser i udslukte vulkaner, plus en tur med Little Nellie. Hvad er der ikke at kunne lide. Det er grænsende til det latterlige, men det fungerer på trods og gider man ikke de mere seriøse forsøg på at lave en Bond-film, så er det svært ikke at more sig over denne her. Stemningen er tillige fin, selv om filmen indrømmet har et par døde perioder.
The Spy Who Loved Me - 8/10
Roger Moore spiller mere komedie end godt er og historien og dens indfald er skørt overdrevne. Men som eskapisme er det rigtigt godt iscenesat og særdeles fornøjeligt. Dette er Bond, når han er bedst i den mere kulørte ende.
Tomorrow Never Dies - 8/10
Med et fint underholdende plot og Jonathan Pryce som herligt overspillende skurk, er det linet op til en af de mest actionrige og stuntsmæssige flotte Bond-film. Der er så meget smæk for skillingen, at det er en fryd. Brosnan kan stadig ikke helt træde i karakter, men falder heller ej igennem.
Octopussy - 8/10
Moore er ved at blive en anelse bedaget, i en Bond-film der ellers både byder på oprigtig spænding, et godt om end velkendt plot og virkelig god ramasjang, der aldrig bliver for langt ude skørt.
The Living Daylights - 8/10
Dalton udgør en overraskende god Bond, i en mere sammenbidt og alvorsfuld udgave, i en historie som måske ikke er specielt mindeværdig, men dog byder på både lækker gammeldags action, en herlig altmodisch 007 stemning som jeg ikke har set længe i serien. Historien er hvad den er, men den fungerer fint.
GoldenEye - 8/10
Brosnan i hans første forsøg på at udfylde rollen som Bond, hvilket slipper han nogenlunde fra. Valget af ham, er dog frygteligt uoriginalt. Det ødelægger dog ikke filmen fra at være hans bedste. Både den lidt fjerne historie og de mange actionscener, er fermt iscenesat og man keder sig aldrig et øjeblik, i en fortælling, der måske nok byder på en enkelt overraskelse eller to, men mest vinder på tempo, fortællerglæde og gode indfald.
Licence to Kill - 8/10
En af de mest voldelige og hårdkogte Bond-film og indrømmet, også en af de mest velfungerende og spændende. Dalton er forrygende god og selv om plottet er meget jordbunden og volden rå, så mister han alligevel aldrig helt glimtet i øjet. Det er stadig Bond, selv om den er blevet beskyldt for at have bevæget sig fra langt væk fra seriens grundtone.
Thunderball - 8/10
Med en kold Connery til at levere nogle af seriens bedste og mest kyniske one-liners og med historie og den klassiske Bond-stemning i top, leveres der superunderholdning fra start til og med det flotte klimaks. Hvis man ikke keder sig af det langsommelige tempo, der er i filmens mange undervandsscener, hvad jeg ikke gør, så er dette nogle af de flotteste scener i Bond-serien.
Skyfall - 8/10
Den hidtil mest subtile Bond-film lavet, med en ofte næsten begavet tilgang til sine karakterer. Dette tilsat ofte fremragende action og god spænding, er der liv i Bond, selv efter 50 år. Klimaks trækker lidt ned, da det skuffer i forhold til resten af filmen. Til gengæld overrasker det også lidt og efter så mange Bond-film, er det måske rart nok, at klimaks stadig kan gøre dette.
For Your Eyes Only - 9/10
Moore's bedste Bond-film, som efter den svage Moonraker, heldigvis er søgt tilbage til det basale og for satan hvor det fungerer brillant. Alt lige fra historien om hævn og koldkrigsspionage, til filmens mange og yderst medrivende actionscener. Moore spiller sine steder stadig rigeligt komedie, men det lykkes ham også i enkelte scener at vise tænder. Der er så mange helt igennem fantastiske scener i denne her, at jeg ikke ville vide hvilken jeg burde fremhæve.
Goldfinger - 9/10
Denne film lagde grundformen for hvordan man skruer en god Bond-film sammen. Klassisk opbygget historie. Alle elementer er på plads. Der er mindeværdige replikker og scener, sarkasme og ironi, tilsat fortrinlig action og spænding. Connery er forbandet god, selv om det for en stor del skyldes hans evne til übercool karisma mere end godt skuespil. Det her er bare vidunderlig eminent underholdning.
Casino Royale - 9/10
Craig gør sin entre som Bond og hvilken en. Filmen er en ny begyndelse for fortællingen om 007. Dette fungerer rigtigt godt, med en handling der balancerer perfekt mellem det mere personlige, uden at miste fokus på at samtidig at være en storstilet flot actionfilm, hvis godt fortalte historie både er spændende, morsom på en rå facon og voldsomt medrivende og farlig flot i dens hårdtslående ramasjang. Det hele holdes klogt på et niveau der aldrig kammer over og Craig gør en så god figur, at han gør Connery rangen som bedste Bond stridig.
From Russia with Love - 9/10
Hvis skabelonen til en Bond-film endnu ikke er helt på plads, så er resten det. Connery er kynisk, kold og samtidig troværdig som en actionmand, der stadig er et menneske. Historien fortælles suverænt og medrivende og der bydes på flere fuldstændig medrivende gode scener, som toppes med en voldsom slåskamp i et togvogn. Et af seriens højdepunkter i en af seriens bedste og mest troværdigt underholdende film.
On Her Majesty's Secret Service - 9/10
Seriens bedste film, hvilket er ironisk, eftersom Lazenby kun gør det okay som 007. Fysisk udfylder han rollen godt, men nogen ikonisk Bond som Connery er han ikke. Men man savner ikke Connery, som slet ikke ville have passet til den her historie. Det passer nu også bedst, hvis man ser filmen lidt uafhængigt af i hvert fald forrige film, da den ellers ikke altid giver mening. Gør man det, så bydes der både på en af de flotteste, mest medrivende og emotionelt mest involverende Bond-film lavet. Samtidig har den en helt fabelagtig opbygning, fed stemning og lækre actionscener. Det er rørende og personligt, uden at miste kernen af en god actionfilm, også skal byde på lidt til den indre drengerøv og det gør den i rigelige mængder, med både ramasjang og tårnhøj spænding. Filmen har måtte tilkæmpe sig sin rang, da den ikke blev meget mere end middelmådigt modtaget da den kom frem. Filmens status er siden vokset og fortjent. Bond bare bedst!
#17180 MMB 13 år siden